Jeremias
11 Her er det ord der kom til Jeremias fra Jehova: 2 “Hør nu alle sammen ordene i denne pagt!
Gengiv* dem for mændene i Juda og indbyggerne i Jerusalem, 3 og sig til dem: ‘Jehova, Israels Gud, siger: “Forbandet er den der ikke adlyder ordene i denne pagt,+ 4 som jeg befalede jeres forfædre at følge den dag jeg førte dem ud af Egypten,+ ud af smelteovnen,+ da jeg sagde: ‘Adlyd mig, og gør alt det jeg befaler jer. Så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud+ 5 så jeg kan holde den ed jeg sværgede over for jeres forfædre, at jeg ville give dem landet der flyder med mælk og honning,+ sådan som det forholder sig i dag.’”’”
Og jeg svarede: “Amen,* Jehova.”
6 Jehova sagde så til mig: “Råb alle disse ord i Judas byer og på Jerusalems gader: ‘Hør ordene i denne pagt, og følg dem. 7 For den dag jeg førte jeres forfædre ud af Egypten, formanede jeg dem: “Adlyd mig.” Og den formaning har jeg givet igen og igen.*+ 8 Men de hørte ikke efter, og de åbnede ikke deres ører. Tværtimod fortsatte de stædigt med at følge deres onde hjerter.+ Så jeg straffede dem med alt det der står i pagten. Jeg havde befalet dem at holde den, men de nægtede at gøre det.’”
9 Så sagde Jehova til mig: “Mændene i Juda og indbyggerne i Jerusalem har sammensværget sig mod mig. 10 De er vendt tilbage til de synder deres forfædre i gammel tid begik, de forfædre der nægtede at adlyde mine ord.+ Og de har også fulgt andre guder og tilbedt dem.+ Israels hus og Judas hus har brudt den pagt som jeg indgik med deres forfædre.+ 11 Derfor siger Jehova: ‘Jeg vil ramme dem med en ulykke+ som de ikke vil kunne undslippe. Når de råber til mig om hjælp, vil jeg ikke høre på dem.+ 12 Så skal Judas byer og Jerusalems indbyggere gå til de guder som de bringer ofre* til, og råbe om hjælp,+ men de kan slet ikke frelse dem når ulykken rammer. 13 For du, Juda, har lige så mange guder som du har byer, og du har rejst lige så mange altre for den ækle afgud* som der er gader i Jerusalem, altre hvor man bringer ofre til Baal.’+
14 Du* skal ikke gå i forbøn for dette folk. Du skal ikke råbe eller bede for deres skyld,+ for jeg vil ikke lytte når de råber til mig på grund af ulykken.
15 Hvilken ret har mit elskede folk* til at være i mit hus
når så mange af dem har gennemført onde planer?
Kan de ved hjælp af helligt kød* afværge ulykken når den rammer dig?*
Vil du juble til den tid?
16 Jehova kaldte dig engang for et frodigt oliventræ,
du var smuk og bar god frugt.
Med en kraftig buldren har han stukket ild til det,*
og de har brækket grenene af.
17 Hærstyrkers Gud, Jehova, den der plantede dig,+ har bestemt at du skal rammes af ulykke på grund af de onde ting Israels hus og Judas hus har gjort. De har krænket mig ved at ofre til Baal.”+
18 Jehova oplyste mig om det så jeg kunne vide det;
dengang lod du mig se hvad de gjorde.
19 Jeg var som et tillidsfuldt lam der bliver ført til slagtning.
Jeg vidste ikke at de udtænkte onde planer imod mig:+
“Lad os fælde træet med dets frugt,
og lad os udrydde ham af de levendes land
så hans navn ikke længere bliver husket.”
Lad mig se at du tager hævn over dem,
for jeg har lagt min sag frem for dig.
21 Derfor siger Jehova om mændene fra Anatot,+ som vil tage livet af dig, og som siger: “Du må ikke profetere i Jehovas navn,+ for så slår vi dig ihjel” 22 – ja, derfor siger Hærstyrkers Gud, Jehova: “Jeg vil kræve dem til regnskab. De unge mænd skal dø ved sværd,+ og deres sønner og døtre skal dø af sult.+ 23 Der vil ikke engang være en rest tilbage af dem, for jeg vil ramme mændene fra Anatot+ med ulykke det år hvor de bliver krævet til regnskab.”