Jeremias
18 Her er det ord der kom til Jeremias fra Jehova: 2 “Rejs dig og gå ned til pottemagerens hus.+ Der vil jeg lade dig høre mine ord.”
3 Så gik jeg ned til pottemagerens hus, og han arbejdede ved drejeskiven. 4 Men det kar pottemageren var ved at lave af leret, blev ødelagt i hans hånd. Han lavede det så om til et andet kar, og det blev som han ville have det.*
5 Så kom Jehovas ord til mig: 6 “‘Israels hus, kan jeg ikke gøre med jer ligesom denne pottemager gjorde?’ erklærer Jehova. ‘Som leret i pottemagerens hånd, sådan er I i min hånd, Israels hus.+ 7 Når jeg taler om at oprykke, nedbryde og ødelægge en nation eller et kongerige+ 8 og den nation så vender om fra sin ondskab som jeg har talt imod, vil jeg også ændre mening med hensyn til* den ulykke som jeg havde tænkt mig at ramme den med.+ 9 Men når jeg taler om at opbygge og plante en nation eller et kongerige 10 og den nation så gør det der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, vil jeg også ændre mening med hensyn til* det gode som jeg havde tænkt mig at gøre for den.’
11 Sig nu til mændene i Juda og til indbyggerne i Jerusalem: ‘Hør hvad Jehova siger: “Jeg forbereder* en ulykke imod jer og udtænker en plan imod jer. Vend dog om fra jeres onde veje, og sørg for at ændre jeres liv og jeres handlinger.”’”+
12 Men de sagde: “Det nytter ikke noget!+ For vi vil følge vores egne tanker, og vi vil følge vores stædige og onde hjerte.”+
13 Derfor siger Jehova:
“Spørg selv blandt nationerne.
Hvem har hørt noget lignende?
Jomfruen Israel har gjort noget forfærdeligt.+
14 Kan Libanons sne forsvinde fra klippeskråningerne?
Eller kan kølige vandstrømme fra det fjerne tørre ud?
15 Men mit folk har glemt mig.+
De ofrer* til noget værdiløst+
og får andre til at snuble på deres veje, de ældgamle stier,+
og slå ind på småveje der ikke er jævne.*
16 Derfor vil deres land blive noget man chokeres over,+
og noget man i al fremtid vil pifte hånligt ad.+
Alle der kommer forbi, vil stirre chokeret på det og ryste på hovedet.+
17 Som østenvinden vil jeg sprede dem foran fjenden.
Jeg vil vise dem ryggen, ikke ansigtet, den dag ulykken rammer dem.”+
18 Så sagde de: “Kom, lad os udtænke et komplot imod Jeremias,+ for loven* vil altid være hos vores præster, og rådet hos de vise mænd, og ordet hos profeterne. Kom, lad os sige ham imod* og ikke lytte til det han siger.”
19 Lyt til mig, Jehova,
og hør hvad mine modstandere siger.
20 Skal man gengælde godt med ondt?
De har jo gravet en faldgrube for at tage mit liv.+
Husk at jeg har stået foran dig for at tale godt om dem,
for at vende din vrede fra dem.
21 Overgiv derfor deres sønner til hungersnøden,
og overlad dem til sværdet.+
Lad deres hustruer blive barnløse og enker.+
Lad deres mænd blive dræbt af dødelig sygdom,
deres unge mænd blive slået ned med sværd i krig.+
22 Lad et skrig blive hørt fra deres huse
når du pludselig sender røvere imod dem.
For de har gravet en faldgrube for at fange mig
og lagt fælder for mine fødder.+
23 Men du, Jehova,
kender alle deres planer om at dræbe mig.+
Tilgiv ikke deres overtrædelse,
og udslet ikke deres synd foran dig.+
Lad dem snuble foran dig
når du i din vrede griber ind over for dem.+