Jeremias
17 “Judas synd er skrevet ned med en jerngriffel.
Med diamantspids er den indridset på deres hjertes tavle
og på deres altres horn.
2 Også deres sønner husker deres altre og deres hellige pæle*+
ved siden af et frodigt træ, på de høje bakker,+
3 på bjergene ude på landet.
Dine rigdomme, alle dine skatte, vil jeg lade blive plyndret+
– ja, dine offerhøje på grund af den udbredte synd i dit område.+
4 Af dig selv giver du afkald på den arv jeg gav dig.+
Jeg vil lade dig tjene dine fjender i et land du ikke kender,+
Den vil brænde for altid.”
5 Sådan siger Jehova:
“Forbandet er den mand* der stoler på mennesker,+
der støtter sig til menneskers kraft,*+
og hvis hjerte vender sig væk fra Jehova.
6 Han skal blive som et enligt træ i ørkenen.
Han skal ikke se det gode når det kommer,
men han skal bo i afsvedne egne i ørkenen,
i et saltland hvor ingen kan bo.
8 Han skal blive som et træ der er plantet ved vand,
som sender sine rødder ud mod vandløbet.
Han mærker det ikke når heden kommer,
men han vil altid have grønne blade.+
I et år med tørke bekymrer han sig ikke
og holder heller ikke op med at bære frugt.
9 Hjertet er mere forræderisk* end noget andet, og det er desperat.*+
Hvem kender det?
10 Jeg, Jehova, betragter nøje hjertet,+
undersøger de inderste tanker,*
for at give enhver løn efter hans handlinger,
efter resultatet af hans gerninger.+
11 Som en agerhøne der samler hvad den ikke har lagt,
Den forlader ham midtvejs i livet,
og til sidst står han bare som en tåbe.”
12 En herlig trone, ophøjet fra begyndelsen,
er vores helligdoms sted.+
13 Jehova, Israels håb,
alle der svigter dig, vil blive gjort til skamme.
De som fjerner sig fra dig,* vil blive skrevet i støvet,+
for de har forladt Jehova, kilden med levende vand.+
14 Helbred mig, Jehova, og jeg vil blive helbredt.
Frels mig, og jeg vil blive frelst,+
for du er den jeg lovpriser.
15 Der er nogle der siger til mig:
“Hvor er Jehovas ord?+
Lad det dog blive opfyldt!”
16 Men jeg holdt ikke op med at være en hyrde der følger dig,
jeg længtes heller ikke efter ulykkens dag.
Du kender til alt hvad der er kommet over mine læber;
det blev jo sagt foran dit ansigt!
17 Vær ikke årsag til at jeg bliver skrækslagen.
Du er min tilflugt på ulykkens dag.
18 Lad mine forfølgere blive gjort til skamme,+
men lad ikke mig blive gjort til skamme.
Lad dem blive skrækslagne,
men lad ikke mig blive skrækslagen.
19 Jehova har sagt til mig: “Gå hen og stil dig i folkets sønners port, som Judas konger går ind og ud ad, og bagefter i alle Jerusalems andre porte.+ 20 Du skal sige til dem: ‘Hør Jehovas ord, I Judas konger, alle folk i Juda og alle Jerusalems indbyggere, som går ind gennem disse porte. 21 Jehova siger: “Pas på! I må ikke bære nogen byrde på sabbatsdagen eller bringe den ind gennem Jerusalems porte.+ 22 I må ikke bære nogen byrde ud af jeres huse på sabbatsdagen, og I må ikke udføre noget som helst arbejde.+ Hold sabbatsdagen hellig, sådan som jeg befalede jeres forfædre.+ 23 Men de hørte ikke efter og åbnede ikke deres ører, og de nægtede stædigt* at adlyde og tage imod retledning.”’+
24 ‘“Men hvis I nøje adlyder mig,” erklærer Jehova, “og I ikke bærer nogen byrde ind gennem byens porte på sabbatsdagen og I holder sabbatsdagen hellig ved ikke at udføre noget som helst arbejde på den,+ 25 så skal konger og fyrster som sidder på Davids trone,+ komme ind gennem byens porte, kørende i stridsvogne og ridende på heste, de og deres fyrster, Judas mænd og Jerusalems indbyggere;+ og denne by vil være beboet for altid. 26 Og folk skal komme fra Judas byer, fra Jerusalems omegn, fra Benjamins land,+ fra lavlandet,+ fra bjerglandet og fra Negeb,* og de vil bringe brændofre,+ slagtofre,+ kornofre,+ røgelse* og takofre ind i Jehovas hus.+
27 Men hvis I ikke adlyder min befaling om at holde sabbatsdagen hellig og undlade at bære byrder og bringe dem ind gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen, vil jeg sætte ild til hendes porte, og ilden skal fortære Jerusalems befæstede tårne,+ og den vil ikke blive slukket.”’”+