ESAJAS
1 Det syn som Esajas,*+ Amos’ søn, fik om Juda og Jerusalem i løbet af den periode hvor Uzzija,+ Jotam,+ Akaz+ og Hizkija+ var konger i Juda:+
2 Hør, I himle, og lyt, du jord,+
for dette er hvad Jehova har sagt:
3 Selv en okse kender ham der har købt den,
og et æsel kender sin ejers trug,
Mit eget folk opfører sig som om de ingenting forstår.”
4 Ulykken vil ramme den syndige nation,+
folket som er tynget af synd,
en slægt af onde mennesker, af fordærvede børn!
5 Hvor skal de næste slag ramme jer? I fortsætter jo med at gøre oprør!+
Hele hovedet er sygt,
og hele hjertet er dårligt.+
6 Fra hoved til hæl er der intet sted der er sundt.
Der er flænger, mærker og åbne sår
– de er ikke blevet behandlet,* forbundet eller lindret med olie.+
7 Jeres land er ødelagt,
og jeres byer er brændt ned.
Udlændinge har plyndret jeres marker for øjnene af jer.+
Landet er som en ødemark, erobret af fjender.+
8 Zions datter står tilbage som et læskur* i en vinmark,
som et skur i en agurkemark,
som en by under belejring.+
9 Hvis ikke Hærstyrkers Gud, Jehova, havde efterladt os nogle få overlevende,
var vi blevet som Sodoma,
og vi ville have lignet Gomorra.+
10 Hør Jehovas ord, I Sodoma-agtige tyranner.*+
Lyt til vores Guds lov,* I Gomorra-agtige folk.+
11 “Hvad skal jeg med jeres mange ofre?”+ siger Jehova.
“Jeg har fået nok af jeres vædderbrændofre+ og af fedtet fra jeres velnærede dyr,+
og jeg glæder mig ikke over blodet+ fra jeres ungtyre,+ lam og geder.+
12 Når I kommer frem foran mig,+
hvem er det så der har bedt jer om det,
om at komme og nedtrampe mine forgårde?+
13 Hold op med at komme med flere værdiløse kornofre.
Jeres røgelse er en stank for mig.+
Nymåner,+ sabbatter+ og stævner+
– jeg kan ikke tolerere at I påkalder magiske kræfter+ samtidig med at I holder højtidelige stævner.
14 Jeg hader jeres nymåner og jeres højtider.
De er blevet en byrde for mig;
jeg er træt af at bære dem.
15 Og når I breder hænderne ud,
lukker jeg mine øjne for jer.+
17 Lær at gøre det gode, søg retfærdighed.+
Sæt undertrykkeren på plads,
forsvar det faderløse barns* rettigheder,
og før enkens sag.”+
18 “Kom nu her og lad os få afgjort sagerne imellem os,” siger Jehova.+
“Selvom jeres synder er som skarlagen,
vil de blive gjort hvide som sne.+
Selvom de er røde som højrødt stof,
vil de blive som den hvideste uld.
19 Hvis I er villige og vil høre efter,
kommer I til at spise landets gode afgrøder.+
21 Tænk at den trofaste by+ er blevet en prostitueret!+
23 Dine fyrster er stædige og i ledtog med tyve.+
Hver eneste af dem elsker bestikkelse og løber efter gaver.+
24 Derfor erklærer den sande Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova,
Israels Mægtige:
“Nu er det nok! Jeg vil befri mig for mine modstandere.
Jeg vil hævne mig på mine fjender.+
25 Jeg vil vende min hånd mod dig,
jeg vil smelte dine slagger væk som med lud,
og jeg vil fjerne alle dine urenheder.+
26 Jeg vil genindsætte dine dommere som før
og dine rådgivere som i begyndelsen.+
Derefter vil du blive kaldt Retfærdighedens By, Den Trofaste By.+
27 Zion vil blive løskøbt med ret,+
og de af hendes folk der vender tilbage, vil blive løskøbt med retfærdighed.
29 I vil komme til at skamme jer over de vældige træer I begærede,+
og I vil blive vanæret på grund af de haver* I valgte,+
30 for I vil blive som et stort træ med blade der er ved at visne,+
og som en have der mangler vand.
31 Den stærke mand bliver til blår,*
og det han har frembragt, bliver til en gnist
– sammen går de op i flammer,
og ingen kan slukke ilden.”
2 Dette er hvad Esajas, Amos’ søn, så i et syn angående Juda og Jerusalem:+
2 I de sidste dage*
vil bjerget med Jehovas hus
komme til at stå urokkeligt, højt over bjergenes top.+
Det vil hæve sig op over højene,
og alle nationerne vil strømme til det.+
3 Mange folkeslag vil drage afsted og sige:
“Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg,
til Jakobs Guds hus.+
Han vil lære os sine veje,
og vi vil gå på hans stier”,+
4 Han vil dømme mellem nationerne
og afgøre sager til gavn for* mange folkeslag.
De vil smede deres sværd om til plovjern
og deres spyd til beskæreknive.+
Nation vil ikke løfte sværd mod nation,
og de vil ikke længere blive oplært til krig.+
5 Kom, Jakobs hus,
lad os vandre i Jehovas lys.+
6 Gud, du har forladt dit folk, Jakobs hus,+
fordi de har taget mange ting fra Østen til sig.
De bruger magi+ ligesom filistrene,
og der er fyldt med børn af fremmede hos dem.
7 Deres land er fyldt med sølv og guld,
og der er ingen ende på deres værdier.
Deres land er fyldt med heste,
og der er ingen ende på deres stridsvogne.+
8 Deres land er fyldt med værdiløse guder.+
De bøjer sig ned for noget deres hænder har lavet,
noget deres egne fingre har fremstillet.
9 Sådan nedværdiger menneskene sig, de synker dybt,
og du kan umuligt tilgive dem.
10 Søg ind i klippen og skjul dig i støvet
på grund af Jehovas frygtindgydende vrede
og hans majestætiske storhed.+
11 Menneskene vil komme til at sænke deres stolte blik,
og de arrogante vil blive ydmyget.
Jehova alene vil blive ophøjet på den dag,
12 for det er dagen der tilhører Hærstyrkers Gud, Jehova.+
Den kommer over alle der er stolte og overlegne,
over enhver, både høj og lav,+
13 over alle Libanons cedertræer som er stolte og knejsende,
og over alle Bashans egetræer,
14 over alle de stolte bjerge
og over alle de høje bakker,
15 over ethvert højt tårn og enhver befæstet mur,
16 over alle Tarshish-skibene+
og over alle de andre smukke skibe.
17 Menneskenes stolthed skal bøjes,
og de arrogante vil blive ydmyget.
Jehova alene vil blive ophøjet på den dag.
18 De værdiløse guder vil forsvinde fuldstændigt.+
19 Og folk vil søge ind i klippehuler
og ned i jordhuller+
på grund af Jehovas frygtindgydende vrede
og hans majestætiske storhed+
når han rejser sig for at få jorden til at skælve af rædsel.
20 Den dag vil menneskene tage deres værdiløse guder af sølv og guld
som de har lavet for at bøje sig for dem,
og de vil kaste dem hen til spidsmusene og til flagermusene.+
21 Så vil de søge ind i klippespalterne
og ind i bjergenes kløfter
på grund af Jehovas frygtindgydende vrede
og hans majestætiske storhed
når han rejser sig for at få jorden til at skælve af rædsel.
22 For jeres egen skyld skal I holde op med at stole på mennesker,
der kun lever så længe de trækker vejret.*
Hvor meget betyder de?
3 Se! Den sande Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova,
tager enhver støtte og alle forsyninger væk fra Jerusalem og Juda,
enhver støtte i form af brød og vand,+
2 stærke mænd og krigere,
dommere og profeter,+ spåmænd og ældste,
3 dem der er førere for 50 mænd,+ rangspersoner og rådgivere,
eksperter i magi og kyndige troldmænd.+
4 Jeg vil sætte drenge til at være fyrster over dem
og uberegnelige* folk til at herske over dem.
5 Indbyggerne vil undertrykke hinanden,
den ene er imod den anden.+
Drengen vil overfalde den gamle mand,
og den der er foragtet, vil angribe den der er respekteret.+
6 Enhver vil gribe fat i sin bror hjemme i sin fars hus og sige:
“Du har en kappe – du skal være vores anfører.
Tag ledelsen over den her ruindynge!”
7 Men den dag vil han protestere og sige:
“Jeg vil ikke være den der forbinder jeres sår.*
Jeg har hverken mad eller tøj i mit hus.
I skal ikke gøre mig til fører for folket.”
8 Ja, Jerusalem er snublet,
og Juda er faldet
fordi de både taler og handler imod Jehova.
Selvom han er til stede i sin herlighed,* opfører de sig trodsigt.+
9 Deres eget ansigtsudtryk vidner imod dem,
og de fortæller vidt og bredt om deres synd ligesom indbyggerne i Sodoma;+
de prøver slet ikke at skjule den.
Ulykken vil ramme dem, og de er selv skyld i det!
11 Ulykken vil komme over den onde!
Katastrofen vil ramme ham,
for det han* har gjort mod andre, vil blive gjort mod ham!
12 Mit folk har ubarmhjertige arbejdsledere,
og det er kvinder der hersker over folket.
Mit folk, jeres anførere får jer til at fare vild,
og de skjuler de stier I skal gå på.+
13 Men Jehova stiller sig op for at fremføre sin anklage;
han står frem for at afsige sin dom over folkeslag.
14 Jehova vil dømme de ældste og fyrsterne i sit folk.
“I har brændt vingården af,
og det I har stjålet fra de fattige, ligger hjemme i jeres huse.+
15 Hvordan tør I knuse mit folk
og mase de svages ansigt ned i støvet?”+ siger Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova.
16 Og Jehova siger: “Zions døtre er overlegne
og går med næsen i sky,*
flirter med øjnene og tripper afsted
mens det ringler fra deres ankelkæder.
17 Derfor vil Jehova lade Zions døtre få hovedbunden fuld af sårskorper,
og Jehova vil gøre deres pande skaldet.+
18 Den dag vil Jehova fjerne deres smukke ankelringe,
deres pandebånd og de halvmåneformede smykker,+
19 øreringene,* armbåndene og slørene,
20 hovedbeklædningerne, ankelkæderne og brystbåndene,*
parfumeflaskerne* og amuletterne,*
21 fingerringene og næseringene,
22 højtidsdragterne, tunikaerne, kåberne og taskerne,
23 håndspejlene,+ linnedklæderne,*
turbanerne og sjalerne.
24 I stedet for at dufte af balsamolie+ vil de lugte råddent,
i stedet for et bælte vil de få et reb,
i stedet for at have flotte frisurer vil de være skaldede,+
i stedet for deres fornemme dragt vil de få tøj af sækkelærred,+
og i stedet for deres skønhed vil de få et brændemærke.
25 Dine mænd vil falde for sværdet,
dine stærke mænd vil falde i kamp.+
4 Og den dag vil syv kvinder gribe fat i én mand+ og sige:
“Vi skal nok spise vores eget brød
og selv sørge for tøj
hvis bare vi må bære dit navn
2 Den dag vil det som Jehova får til at spire, blive strålende og pragtfuldt, og de overlevende i Israel vil være stolte af landets smukke frugter.+ 3 De der er tilbage i Zion, og som er efterladt i Jerusalem, vil blive kaldt hellige, ja, det gælder alle dem i Jerusalem der er skrevet op til liv.+
4 Når Jehova vasker snavset* af Zions døtre+ og skyller blodet ud af Jerusalem ved hjælp af ånden der dømmer, og ånden der opbrænder,*+ 5 vil Jehova også danne en sky og røg om dagen og en flammende ild om natten+ over hele Zions Bjerg og over det sted hvor der holdes stævner, for der vil være et beskyttende dække over hele det herlige sted. 6 Og der vil være en hytte som giver skygge mod heden om dagen,+ og som er et tilflugtssted og en beskyttelse mod uvejr og regn.+
5 Giv mig lov til at synge for den jeg elsker,
en sang om min elskede ven og hans vingård.+
Den jeg elsker, havde en vingård på en frugtbar bjergskråning.
2 Han gravede jorden og ryddede den for sten.
Han plantede den til med en udsøgt rød vin,
byggede et tårn midt på marken
og udhuggede også en vinperse.+
Han håbede længe på at marken ville bære druer,
men den bar kun vilde druer.+
3 “Og nu, I indbyggere i Jerusalem og I mænd i Juda,
døm mellem mig og min vingård.+
4 Hvad kunne jeg have gjort for min vingård
som jeg ikke allerede har gjort?+
Når jeg håbede på at den ville give druer,
hvorfor gav den så kun vilde druer?
5 Lad mig fortælle jer
hvad jeg vil gøre ved min vingård:
Jeg vil fjerne dens hæk,
og marken vil blive brændt af.+
Jeg vil fjerne stengærdet,
og marken vil blive trampet ned.
6 Jeg vil lade den ligge øde.+
Der vil hverken blive beskåret eller luget.
7 Det er Israels hus der er Hærstyrkers Guds, Jehovas, vingård;+
Judas mænd er den vinmark* han holdt af.
Han blev ved med at håbe på ret,+
men se, der var lovløshed!
Han håbede på retfærdighed,
men der lød nødskrig!”+
8 Ulykken vil komme over dem der skaffer sig det ene hus efter det andet,+
og som lægger den ene mark til den anden+
indtil der ikke er mere plads
og I lever helt for jer selv i landet!
9 Jeg har hørt Hærstyrkers Gud, Jehova, sværge
at mange huse, selvom de er store og smukke,
vil blive noget man chokeres over,
helt uden beboere.+
11 Ulykken vil komme over dem der står tidligt op om morgenen for at drikke alkohol,+
dem der sidder til langt ud på den mørke aften mens vinen gør dem berusede!
12 Der er harper og strengeinstrumenter,
tamburiner, fløjter og vin til deres fester;
men de tænker ikke på det Jehova har gjort,
og de ser ikke det hans hænder har frembragt.
13 Mit folk vil blive ført i eksil
fordi de mangler kundskab.+
Deres fornemme mænd kommer til at sulte,+
og hele folket vil blive udtørret af tørst.
14 Derfor har Graven* gjort sig stor
og lukket sin mund op på vid gab; den er uden grænser.+
Jerusalems fornemme* og hendes larmende og festglade folkemængde
styrter derned.
15 Og menneskene vil blive ydmyget,
menneskene vil synke dybt,
og de stolte vil blive nødt til at sænke blikket.
16 Hærstyrkers Gud, Jehova, vil blive ophøjet ved sin dom;*
den sande Gud, Den Hellige,+ vil hellige sig selv gennem sin retfærdighed.+
17 Lammene vil gå rundt i landet og græsse som på deres græsgang;
udlændinge skal leve på forladte steder hvor der før var velnærede dyr.
18 Ulykken vil komme over dem der slæber deres skyld efter sig som med tove af bedrag
og er bundet til deres synd som med vognreb,
19 dem der siger: “Lad ham skynde sig med det han vil gøre;
lad det ske snart så vi kan få det at se.
Lad det som Israels Hellige har besluttet, finde sted
så vi kan opleve det!”+
20 Ulykken vil komme over dem der siger at godt er ondt, og at ondt er godt,+
dem der gør mørke til lys og lys til mørke,
dem der gør det bitre sødt og det søde bittert!
21 Ulykken vil komme over dem der betragter sig selv som vise
og bilder sig ind at de er kloge!+
22 Ulykken vil komme over dem der er mestre i at drikke vin,
og dem der er eksperter i at blande stærke drikke,+
23 dem der frikender den onde mod bestikkelse+
og nægter at behandle den retfærdige retfærdigt!+
24 Derfor, som ilden fortærer en stubmark
og det tørre græs krøller sammen i flammerne,
sådan vil deres rødder rådne op,
og deres blomster vil blive spredt som støv
fordi de har forkastet Hærstyrkers Guds, Jehovas, lov*
og behandlet Israels Helliges ord respektløst.+
25 Af den grund er Jehovas vrede flammet op imod hans folk,
og han vil række sin hånd ud imod dem og slå dem.+
Bjergene vil ryste,
og ligene vil ligge som affald i gaderne.+
Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig,
og hans hånd er stadig rakt ud og parat til at slå.
26 Han har rejst et signal* for en fjern nation;+
han har fløjtet efter dem for at de skal komme fra jordens ende.+
Og se! De kommer meget hurtigt.+
27 Ingen iblandt dem er trætte eller snubler.
Ingen af dem er søvnige eller sover.
Det bælte de har om livet, bliver ikke løsnet,
og remmene på deres sandaler er ikke revet over.
28 Alle deres pile er spidse,
og alle deres buer er spændte.*
Hestenes hove er som flint,
og vognhjulene er som en hvirvelvind.+
29 Deres brøl er som en løves,
ja, de brøler som ungløver.+
De vil knurre og tage deres bytte
og slæbe afsted med det uden at nogen kan redde det.
30 Den dag vil de knurre over det,
ligesom når havet brøler.+
Enhver der betragter landet, vil se knugende mørke;
selv lyset er blevet formørket på grund af skyerne.+
6 I det år hvor kong Uzzija døde,+ så jeg Jehova sidde højt oppe på en stor trone,+ og den nederste del af hans klædning fyldte hele templet. 2 Oven over ham stod nogle serafer. Hver af dem havde seks vinger. Med to af vingerne dækkede de deres ansigt, med to dækkede de deres fødder, og med to fløj de omkring.
3 Og den ene råbte til den anden:
“Hellig, hellig, hellig er Hærstyrkers Gud, Jehova.+
Hele jorden er fyldt med hans herlighed.”
4 Og dørstolperne kom til at ryste ved lyden af de høje råb,* og huset blev fyldt med røg.+
5 Så sagde jeg: “Det er ude med mig!
Nu er jeg så godt som død,*
for jeg er en mand med urene læber,
og jeg bor blandt et folk med urene læber,+
og nu har jeg set selveste Kongen, Hærstyrkers Gud, Jehova!”
6 Så fløj en af seraferne hen til mig, og i hånden havde han et stykke glødende kul+ som han havde taget fra altret+ med en tang. 7 Han rørte min mund med det og sagde:
“Se! Det har rørt ved dine læber.
Din skyld er fjernet,
og din synd er tilgivet.”*
8 Jeg hørte nu Jehovas stemme sige: “Hvem kan jeg sende, og hvem vil gå for os?”+ Jeg svarede: “Her er jeg! Send mig!”+
9 Han sagde så til mig: “Gå ud og sig til dette folk:
10 Gør dette folks hjerte uimodtageligt,+
lad deres ører høre uden at reagere,+
og lad deres øjne blive klæbet til
så de hverken kan se med deres øjne
eller høre med deres ører
og deres hjerte ikke kan forstå
og de ikke vil vende om og blive helbredt.”
11 Det fik mig til at spørge: “Hvor længe, Jehova?” Han svarede:
“Indtil byerne er lagt i ruiner og ikke har nogen indbyggere,
indtil husene er uden beboere
og landet er øde og forladt,+
12 indtil Jehova fører menneskene langt væk+
og det meste af landet er mennesketomt.
13 Men der vil stadig være en tiendedel tilbage i det; det vil igen blive brændt af – som et stort træ og som et egetræ hvoraf der stadig er en stub tilbage når det er blevet fældet. Stubben skal være et helligt afkom.”
7 På et tidspunkt hvor Akaz,+ der var søn af Jotam og barnebarn af Uzzija, var konge i Juda, drog kong Resin af Aram afsted sammen med kong Peka+ af Israel, Remaljas søn, for at angribe Jerusalem, men det lykkedes ham* ikke at indtage byen.+ 2 Man gav denne melding til Davids hus: “Aram har slået sig sammen med Efraim.”
Og både Akaz’ og folkets hjerte begyndte at bæve, som træerne i skoven der skælver i vinden.
3 Jehova sagde så til Esajas: “Gå sammen med din søn Shearjashub*+ ud for at møde Akaz for enden af den øvre dams vandledning+ ved landevejen til vaskerimandens mark. 4 Du skal sige til ham: ‘Sørg for at bevare roen. Du skal ikke være bange og ikke miste modet på grund af disse to rygende brændestumper, på grund af Resins og Arams brændende vrede og på grund af Remaljas søn.+ 5 Aram har sammen med Efraim og Remaljas søn lagt onde planer mod dig og sagt: 6 “Lad os gå imod Juda og flå det i stykker* og erobre det,* og lad os indsætte Tabals søn som konge der.”+
7 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:
“Det vil ikke lykkes,
nej, det kommer ikke til at ske,
8 for Arams hoved er Damaskus,
og Damaskus’ hoved er Resin.
Inden der er gået 65 år,
vil Efraim være fuldstændigt knust og ikke længere være et folk.+
Hvis ikke I har en stærk tro,
vil I ikke kunne stå fast.”’”
10 Jehova talte igen til Akaz: 11 “Bed om et tegn fra Jehova din Gud.+ Det kan være dybt som Graven* eller højt som himlen.” 12 Men Akaz svarede: “Jeg vil ikke bede om noget, og jeg vil ikke udfordre Jehova.”
13 Så sagde Esajas: “Hør nu her, Davids hus! Er det ikke nok at I sætter menneskers tålmodighed på prøve? Vil I også sætte Guds tålmodighed på prøve?+ 14 Nu vil Jehova selv give jer et tegn: Den unge kvinde vil blive gravid og føde en søn,+ og hun vil give ham navnet Immanuel.*+ 15 Når han er blevet gammel nok til at vælge det gode frem for det onde, vil han spise smør og honning, 16 for inden drengen har lært at vælge det gode frem for det onde, vil det land hvis to konger du er så bange for, være fuldstændigt forladt.+ 17 Jehova vil lade dig, dit folk og din fars hus opleve en tid som der ikke har været magen til siden Efraim rev sig løs fra Juda,+ for Han vil lade Assyriens konge komme.+
18 Den dag vil Jehova fløjte efter fluerne som er helt ovre ved Egyptens fjerneste Nilkanaler, og efter bierne som er i Assyrien, 19 og de vil alle sammen komme og slå sig ned på de stejle dalskråninger,* i alle klippespalterne, i tjørnekrattet og på alle vandingsstederne.
20 Den dag vil Jehova ved hjælp af en lejet barberkniv fra egnen ved Floden* – nemlig Assyriens konge+ – barbere hårene af både hovedet og benene, og den vil også rage skægget af.
21 Den dag vil en mand holde en enkelt kvie og et par får. 22 Og fordi der er en overflod af mælk, spiser han smør, ja, alle der er tilbage i landet, spiser smør og honning.
23 Alle de steder hvor der plejede at stå 1.000 vinstokke til en værdi af 1.000 sølvstykker, vil der til den tid kun være tjørnekrat og ukrudt. 24 Folk vil være bevæbnet med bue og pil når de går derud, for hele landet vil være groet til med tjørnekrat og ukrudt. 25 Og alle de bjerge der plejede at være luget rene for ukrudt med et lugejern, vil du holde dig langt fra af frygt for tjørnekrat og ukrudt. De vil blive et sted hvor okser græsser, et sted som trampes ned af får.”
8 Så sagde Jehova til mig: “Tag dig en stor tavle+ og skriv på den med en almindelig* griffel: ‘Maher-Shalal Hash-Baz’.* 2 Og jeg ønsker at du skal få det bekræftet på skrift af pålidelige vidner: præsten Urija+ og Jeberekjas søn Zekarja.”
3 Så var jeg sammen med* profetinden,* og hun blev gravid og fødte en søn.+ Jehova sagde til mig: “Giv ham navnet Maher-Shalal Hash-Baz, 4 for inden drengen har lært at sige ‘far’ og ‘mor’, vil forrådet fra Damaskus og byttet fra Samaria blive fjernet og bragt til Assyriens konge.”+
5 Jehova talte igen til mig:
6 “Fordi dette folk har forkastet Siloas* roligt flydende vand+
og de jubler over Resin og Remaljas søn,+
7 se, derfor vil Jehova lade
Flodens* stærke og vældige vande komme over dem,
nemlig Assyriens konge+ og hele hans magt.
Han vil stige op over alle sine flodlejer
og gå over alle sine bredder
8 og strømme ind i Juda.
Han vil oversvømme landet og skylle hen over det så vandet når til halsen;+
han vil strække sine vinger ud over hele dit land,
9 Kom og gør skade, I folkeslag – I vil blive knust.
Lyt efter, alle I der kommer fra jordens fjerne egne!
Gør jer klar til kamp* – I vil blive knust!+
Gør jer klar til kamp – I vil blive knust!
10 Læg en plan – den vil blive forpurret!
11 Med sin stærke hånd på mig advarede Jehova mig mod at følge den samme vej som dette folk:
12 “I må ikke sige: ‘En sammensværgelse!’ når dette folk siger: ‘En sammensværgelse!’
Frygt ikke det de frygter;
I skal ikke skælve for det.
13 Hærstyrkers Gud, Jehova – det er ham I skal betragte som hellig,+
det er ham I skal frygte,
og han skal være den der får jer til at skælve.”+
14 Han vil blive som en helligdom,
men også som en sten at støde sig på
og som en klippe at snuble over+
for begge Israels huse,
som en fælde og en snare
for indbyggerne i Jerusalem.
15 Mange af dem vil snuble og falde og blive kvæstet;
de vil blive grebet, fanget i snaren.
17 Jeg vil blive ved med at vente ivrigt på* Jehova,+ der skjuler sit ansigt for Jakobs hus,+ og jeg vil håbe på ham.
18 Se, jeg og de børn Jehova har givet mig,+ er som tegn+ og mirakler i Israel fra Hærstyrkers Gud, Jehova, der bor på Zions Bjerg.
19 Og hvis de siger til jer: “Søg råd hos åndemedierne eller spåmændene der hvisker og mumler”, skulle et folk så ikke hellere søge råd hos sin Gud? Skulle de søge råd hos de døde for de levendes skyld?+ 20 Nej, de skal søge råd i loven og den skriftlige erklæring!*
Når de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, har de ikke noget lys.*+ 21 Og de vil hver især vandre gennem landet mens de er i nød og er sultne;+ og fordi de er sultne og rasende, vil de forbande deres konge og deres Gud imens de kigger opad. 22 Så vil de betragte jorden, og de vil kun se nød og mørke, dysterhed og svære tider, dunkelhed og intet klart lys.
9 Mørket skal dog ikke være som dengang landet var i nød, som tidligere da Zebulons land og Naftalis land blev behandlet med foragt.+ Senere vil Han lade det blive æret – vejen til havet, egnen ved Jordanfloden, nationernes Galilæa.
2 De folk der vandrede i mørke,
har set et stort lys.
Og på dem der bor i den mørke skygges land,
har lyset skinnet.+
3 Du har gjort nationen folkerig,
og du har gjort dens glæde stor.
De fryder sig foran dig
ligesom man fryder sig i høsttiden,
og ligesom man glæder sig når man deler et bytte,
4 for du har splintret deres tunge åg,
staven på deres skuldre og arbejdslederens kæp,
ligesom den dag hvor Midjan blev besejret.+
5 Alle de støvler der marcherer så jorden ryster,
og alle de kapper der er gennemblødt af blod,
vil blive brændt, ædt op af ild,
6 for der er blevet født os et barn,+
der er blevet givet os en søn,
Hans navn skal være Vidunderlig Rådgiver,+ Vældig Gud,+ Evig Far, Fredsfyrste.
7 Hans herredømme* vil blive ved med at vokse,
og freden vil hvile for evigt+
over Davids trone+ og over hans rige.
Det vil blive grundfæstet+ og opretholdt
fra nu af og til evig tid.
Hærstyrkers Gud, Jehova, vil gøre dette i sin brændende iver.
8 Jehova sendte et budskab mod Jakob,
og det har ramt Israel.+
9 Hele folket skal få kendskab til det
– både Efraim og indbyggerne i Samaria –
alle der i deres hjertes stolthed og frækhed siger:
10 “Huse af teglsten er faldet sammen,
men vi vil bygge med tilhuggede sten.+
Morbærfigentræer er blevet fældet,
men vi vil erstatte dem med cedertræer.”
11 Jehova vil sende Resins modstandere imod det
og ophidse Israels fjender til kamp,
12 Aram fra øst og filistrene fra vest;*+
de vil åbne munden og æde Israel.+
Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig,
og hans hånd er stadig rakt ud og parat til at slå,+
13 for folket er ikke vendt tilbage til ham der slår det,
det har ikke søgt Hærstyrkers Gud, Jehova.+
15 De ældste og de højt ansete mænd er hovedet,
og profeten som giver vejledning der ikke er sand, er halen.+
16 De der vejleder dette folk, fører det på vildspor,
og de der bliver vejledt, er forvirrede.
17 Derfor vil Jehova ikke glæde sig over de unge mænd i folket,
og han vil ikke have medlidenhed med de faderløse børn* og enkerne,
for de er alle sammen frafaldne og onde,+
hver eneste mund taler tåbeligt.
Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig,
og hans hånd er stadig rakt ud og parat til at slå,+
18 for ondskaben brænder som en ild;
den fortærer tornebuske og ukrudt.
Den vil antænde krattene i skoven,
og røgen fra dem vil stige op som skyer.
19 Fordi Hærstyrkers Gud, Jehova, er vred,
er landet sat i brand,
og folket bliver som brændsel for ilden.
Man vil ikke skåne nogen, ikke engang sin egen bror.
20 Man vil hugge ned til højre,
men vil stadig være sulten.
Man vil spise til venstre,
men vil alligevel ikke blive mæt.
Hver især vil de æde kødet af deres egen arm.
21 Manasse vil æde Efraim,
og Efraim Manasse.
Sammen vil de kæmpe mod Juda.+
Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig,
og hans hånd er stadig rakt ud og parat til at slå.+
10 Ulykken vil ramme dem der indfører ondskabsfulde bestemmelser,+
dem der hele tiden finder på undertrykkende dekreter
2 for at nægte de fattige det loven giver dem ret til,
og for at fratage de svage i mit folk deres ret.+
De gør enker til deres bytte
4 Det eneste I kan gøre nu, er at bøje jer blandt fangerne
eller falde blandt de dræbte.
Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig,
og hans hånd er stadig rakt ud og parat til at slå.+
5 “Se! Assyreren+
er den kæp jeg vil bruge i min vrede,+
og med staven i hans hånd vil jeg give min straf!
6 Jeg vil sende ham imod en frafalden nation,+
imod det folk som gjorde mig vred.
Jeg vil befale ham at plyndre og tage meget bytte
og at trampe folket ned som mudder i gaderne.+
7 Men det er ikke dét han vil,
og hans hjerte har ikke udtænkt at det skal være sådan,
for i sit hjerte er han indstillet på at tilintetgøre
og udrydde mange nationer, ikke kun nogle få.
8 Han siger nemlig:
‘Har mine fyrster ikke alle sammen været konger?+
9 Er Kalno+ ikke ligesom Karkemish?+
Er Hamat+ ikke ligesom Arpad?+
Er Samaria+ ikke ligesom Damaskus?+
10 Med min hånd har jeg indtaget magtesløse guders riger,
riger der har flere gudebilleder end Jerusalem og Samaria!+
11 Kan jeg ikke gøre det samme ved Jerusalem og hendes afguder
som jeg har gjort ved Samaria og hendes magtesløse guder?’+
12 Når Jehova gør hele sit arbejde på Zions Bjerg og i Jerusalem færdigt, vil han* straffe Assyriens konge for det han har i sit uforskammede hjerte, og for hans stolte, arrogante øjne,+ 13 for han siger:
‘Jeg vil gøre dette med min stærke hånd
og i min klogskab, for jeg er jo klog.
Jeg vil fjerne folkeslagenes grænser+
og tage deres skatte.+
Og stærk som jeg er, vil jeg underkue deres indbyggere.+
14 Som en mand der rækker hånden ned i en fuglerede,
vil jeg gribe ud efter folkeslagenes rigdomme.
Som en der indsamler forladte æg,
vil jeg overtage hele jorden!
Ingen vil så meget som baske med vingerne, åbne næbet eller pippe.’”
15 Vil øksen gøre sig større end ham der hugger med den?
Vil saven gøre sig større end ham der saver med den?
Kan en stav+ svinge ham der løfter den?
Eller kan en kæp løfte ham der ikke er af træ?
16 Den sande Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova,
vil udsulte hans fede folk+
og tænde en buldrende ild under hele hans herlighed.+
17 Israels Lys+ bliver en ild,+
Israels Hellige bliver en flamme.
Den vil blusse op og på én dag brænde hans ukrudt og hans tjørnebuske af.
18 Han vil gøre det helt af med hans herlige skov og hans frugthave
– det bliver som når en syg mand sygner hen.+
19 De træer der er tilbage i hans skov,
vil være så få at selv en dreng vil kunne tælle dem.
20 Den dag vil de der er tilbage i Israel,
og de af Jakobs hus der har overlevet,
ikke længere støtte sig til den der slog dem.+
De vil støtte sig til Jehova,
Israels Hellige, i trofasthed.
21 Kun en rest vender tilbage,
Jakobs rest, til den vældige Gud.+
23 Ja, den udslettelse som Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova, har besluttet,
vil ramme hele landet.+
24 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: “Du mit folk som bor i Zion, vær ikke bange for assyreren, der tidligere slog dig med kæppen+ og løftede sin stav imod dig ligesom Egypten gjorde.+ 25 Om ganske kort tid vil min fordømmelse være ovre, og så vil jeg rette min vrede mod dem for at ødelægge dem.+ 26 Hærstyrkers Gud, Jehova, vil svinge en pisk over ham,+ ligesom dengang han slog Midjan ved Orebs klippe.+ Og hans stav vil være over havet, og han vil løfte den ligesom han gjorde mod Egypten.+
27 Den dag vil hans byrde blive fjernet fra din skulder,+
og hans åg fra din nakke.+
På grund af olien vil åget blive brudt.”+
28 Han er rykket frem til Ajjat+
og er gået videre gennem Migron.
I Mikmas+ efterlader han sin oppakning.
29 De har krydset vadestedet,
og de har overnattet i Geba.+
Rama ryster af skræk, og folkene i Sauls Gibea+ er flygtet.+
30 Råb og skrig, du Gallims datter!
Lajsha, lyt efter!
Og Anatot+ – stakkels dig!
31 Madmena er flygtet.
Indbyggerne i Gebim er søgt i sikkerhed.
32 Allerede i dag vil han gøre holdt i Nob.+
Han svinger sin knyttede hånd mod Zions datters bjerg,
mod Jerusalems høj.
33 Se! Den sande Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova,
hugger grene af så der lyder en skræmmende larm.+
Selv de højeste træer bliver fældet,
og de store bliver ydmyget.
34 Skovens tætte krat bliver hugget om med en økse,
og træerne fra Libanon bliver fældet af en der er stærk.
2 Og Jehovas ånd vil hvile over ham+
– en ånd der giver visdom+ og indsigt,
en ånd der præger hans råd og giver styrke,+
en ånd der giver kundskab og ærefrygt for Jehova.
3 Hans ærefrygt for Jehova+ fylder ham med glæde.
Han vil ikke dømme efter hvad hans øjne ser,
og han vil ikke retlede efter hvad hans ører hører.+
4 Han vil dømme de svage retfærdigt,
og den retledning han giver, er retskaffen og gavner de ydmyge på jorden.
5 Retfærdighed er bæltet om hans liv,
trofasthed bæltet om hans hofter.+
6 Ulven vil færdes sammen med lammet,+
og leoparden vil lægge sig hos gedekiddet;
kalven, løven og fedekvæget vil være sammen,*+
og en lille dreng vil tage sig af dem.
7 Koen og bjørnen vil græsse sammen,
og deres unger vil ligge sammen.
Løven vil æde halm ligesom oksen.+
8 Spædbarnet vil lege ved kobraslangens hule,
og et barn der lige er vænnet fra, vil række sin hånd ud over giftslangens hul.
9 Ingen vil gøre skade,+
og ingen vil gøre fortræd på hele mit hellige bjerg,+
for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova
som vandet dækker havets bund.+
10 Den dag vil Isajs rod+ rejse sig som et signal* for folkeslagene.+
11 Den dag vil Jehova igen række sin hånd frem, for anden gang. Den rest der er tilbage af hans folk, vil han hente fra Assyrien,+ Egypten,+ Patros,+ Kush,+ Elam,+ Sinear,* Hamat og havets øer.+ 12 Han vil rejse et signal* for nationerne og samle dem der er fordrevet fra Israel,+ og han vil hente Judas spredte folk tilbage fra jordens fire hjørner.+
13 Efraims misundelse vil være forsvundet,+
og de der er fjendtlige over for Juda, vil blive udryddet.
Efraim vil ikke være misundelig på Juda,
og Juda vil ikke være fjendtlig over for Efraim.+
14 Og de vil slå ned på filistrenes skråninger* mod vest;
sammen vil de plyndre Østens folk.
Med sin svidende ånde* vil han ramme den på dens* syv vandløb,
og han vil sørge for at folk kan gå over i sandaler.
16 Og der vil være en banet vej+ ud fra Assyrien for den rest af hans folk der er tilbage,+
ligesom der var for Israel den dag de drog ud af Egypten.
12 Den dag vil du sige:
“Jeg takker dig, Jehova,
for selvom du var vred på mig,
lagde din vrede sig efterhånden, og du trøstede mig.+
2 Se! Gud er min frelse.+
Jeg vil have tillid og ikke være bange,+
for Jah* Jehova er min styrke og min kraft,
og han er blevet min redning.”+
3 Med glæde skal I hente vand op
fra frelsens kilder.+
4 Og den dag vil I sige:
“Sig tak til Jehova, påkald hans navn,
gør hans gerninger kendt blandt folkene!+
Forkynd at hans navn er ophøjet.+
5 Syng sange til pris* for Jehova,+ for han har gjort fantastiske ting,+
og dét skal gøres kendt på hele jorden.
6 Råb højt, ja, råb af glæde, I* der bor på Zion,
for Israels Hellige, som bor hos jer, er stor.”
13 Et budskab mod Babylon+ som Esajas,+ Amos’ søn, fik i et syn:
2 “Rejs et signal*+ på et nøgent bjerg.
Kald på dem, vink med hånden
så de kan gå ind ad de fornemme folks indgange.
3 Jeg har givet befaling til dem jeg har udnævnt.*+
Jeg har kaldt mine krigere sammen for at vise min vrede gennem dem,
– de er stolte og jubler.
4 Hør! Der er en folkemængde i bjergene
– det lyder som et stort folk!
Hør! Der er krigslarm fra kongeriger,
fra nationer der har samlet sig!+
Jehova, Hærstyrkers Gud, mønstrer hæren til krig.+
5 Fra et fjernt land,+
fra det fjerneste sted under himlen,
kommer Jehova og de våben han bruger i sin vrede,
for at ødelægge hele jorden.+
6 I skal jamre, for Jehovas dag er nær!
Den kommer som en ødelæggelse fra Den Almægtige.+
7 Derfor bliver alle hænder slappe,
og modet vil svigte hos alle.+
8 Folket bliver ramt af panik.+
De gribes af kramper og smerter
som en kvinde med fødselsveer.
De ser forskræmt på hinanden,
med ansigter der blusser af angst.
9 Se! Jehovas dag kommer
– grusom, fyldt med harme og brændende vrede.
Den vil gøre landet til noget man bliver chokeret over,+
og udrydde alle synderne fra det.
10 Himlens stjerner og stjernebilleder*+
vil ikke udsende noget lys.
Solen vil være mørk når den står op,
og månen vil ikke skinne.
11 Jeg vil kræve den beboede jord til regnskab for dens ondskab+
og de onde for deres synd.
Jeg vil sætte en stopper for de overmodiges arrogance,
og jeg vil ydmyge tyrannerne for deres stolthed.+
12 Jeg vil gøre det dødelige menneske sjældnere end fint guld,+
ja, menneskene bliver sjældnere end guld fra Ofir.+
13 Af den grund vil jeg få himlen til at ryste,
og jorden vil blive rokket fra sit sted+
den dag Jehova viser sin harme og lader sin brændende vrede ramme.
14 Som en jaget gazelle og som en fåreflok der ikke har nogen til at samle den,
vil de hver især vende tilbage til deres eget folk
– hver og en vil flygte hjem til sit eget land.+
15 Alle der fanges, bliver gennemboret,
og alle der bliver pågrebet, falder for sværdet.+
16 Deres børn vil blive knust for øjnene af dem,+
deres huse bliver plyndret,
og deres koner bliver voldtaget.
17 Ja, jeg får mederne+ til at angribe dem
– folk der ikke regner sølv for noget,
og som ikke er ude efter guld.
18 Med deres buer vil de slå de unge mænd ned.+
De vil ikke have nogen medlidenhed med børnene
eller vise de små barmhjertighed.
19 Og Babylon, det prægtigste af alle riger,+
kaldæernes stolthed og pryd,+
vil blive som Sodoma og Gomorra da Gud havde ødelagt dem.+
20 Det vil aldrig blive beboet;
i alle kommende generationer vil ingen slå sig ned der.+
Ingen araber vil rejse sit telt der,
og ingen hyrder vil lade deres fåreflokke holde hvil der.
21 Ørkendyrene vil lægge sig der,
og husene vil blive fyldt med hornugler.
22 Hylende dyr vil skrige fra dets tårne,
sjakaler vil hyle i de fornemme paladser.
Dets tid er nær, og dets levedage vil ikke blive forlænget.”+
14 Jehova vil vise Jakob barmhjertighed,+ og han vil igen vælge Israel.+ Han vil lade dem tage bolig* i deres eget land,+ og udlændinge skal slutte sig til dem og knytte sig til Jakobs hus.+ 2 Og folk fra andre nationer vil føre dem tilbage til deres eget sted, og dér på Jehovas jord vil israelitterne gøre dem til deres tjenere og tjenestepiger.+ Sådan vil de tage dem til fange som holdt dem fangne, og de vil herske over dem der tvang dem til at arbejde.*
3 Den dag hvor Jehova giver dig hvile fra din smerte og din uro og det hårde slavearbejde der blev pålagt dig,+ 4 vil du fremsige dette digt* mod Babylons konge:
“Tænk at den der tvang andre til at arbejde,* nu har mødt sit endeligt!
Undertrykkelsen er forbi!+
5 Jehova har knækket de ondes kæp,
herskernes stav,+
6 den der i raseri slog nationer med endeløse slag,+
den der i vrede underkuede folkeslag og forfulgte dem uophørligt.+
7 Hele jorden har nu fået hvile og fundet ro.
Folk bryder ud i jubel.+
8 Selv enebærtræerne fryder sig over det der er sket med dig,
og det samme gør Libanons cedertræer.
De siger: ‘Lige siden du faldt,
er ingen skovhugger kommet for at fælde os.’
9 Selv Graven* dernede er rystet
ved udsigten til at du kommer.
På grund af dig vækker den alle de livløse,
alle jordens undertrykkende ledere.*
Den får alle nationernes konger til at rejse sig fra deres troner.
10 Alle giver sig til at tale og siger til dig:
‘Er du blevet lige så svag som os?
Er du kommet til at ligne os?
Maddiker er bredt ud under dig som en seng,
og orme er dit tæppe.’
12 Tænk at du er faldet fra himlen,
du lysende stjerne, daggryets søn!
Du er blevet fældet, kastet til jorden,
du som besejrede nationer!+
13 Du sagde i dit hjerte: ‘Jeg vil stige op til himlen.+
Jeg vil hæve min trone højt op over Guds stjerner,+
og jeg vil sætte mig på mødebjerget,
i de fjerneste egne mod nord.+
14 Jeg vil stige op over skyernes toppe;
jeg vil blive Den Højestes ligemand.’
15 Men nej, du vil blive styrtet ned i Graven,*
til afgrundens fjerneste hjørne.
16 De der ser dig, vil stirre på dig;
de vil kigge undersøgende på dig og sige:
‘Er dét den mand der fik jorden til at skælve
og rigerne til at ryste,+
17 den mand som gjorde den beboede jord til en ørken
og rev byerne ned,+
som nægtede at lade sine fanger komme hjem?’+
18 Nationernes andre konger,
ja, hver eneste af dem, er blevet begravet med hæder,
hver i sin egen grav.*
19 Du, derimod, bliver kastet væk uden at få et gravsted,
som et foragtet skud.*
Du bliver dækket af de dræbte mænd der blev gennemboret med sværd,
dem der kommer ned i den stenede afgrund.
Du vil blive som et nedtrampet lig.
20 Du vil ikke slutte dig til andre konger i en grav,
for du ødelagde dit eget land,
du slog dit eget folk ihjel.
De ondes efterkommere vil aldrig blive nævnt igen.
21 Gør en slagterbænk klar til hans sønner
på grund af forfædrenes synd
så sønnerne ikke skal rejse sig og overtage hele jorden
og fylde landet med deres byer.”
22 “Jeg vil rejse mig imod dem,”+ erklærer Hærstyrkers Gud, Jehova.
“Og fra Babylon vil jeg udrydde ethvert navn og enhver rest foruden slægt og efterkommere,”+ siger Jehova.
23 “Og jeg vil gøre hende til hjemsted for hulepindsvin og til et sumpområde, og jeg vil feje hende væk med ødelæggelsens kost,”+ erklærer Hærstyrkers Gud, Jehova.
24 Hærstyrkers Gud, Jehova, har sværget:
“Det jeg har udtænkt, vil finde sted;
det jeg har besluttet, det vil ske.
25 Jeg vil knuse assyreren i mit land,
og jeg vil nedtrampe ham på mine bjerge.+
Hans åg vil blive fjernet fra mit folk,
hans byrde vil blive fjernet fra deres skulder.”+
26 Det er hvad der er blevet besluttet for hele jorden,
og det er den hånd der er løftet mod* alle nationerne.
27 Hærstyrkers Gud, Jehova, har truffet en beslutning,
og hvem kan stille sig i vejen for den?+
Hans hånd er løftet,
og hvem kan føre den tilbage?+
28 I det år kong Akaz døde,+ kom dette budskab:
29 “I skal ikke fryde jer, Filistæa, ikke en eneste af jer,
bare fordi den kæp der slog jer, er blevet knækket.
Fra slangens rod+ vil der nemlig komme en giftslange,+
og dens efterkommer vil være en flyvende ildslange.*
30 Mens de svages førstefødte græsser
og de fattige lægger sig trygt,
vil jeg lade din rod dø af sult,
og det der er tilbage af dig, vil blive dræbt.+
31 Hyl, du port! Skrig, du by!
Alle hos dig vil miste modet, Filistæa,
for der kommer røg fra nord,
og der er ingen i fjendens hær der ikke kan følge med!”
32 Hvad skal de svare nationens sendebud?
At Jehova har grundlagt Zion,+
og at de ydmyge i hans folk vil søge tilflugt der.
15 Et budskab mod Moab:+
Ar+ i Moab er blevet ødelagt på en nat;
det er bragt til tavshed.
Kir+ i Moab er blevet ødelagt på en nat;
det er bragt til tavshed.
2 Folk er gået op til templet og til Dibon,+
op til offerhøjene for at græde.
Moab sørger over Nebo+ og over Medeba.+
De har alle raget deres hoved skaldet;+ alle har klippet deres skæg af.+
3 På gaden går de alle klædt i sækkelærred.
Oppe på tagene og ude på torvene jamrer de alle.
Når de går ned, græder de.+
Ja, de bevæbnede mænd fra Moab bliver ved med at råbe.
Folket* ryster af skræk.
5 Mit hjerte græder højlydt over Moab.
Flygtninge derfra er kommet helt til Soar+ og til Eglat-Shelishija.+
Op gennem Luhitpasset går man med gråd,
på vejen til Horonajim sørger man over katastrofen,+
6 for Nimrims vand er helt tørret væk.
Det grønne græs er afsvedet,
græsset er væk, og intet grønt er tilbage.
7 Derfor drager de afsted med alt hvad der er tilbage af deres gods og deres rigdom,
tværs over poplernes dal.*
8 Skriget giver genlyd i hele Moabs område.+
Jammeren når helt til Eglajim,
jammeren når helt til Beer-Elim,
9 for Dimons vand er fuldt af blod,
og jeg har mere parat til Dimon:
En løve venter på dem der flygter fra Moab,
og på dem der er tilbage i landet.+
16 Send en vædder til landets hersker,
fra Sela gennem ørkenen
til Zions datters bjerg.
3 “Kom med råd, gennemfør det der er besluttet.
Gør din skygge ved middagstid mørk som natten.
Skjul de fordrevne, og forråd ikke dem der flygter.
4 Lad mine fordrevne bo hos dig, Moab.
Bliv et sted hvor de kan skjule sig for den der ødelægger.+
Det vil være ude med undertrykkeren,
det vil være forbi med ødelæggelsen,
og de der tramper andre ned, vil forsvinde fra jorden.
5 Derefter vil en trone blive grundfæstet i loyal kærlighed.
Den der sidder på den i Davids telt, vil være trofast;+
han vil dømme med ret og være hurtig til at gennemføre retfærdighed.”+
6 Vi har hørt om Moabs stolthed – og han er meget stolt+ –
om hans overlegenhed, hans stolthed og hans hidsighed.+
Men hans tomme snak vil falde til jorden.
7 Moabitterne vil jamre over Moab;
de vil alle jamre.+
De sårede vil sørge over Kir-Haresets+ rosinkager,
8 for Heshbons+ terrasser,
Sibmas+ vinstok, er visnet.
Nationernes herskere har trampet de højrøde grene* ned.
Rankerne var nået helt til Jazer,+
de havde strakt sig helt ud i ørkenen.
Skuddene havde bredt sig og var nået helt til havet.
9 Derfor vil jeg græde over Sibmas vinstok ligesom jeg græder over Jazer.
Med mine tårer vil jeg gennemvæde jer, Heshbon og Elale,+
for jubelråbet over jeres sommerfrugt og jeres høst er forstummet.*
10 Glæden og jublen er fjernet fra frugthaven,
og der lyder ingen glædessange eller råb fra vingårdene.+
Der vil ikke længere være nogen der træder druer i vinperserne;
jeg har fået jubelråbet til at høre op.+
11 Dybt i mit indre ryster jeg derfor over Moab,+
ligesom strengene på en harpe;
mit inderste skælver på grund af Kir-Hareset.+
12 Selv når Moab anstrenger sig oppe på sin offerhøj, når han går til sin helligdom for at bede, vil han ikke opnå noget.+
13 Dette er det budskab Jehova tidligere har udtalt om Moab. 14 Og nu siger Jehova: “Inden der er gået tre år, regnet som en daglejers år,* vil det herlige Moab blive ydmyget under mange tumulter, og de der bliver tilbage, vil være meget få og ubetydelige.”+
17 Et budskab mod Damaskus:+
“Se! Damaskus vil blive udslettet som by,
den vil blive til en ruindynge.+
2 Aroers+ byer vil blive forladt;
de bliver til steder hvor fåreflokke kan lægge sig
uden at nogen gør dem bange.
3 De befæstede byer vil forsvinde fra Efraim,+
og kongemagten fra Damaskus.+
For dem der er tilbage i Aram,
vil herligheden forsvinde som israelitternes* herlighed,” erklærer Hærstyrkers Gud, Jehova.
4 “Den dag vil der ikke være meget tilbage af Jakobs glans,
og hans sunde krop* vil svinde ind.
5 Det vil være som når den der høster, samler det korn der står tilbage,
og hans arm indsamler kornaks,
6 Der vil kun være lidt tilbage at indsamle,
som når man slår på et oliventræ:
Kun to eller tre modne oliven er tilbage på den øverste gren,
kun fire eller fem på de frugtbærende grene,”+ siger Jehova, Israels Gud.
7 Den dag vil et menneske se hen til sin Skaber, og hans blik vil være rettet mod Israels Hellige. 8 Han vil ikke se hen til altrene,+ sine hænders værk;+ og han vil ikke se på det hans fingre har frembragt, hverken de hellige pæle* eller røgelsesstanderne.
9 Den dag vil deres fæstningsbyer blive som et forladt sted i skoven,+
som en gren der blev forladt på grund af israelitterne;
landet vil blive en ødemark.
11 Om dagen indhegner du omhyggeligt din have,
om morgenen får du dine frø til at spire,
men høsten vil svigte den dag der kommer sygdom og smerter som ikke kan lindres.+
12 Hør! Der er en larm af mange folkeslag,
de bruser ligesom havet!
Der er en støj fra nationer,
lyden af dem er som brølende vandmasser!
13 Nationerne vil larme som når havet brøler.
Han vil irettesætte dem, og de vil flygte langt væk;
de vil blive drevet væk som avner på bjergene der jages af vinden,
som steppeløbere* der hvirvles afsted af stormen.
14 Om aftenen vil der være rædsel.
Inden det bliver morgen, er fjenderne væk.
Sådan vil det gå dem der plyndrer os,
og dem der røver fra os.
18 Ulykken vil ramme landet hvor insekterne svirrer med deres vinger,
landet der ligger langs Etiopiens floder!+
2 Det sender udsendinge ud over havet,
tværs over vandet i papyrusbåde, og siger:
“Afsted, I hurtige budbringere,
tag ud til en nation som er høj og har blank hud,*
et folk som er frygtet overalt,+
en nation der er stærk og erobrer,*
og hvis jord skylles væk af floderne.”
3 Alle I indbyggere i landet og I som bor på jorden
– I vil få noget at se der er som et signal* på bjergene,
og I vil høre en lyd som når der bliver blæst i horn,
4 for Jehova har sagt til mig:
“Jeg vil forholde mig rolig mens jeg betragter* mit grundfæstede sted,
som den flimrende hede i solskinnet,
som en varmedis ved høsttid.
5 Men inden høsten kommer,
når blomstringen er forbi og blomsten bliver til en drue der modnes,
vil skuddene blive skåret væk med beskæreknive,
og udløberne vil blive hugget af og fjernet.
6 De vil alle blive efterladt til bjergenes rovfugle
og til jordens dyr.
Rovfuglene vil leve af dem sommeren igennem,
og jordens dyr vil leve af dem når det er høsttid.
7 Til den tid vil der blive bragt en gave til Hærstyrkers Gud, Jehova,
fra en nation som er høj og har blank hud,*
et folk som er frygtet overalt,
en nation der er stærk og erobrer,*
og hvis jord skylles væk af floderne;
den bringes til det sted som bærer Hærstyrkers Guds, Jehovas, navn, Zions Bjerg.”+
19 Et budskab mod Egypten:+
Se! Jehova rider på en sky der bevæger sig hurtigt, og han kommer til Egypten.
2 “Jeg vil sætte egyptere op imod egyptere,
og de vil kæmpe mod hinanden
– hver især mod sin bror og mod sin nabo,
by mod by og rige mod rige.
3 Egypterne bliver rådvilde og forvirrede,
og jeg vil forstyrre deres planer.+
De vil vende sig til de værdiløse guder,
til troldmændene, åndemedierne og spåmændene.+
4 Jeg vil overgive Egypten til en streng herre,
og en hård konge skal herske over dem,”+ siger den sande Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova.
5 Vandet i havet svinder bort;
floden bliver vandløs og tørrer helt ud.+
6 Og floderne vil stinke.
Egyptens Nilkanaler bliver lavvandede og tørrer ud.
Rør og siv vil visne.+
7 Planterne langs Nilen, ved Nilens udløb,
Det vil alt sammen blæse væk og forsvinde.
8 Fiskerne vil jamre,
de der kaster fiskekroge ud i Nilen, vil sørge,
og de der breder deres net ud over vandet, vil sygne hen.
9 De der kæmmer hør,+
og de der væver hvide stoffer, er fortvivlede.
10 Egyptens vævere vil være sønderknuste;
alle lønarbejderne sørger.
11 Soans+ fyrster er tåbelige.
Faraos klogeste rådgivere giver ukloge råd.+
Hvordan kan I sige til Farao:
“Jeg er en efterkommer af de vise,
jeg nedstammer fra fortidens konger”?
12 Hvor er dine vismænd nu?+
Lad dem sige det til dig hvis de ved hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, har besluttet angående Egypten.
13 Soans fyrster har handlet tåbeligt;
Nofs+ fyrster* er blevet narret;
Egyptens stammehøvdinger har ført folket på vildspor.
14 Jehova har øst forvirringens ånd+ ud over Egypten,
og lederne har ført Egypten på vildspor i et og alt
så det er som en fuld mand der vakler rundt i sit eget opkast.
15 Egypten vil ikke kunne udrette noget som helst,
og det gælder for både hovedet og halen, for topskuddet* og sivet.
16 Den dag vil Egypten blive som kvinder; det vil ryste af skræk på grund af den truende hånd som Jehova, Hærstyrkers Gud, løfter imod det.+ 17 Og Judas land vil blive egypternes skræk. På grund af den beslutning Jehova, Hærstyrkers Gud, har truffet imod dem, vil de blive grebet af frygt hver gang nogen så meget som nævner Judas land.+
18 Den dag vil der være fem byer i Egypten der taler Kanaans sprog*+ og sværger troskab mod Jehova, Hærstyrkers Gud. En af byerne vil blive kaldt Nedrivningens By.
19 Den dag vil der være et alter for Jehova midt i Egypten og en søjle til ære for Jehova ved dets grænse. 20 Det vil være et tegn og et vidnesbyrd for Jehova, Hærstyrkers Gud, i Egypten, for folk vil råbe til Jehova på grund af dem der undertrykker dem, og han vil sende en frelser, en stor frelser, der vil redde dem. 21 Og Jehova vil blive kendt af egypterne, og egypterne vil komme til at kende Jehova den dag, og de vil bringe ofre og komme med gaver og aflægge et løfte til Jehova og indfri det. 22 Jehova vil slå Egypten;+ han vil både slå og helbrede det. De vil vende om til Jehova, og han vil lytte til deres indtrængende bønner og helbrede dem.
23 Den dag vil der være en banet vej+ ud af Egypten til Assyrien. Så vil assyrerne komme ind i Egypten, og egypterne vil komme ind i Assyrien. Egypten vil tjene Gud sammen med Assyrien. 24 Den dag vil Israel blive den tredje sammen med Egypten og Assyrien,+ en velsignelse midt på jorden, 25 for Jehova, Hærstyrkers Gud, har velsignet det og sagt: “Velsignet være mit folk, Egypten, og mine hænders værk, Assyrien, og min arv, Israel.”+
20 I det år hvor Sargon, Assyriens konge, sendte sin hærfører* til Ashdod,+ førte han krig mod Ashdod og indtog den.+ 2 På den tid talte Jehova gennem Esajas,+ Amos’ søn, og sagde: “Tag det sækkelærred af du har om dine hofter, og tag også dine sandaler af.” Det gjorde han, og han gik nøgen* og barfodet omkring.
3 Så sagde Jehova: “Ligesom min tjener Esajas har gået omkring nøgen og barfodet i tre år som et tegn+ og en advarsel om hvordan det vil gå Egypten+ og Etiopien,+ 4 vil Assyriens konge føre fangerne fra Egypten+ og de deporterede fra Etiopien afsted, både drenge og gamle mænd, nøgne og barfodede og med bar bagdel, Egyptens nøgenhed.* 5 Og de vil være skrækslagne og skamme sig over Etiopien, som de håbede på, og Egypten, som de var stolte af.* 6 Indbyggerne i dette kystland vil den dag sige: ‘Se hvordan det er gået med den vi håbede på, den vi flygtede til for at få hjælp og for at blive reddet fra Assyriens konge! Hvordan skal vi nu kunne slippe fri?’”
21 Et budskab mod havørkenen:*+
Det kommer som et stormvejr der fejer ind fra syd,
fra ørkenen, fra et frygtindgydende land.+
2 Jeg har fået et syn af noget grusomt:
Forræderen forråder,
og ødelæggeren ødelægger.
Ryk frem, Elam! Gør klar til belejring, Medien!+
Jeg vil gøre ende på al den lidelse hun* har været årsag til.+
3 På grund af dette syn er jeg blevet grebet af angst.*+
Krampeanfald er kommet over mig
som veer over en fødende kvinde.
Jeg er for chokeret til at høre noget;
jeg er for fortvivlet til at se noget.
4 Mit hjerte er nervøst; jeg gyser af skræk.
Tusmørket som jeg plejede at længes efter, får mig nu til at ryste.
5 Dæk bordet, og gør siddepladserne klar!
Spis og drik!+
Rejs jer, I fyrster, I skal salve skjoldet!*
6 Jehova sagde til mig:
“Gå ud og anbring en vagtpost, og lad ham fortælle hvad han ser.”
7 Og han så en stridsvogn med et spand heste foran,
en stridsvogn med æsler foran
og en stridsvogn med kameler foran.
Han kiggede opmærksomt og holdt skarpt udkig.
8 Så råbte han som en løve brøler:
“På vagttårnet står jeg dagen lang, Jehova,
og jeg bliver stående på min vagt hver nat.+
9 Se hvad der kommer:
mænd i en stridsvogn med heste foran!”+
Han råbte og sagde:
“Hun er faldet! Babylon er faldet!+
Han har knust alle hendes gudebilleder og kastet dem til jorden!”+
10 Du mit folk der er blevet tærsket,
du der kommer fra* min tærskeplads,+
nu har jeg fortalt hvad jeg har hørt fra Hærstyrkers Gud, Jehova, Israels Gud.
11 Et budskab mod Duma:*
Fra Seir+ er der en der råber til mig:
“Vægter, hvornår er natten forbi?
Vægter, hvornår er natten forbi?”
12 Vægteren svarede:
“Morgenen kommer, men natten kommer også.
Hvis I gerne vil spørge, så spørg.
Kom igen!”
13 Et budskab mod ørkensletten:
15 De er flygtet for sværdene, for sværdet der er trukket,
for buen der er spændt, og for krigens grusomhed.
16 Jehova har sagt til mig: “Inden der er gået et år, regnet som en daglejers år,* vil hele Kedars+ glans være forsvundet. 17 Der vil kun være nogle få tilbage af bueskytterne blandt Kedars krigere, for det har Jehova, Israels Gud, sagt.”
22 Et budskab om Synets Dal:*+
Hvad er der i vejen med dig? Hvorfor er I alle gået op på tagene?
2 Du var fuld af larm,
en by der var både støjende og fuld af jubel.
De dræbte hos dig er ikke blevet dræbt med sværdet,
og de er ikke døde i kamp.+
3 Alle dine strenge ledere er flygtet sammen.+
De er blevet taget til fange uden brug af bue.
Alle der blev grebet, blev taget til fange,+
også selvom de var flygtet langt væk.
4 Derfor sagde jeg: “Kig ikke på mig,
for jeg vil græde mine bitre tårer.+
5 Det er forvirringens, nederlagets og panikkens dag,+
og den kommer fra Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova,
i Synets Dal.
Muren bliver revet ned,+
og der løfter sig et råb mod bjerget.
6 Elam+ tager fat i pilekoggeret
på de bemandede og hestetrukne stridsvogne.
8 Judas beskyttelse* vil blive fjernet.
Den dag vil du sætte din lid til våbenlageret i Skovhuset.+ 9 I vil se på de mange revner i muren omkring Davidsbyen,+ og I vil opsamle den nedre dams vand.+ 10 I vil tælle husene i Jerusalem, og I vil rive huse ned for at gøre muren stærkere. 11 Og I vil lave et bassin mellem de to mure til vandet fra den gamle dam, men I vil ikke have øje for Ham der står bag det hele, og I vil ikke se Ham der bestemte det for længe siden.
12 Den dag vil Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova,
opfordre til at man græder og sørger,+
til at man rager sig skaldet og går rundt i sækkelærred.
13 Men i stedet er der fest og glæde,
der slagtes kvæg, og der slagtes får,
man spiser kød og drikker vin.+
‘Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.’”+
14 Jehova, Hærstyrkers Gud, åbenbarede sig nu for mig så jeg hørte ham sige: “‘Denne synd vil ikke blive sonet for jer før I dør,’+ siger Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova.”
15 Hør hvad Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: “Gå hen til denne forvalter, til Shebna,+ der har ansvaret for huset,* og sig: 16 ‘Hvad foretager du dig her, og hvem er du interesseret i, siden du har udhugget et gravsted her til dig selv?’ Han er ved at udhugge et gravsted på et højtliggende sted; han er ved at udhugge et hvilested* til sig selv i en klippe. 17 ‘Se! Jehova vil slynge dig ned med et voldsomt kast, du menneske, og med magt tage fat i dig. 18 Han vil krølle dig sammen og kaste dig afsted som en bold til et vidtstrakt land. Der vil du dø, og der vil dine flotte vogne komme hen, og det vil være en vanære for din herres hus. 19 Jeg vil afsætte dig fra din stilling og rive dig væk fra dit embede.
20 Den dag kalder jeg på min tjener Eljakim,+ Hilkijas søn, 21 og jeg vil give ham din lange kjortel på og binde dit skærf fast om ham.+ Jeg overdrager ham din myndighed,* og han vil blive en far for Jerusalems indbyggere og for Judas hus. 22 Og jeg vil lægge nøglen til Davids hus+ på hans skulder. Når han lukker op, vil ingen lukke i, og når han lukker i, vil ingen lukke op. 23 Jeg vil slå ham ind som en knage på et solidt sted, og han vil blive en ærestrone for sin fars hus. 24 Og på ham vil de hænge al den ære* der hører til hans fars hus: efterkommerne og børnene,* alle de små kar, de skålformede kar og de store krukker.
25 Den dag,’ erklærer Hærstyrkers Gud, Jehova, ‘vil den knage der var blevet slået ind på et solidt sted, blive fjernet,+ og den vil blive hugget af og falde ned. Og alt det der hang på den, vil falde ned og blive ødelagt, for Jehova har selv sagt det.’”
23 Et budskab om Tyrus:+
I skal jamre, I Tarshish-skibe!+
Havnen er blevet ødelagt, og man kan ikke sejle derind.
I Kittims+ land har de fået det at vide.
2 Vær stille, I der bor i kystlandet.
Købmændene fra Sidon+ der krydser havet, har fyldt dig med velstand.
3 Shihors*+ korn er blevet fragtet over mange vande,
Nilens høst giver hende indtægt,
nationerne tjener på hende.+
4 Du vil blive fortvivlet, Sidon, du havets fæstning,
for havet har sagt:
“Jeg har ikke haft veer, og jeg har ikke født;
jeg har heller ikke opfostret unge mænd eller opdraget unge piger.”*+
5 Det vil være som da folk hørte meddelelsen om Egypten+
– meddelelsen om Tyrus vil smerte dem dybt.+
6 Tag over til Tarshish!
I skal jamre, I der bor i kystlandet!
7 Er dette jeres by der har jublet lige siden gamle dage, lige siden sin første tid?
Hendes fødder plejede at føre hende til fjerne lande for at hun kunne bo der.
8 Hvem har besluttet dette angående Tyrus,
der kronede konger,
hvis købmænd var fyrster,
og hvis handelsmænd blev æret over hele jorden?+
9 Det er Hærstyrkers Gud, Jehova, der har besluttet det,
for at knække den stolthed hun føler over sin skønhed,
for at ydmyge alle dem der blev æret over hele jorden.+
10 Gå hen over dit land ligesom Nilen, du datter af Tarshish.
Der er ikke længere noget skibsværft.*+
11 Han har rakt sin hånd ud over havet;
han har fået riger til at ryste.
Det er Jehova der har givet befaling om at Fønikiens fæstninger skal ødelægges.+
12 Og han siger: “Du skal aldrig mere juble,+
du undertrykte, Sidons jomfrudatter.
Rejs dig, tag over til Kittim+
– men heller ikke dér vil du finde ro.”
13 Se! Kaldæernes land.+
Dette folk – ikke Assyrien+ –
har gjort hende til et sted for dyr der strejfer rundt i ørkenen.
De har rejst deres belejringstårne;
de har revet hendes befæstede tårne ned+
og gjort hende til en smuldrende ruin.
14 I skal jamre, I Tarshish-skibe,
for jeres fæstning er blevet ødelagt.+
15 Den dag skal Tyrus glemmes i 70 år,+ svarende til én konges levetid.* Når de 70 år er forbi, skal det gå Tyrus som der står i sangen om den prostituerede:
16 “Tag en harpe, gå rundt i byen, du prostituerede kvinde som er blevet glemt.
Spil smukt på din harpe;
syng mange sange
for at få folk til igen at huske dig.”
17 Efter de 70 år vil Jehova vende sin opmærksomhed mod Tyrus, og hun vil begynde at tjene sin løn som før og prostituere sig for jordens kongeriger over hele verden. 18 Men hendes fortjeneste og hendes løn skal helliges Jehova. Den vil ikke blive oplagret eller lagt til side, for hendes løn skal tilhøre Jehovas folk så de kan spise sig mætte og klæde sig smukt.+
24 Se! Jehova tømmer landet og gør det øde.*+
Han vender bunden i vejret på det*+ og spreder dets indbyggere.+
2 Det vil gå alle ens:
folket og præsten,
tjeneren og hans herre,
tjenestepigen og hendes frue,
køberen og sælgeren,
udlåneren og låneren,
kreditoren og debitoren.+
4 Landet sørger*+ og sygner hen.
Det frugtbare land visner og falmer.
Landets fornemme folk visner væk.
5 Landet er blevet urent på grund af sine indbyggere,+
for de har omgået loven,+
ændret dens bestemmelser+
6 Af den grund er forbandelsen ved at æde landet op,+
og de der bor i det, bliver krævet til ansvar.
Af den grund er beboerne faldet i antal;
kun meget få mænd er tilbage.+
8 Det er slut med tamburinernes muntre lyd;
larmen fra de festglade er holdt op;
harpens lystige musik er hørt op.+
9 De drikker vin uden at synge til,
og alkoholen smager bittert for dem der drikker den.
10 Den forladte by er brudt ned;+
husene er lukket til så ingen kan gå ind.
11 Man råber i gaderne fordi der ikke er vin.
Al munterhed er forsvundet;
glæden har forladt landet.+
12 Byen er efterladt i ruiner.
Dens port er knust og ligger som brokker.+
13 Sådan vil det være for mit folk i landet, ude blandt folkeslagene:
De vil være som det sidste der er tilbage når man slår oliven ned fra et oliventræ,+
som det sidste man indsamler når vinhøsten er slut.+
14 De vil hæve stemmen
og råbe af glæde.
Fra havet* vil de forkynde at Jehova er stor.+
15 De vil lovprise Jehova fra lysets sted;*+
på øerne i havet vil de lovprise Jehovas, Israels Guds, navn.+
16 Helt fra jordens ende hører vi sangene:
Men jeg siger: “Jeg svinder ind, jeg svinder ind!
Hvor forfærdeligt! Forræderne forråder.
Forræderne handler forræderisk, ja, de forråder!”+
17 Rædsler, faldgruber og fælder venter dig, du der bor i landet.+
18 Enhver der flygter ved lyden af rædslerne, vil falde i faldgruben,
og enhver der kommer op af faldgruben, vil blive fanget i fælden,+
for sluserne i det høje vil blive åbnet,
og landet vil ryste i sin grundvold.
20 Landet vakler som en beruset mand;
det svajer frem og tilbage som et skur i blæsten.
Dets synd hviler tungt på det,+
og det vil falde uden at kunne rejse sig igen.
21 Den dag vil Jehova vende sin opmærksomhed mod hæren oppe i det høje
og mod jordens konger på jorden.
22 Og de vil blive indsamlet
ligesom fanger bliver samlet for at komme i et fangehul,
og de vil blive lukket inde i fangekælderen.
Lang tid efter vil opmærksomheden blive vendt mod dem.
23 Fuldmånen bliver underlegen,
og den strålende sol vil blegne,+
for Hærstyrkers Gud, Jehova, er blevet Konge+ på Zions Bjerg+ og i Jerusalem,
25 Jehova, du er min Gud.
Jeg ophøjer dig, jeg priser dit navn,
for du har gjort vidunderlige ting,+
ting der har været bestemt fra gammel tid+
– du har gennemført dem trofast+ og pålideligt.
2 Du har gjort en by til en stendynge,
en befæstet by til en smuldrende ruin.
De fremmedes tårnborg er ikke længere en by;
den vil aldrig blive genopbygget.
3 Af den grund vil et stærkt folk herliggøre dig,
de tyranniske nationers by vil frygte dig.+
4 Du er blevet en fæstning for den svage,
en fæstning for den fattige i hans nød,+
et tilflugtssted mod uvejrsregnen
og en skygge mod heden.+
Når tyrannernes raseri er som uvejrsregn der slår mod en mur,
5 som heden i et afsvedet land,
tæmmer du de fremmedes råben og skrigen.
Som den brændende hede bliver dæmpet af skyggen fra en sky,
sådan vil tyrannernes sang blive dæmpet.
6 På dette bjerg+ vil Jehova, Hærstyrkers Gud, dække bord for alle folkeslagene.
Han vil servere et festmåltid med fede retter,+
et festmåltid med gode* vine,
med fede, marvfulde retter,
med gode, klare vine.
7 På dette bjerg vil han fjerne* det slør der indhyller alle folkeslagene,
og det vævede stof der ligger som et dække over alle nationerne.
Overalt på jorden vil han fjerne sit folks vanære;
Jehova har selv sagt det.
9 Den dag vil de sige:
“Se! Dette er vores Gud!+
Dette er Jehova!
Vi har knyttet vores håb til ham.
Lad os juble og glæde os over frelsen fra ham.”+
10 Jehovas hånd kommer til at hvile over dette bjerg,+
og Moab vil blive trådt ned+
som halm der bliver trådt ned i en mødding.
11 Han vil slå sine hænder ud imod Moab
som når en svømmer slår ud med hænderne for at svømme,
og han vil feje dets stolthed væk+
med sine hænders præcise bevægelser.
12 Og den befæstede by med dens høje, beskyttende mure
vil han rive ned;
han vil jævne den med jorden, lægge den i støvet.
26 Den dag vil man synge+ denne sang i Juda:+
“Vi har en stærk by.+
Han gør frelse til dens mure og værn.+
2 Luk portene op+ så den retfærdige nation kan gå ind,
en nation der holder fast ved en trofast adfærd.
3 Du vil beskytte dem der støtter sig helt og holdent til dig,*
du vil give dem varig fred,+
for det er dig de har tillid til.+
5 Han har nedstyrtet dem der bor højt oppe, den højtbeliggende by.
Han styrter den ned,
styrter den ned til jorden,
kaster den ned i støvet.
6 Foden skal trampe på den,
de undertrykte menneskers fødder, de svages fodsåler.”
7 Den retfærdiges sti er retskaffen.*
Fordi du er retskaffen,
vil du jævne den retfærdiges vej.
8 Mens vi følger dine dommes sti, Jehova,
sætter vi vores håb til dig.
Vi længes efter dit navn og alt hvad det står for.*
9 Om natten længes alt i mig efter dig,
ja, min ånd bliver ved med at søge dig,+
for når du dømmer jorden,
lærer landets indbyggere retfærdighed.+
10 Selv hvis den onde bliver vist godhed,
vil han ikke lære retfærdighed.+
11 Jehova, din hånd er løftet, men de ser det ikke.+
De får at se hvor ivrig du er for at beskytte dit folk, og de bliver ydmyget.
Ja, din ild vil fortære dine modstandere.
14 De er døde; de skal ikke leve.
De er livløse i døden og kommer ikke til at rejse sig op.+
Du har vendt din opmærksomhed mod dem
for at udslette dem og udrydde ethvert minde om dem.
Du har udvidet alle landets grænser.+
16 Jehova, i deres nød søgte de dig;
indtrængende fremsagde de en stille bøn da du straffede dem.+
17 Ligesom en gravid kvinde der skal til at føde,
har veer og skriger i smerte,
sådan havde vi det på grund af dig, Jehova.
18 Vi blev gravide, vi havde veer,
men det er som om vi har født vind.
Vi har ikke skaffet frelse til landet,
og der er ikke blevet født nogen som kunne bo i landet.
19 “Dine døde skal leve.
De døde der tilhører mig,* skal opstå.+
Vågn op og råb af glæde,
I der bor i støvet!+
20 Gå, mit folk, gå ind i jeres inderste rum
og luk jeres døre bag jer.+
21 Se! Jehova går ud fra sit sted
for at kræve landets indbyggere til regnskab for deres synd,
og landet skal afsløre sin blodskyld
og ikke længere skjule sine dræbte.”
27 Den dag vil Jehova med sit skarpe, store og stærke sværd+
vende sig mod Livjatan,* den glidende slange,
mod Livjatan, slangen der snor sig,
og han vil dræbe dette uhyre som lever i havet.
2 Den dag skal I synge for hende:*
“En vingård der giver skummende vin!+
3 Jeg, Jehova, passer på den.+
Jeg vander den hvert øjeblik.+
Jeg passer på den både nat og dag
så ingen kan skade den.+
4 Jeg er ikke længere vred på den.+
Hvis nogen stiller mig over for tjørnekrat og ukrudt,
vil jeg trampe det ned og sætte det i brand, og jeg vil tage kampen op mod ham.
5 Man må derfor klynge sig til min fæstning,
man må slutte fred med mig,
ja, man må slutte fred med mig.”
6 I dagene der kommer, vil Jakob slå rod,
Israel vil blomstre og sætte skud,+
og de vil fylde landet med afgrøde.+
7 Er det nødvendigt at han bliver slået så hårdt?
Behøver han at blive dræbt på den måde?
8 Med et alarmerende råb vil du gå i rette med Israel når du sender det væk.
Du vil fordrive det med et kraftigt pust når østenvinden kommer.+
9 På den måde vil der blive sonet for Jakobs synd,+
og når hans synd er fjernet, bliver dette følgen:
Han vil gøre alle altrets sten
til knuste kalksten,
og ingen hellige pæle* eller røgelsesstandere får lov til at blive stående.+
10 Den befæstede by vil blive forladt,
græsgangene vil blive overladt til sig selv og forladt som en ødemark.+
Dér vil kalven græsse og lægge sig,
og den vil æde grenene på træerne.+
11 Når kvistene er tørret ind,
vil kvinder komme og brække dem af
og tænde bål med dem,
for dette folk forstår ingenting.+
Deres Skaber vil ikke vise dem barmhjertighed;
den der frembragte dem, vil ikke vise dem sin godhed.+
12 På den dag vil Jehova slå frugten ned, lige fra den strømmende Flod* til Egyptens Wadi,*+ og I vil blive samlet op én ad gangen, Israels folk.+ 13 På den dag vil der blive blæst i et stort horn;+ de der er ved at sygne hen i Assyrien,+ og de der er fordrevet til Egypten,+ vil komme og bøje sig ned for Jehova på det hellige bjerg i Jerusalem.+
28 Ulykken vil ramme den prangende* krone* som Efraims+ drankere har,
den falmende skønhedskrone
der sidder på den frugtbare dals hoved, dér hvor de der er slået omkuld af vinen, bor!
2 Se! Jehova har én parat som er stærk og magtfuld.
Han vil komme som et uvejr med hagl og torden, som et hærgende stormvejr,
som et tordenvejr med kraftige oversvømmelser,
og han vil med stor kraft kaste den til jorden.
4 Og den falmende skønhedskrone
der sidder på den frugtbare dals hoved,
vil blive som den første figen før sommeren:
Når en får øje på den, sluger han den så snart han har den i hånden.
5 Den dag vil Jehova, Hærstyrkers Gud, blive en strålende krone og en smuk krans for dem der er tilbage af hans folk.+ 6 Han vil få dommerne til at dømme retfærdigt,* og han vil give kraft til dem der afværger angreb ved porten.+
7 Og også disse er kommet på afveje på grund af vin;
deres stærke drikke får dem til at slingre.
Præst og profet kommer på afveje på grund af alkohol
– vinen gør dem forvirrede,
og de slingrer på grund af alkohol.
Deres syner leder dem på afveje,
og de vakler når de afsiger domme.+
8 Deres borde er fulde af ækelt opkast
– det er overalt.
9 De siger: “Hvem er det han vil belære,
og hvem er det han vil forklare sit budskab for?
Er det dem der lige er blevet vænnet af med at drikke mælk,
dem der lige er blevet taget fra brystet?
10 Det er jo påbud her og påbud dér,
en lille smule her og en lille smule dér.”
11 Men så vil han tale til dette folk gennem nogle med stammende tale* og et fremmed sprog.+ 12 Han havde sagt til dem: “Her er hvilestedet, lad den trætte hvile sig. Her er stedet hvor man kan få nye kræfter”, men de ville ikke høre.+ 13 Derfor vil Jehova igen sige til dem:
14 I skal derfor høre Jehovas ord, I der praler sådan,
I herskere over dette folk i Jerusalem,
15 for I siger:
Når den rivende oversvømmelse kommer skyllende,
vil den ikke ramme os,
for vi har søgt tilflugt i en løgn,
og vi har skjult os bag falskhed.”+
16 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:
“Se! Jeg lægger en prøvet sten+ som grundvold i Zion,
Ingen der tror, vil blive grebet af panik.+
Haglen vil feje løgnens tilflugtssted væk,
og vandmasserne vil oversvømme skjulestedet.
Når den rivende oversvømmelse kommer skyllende,
vil den knuse jer.
19 Hver gang vandet kommer skyllende,
vil det rive jer med,+
for oversvømmelsen vil komme morgen efter morgen,
om dagen og om natten.
Kun rædsel vil få dem til at forstå det de har hørt.”*
20 Sengen er for kort til at man kan strække sig,
og tæppet er for smalt til at man kan pakke sig ind i det.
21 Jehova vil stå frem som ved Perasims Bjerg,
han vil blive oprørt som i dalen* ved Gibeon+
og udføre sin gerning – en forbløffende gerning –
og han vil gennemføre sit værk – et usædvanligt værk.+
22 Nu skal I holde op med at håne+
for at jeres lænker ikke skal blive strammet yderligere.
Jeg har hørt fra Den Suveræne Herre, Jehova, Hærstyrkers Gud,
23 Hør efter, og lyt til min stemme;
lyt opmærksomt, og hør hvad jeg siger.
24 Bliver landmanden ved med at pløje dagen lang uden at så sædekorn?
Bliver han ved med at vende og harve sin jord?+
25 Når han har jævnet overfladen,
spreder han så ikke sort kommen og sår almindelig kommen,
og sår han ikke hvede, hirse og byg der hvor det skal stå,
og spelt+ langs kanterne?
27 Sort kommen tærskes ikke med en tærskeslæde,+
og man kører ikke hen over almindelig kommen med vognhjul.
Nej, sort kommen bankes ud med en stav
og almindelig kommen med en kæp.
28 Knuser man kerner der skal bruges til brød?
Nej, man tærsker ikke kornet i det uendelige.+
Når man med sine heste kører tromlen på sin vogn hen over det,
knuser man det ikke.+
29 Også dette kommer fra Hærstyrkers Gud, Jehova,
der træffer underfulde beslutninger
29 “Ulykken vil komme over Ariel,* Ariel, byen hvor David slog lejr!+
Bliv bare ved år efter år;
lad festerne+ komme og gå.
2 Men jeg vil bringe trængsler over Ariel,+
og der skal være sorg og klage,+
og for mig vil den blive som et ildsted på Guds alter.+
3 Jeg vil slå lejr hele vejen rundt om dig,
og jeg vil belejre dig med en palisade
og rejse belejringsværker mod dig.+
4 Du vil blive nedstyrtet;
du vil tale fra jorden,
og det du siger, vil blive dæmpet af støvet.
Din stemme vil komme fra jorden+
som stemmen fra et åndemedium,
og dine ord vil lyde som hvisken fra støvet.
5 Hele flokken af dine fjender* vil blive som fint støv,+
hele flokken af tyranner som avnerne der blæses væk af vinden.+
Og det vil ske på et øjeblik, pludseligt.+
6 Hærstyrkers Gud, Jehova, vil vende sin opmærksomhed mod dig for at udfri dig
med torden og jordskælv og voldsom larm,
med uvejrsvind og storm og fortærende flammer.”+
7 Og hele flokken af nationer der fører krig mod Ariel+
– alle de der fører krig mod byen,
alle belejringstårnene mod den
og de der bringer trængsler over den –
skal blive som en drøm, som et syn om natten.
8 Ja, det vil være som når en der er sulten, drømmer at han spiser,
men vågner op og er sulten,
og som når en der er tørstig, drømmer at han drikker,
men vågner op og er træt og tørstig.
Sådan vil det gå hele flokken af nationer
der fører krig mod Zions Bjerg.+
De er berusede, men ikke af vin;
de vakler omkring, men ikke på grund af stærke drikke.
10 Jehova har ladet en dyb åndelig søvn falde over jer;+
han har lukket jeres øjne, nemlig profeterne,+
og han har tildækket jeres hoveder, nemlig seerne.+
11 For jer bliver alle syner som ordene i en forseglet bog.+ Når man giver den til en der kan læse, og siger: “Læs dette højt”, vil han sige: “Det kan jeg ikke, den er jo forseglet.” 12 Og når man giver bogen til en der ikke kan læse, og siger: “Læs dette”, vil han sige: “Nej, jeg kan jo ikke læse.”
13 Jehova siger: “Dette folk holder sig nær til mig med deres mund,
og de ærer mig med læberne,+
men deres hjerte er langt borte fra mig.
Og deres respekt for mig er baseret på menneskebud som man har lært dem at følge.+
14 Derfor vil jeg igen gøre uventede ting med dette folk,+
den ene uventede ting efter den anden.
Deres vise mænds visdom vil forsvinde,
og deres kloge mænds klogskab vil blive skjult.”+
15 Ulykken vil komme over dem der gør sig store anstrengelser for at skjule deres planer* for Jehova.+
De udfører deres gerninger i mørke
mens de siger: “Hvem ser os?
Hvem ved noget om os?”+
16 Hvor I dog fordrejer tingene!*
Skal leret regnes for at have samme betydning som pottemageren?+
Skal det der er blevet frembragt, sige om den der frembragte det:
“Han har ikke frembragt mig”?+
Og skal det der er blevet formet, sige om den der formede det:
“Han har ikke forstand på noget”?+
17 Om ganske kort tid vil Libanon blive forvandlet til en frugthave,+
og frugthaven vil blive som en skov.+
18 Den dag vil de døve høre bogens ord,
og de blinde vil blive befriet for mulm og mørke så de kan se.+
19 De ydmyge vil glæde sig over Jehova,
og de fattige blandt menneskene vil juble over Israels Hellige,+
20 for tyrannen vil ikke længere være der,
og det vil være ude med den der praler.
Alle der har travlt med at gøre andre ondt, vil blive udslettet,+
21 også de der får andre erklæret skyldige ved hjælp af løgn,
de der lægger fælder for forsvareren* i byporten,+
og de der med tomme argumenter nægter den retfærdige en retfærdig behandling.+
22 Derfor siger Jehova, der løskøbte Abraham,+ til Jakobs hus:
“Jakob vil ikke længere blive ydmyget,
og han vil ikke længere blive bleg,*+
23 for når han ser sine børn,
som er mine hænders værk, i sin midte,+
vil de hellige mit navn.
Ja, de vil hellige Jakobs Hellige,
og de vil vise Israels Gud ærefrygt.+
24 De der er faret åndeligt vild, vil få forståelse,
og de der beklager sig, vil tage imod belæring.”
30 “Ulykken vil ramme de stædige sønner,”+ erklærer Jehova,
“dem der gennemfører planer som ikke stammer fra mig,+
og danner alliancer* der ikke er ledet af min ånd,
så de føjer den ene synd til den anden.
2 De rejser ned til Egypten+ uden at spørge mig til råds*+
fordi de vil søge ly i Faraos beskyttelse*
og søge tilflugt i Egyptens skygge!
3 Men Faraos beskyttelse vil blive noget I skammer jer over,
og jeres tilflugt i Egyptens skygge bliver til ydmygelse for jer.+
4 Hans fyrster er i Zoan,+
og hans udsendinge er nået frem til Hanes.
5 Men de vil alle blive ydmyget
af et folk som ikke vil være til nogen gavn for dem
og ikke vil give dem nogen hjælp eller fordele
– kun skam og vanære.”+
6 Et budskab om dyrene i Sydlandet:
Gennem landet som giver trængsler og besvær,
landet hvor der er løver, brølende løver,
giftslanger og flyvende ildslanger,*
bærer de deres rige last på æselryg
og deres forsyninger på kamelers pukler.
Men alt dette kommer ikke til at gavne folket,
7 for egypternes hjælp er ikke til nogen som helst nytte.+
Derfor har jeg kaldt dem for “Rahab,+ der bare bliver siddende”.
8 “Gå nu hen og skriv det på en tavle mens de ser det,
og skriv det ind i en bog+
så man kan se det i fremtiden
og det kan stå som et varigt vidnesbyrd,+
9 for det er et oprørsk folk,+ sønner der ikke er til at stole på,+
10 De siger til seerne: ‘Lad være med at se’
og til dem der ser syner: ‘I må ikke profetere sandheden for os.+
Sig noget smigrende* til os; kom med vildledende illusioner.+
11 Bøj af fra vejen; drej væk fra stien.
Hold op med at tale til os om Israels Hellige.’”+
12 Derfor siger Israels Hellige:
“Fordi I forkaster dette ord+
og stoler på falskhed og bedrag
og støtter jer til den slags,+
13 vil jeres overtrædelse blive som en faldefærdig mur,
som en høj mur der buler ud og er lige ved at falde.
Pludselig, på et øjeblik, vil den styrte sammen.
14 Den vil gå i stykker som en stor lerkrukke,
blive knust så grundigt at der ikke blandt stumperne er et skår som er stort nok
til at man kan rage ild fra et ildsted
eller hente lidt vand fra et vandhul.”*
15 Den Suveræne Herre Jehova, Israels Hellige, siger:
“Hvis I vender tilbage til mig og søger hvile, vil I blive frelst.
I vil få styrke ved at holde jer i ro og vise tillid.”+
Men det ville I ikke.+
16 I stedet har I sagt: “Nej, vi vil flygte på heste!”
Derfor kommer I til at flygte.
“Vi vil ride afsted på hurtige heste!”+
Derfor vil de der forfølger jer, være hurtige.+
17 Tusind vil komme til at ryste ved truslen fra en enkelt mand.+
Hvis fem mand truer, vil I flygte
indtil de der er tilbage af jer, kun er som en mast på en bjergtop,
som en signalstang på en bakke.+
18 Men Jehova venter tålmodigt på* at vise jer sin godhed,+
og han vil rejse sig for at vise jer barmhjertighed,+
for Jehova er en retfærdig Gud.+
Lykkelige er alle de der bliver ved med at vente ivrigt på ham.*+
19 Når folket bor i Zion, i Jerusalem,+ vil du ikke græde længere.+ Han vil helt sikkert vise dig godhed når du råber efter hjælp; han vil svare dig så snart han hører det.+ 20 Selvom Jehova vil give jer brød i form af nød og vand i form af undertrykkelse,+ vil din store Lærer ikke længere skjule sig for dig, og du vil komme til at se din store Lærer+ med egne øjne. 21 Og dine egne ører vil høre et ord bag dig sige: “Her er vejen.+ Den skal du gå på!” – hvis du begynder at gå til højre eller at gå til venstre.+
22 Og I vil gøre jeres sølvbelagte gudebilleder og jeres guldbeklædte statuer+ urene. I vil kassere dem som stof der er plettet af menstruationsblod, og sige til dem: “Væk med jer!”*+ 23 Og han vil give regn til de sædekorn du lægger i jorden,+ og jorden vil give rigeligt med brød der er fyldt med næring.*+ Den dag vil dine hjorde græsse på græsgange med rigelig plads.+ 24 Og kvæget og de æsler der arbejder på marken, får foder der er krydret med skovsyre og omhyggeligt renset med skovl og med fork. 25 Og på alle de høje bjerge og alle de høje bakker vil der være strømme og vandløb+ – den dag hvor det store blodbad vil finde sted og tårnene vil falde. 26 Og fuldmånen vil lyse lige så stærkt som solen. Og solen vil lyse syv gange kraftigere+ end ellers, ja, som syv dages lys, den dag hvor Jehova forbinder sit folk efter dets brud*+ og heler dets dybe sår efter slaget han gav det.+
27 Se! Jehovas navn kommer langt borte fra
i brændende harme og med tunge skyer.
Hans læber er fulde af vrede,
og hans tunge er som en fortærende ild.+
28 Hans ånd* er som en flod der strømmer over og når helt op til halsen.
Han vil ryste nationerne i ødelæggelsens* sigte,
og folkene vil have et bidsel i munden+ der fører dem på vildspor.
29 Men I vil synge sådan som I synger den aften
hvor I gør jer klar* til en højtid,+
og I vil glæde jer ligesom man glæder sig
når man vandrer afsted med fløjtespil
på vej til Jehovas bjerg, til Israels Klippe.+
30 Jehova vil lade sin vældige stemme+ blive hørt
og vise sin arm+ når den slår ned med brændende vrede,+
med fortærende ild+
og skybrud+ med torden og hagl,+
31 for ved lyden af Jehovas stemme vil Assyrien blive slået af rædsel;+
han vil slå det med en kæp.+
32 Og hver gang Jehova lader sin straffende kæp
ramme Assyrien,
vil der lyde musik fra tamburiner og harper,+
hver gang han svinger sin arm imod dem i kamp.+
Han* har gjort bålet dybt og bredt,
der er rigeligt med ild og brænde.
Jehovas ånde, der er som en flod af svovl,
vil sætte ild til det.
31 Ulykken vil ramme dem der rejser ned til Egypten for at få hjælp.+
De stoler på heste,+
de sætter deres lid til stridsvogne fordi der er mange af dem,
og til stridsheste* fordi de er stærke,
men de ser ikke hen til Israels Hellige,
og de søger ikke Jehova.
2 Men også han er vís og vil lade ulykken ramme,
og han trækker ikke sine ord tilbage.
Han vil rejse sig mod de ondes hus
og mod dem der hjælper overtrædere.+
3 Egypterne er jo kun mennesker og ikke Gud;
deres heste er af kød, ikke ånd.+
Når Jehova løfter sin hånd,
vil den der tilbyder hjælp, komme til at snuble,
og den der bliver hjulpet, vil falde.
De vil alle gå til grunde på samme tid.
4 Dette har Jehova sagt til mig:
“Ligesom løven, en stærk ungløve, knurrende våger over sit bytte
når en hel flok af hyrder kaldes sammen for at gå imod den,
og ikke bliver bange på grund af deres stemmer
eller skræmt af den larm de laver,
sådan vil Hærstyrkers Gud, Jehova, stige ned og føre krig
for at forsvare Zions Bjerg og dets høj.
5 Som fugle der dykker ned, vil Hærstyrkers Gud, Jehova, forsvare Jerusalem.+
Han vil forsvare byen og redde den.
Han vil beskytte den og frelse den.”
6 “Vend tilbage til ham I så groft har gjort oprør mod, Israels folk.+ 7 Den dag vil hver eneste af jer kassere sine værdiløse guder af sølv og sine værdiløse guder af guld, som I har syndet ved at lave.
8 Og assyreren vil falde for sværdet, men ikke en mands sværd;
et sværd, men ikke et menneskes sværd, vil fortære ham.+
Han vil flygte på grund af sværdet,
og hans unge mænd bliver sat til tvangsarbejde.
9 Hans klippe smuldrer på grund af skræk,
og hans fyrster bliver panikslagne når de ser signalstangen,” erklærer Jehova,
hvis lys* er på Zion, og hvis ovn er i Jerusalem.
2 Hver af dem skal være som et læ* mod vinden,
som et ly* mod den piskende regn,
som strømme af vand i et ørkenland,+
som skyggen fra en vældig klippe i et udtørret land.
3 Øjnene på dem der ser, vil ikke længere være klæbet til,
og ørerne på dem der hører, vil lytte opmærksomt.
4 De der har været forhastede i deres hjerte, vil nu søge dyb kundskab,
og de hvis tunge har stammet, vil tale flydende og klart.+
5 Den tåbelige vil ikke længere blive rost som et gavmildt* menneske,
og den principløse vil ikke blive kaldt et fint menneske;
6 for det den tåbelige siger, giver ingen mening,
og hans hjerte udtænker onde ting+
for at fremme frafald* og tale oprørsk mod Jehova.
Han lader den sultne gå sulten omkring
og lader den tørstige mangle noget at drikke.
7 Den principløses metoder er onde;+
han fremmer skamløs opførsel
for at ødelægge den hjælpeløse med løgne,+
selv når den fattige taler sandt.
8 Men den gavmilde ønsker kun at være gavmild,
og han bliver ved med at vise gavmildhed.*
9 “I selvtilfredse kvinder, rejs jer og lyt til min stemme!
I ubekymrede døtre,+ hør efter hvad jeg siger!
10 Om lidt over et år vil I der er ubekymrede, komme til at skælve,
for når vinhøsten er slut, vil der ikke være samlet nogen frugter ind.+
11 I skal ryste, I selvtilfredse kvinder!
I der er så ubekymrede, skal skælve!
Klæd jer af,
og bind sækkelærred om jeres hofter.+
12 Slå jer for brystet af sorg
over de dejlige marker og de frugtbare vinstokke,
13 for der gror tjørn og krat på mit folks jord,
hen over alle de huse hvor der var glæde,
ja, over hele den jublende by.+
14 De befæstede tårne er opgivet;
den travle by er forladt.+
Ofel+ og vagttårnet er og bliver en ødemark
til glæde for vilde æsler,
en græsgang for kvægflokke,+
15 indtil ånden bliver udgydt over os fra det høje+
og ørkenen bliver til en frugthave
og frugthaven bliver en skov.+
16 Til den tid vil lov og ret slå sig ned i ørkenen,
og retfærdighed vil bo i frugthaven.+
18 Mit folk skal bo et fredfyldt sted,
i trygge boliger og på uforstyrrede steder.+
19 Men skoven vil blive slået ned af hagl,
og byen vil blive jævnet med jorden.
20 Lykkelige er I der sår sædekorn langs alle vande,
33 Ulykken vil komme over dig,* du som ødelægger uden at du selv er blevet ødelagt,+
du som forråder uden at du selv er blevet forrådt!
Når du er færdig med at ødelægge, vil du selv blive ødelagt,+
og når du er færdig med at forråde, vil du selv blive forrådt.
2 Jehova, vis os din godhed.+
Vi har knyttet vores håb til dig.
3 Ved den voldsomme larm flygter folkeslag;
når du rejser dig, bliver nationer spredt.+
4 Ligesom grådige græshopper tager bytte, sådan vil man tage bytte fra jer;
man vil kaste sig over det ligesom sværme af græshopper.
5 Jehova vil blive ophøjet,
for han bor højt oppe.
Han vil fylde Zion med ret og retfærdighed.
6 Han er den der vil give stabile tider.
Frelse,+ visdom, kundskab og frygt for Jehova+ i rigt mål
– det er den skat han har.
7 Se! Deres helte skriger på gaden;
fredens sendebud græder bittert.
8 Landevejene ligger øde;
man er holdt op med at gå ad stierne.
9 Landet sørger* og visner bort.
Libanon er ydmyget+ og gået i opløsning.
Saron er blevet som en ørken,
og Bashan og Karmel mister deres blade.+
11 Det I undfanger, er tørt græs, og det I føder, er kun halmstrå.
Jeres egen ånd vil fortære jer som ild.+
12 Det vil gå folkene som når der brændes kalk.
Og som afskårne tornegrene vil de blive brændt af.+
13 I som er langt væk, hør hvad jeg vil gøre!
Og I som er tæt på, erkend min styrke!
14 Synderne i Zion er bange;+
de frafaldne ryster af skræk:
‘Hvem af os vil overleve når ilden fortærer?+
Hvem af os vil overleve når flammerne ikke kan slukkes?’
15 Den der altid vandrer i retfærdighed,+
og hvis tale altid er ærlig,+
den der afviser uærlig fortjeneste som stammer fra bedrag,
den hvis hænder afviser bestikkelse i stedet for at række ud efter den,+
den der lukker sit øre når der bliver talt om blodsudgydelse,
og lukker sine øjne for ikke at se på det der er ondt
16 – han vil bo højt oppe;
han vil have sin sikre tilflugt i klippefæstninger.
Han vil få sit brød,
og hans vandforsyning vil aldrig svigte.”+
17 Dine øjne kommer til at se en konge i al hans skønhed;
du vil se et land i det fjerne.
18 I dit hjerte vil du tænke tilbage på den skrækkelige tid:*
“Hvor er skriveren?
Hvor er den der plejede at afveje vores skat?+
Hvor er den der gik rundt og talte tårnene?”
19 Du kommer aldrig mere til at se det hensynsløse folk,
folket hvis sprog er for mærkeligt* til at man kan forstå det,
hvis hakkende sprog du ikke fatter.+
20 Betragt Zion, vores højtiders by!+
Dine øjne vil komme til at se Jerusalem som et sted hvor man bor i ro,
et telt der ikke vil blive flyttet.+
Dets teltpløkke vil aldrig blive rykket op,
og ingen af dets barduner vil blive revet over.
21 Nej, der vil Jehova, Den Majestætiske Gud,
blive som et sted med floder for os, et sted med brede kanaler.
Dér kommer ingen flåde af galejer,
og ingen stolte skibe sejler forbi,
22 for Jehova er vores Dommer,+
Jehova er vores Lovgiver,+
Jehova er vores Konge.+
Han er den der redder os.+
23 På fjendernes skibe vil rebene hænge slapt;
de kan ikke holde masten oppe eller sejlet udspændt.
Til den tid vil en stor mængde bytte blive delt.
Selv de der halter, vil tage et stort bytte.+
24 Og ingen der bor i landet, vil sige: “Jeg er syg.”+
Alle som bor der, vil få deres synder tilgivet.+
34 Kom og hør, I nationer,
og lyt opmærksomt, I folkeslag.
Lad jorden og det der fylder den, lytte,
den frugtbare jord og al dens afgrøde,
2 for Jehovas harme er rettet mod alle nationerne,+
og hans vrede er rettet mod alle deres hære.+
3 Deres dræbte vil blive kastet ud,
og stanken fra deres lig vil stige op;+
4 Hele himlens hær vil rådne væk,
og himlen vil blive rullet sammen som en bogrulle.
Alle deres hære vil visne væk
som et visnet blad der falder af vinstokken,
og som en indtørret figen der falder af figentræet.
5 “Mit sværd+ vil komme til at dryppe i himlen.
6 Jehova har et sværd; det vil dryppe af blod.
for Jehova har et slagtoffer i Bosra,
en stor slagtning i Edom.+
7 Vildokserne vil gå ned sammen med dem,
ungtyrene sammen med de magtfulde.
Deres land vil blive gennemvædet af blod,
støvet vil blive mættet af fedt.”
9 Dens* vandstrømme vil blive forvandlet til beg,
og dens støv bliver til svovl
– hele landet vil blive som brændende beg.
10 Hverken nat eller dag vil ilden blive slukket;
røgen vil stige op for evigt.
Den vil ligge øde hen fra generation til generation,
– aldrig i evighed vil nogen gå igennem den.+
11 Pelikanen og hulepindsvinet vil slå sig ned der,
skovhornugler og ravne vil bo der.
Han vil spænde tomhedens målesnor ud over den,
ødelæggelsens lodline.*
12 Ingen af de fornemme vil blive udråbt til konge,
og det vil være ude med alle fyrsterne.
13 De befæstede tårne vil blive overgroet af tjørnekrat,
og der vil gro nælder og tornet ukrudt i fæstningerne.
Den vil blive en hule for sjakaler,+
et tilholdssted for strudse.
14 Ørkendyr vil mødes med hylende dyr,
og vildgeden* vil kalde på sin fælle.
Ja, dér vil natravnen slå sig ned og finde et hvilested.
15 Dér vil pilslangen lave en rede og lægge æg,
og den vil udruge dem og samle dem i sin skygge.
Dér vil glenterne samles, hver med sin mage.
16 Søg i Jehovas bog, og læs det højt:
Ikke én af dem mangler;
ingen af dem mangler en mage,
for det er Jehovas mund der har givet befalingen,
og det er hans ånd der har samlet dem.
17 Det er ham der har kastet loddet for dem,
og med sin hånd har han udmålt det sted de skal være.*
De vil eje det for altid,
de vil bo der i alle kommende generationer.
35 Ødemarken og det udtørrede land vil glæde sig,+
2 Den vil helt sikkert blomstre;+
den vil fryde sig og juble af glæde.
Man vil komme til at se Jehovas herlighed, vores Guds pragt.
3 Styrk de slappe hænder,
og gør de rystende knæ faste.+
4 Sig til dem der er urolige i hjertet:
“Vær stærke. Vær ikke bange.
Se! Jeres Gud kommer med hævn.
Gud kommer med gengældelse.+
Han vil komme og frelse jer.”+
I ødemarken vil vand vælde frem,
strømme af vand på ørkensletten.
7 Den afsvedne jord vil blive til damme med siv,
og den tørstige jord til vandkilder.+
I hulerne hvor sjakalerne boede,+
vil der vokse grønt græs, rørplanter og papyrus.
8 Og der vil være en banet vej,+
ja, en vej der skal kaldes Hellighedens Vej.
Den urene vil ikke gå på den.+
Den er forbeholdt dem der vandrer på vejen;
ingen tåbelige mennesker vil strejfe om på den.
9 Der vil ikke være nogen løver,
og ingen farlige rovdyr vil komme ind på vejen.
10 De der er købt fri af Jehova, vil vende tilbage+ og komme til Zion med glædesråb.+
Evig glæde vil krone deres hoved.+
Fryd og glæde vil følge dem,
og sorg og suk vil flygte.+
36 I kong Hizkijas 14. år drog kong Sankerib af Assyrien+ op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem.+ 2 Så sendte Assyriens konge overmundskænken*+ afsted med en stor hær fra Lakish+ til kong Hizkija i Jerusalem. De stillede op ved den øvre dams vandledning+ ved landevejen til vaskerimandens mark.+ 3 Eljakim,+ Hilkijas søn, som var sat over hoffet,* kom ud til ham sammen med sekretæren Shebna+ og historieskriveren* Joa, Asafs søn.
4 Overmundskænken sagde til dem: “Sig til Hizkija: ‘Sådan siger den store konge, Assyriens konge: “Hvilken grund har du til at føle dig tryg?+ 5 Du siger: ‘Jeg har en strategi, og jeg har styrke til at føre krig.’ Men det er tomme ord. Hvem er det du stoler på, siden du vover at gøre oprør mod mig?+ 6 Du stoler på støtte fra Egypten, den knækkede rørkæp. Hvis man støtter sig til den, vil den trænge ind i hånden og gennembore den. Sådan er Farao, Egyptens konge, mod alle der stoler på ham.+ 7 Hvis I siger til mig: ‘Det er Jehova vores Gud vi stoler på’, er det så ikke hans offerhøje og altre Hizkija har fjernet,+ mens han siger til Juda og Jerusalem: ‘I skal bøje jer foran dette alter’?”’+ 8 Indgå nu et væddemål med min herre, Assyriens konge:+ Jeg vil give dig 2.000 heste hvis du kan finde ryttere til dem. 9 Hvordan skulle du kunne modstå et angreb fra bare én statholder, som er den mindste af min herres tjenere, når du stoler på stridsvogne og rytteri fra Egypten? 10 Er det da uden bemyndigelse fra Jehova at jeg er draget op mod dette land for at ødelægge det? Jehova har selv sagt til mig: ‘Drag op mod landet og ødelæg det.’”
11 Så sagde Eljakim, Shebna+ og Joa til overmundskænken:+ “Tal dog aramæisk*+ til dine tjenere, for det forstår vi. Tal ikke til os på jødernes sprog mens folkene på muren hører det.”+ 12 Men overmundskænken sagde: “Tror du det kun er til din herre og til dig min herre har sendt mig for at sige det her? Er det ikke også til de mænd der sidder på muren, dem der skal æde deres egen afføring og drikke deres egen urin sammen med jer?”
13 Overmundskænken råbte højt på jødernes sprog:+ “Hør hvad den store konge, Assyriens konge, siger.+ 14 Kongen siger: ‘Lad ikke Hizkija bedrage jer, for han kan ikke redde jer.+ 15 Og lad ikke Hizkija overtale jer til at stole på Jehova+ ved at sige: “Jehova vil helt sikkert redde os, og denne by vil ikke blive overgivet til Assyriens konge.” 16 Hør ikke på Hizkija, for Assyriens konge siger: “Slut fred med mig og overgiv jer,* så skal I alle spise af jeres egen vinstok og jeres eget figentræ og drikke vand fra jeres egen brønd 17 indtil jeg kommer og tager jer med til et land ligesom jeres eget,+ et land med korn og ny vin, et land med brød og vingårde. 18 Lad ikke Hizkija vildlede jer ved at sige: ‘Jehova vil redde os.’ Har nogen af nationernes guder nogensinde reddet deres land fra Assyriens konge?+ 19 Hvor er Hamats og Arpads+ guder? Hvor er Sefarvajims+ guder? Har de kunnet redde Samaria fra mig?+ 20 Hvem af alle disse landes guder har reddet deres land fra mig? Så hvordan skulle Jehova kunne redde Jerusalem fra mig?”’”+
21 Men de forholdt sig tavse og svarede ham ikke med et ord, for kongen havde befalet: “I må ikke svare ham.”+ 22 Eljakim, Hilkijas søn, som var sat over hoffet,* sekretæren Shebna+ og historieskriveren Joa, Asafs søn, kom til Hizkija med flænget tøj og fortalte ham hvad overmundskænken havde sagt.
37 Så snart kong Hizkija hørte det, flængede han sit tøj, klædte sig i sækkelærred og gik ind i Jehovas hus.+ 2 Så sendte han Eljakim, som var sat over hoffet,* og sekretæren Shebna og de ældste blandt præsterne, klædt i sækkelærred, til profeten Esajas,+ Amos’ søn. 3 De sagde til ham: “Hizkija siger: ‘Dagen i dag er en dag med trængsler, hårde ord* og vanære, for det er som når børnene er klar til at blive født* men der ikke er kraft til at føde dem.+ 4 Måske vil Jehova din Gud høre hvad overmundskænken* har sagt, ham som hans herre, Assyriens konge, har sendt for at håne den levende Gud,+ og så vil Jehova din Gud kræve ham til regnskab for hans ord. Bed nu en bøn+ for resten af folket, dem der stadig er i live.’”+
5 Kong Hizkijas tjenere gik så ind til Esajas,+ 6 og Esajas sagde til dem: “Sig til jeres herre: ‘Jehova siger: “Bliv ikke skræmt+ af det du har hørt, det som Assyriens konges tjenere+ har sagt for at håne mig. 7 Jeg indgiver ham en tanke,* og han vil høre en melding som får ham til at vende tilbage til sit eget land.+ Der vil jeg lade ham falde for sværdet.”’”+
8 Da overmundskænken hørte at Assyriens konge var brudt op fra Lakish, vendte han tilbage til sin herre, der var ved at angribe Libna.+ 9 Kongen fik at vide at kong Tirhaka af Etiopien var draget ud for at kæmpe mod ham. Da han hørte det, sendte han igen bud til Hizkija+ med denne besked: 10 “Sig til Hizkija, Judas konge: ‘Lad ikke din Gud som du stoler på, bedrage dig når han siger: “Jerusalem vil ikke blive overgivet til Assyriens konge.”+ 11 Du har hørt hvad Assyriens konger har gjort ved alle landene.+ De har udslettet dem,* så hvorfor skulle du være den eneste der bliver reddet? 12 Blev de nationer som mine forfædre tilintetgjorde, reddet af deres guder?+ Hvor er Gozan, Karan,+ Resef og Edens folk som var i Telassar? 13 Hvor er Hamats konge, Arpads konge og kongerne over byerne Sefarvajim,+ Hena og Ivva?’”
14 Hizkija tog imod brevene fra sendebuddene og læste dem. Så gik han op til Jehovas hus og bredte dem* ud foran Jehova.+ 15 Og Hizkija bad til Jehova+ og sagde: 16 “Hærstyrkers Gud, Jehova,+ Israels Gud, der troner over* keruberne, du alene er den sande Gud for alle jordens kongeriger. Du har skabt himlen og jorden. 17 Åbn dine ører, Jehova, og hør!+ Åbn dine øjne, Jehova, og se!+ Hør alle de ord Sankerib har sendt for at håne den levende Gud.+ 18 Det er rigtigt, Jehova, at Assyriens konger har tilintetgjort alle landene,+ såvel som deres eget land. 19 Og de har kastet deres guder i ilden,+ for de var ikke guder, men de var af træ og sten, lavet af mennesker.+ Derfor kunne de ødelægge dem. 20 Men nu, Jehova vores Gud, red os fra ham så alle jordens kongeriger kan vide at det kun er dig, Jehova, der er Gud.”+
21 Esajas, Amos’ søn, sendte så denne besked til Hizkija: “Jehova, Israels Gud, siger: ‘Fordi du bad til mig angående Sankerib, Assyriens konge,+ 22 har Jehova talt dette ord imod ham:
“Jomfruen, Zions datter, foragter dig, hun håner dig.
Jerusalems datter ryster på hovedet ad dig.
23 Hvem har du hånet+ og talt blasfemisk imod?
Hvem har du hævet din stemme+
og løftet dine stolte øjne imod?
Imod Israels Hellige!+
24 Gennem dine tjenere har du hånet Jehova+ og sagt:
‘Med mine mange stridsvogne
vil jeg stige op på de høje bjerge,+
de fjerneste dele af Libanon.
Jeg vil fælde de høje cedertræer, de bedste enebærtræer.
Jeg vil drage op til de højeste tilflugtssteder, de tætteste skove.
25 Jeg vil grave brønde og drikke vand.
Jeg vil udtørre Egyptens floder* med mine fodsåler.’
26 Har du ikke hørt det? Det er blevet besluttet* for længe siden.
Fra fortids dage har jeg forberedt* det.+
Nu vil jeg lade det ske.+
Du skal gøre befæstede byer til øde ruiner.+
27 Deres indbyggere vil være hjælpeløse;
de vil være skrækslagne og blive gjort til skamme.
De vil blive som planter på marken og grønt græs,
som græsset på tagene der er svedet af østenvinden.
28 Men jeg ved det når du sætter dig, når du går ud, når du kommer ind,+
og når du er rasende på mig,+
29 for dit raseri imod mig+ og dine brøl har nået mine ører.+
Derfor vil jeg sætte min krog i din næse og mit bidsel+ mellem dine læber,
og jeg vil føre dig tilbage ad den vej du kom.”
30 Og det her skal være et tegn for dig:* I år skal I spise af det der vokser op af sig selv,* og næste år skal I spise korn der vokser op fra det. Men det tredje år skal I så og høste, og I skal plante vingårde og spise frugten fra dem.+ 31 De fra Judas hus der undslipper, de der bliver tilbage,+ skal slå rod forneden og bære frugt foroven. 32 En rest vil nemlig udgå fra Jerusalem, og overlevende vil komme fra Zions Bjerg.+ Hærstyrkers Gud, Jehova, vil gøre dette i sin brændende iver.+
33 Derfor siger Jehova om Assyriens konge:+
“Han vil ikke komme ind i denne by+
eller skyde en pil derind
eller komme imod den med skjold
eller bygge en angrebsrampe mod den.”’+
34 ‘Ad den vej han kom, vender han tilbage.
Han kommer ikke ind i denne by,’ erklærer Jehova.
36 Og Jehovas engel gik ud og slog 185.000 mand ihjel i assyrernes lejr. Da folk stod op tidligt næste morgen, så de alle ligene.+ 37 Sankerib, Assyriens konge, brød så op og vendte tilbage til Nineve+ og blev der.+ 38 Engang da han bøjede sig i sin gud Nisroks tempel,* slog hans egne sønner Adrammelek og Sareser ham ihjel med deres sværd+ og flygtede så til landet Ararat.+ Og hans søn Asarhaddon+ blev konge efter ham.
38 I de dage blev Hizkija syg, og han lå for døden.+ Profeten Esajas,+ Amos’ søn, kom og sagde til ham: “Jehova siger: ‘Giv instrukser til din husstand, for du skal dø. Du vil ikke blive rask.’”+ 2 Så vendte Hizkija ansigtet ind mod væggen og bad til Jehova: 3 “Jeg beder dig, Jehova, husk+ at jeg trofast og helhjertet har fulgt dig,+ og at jeg har gjort det du synes om.” Og Hizkija begyndte at græde voldsomt.
4 Men Jehovas ord kom så til Esajas, og det lød: 5 “Gå tilbage og sig til Hizkija:+ ‘Jehova, din forfar Davids Gud, siger: “Jeg har hørt din bøn.+ Jeg har set dine tårer.+ Jeg forlænger dit liv* med 15 år,+ 6 og jeg vil redde dig og byen her fra Assyriens konge, og jeg vil forsvare denne by.+ 7 Det her er tegnet fra Jehova som viser at Jehova vil gøre som han har sagt:+ 8 Jeg vil få solens skygge som går ned ad Akaz’ trappe,* til at bevæge sig ti trin tilbage.”’”+ Og solen bevægede sig tilbage ad de ti trin som den allerede var gået ned ad.
9 En tekst* som Hizkija, Judas konge, skrev da han blev syg og kom sig efter sin sygdom.
10 Jeg sagde: “Midt i mit liv
må jeg gå ind gennem Gravens* porte.
Resten af mine år bliver taget fra mig.”
11 Jeg sagde: “Jeg vil ikke få Jah* at se, Jah i de levendes land.+
Jeg får ikke mere noget menneske at se
når jeg er hos indbyggerne det sted hvor alt hører op.
12 Min bolig er blevet taget ned og fjernet fra mig+
som en hyrdes telt.
Jeg har rullet mit liv sammen som en væver ruller sit stof;
Han vil skære mig af som trådene på væven.
Fra morgen til aften gør du det langsomt af med mig.+
13 Jeg prøver at berolige mig selv indtil det bliver morgen.
Som en løve knuser han alle mine knogler.
Fra morgen til aften gør du det langsomt af med mig.+
14 Som mursejleren og som droslen* bliver jeg ved med at pippe;+
jeg bliver ved med at kurre som duen.+
Udmattet ser jeg op mod det høje:+
15 Hvad kan jeg sige?
Han har talt til mig og grebet ind.
Jeg vil vandre ydmygt* alle mine leveår
på grund af min bitre nød.
16 ‘Jehova, af disse ting* lever hvert menneske,
og i dem er min livskraft.
Du vil gøre mig rask igen og bevare mig i live.+
17 Se! I stedet for fred følte jeg stor bitterhed;
men fordi du holdt af mig,
reddede du mig fra ødelæggelsens grav.+
Du har kastet alle mine synder bag din ryg.*+
De der går ned i gravens dyb, kan ikke håbe på din trofasthed.+
19 De levende, ja, de levende kan prise dig,
sådan som jeg kan i dag.
En far kan fortælle sine sønner om din trofasthed.+
20 Red mig, Jehova,
så vil vi spille mine sange på strengeinstrumenter+
i Jehovas hus+ alle de dage vi lever.’”
21 Esajas sagde så: “Hent en kage af tørrede, pressede figner og læg den på bylden – så vil han komme sig.”+ 22 Hizkija havde spurgt ham: “Hvad er tegnet på at jeg kommer til at gå op til Jehovas hus?”+
39 På den tid sendte Merodak-Baladan, Baladans søn og Babylons konge, breve og en gave til Hizkija,+ for han havde hørt at Hizkija havde været syg og var blevet rask.+ 2 Hizkija gav budbringerne en hjertelig velkomst* og viste dem sit skatkammer+ – sølvet, guldet, balsamolien og andre kostbare olier, hele våbenarsenalet og alt hvad han havde i sine skatkamre. Der var ikke noget i paladset* og i hele riget Hizkija ikke viste dem.
3 Bagefter kom profeten Esajas ind til kong Hizkija og spurgte ham: “Hvad sagde mændene, og hvor kom de fra?” Hizkija svarede: “De kom fra et fjernt land, fra Babylon.”+ 4 Så spurgte Esajas: “Hvad så de i paladset?”* Hizkija svarede: “De så alt hvad der er i paladset.* Der var ikke noget i mine skatkamre jeg ikke viste dem.”
5 Så sagde Esajas til Hizkija: “Hør Hærstyrkers Guds, Jehovas, ord: 6 ‘Den tid kommer hvor alt hvad der er i paladset,* og alt hvad dine forfædre har samlet sammen frem til denne dag, vil blive fragtet til Babylon. Der vil ikke være noget tilbage,’+ siger Jehova.+ 7 ‘Og nogle af dine egne sønner, som du bliver far til, vil blive taget og gjort til hofmænd i Babylons konges palads.’”+
8 Hizkija sagde til Esajas: “Det budskab du har givet mig fra Jehova, er godt.” Han tilføjede: “For så vil der være fred og stabilitet* i min levetid.”*+
40 “Trøst mit folk, giv det trøst,” siger jeres Gud.+
2 “Tal til Jerusalems hjerte,*
og forkynd for hende at hendes tvangsarbejde er overstået,
at hendes skyld er betalt.+
Fra Jehovas hånd har hun modtaget den fulde løn* for alle sine synder.”+
3 En stemme råber i ørkenen:
“I skal rydde Jehovas vej!+
I skal lave en lige vej+ gennem ørkenen for vores Gud.+
4 Lad hver dal blive hævet
og hvert bjerg og hver høj blive sænket.
Det ujævne land skal jævnes ud,
og det stenede landskab skal blive en ryddet slette.+
6 Hør, der er en der siger: “Råb!”
En anden spørger: “Hvad skal jeg råbe?”
“Alle mennesker er som grønt græs.
Al deres loyale kærlighed er som blomsten på marken.+
Ja, mennesker er ikke andet end grønt græs.
9 Gå op på et højt bjerg,
du kvinde der bringer gode nyheder til Zion.+
Råb højt,
du kvinde der bringer gode nyheder til Jerusalem.
Råb, og vær ikke bange.
Proklamér for Judas byer: “Her er jeres Gud!”+
10 Se! Den Suveræne Herre Jehova vil komme med styrke;
hans arm vil herske for ham.+
Se! Han medbringer den belønning han vil give;
den løn han udbetaler, er foran ham.+
11 Som en hyrde vil han tage sig af* sin flok.+
Han vil samle lammene med sin arm,
og han vil bære dem i sin favn.
Han vil nænsomt lede de får der giver die til deres lam.+
14 Hvem har han rådført sig med for at få indsigt,
hvem belærer ham om den rette vej?
Hvem giver ham kundskab
eller viser ham vejen til den sande indsigt?+
15 Se! Nationerne er som en dråbe i en spand,
og de regnes ikke for andet end fint støv på vægtskåle.+
Se! Han løfter øerne op som om de var støvfnug.
16 Selv Libanons træer slår ikke til som brændsel,*
og dets vilde dyr slår ikke til som brændoffer.
17 Alle nationerne er som intet for ham;+
han betragter dem som ingenting, som noget der slet ikke findes.+
18 Hvem kan I sammenligne Gud med?+
Hvad kan I frembringe der ligner ham?+
20 En anden udvælger et træ han vil bidrage med,+
et træ der ikke rådner.
Han leder efter en dygtig håndværker
som kan lave en afgud af det, en der ikke vælter.+
21 Ved I det ikke?
Har I ikke hørt det?
Har man ikke fortalt jer det lige fra begyndelsen?
Har I ikke forstået det lige siden jordens fundamenter blev lagt?+
Han spænder himlen ud som et tyndt slør,
og han breder den ud som et telt til at bo i.+
23 Han gør høje embedsmænd til intet,
og han gør dommerne* på jorden til noget der ingenting betyder.
24 De er knap nok plantet,
de er knap nok sået,
deres stilk har knap nok slået rod i jorden
før de bliver blæst omkuld og tørrer ud
og vinden bærer dem væk som halmstrå.+
25 “Hvem kan I sammenligne mig med? Hvem er min ligemand?” siger Den Hellige.
26 “Vend jeres blik mod himlen, og se!
Hvem er det der har skabt alt dette?+
Det er ham der fører dem ud som en hær, og som har tal på dem alle.
Han kalder dem alle ved navn,+
og på grund af hans stærke dynamiske kraft og hans ærefrygtindgydende magt+
mangler ikke en eneste af dem.
27 Jakob, hvorfor siger du, og Israel, hvorfor erklærer du:
‘Min vej er skjult for Jehova,
og Gud behandler mig ikke retfærdigt’?+
28 Ved du det ikke? Har du ikke hørt det?
Jehova, Skaberen af hele jorden, er Gud til evig tid.+
Han bliver aldrig træt eller udmattet.+
Ingen kan udforske* hans forstand.+
30 Drenge bliver trætte og udmattede,
og unge mænd vil snuble og falde,
31 men de der knytter deres håb til Jehova, vil få ny energi.
De vil løfte sig og svæve som med ørnens vinger.+
De vil løbe og ikke blive udmattede.
De vil vandre og ikke blive trætte.”+
41 “Vær stille og lyt til mig,* I øer;
lad nationerne samle deres kræfter.
Lad dem træde nærmere, og lad dem så tale.+
Lad os mødes i retten.
2 Hvem har hentet en fra solopgangen,*+
i sin retfærdighed kaldt ham hen for sine fødder,*
så Han kan overgive nationer til ham,
og lade ham vinde over konger?+
Hvem gør dem til støv for hans sværd,
til vindblæste halmstrå for hans bue?
3 Han forfølger dem, går uhindret frem
ad stier som han ikke før har gået på.
4 Hvem har grebet ind og gjort dette,
kaldt generationerne frem fra begyndelsen?
5 Øerne har set det og er blevet bange.
Ved jordens ender er man begyndt at ryste.
Folkene samler sig og rykker frem.
6 Den ene hjælper den anden
og siger til sin bror: “Vær stærk!”
7 Kunsthåndværkeren opmuntrer smeden;+
den der banker metallet ud med smedehammeren,
opmuntrer den der slår på ambolten.
Han siger om lodningen: “Den er god.”
Til sidst sætter man afguden fast med søm så den ikke vælter.
9 Jeg tog dig fra jordens ender+
og kaldte dig fra dens fjerneste egne.
10 Vær ikke bange, for jeg er med dig.+
Frygt ikke, for jeg er din Gud.+
Jeg vil gøre dig stærk, ja, jeg vil hjælpe dig;+
med min retfærdigheds højre hånd vil jeg holde godt fast i dig.’
11 Se! Alle der lader deres vrede gå ud over dig, vil blive gjort til skamme og ydmyget.+
De der kæmper mod dig, vil blive til intet og forsvinde.+
12 Du vil lede efter de mænd der er i kamp mod dig, men du vil ikke finde dem.
De mænd der fører krig mod dig, vil blive tilintetgjort, de vil blive som noget der ikke eksisterer.+
13 Jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd.
Jeg er den der siger til dig: ‘Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’+
14 Vær ikke bange, Jakob, du orm,*+
I Israels mænd, jeg vil hjælpe jer,” siger Jehova, din Løskøber,+ Israels Hellige.
15 “Se! Jeg har gjort dig til en tærskeslæde,+
et nyt tærskeredskab med tveæggede tænder.
Du vil tærske bjergene og knuse dem
og gøre bakkerne til avner.
16 Du vil rense dem,
og vinden vil bære dem væk;
en storm vil sprede dem.
17 “De hjælpeløse og de fattige søger efter vand, men der er ikke noget.
Deres tunge er tør af tørst.+
Jeg, Jehova, vil svare dem.+
Jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem.+
Jeg vil gøre ørkenen til en sø med siv langs bredderne
og det udtørrede land til vandkilder.+
19 I ørkenen vil jeg plante cedertræer,
akacietræer, myrter og fyrretræer.+
På ørkensletten vil jeg plante enebærtræer
sammen med asketræer og cypresser,+
20 og alle mennesker skal se og vide,
lægge mærke til og forstå
at det er Jehovas hånd der har gjort dette,
og at det er Israels Hellige der har fået det til at ske.”+
21 “Fremlæg jeres sag,” siger Jehova.
“Fremfør jeres argumenter,” siger Jakobs Konge.
22 “Kom med beviser, og fortæl os hvad der kommer til at ske.
Eller lad os høre om de ting der vil komme.+
23 Fortæl os hvad der vil ske i fremtiden,
så vi kan vide at I er guder.+
Ja, gør noget, godt eller ondt,
noget som forbløffer os når vi ser det.+
24 Se! I er ingenting,
og jeres bedrifter er ingenting.+
Enhver som vælger jer, er afskyelig.+
26 Hvem har fortalt om dette på forhånd så vi kunne vide det,
helt fra begyndelsen så vi kunne sige: ‘Han har fået ret’?+
Nej, ikke en eneste af jer har fortalt det!
Ingen har bekendtgjort det!
Ingen har hørt noget fra jer!”+
27 Jeg var den første der sagde til Zion: “Her kommer de!”+
Til Jerusalem sender jeg en der kommer med gode nyheder.+
28 Jeg blev ved med at se mig omkring, men der var ingen;
der var ikke en eneste iblandt dem der kunne give råd.
Og jeg blev ved med at bede dem om at svare.
29 Se! De er alle kun indbildning.*
Deres bedrifter er ingenting.
Deres støbte afguder er luft og tomhed.+
42 Se min tjener+ – ham støtter jeg!
Han er min udvalgte,+ som jeg* har godkendt!+
2 Han vil ikke råbe højt eller hæve stemmen,
og han vil ikke lade sin stemme høre på gaden.+
3 Et knækket siv vil han ikke brække af,
og en væge der gløder svagt, vil han ikke slukke.+
I trofasthed vil han bringe retfærdighed ud.+
4 Han vil ikke blive svag eller blive knækket; han vil indføre retfærdighed på jorden,+
og øerne vil blive ved med at vente på hans lov.*
5 Dette siger den sande Gud, Jehova,
himlens Skaber, Den Mægtige der har udspændt den,+
den der har udbredt jorden med alt hvad den frembringer,+
den der giver åndedræt til dem der bor på jorden,+
ånd til dem der vandrer på den:+
6 “Jeg, Jehova, har kaldet dig i min retfærdighed,
jeg har grebet din hånd.
Jeg vil beskytte dig og gøre dig til en pagt for folket+
og et lys for nationerne+
7 så du kan åbne de blinde øjne,+
føre fangen ud af fangekælderen
og bringe dem der sidder i mørke, ud af deres fængsel.+
8 Jeg er Jehova, det er mit navn.
Jeg giver ikke min herlighed til* nogen anden,
og den tilbedelse der tilkommer mig, giver jeg ikke til gudebilleder.+
9 Det jeg tidligere har sagt – se, det er sket,
og nu forkynder jeg nye ting.
Før de spirer frem, fortæller jeg jer om dem.”+
10 Syng en ny sang for Jehova,+
lovsyng ham helt fra jordens ender,+
I der færdes på havet og lever af det som fylder det,
I øer og I som bor på dem.+
Lad dem der bor på klippen, råbe af glæde;
lad dem råbe højt fra bjergenes top.
12 De skal vise Jehova ære
og forkynde til pris for ham på øerne.+
13 Jehova vil drage ud som en vældig kriger.+
Som en ivrig kriger+ vil han gå i aktion.*
Han vil råbe, ja, udstøde krigsråb.
Han vil vise sig stærkere end sine fjender.+
14 “I lang tid har jeg tiet stille.
Jeg har været tavs og behersket mig.
Men nu er jeg som en fødende kvinde;
jeg vil på samme tid stønne, gispe og snappe efter vejret.
15 Jeg vil lægge bjerge og bakker øde
og udtørre alt hvad der vokser på dem.
Jeg vil gøre floder til øer
og tørlægge de damme hvis bredder er bevokset med siv.+
16 Jeg vil lede de blinde ad en vej de ikke kender,+
og lade dem gå på stier+ der er ukendte for dem.
Det vil jeg gøre for dem, og jeg vil ikke lade dem i stikken.”
17 De vil blive trængt tilbage og blive fuldstændigt ydmyget,
de der sætter deres lid til gudebilleder,
de der siger til støbte statuer: “I er vores guder.”+
18 Hør, I der er døve!
Kig op, I der er blinde, og se!+
19 Hvem er så blind som min tjener
og så døv som det sendebud jeg sender?
Hvem er så blind som den der er blevet belønnet,
så blind som Jehovas tjener?+
20 Du ser en masse ting, men du lægger ikke mærke til dem.
Du har åbne ører, men du hører ikke efter.+
21 For sin retfærdigheds skyld
har Jehova ønsket at vise hvor stor og herlig hans lov* er.
22 Men dette folk er et folk man har røvet fra og udplyndret;+
de er alle sammen fanget i fangehuller og gemt væk i fængsler.+
Man har røvet fra dem, og ingen har reddet dem.+
Man har udplyndret dem, og ingen har sagt: “Bring dem tilbage!”
23 Hvem iblandt jer vil lytte til dette?
Hvem vil lægge mærke til det og høre efter i fremtiden?
24 Hvem har gjort Jakob til bytte
og udleveret Israel til røvere?
Er det ikke Jehova, ham vi har syndet imod?
25 Derfor blev Han ved med at lade sin harme og vrede
og krigens voldsomhed ramme dem.+
Den fortærede alt hvad der var omkring dem, men de tog sig ikke af det.+
Den blev ved med at flamme op imod dem, men de tog det ikke til hjerte.+
43 Hør nu hvad Jehova siger,
den der skabte dig, Jakob, den der dannede dig, Israel:+
“Vær ikke bange, for jeg har løskøbt dig.+
Jeg har kaldt dig ved dit navn.
Du tilhører mig.
2 Når du går gennem vandet, vil jeg være med dig,+
når du går gennem floderne, vil de ikke overskylle dig.+
Når du går gennem ilden, vil du ikke blive forbrændt,
og flammerne vil ikke svide dig,
3 for jeg er Jehova din Gud,
jeg er Israels Hellige, din Frelser.
Jeg har givet Egypten som en løsesum for dig,
givet Etiopien og Seba i bytte for dig,
4 for du er blevet dyrebar for mig,+
du er blevet æret, og jeg elsker dig.+
Derfor vil jeg give andre mennesker i dit sted
og give nationer i bytte for dit liv.
5 Vær ikke bange, for jeg er med dig.+
Fra øst vil jeg bringe dine efterkommere tilbage,
og fra vest vil jeg samle jer.+
6 Til norden vil jeg sige: ‘Giv slip på dem!’+
Og til syden: ‘Hold ikke på dem.
Bring mine sønner tilbage fra det fjerne, mine døtre fra jordens ender,+
7 ja, alle der kaldes med mit navn,+
og som jeg har dannet til min ære,
som jeg har formet og skabt.’+
8 Før folket ud, de mennesker der er blinde selvom de har øjne,
og døve selvom de har ører.+
9 Lad alle nationerne samle sig på ét sted,
ja, lad folkeslagene samles.+
Hvem blandt dem* kan forudsige dette?
Og kan de sige os noget om de første ting?*+
Lad dem føre deres vidner for at bevise at de har ret,
og lad andre høre det og sige: ‘Det er sandt!’”+
10 “I er mine vidner,”+ erklærer Jehova,
“ja, min tjener som jeg har udvalgt+
for at I kan kende mig og tro på mig*
og forstå at jeg altid er den samme.+
Før mig fandtes der ingen Gud,
og efter mig har der heller ikke været nogen.+
11 Jeg, jeg er Jehova,+ og ud over mig er der ingen frelser.”+
12 “Det var mig der forkyndte det, mig der frelste, og mig der gjorde det kendt
dengang der ikke var nogen fremmed gud hos jer.+
I er mine vidner,” erklærer Jehova, “og jeg er Gud.+
Når jeg gør noget, hvem kan så stille sig i vejen for det?”+
14 Hør hvad Jehova siger, din Løskøber,+ Israels Hellige:+
“For jeres skyld vil jeg sende dem til Babylon og slå alle portenes slåer ned;+
og kaldæerne i deres skibe vil klage deres nød.+
15 Jeg er Jehova, jeres Hellige,+ Israels Skaber,+ jeres Konge.”+
16 Hør hvad Jehova siger,
han der skaber en vej gennem havet
og en sti gennem det oprørte vand,+
17 han der fører stridsvognen og hesten derud,+
hæren og de stærke krigere:
“De vil komme ned at ligge og ikke rejse sig igen.+
De vil blive slukket, pustet ud som en brændende væge.”
18 “Tænk ikke tilbage på de tidligere ting,
og dvæl ikke ved fortiden.
19 Se! Nu gør jeg noget nyt,+
det er allerede ved at spire frem.
Kan I ikke få øje på det?
20 De vilde dyr på marken vil ære mig,
både sjakalerne og strudsene,
for jeg sørger for vand i ødemarken,
floder i ørkenen,+
så mit folk, min udvalgte,+ har noget at drikke,
21 og for at det folk jeg har dannet mig,
kan forkynde til pris for mig.+
23 Du har ikke bragt mig nogen får til dine brændofre
eller æret mig med dine slagtofre.
Jeg har ikke tvunget dig til at komme med en gave til mig,
og jeg har ikke trættet dig ved at kræve at du skulle komme med røgelse.*+
24 Du har ikke købt kalmus* til mig for dine penge,
og du har ikke mættet mig med fedt fra dine slagtofre.+
Du har tværtimod tynget mig med dine synder
og trættet mig med dine overtrædelser.+
25 Men jeg – jeg sletter dine overtrædelser*+ for mit navns skyld,+
og jeg vil ikke længere huske dine synder.+
26 Hvis der er noget jeg har glemt, så mind mig om det; lad os bringe vores sag for retten.
Fortæl din side af sagen for at bevise at du har ret.
28 Derfor vil jeg vanære helligdommens fyrster,
og jeg vil lade Jakob blive ødelagt
og Israel blive udsat for hånende ord.+
44 Men lyt nu, min tjener Jakob,
og du, Israel, som jeg har udvalgt.+
2 Dette er hvad Jehova siger,
din Skaber som har formet dig,+
og som har hjulpet dig lige fra du blev født:
‘Vær ikke bange, min tjener Jakob,+
og du, Jeshurun,*+ som jeg har udvalgt,
3 for jeg vil øse vand ud over den tørstige*+
og lade strømme af vand flyde ud over den tørre jord.
Jeg vil udgyde min ånd over dine efterkommere+
og min velsignelse over dine børn.
4 Og de vil spire frem midt blandt det grønne græs,+
som popler ved strømmende vandløb.
5 En vil sige: “Jeg tilhører Jehova.”+
En anden vil bruge Jakobs navn om sig selv,
og en tredje vil skrive på sin hånd: “Tilhører Jehova.”
Og han vil antage navnet Israel.’
‘Jeg er den første, og jeg er den sidste.+
Der er ingen anden Gud end mig.+
7 Findes der nogen som mig?+
Så lad ham sige det højt, fortælle det og bevise det over for mig!+
Lad dem gøre som jeg har gjort siden jeg grundlagde folket for længe siden
– lad dem fortælle om det der kommer,
om det der vil ske i fremtiden.
8 Vær ikke bange,
og bliv ikke lammet af frygt.+
Har jeg ikke fortalt hver eneste af jer om det på forhånd, ja, forkyndt det?
I er mine vidner.+
Findes der nogen anden Gud end mig?
Nej, der er ingen anden Klippe.+ Jeg kender ikke nogen anden.’”
9 De der laver udhuggede gudebilleder, er ingenting,
og de billeder de elsker så højt, vil ikke gavne dem.+
De kan ikke aflægge vidnesbyrd fordi de hverken ser noget eller ved noget,+
og derfor vil de der har lavet dem, blive ydmyget.+
11 Se! Alle tilhængerne bliver gjort til skamme!+
De håndværkere der har lavet dem, er kun mennesker.
Lad dem alle samles og stille sig frem.
De vil blive skrækslagne og alle som én blive ydmyget.
12 Med sit værktøj forarbejder smeden jernet over kullene;
han former det med sine hamre
og bearbejder det med sin stærke arm.+
Men så bliver han sulten og mister kræfterne;
han drikker ikke vand, og han bliver træt.
13 Træskæreren ruller sin målesnor ud, optegner mønstret med rødt kridt.
Han hugger figuren ud med sin mejsel og afmærker den med sin passer.
14 Der er en som har det arbejde at fælde cedertræer.
Han udvælger et bestemt træ, et egetræ,
og han lader det vokse sig stærkt blandt træerne i skoven.+
Han planter et laurbærtræ, og regnen får det til at vokse.
15 Så bliver det til brænde, som en mand bruger til et bål.
For at varme sig tager han noget af træet
og laver sit bål, og han bager brød.
Men han laver sig også en gud, som han tilbeder.
Han laver et gudebillede af træet og bøjer sig ned foran det.+
16 Halvdelen af træet bruger han til et bål
hvor han steger det kød han spiser sig mæt i.
Han varmer sig også og siger:
“Hvor er det dejligt at varme sig og kigge ind i ilden!”
17 Men af resten af træet laver han en gud, et udskåret gudebillede.
Han bøjer sig ned og tilbeder det,
beder til det og siger:
“Frels mig – du er min gud!”+
18 De ved ingenting og forstår ingenting,+
for deres øjne er klæbet til så de ikke kan se,
og der er ingen indsigt i deres hjerte.
19 Ingen tænker sig om i sit hjerte,
og ingen har kundskab eller forstand nok til at sige:
“Halvdelen af det har jeg brugt som brænde på bålet,
og over gløderne har jeg bagt brød og stegt kød som jeg har spist.
Skulle jeg så bruge resten af træet til en frastødende ting?+
Skal jeg virkelig tilbede en træklods?”*
20 Det han lever af, er aske.
Hans eget vildledte hjerte har ført ham på afveje.
Han kan ikke frelse sig selv, og han spørger ikke sig selv:
“Er det mon en løgn jeg har i min højre hånd?”
21 “Alle disse ting skal du huske, Jakob, og du, Israel,
for du er min tjener.
Jeg har dannet dig, og du er min tjener.+
Jeg vil ikke glemme dig, Israel.+
22 Jeg vil slette dine overtrædelser, skjule dem som bag en sky,+
gemme dine synder bag tykke skyer.
Vend om til mig, for jeg vil løskøbe dig.+
23 Råb af glæde, du himmel,
for Jehova har grebet ind!
Bryd ud i sejrsråb, I jordens dybder!
Råb af glæde, I bjerge,+
I skove og alle I træer,
for Jehova har løskøbt Jakob,
og på Israel viser han sin herlighed.”+
24 Hør hvad Jehova siger, din Løskøber,+
han der formede dig allerede inden du blev født:
“Jeg er Jehova, som har skabt alt.
Hvem var hos mig da jeg gjorde det?
25 Jeg forvirrer tegnene fra dem der taler med tomme ord,*
og jeg får spåmændene til at opføre sig som tåber.+
Jeg ydmyger de kloge mænd
og gør deres klogskab til tåbelighed.+
26 Jeg lader det gå som min tjener har sagt,
og lader mine sendebuds forudsigelser blive fuldstændigt opfyldt.+
Jeg siger om Jerusalem: ‘Byen vil blive beboet’+
27 Jeg siger til det dybe vand: ‘Fordamp!
Jeg vil udtørre alle dine floder.’+
28 Jeg siger om Kyros:+ ‘Han er min hyrde,
og han vil gennemføre alt det jeg har besluttet.’+
Jeg siger om Jerusalem: ‘Byen vil blive genopbygget’
og om templet: ‘Dit fundament vil blive lagt.’”+
45 Hør hvad jeg, Jehova, siger til min salvede, til Kyros,+
hvis højre hånd jeg har grebet+
for at underkue nationer foran ham,+
for at afvæbne konger*
og for at åbne de tofløjede døre foran ham
så portene ikke skal være lukkede:
2 “Jeg vil gå foran dig,+
og jeg vil jævne højene.
Kobberdørene slår jeg itu,
og jernslåerne hugger jeg over.+
3 Jeg vil give dig de skatte der ligger i mørket,
de værdier der ligger gemt i skjulestederne,+
så du kan vide at jeg er Jehova,
Israels Gud, den der kalder dig ved navn.+
4 For min tjener Jakobs skyld og for min udvalgtes, Israels, skyld
kalder jeg dig ved dit navn.
Jeg giver dig et æresnavn selvom du ikke har kendt mig.
5 Jeg er Jehova, og der er ingen anden.
Der er ingen Gud ud over mig.+
Jeg vil gøre dig stærk* selvom du ikke har kendt mig,
6 for at folk kan vide
– lige fra stedet hvor solen står op, til stedet hvor den går ned* –
at der ikke findes nogen ud over mig.+
Jeg er Jehova, og der er ikke nogen anden.+
7 Jeg danner lys+ og skaber mørke,+
jeg skaber fred+ og frembringer ulykke.+
Jeg, Jehova, gør alle disse ting.
8 Du himmel, lad det regne ned fra oven;+
lad retfærdighed strømme ned fra skyerne.
Lad jorden åbne sig så frelsen gror frem,
og lad den samtidig få retfærdigheden til at spire frem.+
Jeg, Jehova, har fået det til at ske.”
9 Det vil ikke gå godt for det menneske der anklager* sin Skaber,*
for det er jo bare et potteskår
blandt de andre potteskår der ligger på jorden.
Skulle leret sige til Pottemageren:* “Hvad er det du laver?”+
Eller skulle dit værk sige: “Han har ingen hænder”?*
10 Det vil ikke gå godt for den der siger til en far: “Hvad er det du bliver far til?”
eller til en kvinde: “Hvad er det du føder?”
11 Hør hvad Jehova, Israels Hellige,+ siger, den der har formet Israel:
“Tvivler du på at jeg vil gøre det rigtige i den tid der kommer,
og giver du mig besked på hvad jeg skal gøre med mine sønner+ og med mine hænders værk?
12 Jeg har frembragt jorden+ og skabt mennesket på den.+
13 “I min retfærdighed har jeg fået en mand til at stå frem,+
og jeg vil gøre alle hans veje lige.
Han er den der vil bygge min by+
og sætte mine deporterede fri+ uden at få betaling eller bestikkelse,”+ siger Jehova, Hærstyrkers Gud.
14 Hør hvad Jehova siger:
“Egyptens fortjeneste,* Etiopiens handelsvarer* og de høje sebæere
vil komme over til dig og blive dine.
De vil gå bagefter dig i lænker.
De vil komme over og bøje sig ned for dig.+
De vil sige ærbødigt til dig: ‘Gud er virkelig med dig,+
og der er ingen anden, der er ingen anden Gud.’”
15 Du er virkelig en Gud der skjuler sig,
du Israels Gud, den der frelser.+
16 De vil alle blive gjort til skamme og ydmyget.
Alle der fremstiller afguder, vil forsvinde i vanære.+
17 Men Israel vil blive frelst af Jehova, de vil få en evig frelse.+
I vil aldrig i evighed blive ydmyget eller vanæret.+
18 Dette siger Jehova,
Skaberen af himlen,+ den sande Gud,
han der skabte jorden, formede den og grundfæstede den,+
han der ikke skabte den uden et formål,* men dannede den til at være beboet:+
“Jeg er Jehova, og der er ingen anden.
19 Jeg har ikke talt i det skjulte,+ i et mørkt land;
jeg har heller ikke sagt til Jakobs efterkommere:
‘Det er uden formål at søge mig.’*
Jeg er Jehova, der siger hvad der er sandt, og forkynder hvad der er retfærdigt.+
20 Saml jer og kom.
Kom alle sammen nærmere, I der er sluppet fri fra nationerne.+
De ved ingenting, de der bærer rundt på udskårne gudebilleder
og beder til en gud der ikke kan redde dem.+
21 Sig hvad I har at sige, fremlæg jeres sag.
Rådfør jer med hinanden.
Hvem har forudsagt alt dette for længe siden
og forkyndt det fra gammel tid?
Er det ikke mig, Jehova?
23 Ved mig selv har jeg sværget;
i retfærdighed er ordet gået ud af min mund,
og det vil ikke vende tilbage:+
Hvert knæ vil bøje sig for mig,
og hver tunge vil sværge troskab+
24 og sige: ‘Hos Jehova er der sand retfærdighed og styrke.
Alle der gør oprør mod ham, vil komme til at træde frem for ham, fulde af skam.
25 Med Jehovas hjælp vil det vise sig at alle Israels efterkommere har gjort det rigtige,+
og de vil være stolte af ham.’”
46 Bel går i knæ,+ Nebo må bøje sig.
Deres gudebilleder er læsset op på dyr, på lastdyr,+
som byrder der tynger de trætte dyr.
3 “Hør på mig, Jakobs hus, og alle der er tilbage af Israels hus,+
jer som jeg har taget mig af siden fødslen og båret siden I kom til verden.+
4 Lige til I bliver gamle, vil jeg være den samme;+
til jeres hår bliver gråt, vil jeg holde jer oppe.
Som jeg altid har gjort, vil jeg bære jer, holde jer oppe og redde jer.+
5 Hvem vil I sammenligne mig med eller gøre til min ligemand eller sidestille mig med+
som om vi lignede hinanden?+
6 Der er nogle som hælder guld ud af deres pung;
de vejer sølv af på vægten.
De lejer en smed, og han laver det til en gud.+
Så kaster de sig ned og tilbeder den.+
7 De løfter den op på skuldrene;+
de bærer den og stiller den på dens plads, og den står bare der.
Den flytter sig ikke fra sit sted.+
De råber til den, men den svarer ikke;
den kan ikke hjælpe nogen der er i nød.+
8 Husk dette, og tag mod til jer.
Tag det til hjerte, I syndere.
Jeg er Gud, og der er ingen som mig.+
10 Fra begyndelsen forudsiger jeg slutningen,
og for længe siden har jeg forudsagt hvad der endnu ikke er sket.+
11 Jeg tilkalder en rovfugl fra solopgangen,*+
fra et fjernt land den mand der skal gennemføre det jeg har besluttet.*+
Jeg har talt, og jeg vil også lade det ske.
Jeg har bestemt det, og jeg vil også gennemføre det.+
12 Hør på mig, I hvis hjerte er stædigt,*
I der er så langt fra retfærdighed.
13 Jeg har ladet min retfærdighed komme nær.
Den er ikke langt væk,
og min frelse vil ikke være forsinket.+
Jeg vil give frelse på Zion, give min herlighed til Israel.”+
47 Stig ned og sæt dig i støvet,
du jomfru der er Babylons datter.+
Sæt dig på jorden, hvor der ikke er nogen trone,+
du datter af kaldæerne;
aldrig mere vil nogen kalde dig forfinet og forkælet.
2 Tag en håndkværn og mal mel.
Fjern dit slør.
Tag skørtet af så dine ben kan ses.
Vad ud i floderne.
3 Alle vil kunne se at du er nøgen.
Din skam vil blive udstillet.
Jeg vil tage hævn,+ og intet menneske vil stille sig i vejen for mig.*
5 Bliv siddende i tavshed, og gå ind i mørket,
du datter af kaldæerne.+
6 Jeg blev vred på mit folk.+
Men du viste dem ingen barmhjertighed.+
Selv de gamle gav du et tungt åg at bære.+
7 Du sagde: “Jeg vil altid være Dronning,* ja, til evig tid.”+
Du tog ikke disse ting til hjerte;
du tænkte slet ikke på hvordan det ville ende.
8 Men hør nu dette, du der elsker fornøjelser,+
du der sidder så trygt og siger i dit hjerte:
“Det er mig det drejer sig om – ingen anden!+
Jeg bliver aldrig enke.
Jeg kommer aldrig til at miste mine børn.”+
9 Men begge disse ting vil ramme dig pludseligt, på samme dag:+
Du mister dine børn, og du bliver enke.
Ja, begge ulykker vil ramme dig med fuld styrke+
på grund af* dine mange trolddomskunster og alle dine kraftige besværgelser.+
10 Du satte din lid til din ondskab.
Du sagde: “Der er ingen der ser mig.”
Det er din visdom og din kundskab der har ført dig på afveje,
og du siger i dit hjerte: “Det er mig det drejer sig om – ingen anden.”
11 Men ulykker vil komme over dig,
og ingen af dine besværgelser kan forhindre det.
Du vil blive ramt af modgang, og du kan ikke gøre noget for at undgå det.
En ødelæggelse som du aldrig har oplevet før, vil pludselig komme over dig.+
12 Men fortsæt bare med dine besværgelser og dine mange trolddomskunster,+
dem du har haft så travlt med lige siden din ungdom.
Måske kan de hjælpe dig;
måske vil du kunne skræmme nogen.
13 Du har haft så mange rådgivere at de har trættet dig.
Lad dem nu træde frem og redde dig,
dem der tilbeder himlen,* dem der prøver at tyde stjernerne,+
dem der hver nymåne fortæller dig
hvad der vil ske med dig.
14 Se! De er ikke andet end halmstrå.
En ild vil brænde dem op.
De vil ikke kunne redde sig selv fra flammerne.
Det er ikke gløder man kan varme sig ved,
og det er ikke et bål man kan sidde omkring.
15 Sådan vil det gå med dine troldmænd,
dem du har brugt tid sammen med lige fra du var ung.
De vil forsvinde i hver sin retning.*
Der vil ikke være nogen tilbage til at redde dig.+
48 Hør dette, Jakobs hus,
I der kalder jer ved navnet Israel,+
I der er udgået fra Judas vande,*
I der sværger ved Jehovas navn,+
og som påkalder Israels Gud,
men ikke gør det i sandhed og retfærdighed.+
2 De opkalder sig efter den hellige by+
og søger hjælp fra Israels Gud,+
hvis navn er Jehova, Hærstyrkers Gud.
3 “De tidligere* ting som jeg fortalte jer om for længe siden,
udgik af min egen mund,
og jeg gjorde dem kendt.+
Pludselig greb jeg ind, og så skete det jeg havde forudsagt.+
4 Fordi jeg vidste hvor stædig du er
– at din nakke er en sene af jern, og at din pande er af kobber+ –
5 fortalte jeg dig det for længe siden.
Før det skete, lod jeg dig høre om det
så du ikke kunne sige: ‘Det er mit gudebillede der har gjort det;
min udskårne gud og min støbte statue* har befalet det.’
6 I har hørt og set alt dette.
Vil I ikke fortælle det?+
Fra nu af forkynder jeg nye ting for jer,+
skjulte hemmeligheder som I ikke har kendt.
7 Det er først nu de bliver til, ikke for længe siden.
Det er ting som du aldrig har hørt om før i dag,
så du kan ikke sige: ‘Det vidste jeg allerede.’
8 Nej, du har ikke hørt noget,+ og du har ikke vidst noget,
og før i tiden var dine ører ikke åbne,
for jeg ved at du er meget upålidelig,+
og at du er blevet kaldt en overtræder lige fra du blev født.+
9 Men for mit navns skyld vil jeg holde min vrede tilbage;+
af hensyn til min egen ære vil jeg beherske mig over for dig,
og jeg vil ikke udrydde dig.+
10 Se! Jeg har lutret dig, men ikke som sølv.+
Det er i lidelsernes smelteovn jeg har prøvet* dig.+
11 For min egen skyld, ja, for min egen skyld vil jeg gribe ind,+
for hvordan kunne jeg lade mig selv blive vanæret?+
Jeg giver ikke min herlighed til* nogen anden.
12 Lyt til mig, Jakob, og Israel, som jeg har kaldet.
Jeg er altid den samme.+ Jeg er den første, og jeg er også den sidste.+
Når jeg kalder på dem, træder de frem sammen.
14 Nu skal I samle jer, alle sammen, og lytte.
Hvem af dem* har fortalt om disse ting?
Den Jehova elsker,+
15 Jeg har selv talt, og jeg har tilkaldt ham.+
Jeg har hentet ham, og det han gør, vil lykkes.+
16 Kom hen til mig, og hør dette.
Lige fra begyndelsen har jeg ikke sagt noget i hemmelighed.+
Lige fra det skete, har jeg været der.”
Og nu har Den Suveræne Herre Jehova sendt mig – og* sin ånd.
17 Dette er hvad Jehova, din Løskøber, Israels Hellige,+ siger:
“Jeg, Jehova, er din Gud,
den som lærer dig at gøre det der gavner dig,*+
den som leder dig ad den vej du bør gå.+
18 Hvis bare du ville lytte til mine bud!+
19 Dine efterkommere ville blive som sandet,
og dine børn efter dig ville blive så talrige som sandkornene.+
Deres navn ville aldrig blive fjernet eller udslettet for mine øjne.”
20 Gå ud fra Babylon!+
Flygt fra kaldæerne!
Råb det ud med glæde!+ Forkynd det!
Lad det blive kendt helt til jordens ender.+
Sig: “Jehova har løskøbt sin tjener Jakob.+
21 De tørstede ikke da han førte dem gennem øde områder.+
Han fik vand til at strømme ud fra klippen til dem;
han kløvede en klippe og fik vand til at fosse ud.”+
22 “De onde har ingen fred,”+ siger Jehova.
49 Hør på mig, I øer,
og lyt opmærksomt, I fjerne nationer.+
Jehova har kaldet mig før jeg blev født.+
Lige fra jeg var i min mors mave, har han kaldt mig ved navn.
Han gjorde mig til en spids pil;
han gemte mig i sit kogger.
4 Men jeg sagde: “Det er forgæves at jeg har slidt.
Jeg har brugt alle mine kræfter på tomhed, til ingen nytte.
5 Og nu har Jehova, der formede mig som sin tjener før jeg blev født,
sagt at jeg skal føre Jakob tilbage til ham
så Israel kan blive samlet hos ham.+
Jeg vil blive herliggjort i Jehovas øjne,
og min Gud bliver min styrke.
6 Han sagde: “Det er ikke nok at du er min tjener
der skal rejse Jakobs stammer
og føre de overlevende* israelitter tilbage.
7 Hør hvad Jehova, Israels Løskøber, dets Hellige,+ siger til den der er foragtet,+ til den som nationen afskyr, til herskernes tjener:
“På grund af det de ser, vil konger rejse sig,
og fyrster vil kaste sig ned,
på grund af Jehova, som er trofast,+
Israels Hellige, der har udvalgt dig.”+
8 Hør hvad Jehova siger:
“På en tid hvor jeg viste velvilje, svarede jeg dig,+
og på en dag med frelse hjalp jeg dig;+
jeg blev ved med at beskytte dig for at kunne give dig som en pagt for folket,+
for at genopbygge landet
og for igen at lade folket overtage deres øde jordstykker,*+
9 for at sige til fangerne: ‘Kom ud!’+
og til dem der er i mørket:+ ‘Kom frem!’
Ved landevejene vil de græsse,
langs alle de nedtrådte stier* vil deres græsgange være.
10 De vil hverken komme til at sulte eller tørste,+
og den brændende hede og solen vil ikke plage dem,+
11 Jeg vil gøre alle mine bjerge til en vej,
og mine landeveje kommer til at ligge højt.+
13 Råb af glæde, du himmel, og fryd dig, du jord.+
Lad bjergene bryde ud i glædesråb,+
14 Men Zion blev ved med at sige:
“Jehova har forladt mig,+ Jehova har glemt mig.”+
15 Kan en kvinde glemme det barn hun ammer,
eller være ligeglad med den søn hun har født?
Selv hvis disse kvinder skulle glemme, vil jeg aldrig glemme dig.+
16 Se! Jeg har skrevet dit navn på mine håndflader.
Jeg glemmer ikke dine mure.
17 Dine sønner skynder sig tilbage.
De der rev dig ned og ødelagde dig, vil forlade dig.
18 Løft dit blik og se dig omkring.
De er alle ved at samle sig.+
De kommer til dig.
“Så sandt jeg lever,” siger Jehova,
“vil du pynte dig med dem alle sammen som med smykker,
og du vil tage dem på ligesom en brud.
19 Dine områder blev hærget og lagt øde, og dit land lå i ruiner,+
men nu vil det blive for trangt for dem der bor der,+
20 De sønner du har fået efter at du har været barnløs, siger til dig:
‘Stedet er for lille til mig.
Gør plads til mig så jeg kan bo her.’+
21 Og du vil sige i dit hjerte:
‘Hvem er far til de børn jeg har fået?
Jeg er jo barnløs og ufrugtbar,
ført i eksil og taget til fange.
Hvem har opfostret dem?+
22 Hør hvad Den Suveræne Herre, Jehova, siger:
De vil komme med dine sønner i favnen
og bære dine døtre på deres skuldre.+
23 Konger vil blive dine plejefædre,+
og deres fyrstinder vil være dine ammer.
De vil bøje sig for dig med ansigtet mod jorden+
og slikke støvet af dine fødder,+
og du skal vide at jeg er Jehova.
De der håber på mig, vil ikke blive skuffet.”+
24 Kan de der er taget til fange af en vældig kriger, blive reddet fra ham,
eller kan tyrannens fanger blive befriet?
25 Men dette er hvad Jehova siger:
Jeg vil kæmpe mod dem der kæmper mod dig,+
og jeg vil redde dine sønner.
26 Jeg vil få dem der behandler dig dårligt, til at æde deres eget kød,
og de vil blive fulde af deres eget blod, som om det var sød vin.
50 Hør hvad Jehova siger:
“Har jeg givet jeres mor en skilsmisseattest+ og sendt hende væk?
Eller har jeg solgt jer til en jeg stod i gæld til?
Se! Det var på grund af jeres egne synder+ I blev solgt,
og det var på grund af jeres egne overtrædelser jeres mor blev sendt væk.+
2 Hvorfor var her ingen da jeg kom?
Hvorfor var der ingen der svarede da jeg kaldte?+
Er min hånd blevet for kort til at jeg kan løskøbe,
og har jeg ikke kræfter til at frelse?+
deres fisk rådner fordi der mangler vand,
de dør fordi de ikke har vand.
3 Jeg svøber himlen ind i mørke,+
jeg hyller den ind i sækkelærred.”
Han vækker mig morgen efter morgen;
han vækker mit øre så jeg kan lytte som dem der er blevet oplært.+
5 Den Suveræne Herre Jehova har åbnet mit øre,
og jeg var ikke oprørsk.+
Jeg vendte mig ikke væk.+
6 Jeg fandt mig i at modstandere slog min ryg,
og jeg lod dem rive skægget af mine kinder.
Jeg skjulte ikke mit ansigt for ydmygelser og spyt.+
7 Men Den Suveræne Herre Jehova vil hjælpe mig.+
Derfor vil jeg ikke føle mig ydmyget,
og derfor har jeg gjort mit ansigt hårdt som flint.+
Jeg ved at jeg ikke kommer til at føle skam.
8 Den der erklærer mig retfærdig, er nær.
Hvem kan rette anklager* mod mig?+
Lad os træde frem ansigt til ansigt.
Hvem vil føre sag mod mig?
Lad ham komme hen til mig.
9 Se! Den Suveræne Herre Jehova vil hjælpe mig.
Hvem kan erklære mig skyldig?
De vil alle sammen blive slidt op som en klædning,
blive ædt op af møl.
10 Hvem iblandt jer har ærefrygt for Jehova
og lytter til det hans tjener siger?+
Hvem har vandret i dybt mørke, uden noget lys?
Lad ham stole på Jehovas navn og støtte sig til sin Gud.
11 “Men alle I som tænder ild
og får gnisterne til at flyve,
gå bare i skæret af jeres ild,
mellem de gnister I har tændt.
Fra min hånd vil I få dette:
I skal komme til at ligge ned i smerte.
51 Hør på mig, I der ønsker at være retfærdige,
I der søger Jehova.
Se hen til den klippe I blev udhugget fra,
og til det stenbrud I blev hentet fra.
3 Jehova vil trøste Zion.+
Han vil trøste alle dets ruiner,+
og han vil lade dets ørken blive som Eden+
og dets ørkensletter som Jehovas have.+
Der vil være glæde og jubel,
takkesange og glad musik.+
4 Lyt til mig, mit folk,
hør på mig, min nation,+
for en lov vil komme fra mig,+
og min retfærdighed vil jeg slå fast så den er som et lys for folkeslagene.+
5 Min retfærdighed nærmer sig.+
6 Kig op mod himlen,
og se ned på jorden.
Himlen vil forsvinde som røg;
jorden vil blive slidt op som en klædning,
og de der bor der, vil dø som myg.
Vær ikke bange for dødelige menneskers hån,
og bliv ikke skræmt af deres fornærmelser,
8 for møl vil æde dem op som en klædning,
Men min retfærdighed vil vare for evigt,
min frelse i alle generationer.”+
9 Vågn op! Vågn op! Ifør dig styrke,
Jehovas arm!+
Vågn op som i dagene for længe siden, som i tidligere generationer.
10 Var det ikke dig der udtørrede havet, det vidtstrakte dybs vande,+
dig der gjorde havets dyb til en vej så de løskøbte kunne gå over?+
11 De der er købt fri af Jehova, vil vende tilbage.+
De vil blive fyldt med jubel og glæde,
og sorg og suk vil flygte.+
12 “Jeg er den der trøster jer.+
Hvorfor skulle I være bange for et dødeligt menneske der vil forsvinde,+
for en menneskesøn der vil visne som det grønne græs?
13 Hvorfor glemmer du Jehova, der har skabt dig,+
ham der spændte himlen ud+ og lagde jordens fundament?
Dagen lang var du skrækslagen for undertrykkerens raseri,*
som om han kunne ødelægge dig.
Men hvad er der nu blevet af undertrykkerens raseri?
14 Den der går krumbøjet i lænker, vil snart blive løst;+
han vil ikke dø, gå ned i gravens dyb,
og han vil heller ikke komme til at mangle brød.
15 Jeg er Jehova din Gud,
der sætter havet i oprør og får dets bølger til at bruse+
– Jehova, Hærstyrkers Gud, er mit navn.+
16 Jeg vil lægge mine ord i din mund
og holde min hånd beskyttende over dig+
for at sætte himlen på plads, lægge jordens fundament+
og sige til Zion: ‘Du er mit folk.’+
17 Vågn op! Vågn op! Rejs dig, Jerusalem,+
du der har drukket af det bæger med vrede som Jehova har rakt dig.
Du har drukket alt hvad der var i kruset,
du har tømt bægret som fik dig til at slingre.+
18 Ikke én af alle de sønner hun har født, vil være der til at lede hende,
og ikke én af alle de sønner hun opfostrede, har grebet fat i hendes hånd.
19 Der er to ting der vil ramme dig.
Hvem vil vise dig medfølelse?
Du vil blive hærget og ødelagt, og du vil blive ramt af sult og sværd!+
Hvem vil trøste dig?+
20 Dine sønner er besvimet.+
De ligger på alle gadehjørnerne
som vildfår der er blevet fanget i nettet.
Jehovas vrede, din Guds irettesættelse, har fyldt dem.”
21 Hør derfor dette,
du hårdt ramte kvinde, du som er beruset, men ikke af vin.
22 Hør hvad din Herre Jehova siger, din Gud som forsvarer sit folk:
“Se! Bægret som får dig til at slingre,+ tager jeg ud af din hånd,
kruset, bægret med min vrede;
du vil aldrig komme til at drikke af det igen.+
23 Jeg vil række det til dem der har plaget dig,+
dem der sagde til dig ‘Bøj dig ned så vi kan gå hen over dig!’
så du måtte gøre din ryg til flad jord,
til en gade de kunne gå på.”
52 Vågn op! Vågn op! Ifør dig styrke,+ Zion!+
Tag dine smukke klæder på,+ Jerusalem, du hellige by!
Aldrig mere vil en uomskåret eller uren komme ind i dig.+
2 Ryst støvet af dig, rejs dig og indtag din plads, Jerusalem.
Løs båndene om din hals, du datter af Zion, der er fanget.+
3 Hør hvad Jehova siger:
4 Dette er hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:
“Først rejste mit folk ned til Egypten for at bo der som udlændinge,+
og så undertrykte Assyrien dem uden grund.”
5 “Og hvad vil jeg gøre nu?” siger Jehova.
“Mit folk blev taget uden betaling.
De der hersker over dem, bliver ved med at råbe i triumf,”+ erklærer Jehova,
“og hele tiden, dagen lang, bliver mit navn behandlet respektløst.+
6 Derfor vil mit folk kende mit navn;+
derfor vil de på den dag vide at det er mig der taler.
Ja, det er mig!”
7 Hvor er det skønt at se den der kommer til fods på bjergene for at bringe godt nyt,+
den der forkynder fred,+
den der bringer godt nyt om noget bedre,
den der forkynder frelse,
den der siger til Zion: “Din Gud er blevet Konge!”+
8 Hør! Dine vagtposter hæver stemmen.
Sammen råber de af glæde,
for de vil se det klart* når Jehova fører Zion tilbage.
9 Vær glade, bryd ud i glædesråb sammen, I Jerusalems ruiner,+
for Jehova har trøstet sit folk;+ han har løskøbt Jerusalem.+
10 Jehova har vist sin hellige arm for øjnene af alle nationerne;+
hele jorden skal se det når vores Gud griber ind for at frelse.*+
11 Vend jer væk, vend jer væk, gå ud derfra,+ rør ikke ved noget urent!+
12 I kommer ikke til at rejse derfra i panik,
og I vil ikke behøve at flygte,
for Jehova vil gå foran jer,+
og Israels Gud vil være jeres bagtrop.+
13 Se! Min tjener+ vil handle med indsigt.
Han vil blive løftet op;
han vil blive indsat i det høje og blive meget ophøjet.+
14 Ligesom der var mange der stirrede forbløffet på ham
– for hans udseende var mere skæmmet end nogen andens,
og hans krop mere mishandlet end noget andet menneskes –
15 sådan vil han forskrække mange nationer.+
Konger vil blive mundlamme på grund af ham,+
for de vil se noget de ikke har fået fortalt,
og komme til at tænke over noget de ikke har hørt.+
53 Hvem har troet på det de hørte fra os?*+
Og hvem har Jehova+ åbenbaret sin kraft* for?+
2 Han vil skyde op som en kvist+ foran ham,* som en rod skyder op i et udtørret land.
Han vil ikke komme i en flot skikkelse eller med pragt,+
og når vi ser ham, vil det ikke være hans udseende vi føler os tiltrukket af.*
3 Han blev foragtet og undgået af folk,+
han var en mand som skulle rammes af smerter,* og som var godt kendt med sygdom.
Det var som om hans ansigt var skjult for os.*
Han blev foragtet, og vi regnede ham ikke for noget.+
Men vi regnede ham for at være en der var plaget, straffet af Gud og mishandlet.
6 Vi flakkede alle omkring som får,+
og enhver gik sine egne veje.
Men Jehova har ladet ham tage alle vores synder på sig.+
Han blev ført afsted som et får til slagtning.+
Som et hunfår der tavst finder sig i at blive klippet,
åbnede han ikke sin mund.+
8 På grund af undertrykkelse og dom blev han taget bort,
og hvem vil bekymre sig om detaljerne i hans afstamning?*
Han blev afskåret fra de levendes land.+
Han fik sit slag* på grund af mit folks overtrædelse.+
9 Man gav ham en grav* blandt de onde,+
og da han døde, blev han begravet hos de rige,*+
men han havde ikke gjort noget forkert,*
og der fandtes ikke løgn i hans mund.+
10 Det var Jehovas vilje at han skulle knuses,* og han lod ham blive syg.
Hvis du vil frembære hans liv som et skyldoffer,+
vil han få sit afkom at se, og han vil få en lang række dage;+
11 Når han ser hvad alle hans lidelser fører til, vil han blive tilfreds.
Ved sin kundskab vil den retfærdige, min tjener,+
føre mange til en retfærdig stilling,+
og han vil bære deres synder.+
12 Derfor vil jeg give ham en andel blandt de mange,
og han vil fordele byttet blandt de mægtige
og blev regnet blandt forbrydere.+
54 “Råb af glæde, du kvinde der ikke kan blive gravid, og som ikke har født!+
Bryd ud i glæde og jubel,+ du der aldrig har haft fødselsveer,+
for den forladte kvinde har flere sønner*
2 “Udvid pladsen i dit telt.+
Spænd din store boligs teltduge ud.
Hold ikke igen; sørg for at dine barduner er lange,
og at dine teltpløkke er stærke,+
3 for du vil komme til at brede dig til højre og til venstre.
Dine efterkommere vil tage nationer i besiddelse,
og de vil slå sig ned i de forladte byer.+
4 Vær ikke bange,+ for du bliver ikke gjort til skamme;+
og føl dig ikke ydmyget, for du bliver ikke skuffet.
Du vil glemme den skam du følte i din ungdom,
og den vanære du følte som enke, vil du ikke længere huske.”
Israels Hellige er din Løskøber.+
Han vil blive kaldt hele jordens Gud.+
6 Jehova har kaldt på dig som om du var en forladt og bedrøvet hustru,+
en hustru der var blevet gift i sin ungdom og derefter forladt,” siger din Gud.
7 “Et kort øjeblik forlod jeg dig,
men med stor barmhjertighed vil jeg bringe dig tilbage.+
8 I et udbrud af vrede skjulte jeg et øjeblik mit ansigt for dig,+
men i min evige loyale kærlighed vil jeg vise dig+ barmhjertighed,” siger din Løskøber,+ Jehova.
9 “For mig er det ligesom i Noas dage.+
Ligesom jeg sværgede at vandmasserne fra Noas tid aldrig mere vil dække jorden,+
sådan sværger jeg at jeg aldrig mere vil blive vred på dig eller straffe dig.+
10 Bjerge kan flyttes,
og bakker kan rokkes,
men min loyale kærlighed vil jeg aldrig flytte væk fra dig,+
og min fredspagt kan ikke rokkes,”+ siger Jehova, der har barmhjertighed med dig.+
11 “Du hårdt ramte, stormhærgede kvinde+ som ikke er blevet trøstet,+
jeg lægger dine sten i hård mørtel
og gør safirer til dit fundament.+
12 Jeg vil lave dine brystværn af rubiner,
dine porte af strålende sten*
og alle dine grænseskel af kostbare ædelsten.
14 Du vil blive grundfæstet med retfærdighed.+
Undertrykkelse vil være fjernet langt fra dig.+
Du vil intet frygte og ikke have nogen grund til at være bange,
for ingen rædsler vil komme i nærheden af dig.+
15 Hvis nogen angriber dig,
vil det ikke være efter min ordre.
Enhver der angriber dig, vil falde på grund af dig.”+
16 “Se! Det er mig der har skabt håndværkeren
som blæser til trækulsilden
og fremstiller våben.
Det er også mig der har skabt den mand der ødelægger og tilintetgør.+
17 Intet våben man finder på at rette imod dig, vil virke,+
og du vil få dømt enhver der anklager dig i retten.
Det er den arv Jehovas tjenere vil få,
og deres retfærdighed kommer fra mig,” erklærer Jehova.+
2 Hvorfor bliver I ved med at betale for noget der ikke er brød,
og hvorfor bruger I jeres løn* på noget der ikke kan mætte?
Lyt opmærksomt til mig, så vil I få noget godt at spise,+
I vil få fede retter som I kan nyde.+
3 Bøj jeres øre og kom til mig.+
Hør, og I vil blive i live,
og jeg vil indgå en varig pagt med jer+
i harmoni med den trofaste* og loyale kærlighed som jeg lovede David.+
5 Se! Du vil kalde på en nation som du ikke kender,
og folkene fra en nation der ikke kender dig, vil komme løbende til dig
på grund af Jehova din Gud,+ Israels Hellige,
for han vil herliggøre dig.+
6 Søg Jehova mens han kan findes.+
Kald på ham mens han er nær.+
7 Den onde skal forlade sin vej,+
og den ondskabsfulde sine tanker;
lad ham vende om til Jehova, der vil vise ham barmhjertighed,+
8 “Mine tanker er ikke jeres tanker,+
og jeres veje er ikke mine veje,” erklærer Jehova,
9 “for som himlen er højere end jorden,
sådan er mine veje højere end jeres veje,
og mine tanker højere end jeres tanker.+
10 Og ligesom regnen og sneen kommer ned fra himlen
og ikke vender tilbage dertil før den har vædet jorden, fået den til at spire og give afgrøde,
givet såsæd til den der sår, og brød til den der spiser,
11 sådan vil det være med mit ord, som går ud af min mund.+
Det vil ikke komme tilbage til mig uden at have udrettet hvad det skal.+
Det vil helt sikkert gøre hvad jeg ønsker,*+
og det vil gennemføre alt hvad jeg sender det ud for at gøre.
13 I stedet for tornebuske vil enebærtræet skyde op,+
og i stedet for brændenælder vil myrten vokse frem.
56 Hør hvad Jehova siger:
“Overhold det der er ret,+ og gør hvad der er retfærdigt,
for jeg vil snart skaffe jer frelse,
og min retfærdighed vil blive åbenbaret.+
2 Lykkeligt er det menneske der gør dette,
og den menneskesøn som holder fast ved det,
den som holder sabbatten og ikke vanhelliger den,+
den som afholder sig fra alt hvad der er ondt.
3 Udlændingen der slutter sig til Jehova,+ skal ikke sige:
‘Jehova vil sikkert holde mig adskilt fra sit folk.’
Og eunukken skal ikke sige: ‘Se! Jeg er et udtørret træ.’”
4 Til de eunukker som holder mine sabbatter og vælger at gøre det jeg godkender, og holder fast ved min pagt, vil jeg, Jehova, nemlig sige:
5 “I mit hus og inden for mine mure vil jeg give dem et mindesmærke og et navn,
noget der er bedre end sønner og døtre.
Jeg vil give dem et navn der vil bestå for evigt
og ikke vil blive udslettet.
6 Og de udlændinge der slutter sig til Jehova for at tjene ham,
for at elske Jehovas navn+
og for at blive hans tjenere,
alle dem der holder sabbatten og ikke vanhelliger den,
dem der holder fast ved min pagt,
7 også dem vil jeg bringe til mit hellige bjerg,+
og jeg vil lade dem glæde sig inde i mit bedehus.
Deres brændofre og slagtofre vil blive modtaget på mit alter,
for mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene.”+
8 Den Suveræne Herre Jehova, som samler de fordrevne israelitter,+ erklærer:
“Jeg vil indsamle flere foruden dem der allerede er blevet indsamlet.”+
9 Kom og æd, alle I vilde dyr på marken
og alle I vilde dyr i skoven!+
10 Hans vægtere er blinde.+ Ingen af dem har været opmærksomme.+
De er alle sammen stumme hunde. De kan ikke gø;+
de ligger og puster og elsker at døse.
11 Men det er hunde med en glubende appetit;*
aldrig bliver de mætte.
Det er hyrder som ingenting forstår.+
Hver af dem er gået sine egne veje.
Hver eneste af dem søger uærlig fortjeneste og siger:
12 “Kom, lad mig hente noget vin,
lad os fylde os med alkohol.+
I morgen bliver ligesom i dag – bare endnu bedre!”
57 Den retfærdige er gået til grunde,
men ingen lægger mærke til det.
– og ingen forstår at det er på grund af* ulykken
at den retfærdige er blevet taget bort.
2 Han går ind til fred.
Alle der har fulgt den rigtige vej, hviler på deres leje.*
3 “Men I, kom herhen,
I sønner af en troldkvinde,
I børn af en utro og prostitueret kvinde:
4 Hvem er det I gør nar af?
Hvem er det I spærrer munden op imod og rækker tunge ad?
Er I ikke efterkommere af syndere,
børn af løgnere,+
5 I som udfolder jeres lidenskaber under de store træer,+
under alle de frodige træer,+
som slagter børnene i dalene,*+
neden for klippekløfterne?
Det er dem du har udgydt dit drikoffer og bragt dine gaver til.+
Skulle jeg være tilfreds* med det?
7 På et højt og knejsende bjerg anbragte du din seng,*+
og du gik derop for at bringe et slagtoffer.+
8 Bag døren og dørstolpen satte du dit mindetegn.
Du forlod mig og klædte dig af;
du gik derop og gjorde din seng rummelig.
Og du indgik en pagt med dem.
9 Du gik ned til Melek* med olie
og med store mængder parfume.
Du sendte dine budbringere til det fjerne,
og derved gik du ned i Graven.*
10 Du anstrengte dig med at følge dine mange veje,
men du sagde ikke: ‘Det er håbløst!’
Du følte at du fik nye kræfter,
og derfor gav du ikke op.*
11 Hvem var det du frygtede og var så bange for,
siden du begyndte at lyve?+
Mig huskede du ikke,+
og du tog det ikke til hjerte.+
Har jeg ikke tiet stille og holdt mig tilbage?*+
Altså var det ikke mig du frygtede.
13 Når du råber om hjælp,
vil din samling af afguder ikke redde dig.+
Et vindstød vil tage dem alle med sig,
et lille pust vil blæse dem væk.
Men den der søger tilflugt hos mig, vil arve landet
og vil få mit hellige bjerg i eje.+
14 Man vil sige: ‘Byg en vej, byg en vej! Gør vejen klar!+
Fjern alle forhindringer fra mit folks vej.’”
15 Hør hvad Den Høje og Ophøjede siger,
den der lever evigt,*+ og hvis navn er helligt:+
“Jeg bor på det høje og hellige sted,+
men også hos dem der føler sig knust og har en ydmyg ånd,
for at genoplive de ydmyges ånd
og genoplive de knustes hjerte.+
16 Jeg vil ikke være imod dem for evigt
eller altid være vred,+
for ellers ville menneskets ånd blive svag på grund af mig,+
ja, de skabninger der ånder, dem jeg har frembragt.
17 Jeg var vred over hans syndige jagen efter uærlig fortjeneste,+
og derfor slog jeg ham; jeg skjulte mit ansigt og var vred.
Men han blev ved med at vandre som en frafalden+ og følge sit hjertes vej.
19 “Jeg lægger lovprisningsord på læberne.*
Både den der er langt væk, og den der er i nærheden, vil opleve varig fred,”+ siger Jehova,
“og jeg vil helbrede ham.”
20 “Men de onde er som det urolige hav der ikke kan falde til ro,
og hvis bølger bliver ved med at opskylle tang og dynd.
21 De onde har ingen fred,”+ siger min Gud.
58 “Råb af fuld hals; hold ikke igen!
Hæv din stemme så den bliver kraftig som et horn.
Fortæl mit folk om dets oprør,+
Jakobs hus om dets synder.
2 De søger mig dag efter dag,
og de erklærer at de gerne vil kende mine veje,
som om de var en nation der havde handlet retfærdigt
og ikke havde forladt deres Guds lovbud.+
De beder mig om retfærdige domme,
ønsker at komme nær til Gud:+
3 ‘Hvorfor ser du det ikke når vi faster?+
Og hvorfor lægger du ikke mærke til det når vi piner os selv?’+
Fordi I plejer jeres egne interesser* når I holder faste,
og I undertrykker jeres arbejdere.+
4 Jeres faste ender med strid og kampe,
og i ondskab slår I andre med knytnæver.
I kan ikke faste som I gør nu, og regne med at I bliver hørt i himlen.
5 Tror I jeg foretrækker en faste som denne,
en dag hvor man piner sig selv,
bøjer sit hoved som et siv
og gør sækkelærred og aske til sit leje?
Er det hvad I kalder en dag med faste og en dag der er til glæde for Jehova?
6 Nej, dette er den faste jeg foretrækker:
at I fjerner ondskabens lænker,
løsner ågets bånd,+
sætter den undertrykte fri+
og knækker alle åg,
7 at I deler jeres brød med de sultne,+
tager de fattige og hjemløse ind i jeres hus,
giver den nøgne tøj når I ser ham,+
og ikke vender ryggen til nogen af jeres brødre.
8 Så vil jeres lys bryde frem som daggryet,+
og jeres helbredelse vil komme hurtigt.
Jeres retfærdighed vil gå foran jer,
og Jehovas herlighed vil være jeres bagtrop.+
9 Så vil du kalde, og Jehova vil svare;
du vil råbe om hjælp, og han vil sige: ‘Her er jeg!’
Hvis du fjerner de åg du bruger,
og holder op med at pege fingre og tale ondt,+
10 hvis du giver de sultne det du selv kunne tænke dig,+
og mætter dem der er i nød,
så vil dit lys skinne midt i mørket,
og mørket hos dig vil være som højlys dag.+
11 Jehova vil altid være med dig
og sørge for dig, selv i et udtørret land.+
Han vil gøre dine knogler stærke,
og du vil blive som en have der ikke mangler vand,+
som en kilde der aldrig løber tør.
12 På din opfordring vil man genopbygge gamle ruiner,+
og du vil lægge de tidligere generationers fundamenter igen.+
Du vil blive kaldt den der reparerer de ødelagte mure,+
den der istandsætter de veje man bor ved.
13 Hvis du af respekt for sabbatten lader være med* at pleje dine egne interesser* på min hellige dag+
og du gør sabbatten til din største glæde, en hellig dag for Jehova, en dag man sætter højt,+
og du ærer denne dag i stedet for at pleje dine egne interesser og tale tomme ord,
14 så vil Jehova være din største glæde,
og jeg vil lade dig drage frem over jordens højder.+
Jeg vil lade dig spise afgrøderne fra* din forfar Jakobs landområde,*+
for Jehovas mund har talt.”
2 Nej, det er jeres egne overtrædelser der har skilt jer fra Gud.+
Det er jeres synder der har fået ham til at skjule sit ansigt for jer
og nægte at lytte til jer,+
3 for I har sølet jeres hænder til med blod+
og jeres fingre med synd.
Jeres læber taler løgn,+ og jeres tunge mumler om ting der er uretfærdige.
4 Der er ingen der råber på retfærdighed,+
og ingen af dem der går til retten, taler sandt.
De stoler på noget der er tomt,+ og siger ord uden betydning.
De undfanger ufred og føder ondskab.+
5 Det de ruger på, er en giftslanges æg,
og det de væver, er edderkoppespind.+
Enhver der spiser deres æg, vil dø,
og når et æg bliver knust, kommer en giftslange ud.
6 Deres spind kan ikke bruges som tøj,
og de kan ikke dække sig med det de laver.+
Deres gerninger er ondskabsfulde,
og deres hænder er fulde af voldshandlinger.+
7 De er hurtige på fødderne til at handle ondt,
og de har travlt med at udgyde uskyldigt blod.+
De tænker ondskabsfulde tanker;
der er ødelæggelse og elendighed på deres veje.+
8 De har ikke kendt fredens vej,
og der er ingen retfærdighed på de veje de følger.+
De gør deres stier krogede;
ingen som færdes der, kender til fred.+
9 Derfor er retten langt væk fra os,
og retfærdigheden når os ikke.
Vi bliver ved med at håbe på lys, men der er kun mørke,
på klarhed, men vi vandrer rundt i dyb skygge.+
10 Vi famler efter væggen som blinde,
ja, famler som folk der ikke har øjne.+
Vi snubler ved højlys dag som i aftenens mørke,
og blandt de stærke er vi som døde.
11 Vi bliver alle ved med at brumme som bjørne
og kurre sørgmodigt som duer.
Vi håber på ret, men den er der ikke,
på frelse, men den er langt væk fra os.
12 Vi har jo ofte gjort oprør mod dig;+
hver eneste af vores synder vidner imod os.+
Vi er bevidste om vores overtrædelser;
vores synder kender vi alt for godt.+
13 Vi har handlet forkert og fornægtet Jehova;
vi har vendt ryggen til vores Gud.
Vi har opfordret til undertrykkelse og oprør;+
vi har undfanget løgne og ladet falske ord komme ud af hjertet.+
14 Ret er blevet trængt tilbage,+
og retfærdigheden står langt borte,+
for sandheden* er snublet på torvet,
og ærligheden kan ikke komme ind.
15 Sandheden er forsvundet,+
og den der holder sig fra det onde, bliver plyndret.
Jehova så det og blev vred,*
for der var ikke nogen retfærdighed.+
16 Han så at der ikke var nogen mand der ville hjælpe,
og han undrede sig over at ingen gik i forbøn for andre.
Derfor lod han sin egen arm bringe frelse;*
hans egen retfærdighed støttede ham.
17 Han tog retfærdighed på som en brynje
og satte frelsens* hjelm på sit hoved.+
Han tog hævnens dragt på som sit tøj+
og slyngede sin brændende iver om sig som en kappe.*
18 Han vil gøre gengæld mod dem efter hvad de har gjort:+
Sine modstandere vil han vise sin vrede, og hans fjender vil få hvad de fortjener.+
Øerne vil han give hvad der tilkommer dem.
19 Der hvor solen går ned, vil man have ærefrygt for Jehovas navn,
og der hvor solen står op, vil man have ærefrygt for hans herlighed,
for Jehova vil komme som en rivende flod
der bliver drevet frem af hans ånd.
20 “Til Zion vil Løskøberen+ komme,+
til dem i Jakob der vender sig fra deres overtrædelser,”+ erklærer Jehova.
21 “Hvad mig angår, så er dette min pagt med dem,”+ siger Jehova. “Min ånd som er over dig, og mine ord som jeg har lagt i din mund – de vil ikke forlade din mund, dine børns mund eller dine børnebørns mund,” siger Jehova, “fra nu af og til evig tid.”
2 Se! Mørke vil dække jorden,
og nationerne vil være hyllet i tæt mørke;
men på dig vil Jehova skinne,
og på dig vil hans herlighed ses.
4 Løft blikket og se hele vejen rundt om dig!
De er alle blevet samlet, og de kommer til dig.
Langvejsfra bliver dine sønner ved med at komme,+
og dine døtre bliver båret på hoften.+
5 Til den tid vil du se det og stråle af glæde,+
og dit hjerte vil banke og svulme,
for havets skatte bringes hen til dig,
nationernes rigdomme kommer til dig.+
6 Overalt i dit land* kommer flokke af kameler,
unge kamelhingste fra Midjan og Efa.+
Alle folkene fra Saba vil komme,
og de har guld og røgelse* med.
De vil forkynde Jehovas pris.+
7 Alle fåreflokkene fra Kedar+ vil samles hos dig,
og vædderne fra Nebajot+ vil tjene dig.
Med min godkendelse vil de blive lagt på mit alter,+
8 Hvem er disse der kommer flyvende ligesom skyer,
som duer til deres dueslag?
9 På øerne håber man på mig,+
med Tarshish-skibene i spidsen*
bliver dine sønner bragt fra det fjerne,+
sammen med deres sølv og guld,
for at prise din Gud Jehovas navn og Israels Hellige,
10 Udlændinge vil genopbygge dine mure,
og deres konger vil tjene dig.+
I min vrede slog jeg dig,
men i min velvilje vil jeg have barmhjertighed med dig.+
11 Dine porte vil altid stå åbne+
– de vil hverken blive lukket nat eller dag –
for at nationernes rigdomme kan blive bragt til dig.
Og deres konger vil føre an.+
12 Den nation og det rige der ikke vil tjene dig, vil gå til grunde,
og nationerne vil blive fuldstændigt udslettet.+
13 Til dig kommer Libanons herlighed,+
både enebærtræet, asketræet og cypressen,+
for at forskønne min helligdom.
Jeg vil herliggøre det sted hvor mine fødder hviler.+
14 Sønnerne af dem der har undertrykt dig, vil komme og bøje sig for dig.
Alle der har behandlet dig respektløst, skal bøje sig ned ved dine fødder,
og de vil kalde dig Jehovas by,
Israels Helliges Zion.+
15 Du har været forladt og hadet, og ingen gik igennem dig,+
men nu vil jeg gøre dig til noget man for evigt kan være stolt af,
noget man kan glæde sig over i alle kommende generationer.+
16 Du vil komme til at drikke nationernes mælk+
og die ved kongers bryst,+
og du vil vide at jeg, Jehova, er din Frelser,
at Jakobs Mægtige er din Løskøber.+
17 Jeg indfører guld i stedet for kobber,
sølv i stedet for jern,
kobber i stedet for træ
og jern i stedet for sten.
Jeg indsætter fred som dine tilsynsmænd
og retfærdighed som dine arbejdsledere.+
18 Man hører ikke længere om vold i dit land
eller om hærgen og ødelæggelse inden for dine grænser.+
Du vil kalde dine mure Frelse+ og dine porte Lovsang.
19 Det vil ikke længere være solen der giver dig lys om dagen,
eller månen der giver dig lys om natten,
for Jehova vil være dit lys til evig tid,+
din Gud vil være din skønhed.+
20 Din sol vil aldrig mere gå ned,
og din måne vil ikke aftage,
for Jehova vil være dit lys til evig tid,+
og dine sørgedage vil være forbi.+
21 Alle i dit folk vil være retfærdige,
og de vil komme til at eje landet for evigt.
De er det skud jeg plantede,
22 Den mindste vil blive til tusind,
og den ubetydeligste til en mægtig nation.
Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.”
61 Den Suveræne Herre Jehovas ånd er over mig,+
for Jehova har salvet mig til at fortælle gode nyheder til de ydmyge.+
Han har sendt mig for at helbrede* dem hvis hjerte er knust,
for at forkynde at de der er i fængsel, skal sættes fri,
og at fangernes øjne skal åbnes helt,+
2 for at forkynde et år med velvilje fra Jehova
og en dag med hævn fra vores Gud,+
for at trøste alle der sørger,+
3 for at vise omsorg for dem der sørger over Zion,
for at give dem hovedpynt i stedet for aske,
glædens olie i stedet for sorg,
en klædning til lovprisning i stedet for en nedslået ånd.
Og de vil blive kaldt retfærdighedens store træer,
plantet af Jehova for at herliggøre ham.+
4 De vil genopbygge de gamle ruiner;
de vil genrejse det der blev nedbrudt i fortiden,+
og bygge de ødelagte byer op igen,+
de steder der lå øde generation efter generation.+
6 Men I selv vil blive kaldt Jehovas præster;+
man vil kalde jer tjenere for vores Gud.
I vil spise af nationernes forråd,+
og deres skatte vil blive jeres stolthed.
7 I stedet for skam vil mit folk få dobbelt velsignelse,
og i stedet for at blive ydmyget vil de juble højt over deres andel.
Ja, de vil få en dobbelt andel i deres land.+
De vil opleve evig glæde.+
8 Jeg, Jehova, elsker ret;+
jeg hader tyveri og uretfærdighed.+
Jeg vil trofast give dem deres løn,
og jeg vil indgå en evig pagt med dem.+
9 Deres afkom vil blive kendt blandt nationerne,+
og deres efterkommere blandt folkene.
Alle der ser dem, vil genkende dem
og se at de er det afkom Jehova har velsignet.”+
10 Jeg vil glæde mig over Jehova.
Alt i mig vil juble over min Gud,+
for han har klædt mig i frelsens klæder;+
han har lagt retfærdighedens kappe* omkring mig,
og jeg er ligesom en brudgom der bærer en turban som præstens,+
og som en brud der pynter sig med sine smykker.
11 Som jorden lader sine spirer bryde frem,
og som haven lader det der er sået i den, spire,
sådan vil Den Suveræne Herre Jehova
få retfærdighed+ og lovsang til at spire frem+ foran alle nationerne.
62 For Zions skyld vil jeg ikke tie stille,+
og for Jerusalems skyld vil jeg ikke holde mig i ro
før hendes retfærdighed skinner som det klare lys+
og hendes frelse brænder som en fakkel.+
2 “Nationerne skal komme til at se din retfærdighed, du kvinde;+
alle konger vil se din herlighed.+
Og du vil få et nyt navn,+
et navn som Jehova selv vælger.
3 Du vil blive en smuk krone i Jehovas hånd,
en kongelig turban i din Guds hånd.
4 Du vil ikke længere blive omtalt som en kvinde der er forladt,+
og dit land vil ikke mere blive kaldt øde.+
Nej, du skal kaldes ‘Min elskede’,+
og dit land skal hedde ‘Hustruen’,
for Jehova elsker dig,
og dit land vil blive som en kvinde der er gift.
5 Ligesom en ung mand gifter sig med en jomfru,
sådan vil dine indbyggere gifte sig med dig.
Og ligesom en brudgom glæder sig over sin brud,
sådan vil din Gud glæde sig over dig.+
6 Jeg har sat vægtere til at stå på dine mure, Jerusalem.
De skal aldrig være tavse, hverken om dagen eller om natten.
I som nævner Jehovas navn,
slå jer ikke til ro,
7 og giv heller ikke Ham nogen ro før Han grundfæster Jerusalem,
før Han gør hende til jordens lovsang.”+
8 Jehova har sværget med sin højre hånd og sin stærke arm:
“Jeg vil ikke længere lade dine fjender spise dit korn,
og jeg vil ikke lade udlændinge drikke din nye vin, som du har slidt for.+
9 Nej, de der høster kornet, skal selv spise det, og de vil prise Jehova;
og de der plukker druerne, skal selv drikke vinen i mine hellige forgårde.”+
10 Gå ud, gå ud gennem portene.
Ryd en vej for folket.+
I skal bygge, I skal bygge en vej.
Fjern stenene fra vejen.+
11 Jehova har ladet denne proklamation gå ud til jordens ender:
“Sig til Zions datter:
‘Se, din frelse kommer!+
Se! Han medbringer den belønning han vil give;
den løn han udbetaler, er foran ham.’”+
12 De vil blive kaldt det hellige folk og blive omtalt som dem der er løskøbt af Jehova,+
og du vil blive kaldt “Den by man søger til” og “En by der ikke er forladt”.+
63 Hvem er det der kommer fra Edom,+
fra Bosra,+ klædt i farvestrålende* klæder,
i en prægtig dragt,
og som kommer marcherende med vældig styrke?
“Det er mig, den der taler i retfærdighed,
den der har stor magt til at frelse.”
2 Hvorfor er din dragt rød,
og hvorfor er dine klæder som persetræderens?+
3 “Jeg har trådt persekarret helt alene.
Ingen fra folkeslagene var sammen med mig.
Jeg trådte dem ned i min vrede,
blev ved med at trampe på dem i min harme.+
Min dragt blev plettet af deres blod,
og alle mine klæder er blevet sprøjtet til.
4 I mit hjerte har jeg besluttet mig for hævnens dag,+
mine løskøbtes år er kommet.
5 Jeg så mig om, men der var ingen til at hjælpe.
Jeg undrede mig over at ingen tilbød deres støtte.
Men min arm sikrede mig sejren,*+
og min vrede støttede mig.
6 Jeg trampede folkeslag ned i min harme;
jeg lod dem drikke sig fulde i min vrede+
og hældte deres blod ud på jorden.”
7 Jeg vil minde om det Jehova har gjort i sin loyale kærlighed,
alle Jehovas prisværdige gerninger,
på grund af alt det Jehova har gjort for os,+
de mange gode ting han har gjort for Israels hus
i sin barmhjertighed og sin store loyale kærlighed.
8 Han sagde: “De er virkelig mit folk, sønner der ikke vil vise sig illoyale.”*+
Og derfor blev han deres Frelser.+
9 Alt det der smertede dem, smertede ham,+
og hans eget personlige sendebud* frelste dem.+
I sin kærlighed og medfølelse løskøbte han dem;+
han løftede dem op og bar dem i alle fortidens dage.+
10 Men de gjorde oprør+ og bedrøvede hans hellige ånd.+
Så blev han deres fjende,+
og han kæmpede mod dem.+
11 Nu huskede de tilbage på fortiden,
på hans tjener Moses’ tid:
“Hvor er den der førte dem gennem havet+ sammen med sin hjords hyrder?+
Hvor er den der indgav ham sin hellige ånd,+
12 den der lod sin herlige arm støtte Moses’ højre hånd,+
den der skilte vandene foran dem+
for at skabe sig et evigt navn,+
13 den der lod dem vandre midt gennem de brusende vandmasser,*
så de gik uden at snuble,
som en hest i det åbne landskab?*
14 Som når husdyr bliver sat på græs i dalen,
sådan gav Jehovas ånd dem hvile.”+
Ja, sådan ledte du dit folk
15 Se ned fra himlen,
se ned fra din ophøjede og herlige* bolig.
Hvor er din brændende iver og din styrke,
din inderlige medfølelse*+ og din barmhjertighed?+
Det har du holdt tilbage fra mig.
16 Du er vores Far;+
selv hvis Abraham ikke ville kendes ved os
og Israel ikke ville vide af os,
er du, Jehova, vores Far.
“Vores Løskøber fra ældgammel tid” er dit navn.+
17 Hvorfor, Jehova, lader du os* fare vild fra dine veje?
Hvorfor lader du vores hjerter blive hårde* så vi ikke frygter dig?+
Vend om for dine tjeneres skyld,
18 Dit hellige folk ejede landet en kort tid,
men vores fjender har nedtrådt din helligdom.+
19 I alt for lang tid har vi været som nogle du ikke herskede over,
som nogle der aldrig har været kaldt ved dit navn.
64 Hvis bare du havde revet himlen over og var steget ned
så du fik bjergene til at ryste,
2 som når ild antænder kviste
og ilden får vandet til at koge
– så ville dit navn blive kendt for dine modstandere,
og nationerne ville skælve foran dig!
3 Dengang du udførte ærefrygtindgydende ting som vi ikke turde håbe på,+
steg du ned, og bjergene rystede foran dig.+
4 Fra gammel tid har ingen hørt, har ingen lyttet til,
og har intet øje set nogen anden Gud end dig.
Du griber ind for den der bliver ved med at se hen til dig med forventning.*+
5 Du har været imødekommende over for dem der med glæde gør det der er rigtigt,+
dem der husker dig og følger dine veje.
Se! Du blev vred da vi blev ved med at synde,+
og vi gjorde det i lang tid.
Fortjener vi nu at blive reddet?
6 Vi er alle blevet som en der er uren,
og alle vores retfærdige gerninger er som et stykke stof der er plettet af menstruationsblod.+
Vi vil alle visne som et blad,
og vores synder vil bære os væk som vinden.
7 Der er ingen der påkalder dit navn,
ingen der tager sig sammen til at gribe fat i dig;
du har skjult dit ansigt for os,+
og du får os til at sygne hen* på grund af vores synd.
8 Men du, Jehova, er vores Far.+
Vi er leret, og du er vores Pottemager;*+
vi er alle et værk af din hånd.
9 Bliv ikke alt for vred, Jehova,+
og husk ikke vores synd for evigt.
Se til os, for vi hører alle til dit folk.
11 Vores hellige og herlige hus,*
hvor vores forfædre lovpriste dig,
er blevet brændt ned,+
og alle de ting vi elskede, ligger i ruiner.
12 Vil du trods dette stadig undlade at gribe ind, Jehova?
Vil du forblive tavs og lade os blive ramt så hårdt?+
65 “Jeg gav nogle som ikke havde spurgt efter mig, lov til at opsøge mig;
jeg gav nogle som ikke havde søgt mig, lov til at finde mig.+
Jeg sagde ‘Her er jeg, her er jeg!’ til en nation som ikke påkaldte mit navn.+
2 Dagen lang har jeg rakt hænderne frem mod et folk der er stædigt,+
mod dem der går på en vej som ikke er god,+
og følger deres eget hoved,+
3 et folk som bliver ved med at fornærme mig lige op i mit ansigt+
ved at bringe ofre i deres haver+ og røgofre på teglsten.
4 De sætter sig mellem gravstederne+
og tilbringer natten på skjulte steder,*
hvor de spiser svinekød+
5 De siger: ‘Hold dig for dig selv; kom ikke i nærheden af mig,
for jeg er mere hellig end dig.’*
De er som røg i min næse, en ild der brænder dagen lang.
6 Se! Det står skrevet foran mig;
jeg vil ikke være passiv,
men jeg vil gengælde dem.+
Jeg vil betale dem i fuldt mål*
7 både for deres egne og deres forfædres synder,”+ siger Jehova.
“Fordi de har bragt røgofre på bjergene
og har vanæret mig på højene,+
vil jeg før jeg gør noget andet, give dem løn i fuldt mål.”*
8 Hør hvad Jehova siger:
“Når der i en klase findes druer som kan bruges til ny vin,
siger man: ‘Kassér den ikke, for der er noget godt* i den.’
Sådan vil jeg se på mine tjenere;
jeg vil ikke forkaste dem alle.+
9 Jeg vil lade et afkom udgå fra Jakob,
og fra Juda skal der komme en som vil arve mine bjerge.+
Mine udvalgte vil indtage landet,
og mine tjenere vil komme til at bo der.+
10 Saron+ vil blive en græsgang for får
og Akors Dal*+ et hvilested for kvæg.
Det vil jeg gøre for mit folk der søger efter mig.
11 Men I hører til dem der svigter Jehova,+
dem der glemmer mit hellige bjerg,+
dem der dækker bord for Lykkeguden
og skænker stærke drikke for Skæbneguden.
12 Derfor vil jeg overgive jer til sværdet,+
og I kommer alle til at bøje jer ned for at blive dræbt.+
Jeg kaldte, men I svarede ikke;
jeg talte, men I hørte ikke efter.+
I blev ved med at gøre det der var ondt i mine øjne,
og I valgte det jeg ikke brød mig om.”+
13 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger:
“Se! Mine tjenere vil spise, men I kommer til at sulte.+
Mine tjenere vil drikke,+ men I kommer til at tørste.
14 Se! Mine tjenere vil råbe af glæde fordi de føler sig godt tilpas i deres hjerte,
men I vil jamre fordi jeres hjerte gør ondt,
og klage fordi I føler jer sønderknuste.
15 I vil efterlade jer et navn mine udvalgte vil bruge som en forbandelse,
og Den Suveræne Herre Jehova vil lade hver eneste af jer dø,
men sine tjenere vil han kalde med et helt andet navn+
16 sådan at alle på jorden der ønsker at blive velsignet,
vil blive velsignet af sandhedens Gud,*
og alle på jorden der aflægger en ed,
vil sværge ved sandhedens Gud.*+
Alle de tidligere problemer* vil være glemt;
de vil være skjult for mine øjne.+
17 Se! Jeg skaber nye himle og en ny jord;+
det der var før, vil ikke blive husket,
og det vil ikke længere findes i hjertet.+
18 Derfor skal I juble og glæde jer til evig tid over det jeg skaber.
Se! Jeg gør Jerusalem til noget man glæder sig over,
og hendes folk til noget man vil juble over.+
19 Og jeg vil glæde mig over Jerusalem og juble over mit folk;+
man vil aldrig mere høre gråd eller klageskrig i byen.”+
20 “Der vil ikke længere være noget spædbarn dér som kun lever nogle få dage,
eller en gammel mand som dør en for tidlig død.
Den der dør som hundredårig, vil blive regnet for at være en dreng,
og hvis en dør når han er hundrede år gammel, er det en synder der dør på grund af en forbandelse.*
22 De vil ikke bygge for at en anden skal bo der,
og de vil ikke plante for at andre skal spise,
for mit folks levedage vil blive som træets,+
og mine udvalgte vil få fuld glæde af det deres hænder frembringer.
23 De skal ikke slide uden at få noget ud af det,*+
og de skal ikke føde børn til sorg,
for de er det afkom som består af mennesker der er velsignet af Jehova,+
og det samme er deres efterkommere.+
24 Allerede før de kalder, vil jeg svare dem.
Endnu mens de taler, vil jeg høre dem.
25 Ulven og lammet vil græsse sammen,
løven vil æde halm ligesom oksen,+
men slangen vil få støv at spise.
De vil ikke gøre nogen skade eller fortræd på hele mit hellige bjerg,”+ siger Jehova.
66 Hør hvad Jehova siger:
“Himlen er min trone, og jorden er min fodskammel.+
Hvilket hus skulle I kunne bygge til mig,+
og hvor skulle mit hvilested være?”+
2 “Jeg har selv skabt alle disse ting
– sådan blev de alle til,” erklærer Jehova.+
“Det er denne jeg vil se til:
Den ydmyge og den der føler sig sønderknust, den der skælver for* mit ord.+
3 Den der slagter en okse, er som en der slår en mand ned.+
Den der ofrer et får, er som en der brækker halsen på en hund.+
Den der bringer en offergave, er som en der ofrer svineblod!+
Den der kommer med et mindeoffer af røgelse,*+ er som en der udtaler en velsignelse med okkulte formler.*+
De har valgt deres egne veje,
og de elsker det der er ækelt.
4 Jeg vil finde måder at straffe dem på,+
og de ting de er bange for, vil jeg ramme dem med,
for når jeg kaldte, var der ingen der svarede;
når jeg talte, var der ingen der lyttede.+
De blev ved med at gøre det der var ondt i mine øjne,
og de valgte at gøre det jeg ikke brød mig om.”+
5 Hør Jehovas ord, I der skælver for* hans ord:
“Jeres brødre der hader jer og udelukker jer på grund af mit navn, har sagt: ‘Lad Jehova blive herliggjort!’+
Men Han vil træde frem og fylde jer med glæde,
og det er dem der vil blive ydmyget.”+
6 Der lyder larm fra byen, støj fra templet!
Det man hører, er at Jehova giver sine fjender hvad de har fortjent.
7 Allerede før hun fik veer, fødte hun.+
Før fødselsveerne kom over hende, fødte hun en dreng.
8 Hvem har nogensinde hørt noget lignende?
Hvem har set noget lignende?
Bliver et land født på én dag?
Eller fødes en nation på et øjeblik?
Men så snart Zion fik veer, fødte hun sine sønner.
9 “Ville jeg lade fødslen begynde uden at lade barnet komme ud?” siger Jehova.
“Eller ville jeg lade fødslen gå i gang og så lukke livmoderen?” siger din Gud.
10 I skal juble sammen med Jerusalem og glæde jer sammen med hende,+ alle I der elsker hende.+
Råb af glæde sammen med hende, alle I der sørger over hende,
11 for I vil die og blive mætte ved hendes trøstende bryst,
og I vil suge til jer og glæde jer over al hendes herlighed.
12 Hør hvad Jehova siger:
“Som en flod leder jeg freden til hende;+
nationernes herlighed lader jeg komme til hende som en rivende strøm.+
I vil komme til at die og blive båret på hoften,
og I vil sidde på skødet.
13 Som en mor trøster sin søn,
vil jeg blive ved med at trøste jer,+
og I vil blive trøstet over det der er sket med Jerusalem.+
14 I vil se dette, og jeres hjerte vil glæde sig;
jeres knogler vil være stærke som det nye græs der spirer frem.
Jehova vil lade sine tjenere se hans hånd,*
men han vil fordømme sine fjender.”+
15 “Jehova vil komme som en ild;+
hans stridsvogne er som et stormvejr.+
Han vil gøre gengæld med brændende vrede,
straffe med flammende ild.+
16 Ja, med ild vil Jehova fælde dom.
Med sit sværd vil han gå imod alle mennesker,
og mange vil blive dræbt af Jehova.
17 De der helliger sig og renser sig for at gå ind i haverne*+ og stille sig bag en der står i midten, de der spiser svinekød,+ ækle ting og mus,+ bliver alle sammen udryddet,” erklærer Jehova. 18 “Fordi jeg ved hvad de foretager sig, og kender deres tanker, vil jeg gå ud for at samle folk fra alle nationer og alle sprog, og de vil komme og se min herlighed.”
19 “Jeg vil sætte et tegn iblandt dem, og jeg vil sende nogle af dem der undslipper, ud til nationerne – ud til Tarshish,+ Pul og Lud,+ til dem der spænder buen, til Tubal og Javan+ og til de fjerntliggende øer – til nationer der ikke har hørt om mig eller set min herlighed. Og de skal fortælle nationerne om min herlighed.+ 20 De vil bringe alle jeres brødre ud fra alle nationerne+ som en gave til Jehova, på heste, i vogne, i overdækkede kærrer, på muldyr og på hurtige kameler, op til mit hellige bjerg, Jerusalem,” siger Jehova, “ligesom når Israels folk bringer deres gave til Jehovas hus i et rent kar.”
21 “Jeg vil også tage nogle af dem til at være præster og nogle til at være levitter,” siger Jehova.
22 “Ligesom de nye himle og den nye jord+ jeg skaber, vil bestå foran mit ansigt,” erklærer Jehova, “sådan vil jeres afkom og jeres navn bestå.”+
23 “Den ene nymåne efter den anden og den ene sabbat efter den anden
vil alle mennesker komme og bøje sig ned for mig,”*+ siger Jehova.
24 “Og de vil gå ud og se på ligene af de mænd der gjorde oprør mod mig,
for deres orm dør ikke,
og deres ild går ikke ud,+
og alle mennesker vil betragte dem som noget der er frastødende.”
Betyder “Jehovas frelse”.
Eller “sin herre”.
Bogst.: “trykket ud”.
Eller “en løvhytte”.
Eller “herskere”.
Eller “belæring”.
Eller “den forældreløses”.
Eller “hvedeøl”.
Eller “forældreløse”.
Åbenbart træer og haver der var forbundet med afgudsdyrkelse.
Letantændelige, grove hørfibre.
Eller “I den sidste del af dagene”.
Eller “undervisning”.
Eller “rette op på forholdene blandt”.
Eller “der ikke er andet end åndedrættet i deres næsebor”.
Eller “ustabile; lunefulde”.
Eller “helbreder jer”.
Bogst.: “I hans herligheds øjne”.
Bogst.: “de vil spise frugten af deres gerninger”.
Eller “hans hænder”.
Bogst.: “med strakt hals (nakke)”.
Eller “hængesmykkerne”.
Eller “skærfene”.
Bogst.: “sjælehusene”.
Eller “smykkerne af summende sneglehuse”.
Eller “underklæderne”.
Dvs. ydmygelsen ved at være ugift og barnløs.
Bogst.: “ekskrementerne”.
Eller “udrenser”.
Eller “plantning”.
Bogst.: “ti spand”.
Se Tillæg B14.
Se Tillæg B14.
Se Tillæg B14.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Eller “glans”.
Eller “retfærdighed”.
Eller “belæring”.
Eller “en signalstang”.
Eller “er klar til at skyde”.
Bogst.: “lyden af den der råbte”.
Bogst.: “Jeg er blevet bragt til tavshed”.
Eller “sonet”.
Eller “ikke få nogen kundskab”.
Eller muligvis: “dem”.
Betyder “kun en rest vil vende tilbage”.
Eller muligvis: “terrorisere det”.
Eller “bryde gennem dets mure”. Bogst.: “kløve det”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Betyder “med os er Gud”.
Eller “wadier”.
Dvs. Eufrat.
Bogst.: “et dødeligt menneskes”.
Betyder muligvis “skynd dig til byttet, kom hurtigt til rovet”.
Bogst.: “nærmede jeg mig”.
Dvs. Esajas’ kone.
Siloa var en vandledning.
Dvs. Eufrats.
Se Esa 7:14.
Eller “Spænd jeres bælte”.
Eller “vidnesbyrdet”.
Eller “belæringen”.
Eller “bevare forventningen til”.
Eller “vidnesbyrdet”.
Bogst.: “daggry”.
Eller “det fyrstelige herredømme”.
Eller “styre; fyrstelige herredømme”.
Bogst.: “bagfra”.
Eller muligvis: “palmegren”.
Eller “de forældreløse”.
Eller “forældreløse”.
Eller “straffen rammer”.
Eller “herlighed”.
Bogst.: “jeg”.
Eller “straffen”.
Eller “ånd”.
Eller muligvis: “kalven og løven vil græsse sammen”.
Eller “en signalstang”.
Eller “Nationerne vil søge efter ham”.
Dvs. Babylonien.
Eller “en signalstang”.
Bogst.: “skulder”.
Eller “udstrækker deres magt over”.
Eller muligvis: “udtørre”.
Bogst.: “Det Egyptiske Havs tunge”.
Dvs. Eufrat.
Eller “ånd”.
Eller muligvis: “slå den til”.
“Jah” er en forkortet form af navnet Jehova.
Eller “Syng og spil”.
Bogst.: “du kvinde”. Befolkningen omtales kollektivt som en kvinde.
Eller “en signalstang”.
Bogst.: “helliget”.
Bogst.: “Kesiler”, henviser måske til Orion og de omgivende stjernebilleder.
Eller muligvis: “gedelignende dæmoner”.
Eller “give dem hvile”.
Eller “deres arbejdsledere”.
Eller “smædedigt”.
Eller “arbejdslederen”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Bogst.: “jordens gedebukke”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Bogst.: “sit eget hus”.
Eller “en foragtet gren”.
Eller “parat til at slå”.
Eller “en lynhurtig giftslange”.
Eller “Hans sjæl”.
Eller “wadi”.
Eller “dens grene der var fyldt med røde druer”.
Eller muligvis: “for krigsråbet er kommet over jeres sommerfrugt og jeres høst”.
Eller “regnet lige så nøjagtigt som en daglejer ville gøre det”; dvs. nøjagtigt tre år.
Bogst.: “Israels sønners”.
Bogst.: “hans køds fedme”.
Eller “Refaimlavningen”.
Se Ordforklaring.
Eller “dejlige”.
Eller “en fremmed gud”.
Tørre, løsrevne buske der blæses hen over ørkenen.
Bogst.: “en langstrakt og blankpoleret nation”.
Eller “en nation der har sej styrke, og som nedtræder”.
Eller “en signalstang”.
Eller muligvis: “ser til fra”.
Bogst.: “en langstrakt og blankpoleret nation”.
Eller “en nation der har sej styrke, og som nedtræder”.
Bogst.: “Egyptens hjerte smelter i dets indre”.
Eller “Memphis’ fyrster”.
Eller muligvis: “palmegrenen”.
Dvs. hebraisk.
Eller “tartanen”.
Eller “let påklædt”.
Eller “til ydmygelse for Egypten”.
Eller “hvis skønhed de beundrede”.
Henviser åbenbart til egnen omkring oldtidens Babylonien.
Henviser åbenbart til Babylon.
Bogst.: “er mine hofter fulde af smerte”.
Eller “indgnide skjoldet med olie”.
Bogst.: “du søn af”.
Betyder “tavshed”.
Eller “i skoven”.
Eller “regnet lige så nøjagtigt som en daglejer ville gøre det”; dvs. nøjagtigt et år.
Henviser åbenbart til Jerusalem.
En poetisk personificering, måske for at udtrykke medlidenhed eller sympati.
Eller “klargør skjoldet”.
Eller “lavninger”.
Eller “rytterne”.
Eller “skærm”.
Eller “paladset”.
Bogst.: “en bolig”.
Eller “dit herredømme”.
Bogst.: “vægt”.
Eller “sideskuddene”.
Shihor var en gren af Nilen.
Bogst.: “jomfruer”.
Eller muligvis: “nogen havn”.
Bogst.: “dage”.
Eller “jorden og gør den øde”.
Eller “vrider dets overflade”.
Eller muligvis: “tørrer ud”.
Eller “den ældgamle pagt”.
Eller muligvis: “tørrer ud”.
Eller “Fra vest”.
Eller “fra øst”.
Eller “Pryd til”.
Bogst.: “foran sine ældste”.
Eller “vellagrede”.
Eller “opsluge”.
Eller “fjerne”.
Eller muligvis: “dem hvis holdning er urokkelig”.
“Jah” er en forkortet form af navnet Jehova.
Eller “jævn”.
Dvs. at Gud og hans navn må blive husket, gjort kendt.
Eller “retskaffenhedens”.
Eller “Mine døde kroppe”.
Eller muligvis: “som duggen på urter (katostplanter)”.
Eller “vil føde dem der er magtesløse i døden”.
Eller “fordømmelsen”.
Se Ordforklaring.
Henviser åbenbart til Israel, der personificeres som en kvinde og sammenlignes med en vingård.
Se Ordforklaring.
Dvs. Eufrat.
Se Ordforklaring.
Eller “stolte”.
Henviser åbenbart til hovedstaden, Samaria.
Eller “stolte”.
Eller “Han vil blive en retfærdighedens ånd for dem der dømmer”.
Eller “målesnor på målesnor, målesnor på målesnor”.
Bogst.: “læbe”.
Eller “målesnor på målesnor, målesnor på målesnor”.
Eller muligvis: “og vi har fremkaldt et syn sammen med”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Eller “nivellerinstrument”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Eller muligvis: “Når de forstår, vil de skælve”.
Eller “lavningen”.
Eller “hele jorden”.
Eller “tugter; straffer”.
Eller “har stor praktisk visdom”.
Betyder muligvis “Guds alters ildsted”; henviser åbenbart til Jerusalem.
Bogst.: “af fremmede”.
Eller “beslutninger”.
Eller “Hvor er I fordærvede!”
Bogst.: “den der retleder”.
Dvs. af skam og skuffelse.
Bogst.: “udgyder drikoffer”, åbenbart i forbindelse med indgåelse af en aftale.
Eller “uden at spørge min mund”.
Bogst.: “fæstning”.
Eller “og lynhurtige giftslanger”.
Eller “belæring”.
Eller “glatte ord”.
Eller muligvis: “en cisterne”.
Eller “nærer forventning om”.
Eller “alle de der nærer forventning til ham”.
Eller muligvis: “og kalde dem snavs”.
Bogst.: “give brød der er fedt og rigt på olie”.
Eller “sammenbrud”.
Eller “ånde”.
Bogst.: “værdiløshedens”.
Bogst.: “helliger jer”.
“Tofet” står her for et sted med flammende ild som symbol på ødelæggelse.
Dvs. Jehova.
Eller “ryttere”.
Eller “ild”.
Eller “skjulested”.
Eller “tilflugtssted”.
Eller “storsindet”.
Eller “handle uden respekt for Gud”.
Eller “at handle ædelt”.
Eller “slipper oksen og æslet løs”.
Henviser til Assyrien.
Bogst.: “arm”.
Eller muligvis: “tørrer ud”.
Eller “meditere over rædslerne”.
Bogst.: “dybt”.
Eller “Han vil vie dem til udslettelse”. Se Ordforklaring.
Eller “det vil flyde med blod på bjergene”.
Eller “har viet til udslettelse”. Se Ordforklaring.
Henviser åbenbart til Bosra, Edoms hovedstad.
Bogst.: “sten”.
Eller muligvis: “den gedelignende dæmon”.
Bogst.: “delt det op for dem med en målesnor”.
Eller “safrankrokusen”.
Eller “rabshaken”.
Eller “paladset”.
Eller “kansleren”.
Eller “syrisk”.
Bogst.: “Gør sammen med mig en velsignelse og kom ud til mig”.
Eller “paladset”.
Eller “paladset”.
Eller “fornærmelse”.
Bogst.: “er kommet til livmodermunden”.
Eller “rabshaken”.
Bogst.: “ånd”.
Eller “viet dem til udslettelse”. Se Ordforklaring.
Bogst.: “det”.
Eller muligvis: “mellem”.
Eller “Nilkanaler”.
Bogst.: “gjort”.
Eller “udformet”.
Dvs. Hizkija.
Eller “vokser op fra spildte kerner”.
Bogst.: “hus”.
Bogst.: “dine dage”.
Trappens trin blev måske brugt til at måle tiden, som en slags solur.
Eller “Et digt”.
Eller “Sheols”. “Sheol” er hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
“Jah” er en forkortet form af navnet Jehova.
Eller muligvis: “tranen”.
Bogst.: “Vær min sikkerhed”.
Eller “fuld af alvor”.
Dvs. Guds ord og gerninger.
Eller “fjernet alle mine synder fra dit blik”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Bogst.: “glædede sig over dem”.
Bogst.: “huset”.
Bogst.: “huset”.
Bogst.: “huset”.
Bogst.: “huset”.
Eller “sandhed”.
Bogst.: “i mine dage”.
Eller “Tal trøstende til Jerusalem”.
Eller “dobbelt gengældelse”.
Eller “puster på det med sin ånd”.
Eller “lede”.
Eller “med fingerspand”. Se Tillæg B14.
Eller muligvis: “har forstået”.
Dvs. på et alter.
Eller “jordens kreds; jordens kugle”.
Eller “herskerne”.
Eller “fatte”.
Eller “dynamisk energi”.
Eller “Vær stille foran mig”.
Eller “fra øst”.
Dvs. så han kan tjene Ham.
Dvs. en som er forsvarsløs og svag.
Bogst.: “de første ting”.
Eller “åbne vores hjerte”.
Eller “fra øst”.
Eller “højtstående embedsmænd”.
Eller “noget der ikke findes”.
Eller “min sjæl”.
Eller “undervisning”.
Eller “deler ikke min herlighed med”.
Eller “Han vil vække sin nidkærhed som en kriger”.
Eller “undervisning”.
Eller “rette sig efter hans undervisning”.
Henviser åbenbart til falske guder.
Henviser muligvis til det første af det der skal ske i fremtiden.
Eller “have tillid til mig”.
Eller “virak”.
En aromatisk græsart.
Eller “oprørske handlinger”.
Henviser muligvis til lovlærerne.
Betyder “den retskafne”, en hæderstitel for Israel.
Eller “det tørstige land”.
Eller “en statue af metal”.
Eller “en helligdom”.
Eller “et stykke tørt træ”.
Eller “de falske profeter”.
Bogst.: “løse bæltet om kongers hofte”.
Bogst.: “spænde bæltet fast om dig”.
Eller “lige fra øst til vest”.
Eller “går i rette med”.
Eller “den der formede ham”.
Eller “den der formede det”.
Eller muligvis: “Eller skulle leret sige: ‘Det du har formet, har ingen hanke’?”
Eller muligvis: “arbejdere”.
Eller muligvis: “købmænd”.
Eller muligvis: “til at være tom”.
Eller “I skal søge mig forgæves”.
Dvs. de gudebilleder der er læsset op på dyrene.
Bogst.: “de første ting”.
Eller “Guddommen”.
Eller “hensigt”.
Eller “fra øst”.
Eller “min hensigt”.
Bogst.: “stærkt”.
Eller muligvis: “og jeg vil ikke møde nogen med venlighed”.
Eller “Herskerinde”.
Eller “Herskerinde”.
Eller muligvis: “på trods af”.
Eller muligvis: “dem der inddeler himlen; astrologerne”.
Bogst.: “til hver sin egn”.
Eller muligvis: “er efterkommere af Juda”.
Bogst.: “første”.
Eller “min statue af metal”.
Eller “undersøgt”. Eller muligvis: “udvalgt”.
Eller “deler ikke min herlighed med”.
Henviser åbenbart til falske guder.
Eller “sammen med”.
Eller “underviser dig til dit eget bedste”.
Bogst.: “han skjulte mig i sin hånds skygge”.
Eller “Jehova vil skaffe mig retfærdighed”.
Bogst.: “bevarede”.
Eller “arvelodder”.
Eller muligvis: “de nøgne bakker”.
Eller “min signalstang”.
Eller “givet mig en trænet tunge”.
Eller muligvis: “styrke”.
Bogst.: “med et ord”.
Eller “kan kæmpe”.
Eller “fødte jer under veer”.
Eller “på at jeg vil vise min magt”.
Eller “blive knust”.
Eller “undervisning”.
Eller muligvis: “en orm”.
Se Ordforklaring.
Bogst.: “være på deres hoved”.
Eller “raseriet hos den der holder dig fanget”.
Eller “med egne øjne”.
Eller “når vores Gud sejrer”.
Eller muligvis: “på det vi hørte”.
Bogst.: “arm”.
Ordet “ham” kan henvise til en iagttager eller til Gud.
Eller “er der ikke noget særligt ved udseendet som vil drage os mod ham”.
Eller “som forstod smerter”.
Eller muligvis: “Han var som en man vendte ansigtet bort fra”.
Eller “livsførelse”.
Eller “blev slået ihjel”.
Eller “Nogen vil give ham en gravplads”.
Bogst.: “en rig mand”.
Eller “begået nogen vold”.
Eller “Men Jehova fandt behag i at knuse ham”.
Eller “Jehovas vilje; det Jehova har behag i”.
Bogst.: “udgød sin sjæl helt til døden”.
Eller “børn”.
Eller “herre”.
Eller “herre”.
Eller “ildsten”.
Eller “børn”.
Eller “børn”.
Eller “hårdttjente penge”.
Eller “troværdige; pålidelige”.
Eller “han vil tilgive i stort omfang”.
Eller “udføre min vilje”.
Eller “det vil skabe et navn”.
Eller “med en stærk sjæl”.
Dvs. i døden.
Eller muligvis: “fra”.
Dvs. i graven.
Eller “wadierne”.
Eller “wadien”.
Eller “trøste mig”.
Henviser sandsynligvis til et hedensk alter eller tilbedelsessted.
Henviser muligvis til afgudsdyrkelse.
Eller muligvis: “kongen”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Bogst.: “blev du ikke træt”.
Eller “og skjult sagen”.
Eller “bor for evigt”.
Eller “jeg vil gøre gengæld ved at”.
Bogst.: “skaber læbernes frugt”.
Eller “søger det der behager jer selv”.
Bogst.: “vender din fod bort fra”.
Eller “søge det der behager dig selv”.
Eller “nyde”.
Eller “arvelod”.
Bogst.: “tungt”.
Eller “sandfærdigheden”.
Bogst.: “og det var ondt i hans øjne”.
Eller “bringe ham sejr”.
Eller “sejrens”.
Eller “en ærmeløs overklædning”.
Eller “din solopgangs klare lys”.
Bogst.: “dig”.
Eller “virak”.
Eller “hædre min hæders hus”.
Eller “med Tarshish-skibene, som før i tiden”.
Eller “pryde”.
Bogst.: “forbinde”.
Eller “ærmeløse overklædning”.
Eller “en signalstang”.
Eller muligvis: “højrøde”.
Eller “frelsen”.
Eller “falske”.
Eller “den engel der var foran hans ansigt”.
Eller “det dybe vand”.
Eller “ødemarken”.
Eller “smukt”.
Eller “smukke”.
Bogst.: “uroen i dit indre”.
Eller “får du os til at”.
Bogst.: “gør du vores hjerter hårde”.
Eller “arv”.
Eller “at vente tålmodigt på dig”.
Bogst.: “smelte”.
Eller “den der har formet os”.
Eller “smukke tempel”.
Eller “i vagtskure”.
Eller “urene”.
Eller muligvis: “for så vil min hellighed blive overført til dig”.
Bogst.: “i deres favn”.
Bogst.: “i deres favn”.
Bogst.: “der er en velsignelse”.
Eller “Lavning”.
Eller “trofasthedens Gud”. Bogst.: “amens Gud”.
Eller “trofasthedens Gud”. Bogst.: “amens Gud”.
Eller “trængsler”.
Eller muligvis: “den der ikke når en alder af hundrede år, vil være forbandet”.
Eller “slide forgæves”.
Eller “har dyb respekt for”.
Eller “virak”.
Eller muligvis: “hylder en afgud”.
Eller “har dyb respekt for”.
Eller “magt”.
Dvs. særlige haver der blev brugt i forbindelse med afgudsdyrkelse.
Eller “for at tilbede mig”.