Jeremias
12 Du er retfærdig, Jehova,+ når jeg kommer til dig med min klage,
når jeg taler med dig om lov og ret.
Men hvorfor lykkes de onde med det de gør?+
Og hvorfor er forræderne fri for bekymringer?
2 Du plantede dem, og de har slået rod.
De er vokset op og har båret frugt.
Du er på deres læber, men langt fra deres inderste tanker.*+
3 Men du kender mig, Jehova,+ du ser mig;
du har undersøgt mit hjerte og set at det er nært knyttet til dig.+
Skil dem fra som får der skal slagtes,
og sæt dem til side til den dag hvor de skal dræbes.
4 Hvor længe skal landet sygne hen,
og markens planter tørre ind?+
Dyrene og fuglene er blevet revet bort
på grund af indbyggernes ondskab.
De har sagt: “Han ser ikke hvad der vil ske med os.”
Du føler dig tryg i fredens land,
men hvordan vil du klare dig i det tætte krat langs Jordan?
6 For selv dine egne brødre, din egen fars husstand,
har været forræderiske over for dig.+
De har råbt højt efter dig.
Tro ikke på dem,
ikke engang hvis de taler venligt til dig.
7 “Jeg har forladt mit hus,+ jeg har efterladt min ejendom.+
Jeg har udleveret min elskede til hendes fjender.+
8 For mig er min ejendom blevet som en løve i skoven.
Hun har brølet ad mig.
Derfor hader jeg hende nu.
9 For mig er min ejendom som en spættet rovfugl;
de andre rovfugle omringer den og angriber den.+
Kom, saml jer, alle I markens vilde dyr,
kom og æd.+
De har forvandlet min dejlige jord til en øde ørken.
11 Den er blevet til en ødemark.
Hele landet er blevet lagt øde,
men ingen tager sig af det.+
12 Ad alle de trampede stier gennem ørkenen er ødelæggerne kommet,
for Jehovas sværd fortærer fra den ene ende af landet til den anden.+
Der er ingen fred for nogen.
13 De har sået hvede, men høstet torne.+
De har slidt sig selv op, men til ingen nytte.
De vil skamme sig over deres afgrøder
på grund af Jehovas brændende vrede.”
14 Jehova siger: “Hvad angår alle mine onde naboer, der rører ved den ejendom jeg gav mit folk, Israel,+ så rykker jeg dem op af deres land,+ og jeg vil rykke Judas hus op midt iblandt dem. 15 Men når jeg har rykket dem op, vil jeg igen have barmhjertighed med dem og føre dem alle tilbage til deres ejendom og til deres land.”
16 “Og hvis de virkelig lærer at gøre som mit folk og at sværge ved mit navn: ‘Så sandt Jehova lever!’, ligesom de lærte mit folk at sværge ved Baal, så vil de få en plads* blandt mit folk. 17 Men hvis de nægter at adlyde, så vil jeg også rykke den nation op, rykke den op og ødelægge den,” erklærer Jehova.+