JEREMIAS

1 Dette er ord af Jeremias,* søn af Hilkija, en af præsterne i Anatot+ i Benjamins land. 2 Jehovas ord kom til ham dengang Josija,+ Amons+ søn, var konge i Juda, i hans 13. regeringsår. 3 Det kom også mens Josijas søn Jojakim+ var konge i Juda, og frem til slutningen af Josijas søn Sidkijas 11. år som konge+ i Juda, indtil Jerusalem blev ført i eksil i den femte måned.+

4 Jehovas ord kom til mig, og det lød:

Jeg gjorde dig til profet for nationerne.”

 6 Men jeg sagde: “Åh, Suveræne Herre Jehova!

Jeg ved ikke hvordan jeg skal tale,+ for jeg er kun en dreng.”*+

 7 Jehova sagde til mig:

“Sig ikke: ‘Jeg er kun en dreng.’

9 Så rakte Jehova sin hånd ud og rørte ved min mund.+ Og Jehova sagde til mig: “Jeg har lagt mine ord i din mund.+ 10 Jeg har i dag givet dig myndighed over nationerne og over kongerigerne, til at rykke op med rode og bryde ned, til at ødelægge og rive ned, til at bygge og plante.”+

11 Jehovas ord kom igen til mig: “Hvad ser du, Jeremias?” Jeg svarede: “Jeg ser en gren fra et mandeltræ.”*

12 Jehova sagde til mig: “Du har set rigtigt, for jeg er lysvågen* med hensyn til mit ord for at gennemføre det.”

13 Jehovas ord kom til mig endnu en gang: “Hvad ser du?” Jeg svarede: “Jeg ser en gryde i kog,* og dens åbning hælder væk fra nord.” 14 Så sagde Jehova til mig:

2 Jehovas ord kom til mig: 2 “Gå hen og forkynd for Jerusalem: ‘Hør hvad Jehova siger:

 3 Israel var hellig for Jehova,+ den første afgrøde af hans høst.”’

‘Alle der opsluger ham, vil være skyldige.

De vil blive ramt af ulykke,’ erklærer Jehova.”+

 5 Jehova siger:

 8 Præsterne spurgte ikke: ‘Hvor er Jehova?’+

10 ‘Men tag over til Kittims+ kystegne* og se.

11 Har en nation nogensinde udskiftet sine guder med noget der ikke er guder?

Men mit folk har udskiftet min herlighed med noget der er værdiløst.+

13 ‘For mit folk har gjort to onde ting:

14 ‘Er Israel en tjener eller en træl der er født i husstanden?

Hvorfor er han så blevet overgivet til røvere?

De har gjort hans land til noget man chokeres over.

Hans byer er blevet stukket i brand så ingen kan bo der.

16 Folk fra Nof*+ og Takpankes+ afgræsser din isse.

Men du sagde: “Jeg vil ikke tjene dig.”

23 Hvordan kan du sige: ‘Jeg har ikke gjort mig uren;

jeg har ikke fulgt baalerne’?

Se hvor du har gået i dalen.

Tænk over hvad du har gjort.

Hvem kan holde hende tilbage når hun er i brunst?

Ingen der er ude efter hende, skal anstrenge sig.

I parringstiden* vil de finde hende.

Men du sagde: ‘Nej, det nytter ikke noget!+

27 De siger til et træ: ‘Du er min far’+

og til en sten: ‘Du har født mig.’

Men mig vender de ryggen til, og ikke ansigtet.+

28 Hvor er så de guder du lavede dig?+

29 ‘Hvorfor bliver I ved med at anklage mig?

Hvorfor har I alle sammen gjort oprør mod mig?’+ siger Jehova.

30 Jeg har forgæves slået jeres sønner.+

31 I der hører til denne generation, tænk over Jehovas ord.

Hvorfor har mit folk sagt: ‘Vi går hvor det passer os.

Vi kommer ikke tilbage til dig’?+

Og dog har mit eget folk glemt mig i utallige dage.+

33 Hvor er du dygtig, kvinde, til at finde vej når du er ude efter kærlighed!

Du har lært dig selv at gå på ondskabens veje.+

35 Men du siger: ‘Jeg er uskyldig.

Hans vrede har sikkert vendt sig fra mig.’

36 Hvorfor tager du så let på din vaklende kurs?

3 Folk spørger: “Hvis en mand sender sin hustru væk og hun forlader ham og bliver en anden mands hustru, skulle han så tage hende tilbage igen?”

Er landet ikke blevet helt igennem besmittet?+

 2 “Løft dine øjne mod de nøgne høje og se.

Findes der et sted hvor du ikke har ladet dig voldtage?

6 På kong Josijas+ tid sagde Jehova til mig: “‘Har du set hvad det utro Israel har gjort? Hun er gået op på hvert højt bjerg og hen under hvert frodigt træ for at prostituere sig.+ 7 Selv efter at hun havde gjort alt det, sagde jeg gang på gang at hun skulle vende tilbage til mig,+ men det gjorde hun ikke. Og Juda betragtede sin forræderiske søster.+ 8 Da jeg så det, sendte jeg det utro Israel væk med en skilsmisseattest+ på grund af hendes ægteskabsbrud.+ Men hendes forræderiske søster, Juda, blev ikke bange – hun gik også ud og prostituerede sig.+ 9 Hun* tog let på sin prostitution. Igen og igen besmittede hun landet, og hun begik ægteskabsbrud ved at tilbede sten og træer.+ 10 Trods alt det vendte hendes forræderiske søster, Juda, ikke tilbage til mig af hele sit hjerte. Det var kun noget hun lod som om,’ erklærer Jehova.”

11 Så sagde Jehova til mig: “Det utro Israel har vist sig at være mere retfærdigt end det forræderiske Juda.+ 12 Gå hen og råb disse ord mod nord:+

‘“Vend tilbage, du frafaldne Israel,” erklærer Jehova.’+ ‘“Jeg vil ikke se* på dig i vrede,+ for jeg er loyal,” erklærer Jehova.’ ‘“Jeg vil ikke være vred for evigt. 13 Bare du erkender din skyld, for du har gjort oprør mod Jehova din Gud. Du blev ved med at tilbyde dine tjenester* til fremmede* under hvert frodigt træ, men mig ville du ikke adlyde,” erklærer Jehova.’”

14 “Vend tilbage, I frafaldne sønner,” erklærer Jehova. “For jeg er blevet jeres sande herre,* og jeg vil tage jer, én fra hver by og to fra hver slægt, og føre jer til Zion.+ 15 Og jeg vil give jer hyrder efter mit hjerte,+ og de vil give jer mad i form af kundskab og indsigt. 16 I vil blive mange og bære frugt i landet i de dage,” erklærer Jehova.+ “Man vil ikke længere sige: ‘Jehovas pagts ark!’ Man vil ikke tænke på den, og man vil heller ikke huske den eller savne den, og der vil ikke blive lavet en anden. 17 Til den tid vil man kalde Jerusalem for Jehovas trone,+ og alle nationerne vil blive samlet i Jerusalem+ for at ære Jehovas navn, og de vil ikke længere stædigt følge deres onde hjerte.”

18 “I de dage vil de vandre sammen, Judas hus ved siden af Israels hus,+ og sammen vil de komme fra Nordens land til det land jeg gav jeres forfædre som ejendom.*+ 19 Jeg tænkte: ‘Jeg satte dig blandt sønnerne og gav dig det dejlige land, den smukkeste arv blandt nationerne!’*+ Jeg tænkte også at I ville kalde mig ‘Far’ og blive ved med at følge mig. 20 ‘Men som en troløs hustru der går fra sin mand,* sådan har I, Israels hus, været troløse mod mig,’+ erklærer Jehova.”

22 “Vend om, I frafaldne sønner.

Jeg vil helbrede jer for jeres frafald.”+

23 Larmen på højene og bjergene indgiver falsk håb.+

Israels redning kommer kun fra Jehova vores Gud.+

3 For Jehova siger til mændene i Juda og til Jerusalem:

 5 Meddel det i Juda, og forkynd det i Jerusalem.

Råb og blæs i horn i hele landet.+

 6 Rejs et signal* der viser vej mod Zion.

Søg i ly, og stå ikke stille.”

For jeg lader ulykken komme fra nord,+ et stort sammenbrud.

Han er draget ud fra sit tilholdssted for at gøre dit land til noget man chokeres over.

Dine byer vil blive lagt i ruiner så ingen kan bo der.+

10 Så sagde jeg: “Åh nej, Suveræne Herre Jehova! Du har jo bedraget dette folk+ og Jerusalem. Du har sagt: ‘I vil få fred’+ – selvom vi har sværdet for struben.”*

11 Til den tid vil man sige til folket og til Jerusalem:

12 Det er på min befaling vinden kommer med fuld styrke fra disse steder.

Nu vil jeg afsige domme over dem.

Hans heste er hurtigere end ørne.+

Stakkels os, for det er ude med os!

14 Rens dit hjerte for ondskab, Jerusalem, så du kan blive reddet.+

Hvor længe vil du tænke onde tanker?

18 “Du skal komme til at betale for din opførsel og dine handlinger.+

19 Min dybe smerte,* min dybe smerte!

Det gør så ondt i mit hjerte.*

Mit hjerte hamrer i mit bryst.

De er dumme børn,* de forstår ikke noget.

23 Jeg så på landet, og det var tomt og øde.+

Jeg så op mod himlen, og lyset var væk.+

30 Hvad vil du gøre nu hvor du er blevet lagt øde?

Hun breder hænderne ud+ og siger:

“Stakkels mig, for jeg er udmattet på grund af dem der dræber!”

5 Gå rundt i Jerusalems gader.

Se jer godt omkring.

 2 Selvom de siger: “Så sandt Jehova lever!”,

så sværger de falsk.+

 3 Jehova, er dine øjne ikke på udkig efter trofasthed?+

Du slog dem, men det gjorde ikke indtryk på dem.*

Du tilintetgjorde dem, men de nægtede at tage imod retledning.+

 4 Men jeg sagde til mig selv: “Det må være dem der ikke bliver regnet for noget.

Enhver der går ud af en by, bliver flået i stykker.

 7 Hvordan kan jeg tilgive dig?

 9 “Skulle jeg ikke kræve dem til regnskab for det?” erklærer Jehova.

“Skulle jeg ikke hævne mig på sådan en nation?”+

Lad det ramme dem selv!”

14 Derfor siger Jehova, Hærstyrkers Gud:

15 “Jeg sender en nation fra det fjerne imod jer, Israels hus,”+ erklærer Jehova.

“Det er en nation der har eksisteret længe,

17 De vil opsluge din høst og dit brød.+

De vil opsluge dine sønner og dine døtre.

De vil opsluge dine får og geder og dit kvæg.

De vil opsluge dine vinstokke og dine figentræer.

De vil med sværd ødelægge de befæstede byer som du stoler på.”

18 “Men selv i de dage,” erklærer Jehova, “vil jeg ikke udslette jer fuldstændigt.+ 19 Og når de spørger: ‘Hvorfor har Jehova vores Gud gjort alt det mod os?’, skal du svare: ‘På samme måde som I svigtede mig for at tjene en fremmed gud i jeres land, vil I komme til at tjene fremmede i et land der ikke er jeres.’”+

21 “Hør, du tåbelige og ufornuftige folk*+

24 Og de siger ikke i deres hjerte:

26 For der er onde mennesker blandt mit folk.

De ligger på lur, ligesom når fuglefængere kryber sammen.

De opstiller en dødbringende fælde.

Det er mennesker de fanger.

Derfor er de blevet magtfulde og rige.

29 “Skulle jeg ikke kræve dem til regnskab for det?” erklærer Jehova.

“Skulle jeg ikke hævne mig på sådan en nation?

30 Der er sket noget chokerende og forfærdeligt i landet:

Og mit folk elsker det på den måde.+

Men hvad vil I gøre når enden kommer?”

6 Søg i ly, Benjamins sønner, væk fra Jerusalem.

For en ulykke rejser sig truende fra nord, en stor katastrofe.+

 2 Zions datter ligner en smuk og forkælet kvinde.+

 3 Hyrderne vil komme med deres kvægflokke.

 4 “Gør jer klar til at kæmpe* mod hende!

Rejs jer, lad os angribe hende midt på dagen!”

 6 For Jehova, Hærstyrkers Gud, siger:

“Fæld træer og byg en angrebsrampe mod Jerusalem.+

 9 Jehova, Hærstyrkers Gud, siger:

“Høst det der er tilbage af Israel, som når man vender tilbage og plukker de sidste druer på en vinranke.

Gå vinrankerne efter med hånden ligesom en der plukker druer.”

10 “Hvem skal jeg tale til og advare?

Hvem vil høre?

Deres ører er lukkede* så de ikke kan høre efter.+

For jeg vil løfte min hånd imod indbyggerne i landet,” erklærer Jehova.

– når der ikke er fred.+

15 Skammer de sig over deres afskyelige handlinger?

De skammer sig overhovedet ikke!

De ved ikke engang hvad skam er!+

Så de skal falde blandt de faldne.

Når jeg straffer dem, vil de snuble,” siger Jehova.

16 Jehova siger:

“Stil jer ved vejkrydsene og se.

Men de siger: “Vi vil ikke gå på den.”+

Men de sagde: “Vi vil ikke lytte.”+

18 “Hør derfor, I nationer!

19 Hør, du jord!

21 Derfor siger Jehova:

22 Jehova siger:

23 De griber bue og kastespyd.

De er grusomme og viser ingen barmhjertighed.

Som en kriger kommer de imod dig i kampformation, Zions datter.”

24 Vi har hørt rygtet om dem.

29 Blæsebælgene er blevet svedet.

Ud af ilden kommer der kun bly.

7 Her er det ord der kom til Jeremias fra Jehova: 2 “Stil dig i porten til Jehovas hus og udråb dette budskab: ‘Hør Jehovas ord, alle I fra Juda der går ind gennem disse porte for at bøje jer for Jehova. 3 Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “I skal ændre jeres liv og jeres handlinger, så vil jeg lade jer blive boende her.+ 4 Stol ikke på vildledende ord, og sig ikke: ‘Dette* er Jehovas tempel, Jehovas tempel, Jehovas tempel!’+ 5 For hvis I virkelig ændrer jeres liv og jeres handlinger, hvis I virkelig dømmer retfærdigt mellem to parter,+ 6 hvis I ikke undertrykker udlændinge, forældreløse* og enker,+ hvis I ikke udgyder uskyldigt blod på dette sted, og hvis I ikke følger andre guder til skade for jer selv,+ 7 så vil jeg lade jer blive boende her, i det land jeg gav jeres forfædre for altid.”’”*

8 “Men I stoler på vildledende ord+ – til ingen som helst nytte. 9 Kan I stjæle,+ myrde, begå ægteskabsbrud, sværge falsk,+ bringe ofre* til Baal+ og følge andre guder som I ikke kender, 10 og så komme og træde frem foran mig her i dette hus der bærer mit navn, og sige: ‘Vi vil blive reddet’ – på trods af at I begår alle de afskyelige handlinger? 11 Betragter I det hus der bærer mit navn, som et tilholdssted for røvere?+ Jeg har selv set hvad I foretager jer,” erklærer Jehova.

12 “‘Men gå nu til min helligdom i Shilo,+ det sted som jeg først knyttede mit navn til,+ og se hvad jeg gjorde ved det på grund af mit folks, Israels, ondskab.+ 13 Men I blev ved med at gøre alt det,’ erklærer Jehova, ‘og selvom jeg talte til jer, talte igen og igen,* hørte I ikke efter.+ Jeg kaldte på jer, men I svarede ikke.+ 14 Ligesom jeg gjorde med Shilo,+ vil jeg gøre med det hus der bærer mit navn,+ og som I stoler på,+ og med det sted jeg gav jer og jeres forfædre. 15 Jeg vil kaste jer bort så jeg ikke kan se jer, ligesom jeg kastede alle jeres brødre bort, alle Efraims efterkommere.’+

16 Du skal ikke gå i forbøn for dette folk. Du skal ikke råbe, bede eller prøve at overtale mig for deres skyld,+ for jeg vil ikke lytte til dig.+ 17 Kan du ikke se hvad de gør i Judas byer og på Jerusalems gader? 18 Sønnerne samler brænde, fædrene tænder op, og kvinderne ælter dej for at lave offerkager til Himmeldronningen,*+ og de bringer drikofre til andre guder for at krænke mig.+ 19 ‘Men er det mig de skader?’* erklærer Jehova. ‘Er det ikke sig selv, til skam for dem selv?’+ 20 Derfor siger Den Suveræne Herre Jehova: ‘Min vrede og min harme skal udøses over dette sted,+ over mennesker og dyr, over markens træer og jordens afgrøder. Min vrede vil brænde og ikke blive slukket.’+

21 Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Læg bare jeres brændofre til jeres andre ofre, og spis selv kødet.+ 22 For dengang jeg førte jeres forfædre ud af Egypten, sagde jeg ikke noget til dem om brændofre og andre ofre, og jeg befalede dem ikke at bringe dem.+ 23 Men jeg gav dem denne befaling: “Adlyd mig, for så vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk.+ I skal vandre på den vej som jeg befaler jer, så vil det gå jer godt.”’+ 24 Men de hørte ikke efter, og de åbnede ikke deres ører.+ I stedet fulgte de deres egne onde planer.* De fulgte stædigt deres onde hjerter+ og gik baglæns, ikke fremad. 25 Sådan har det været siden den dag jeres forfædre gik ud af Egypten.+ Derfor blev jeg ved med at sende alle mine tjenere profeterne til jer. Jeg sendte dem hver dag, igen og igen.*+ 26 Men de ville ikke høre på mig, og de åbnede ikke deres ører.+ De var derimod stædige,* og de opførte sig værre end deres forfædre!

27 Du skal sige alt dette til dem,+ men de vil ikke høre på dig. Du skal råbe til dem, men de vil ikke svare dig. 28 Og du skal sige til dem: ‘Det er den nation der ikke adlød Jehova sin Gud, og som ikke ville tage imod retledning. Trofastheden er forsvundet og bliver ikke engang nævnt blandt dem.’*+

29 Klip dit* hår* af og kast det bort, og syng en sørgesang på de nøgne høje, for Jehova har forkastet den generation der har gjort ham vred, og han vil forlade den. 30 ‘For folket i Juda har gjort det der er ondt i mine øjne,’ erklærer Jehova. ‘De har opstillet deres afskyelige afguder i det hus der bærer mit navn, og gjort det urent.+ 31 De har bygget offerhøje i Tofet, som ligger i Hinnoms Søns Dal,*+ for at brænde deres sønner og deres døtre.+ Det har jeg ikke befalet, og det har jeg aldrig haft i tanke.’*+

32 ‘Derfor vil der komme dage,’ erklærer Jehova, ‘hvor man ikke længere vil kalde stedet for Tofet eller Hinnoms Søns Dal,* men Drabsdalen. Man vil begrave døde i Tofet indtil der ikke er plads til flere.+ 33 Og ligene af dette folk skal blive til føde for himlens fugle og for jordens dyr uden at nogen skræmmer dem væk.+ 34 Jeg vil få lyden af jubel og glædesråb og brudgommens og brudens stemme+ til at forsvinde fra Judas byer og Jerusalems gader, for landet skal lægges i ruiner.’”+

8 “Til den tid,” erklærer Jehova, “vil Judas kongers knogler, fyrsternes knogler, præsternes knogler, profeternes knogler og Jerusalems indbyggeres knogler blive taget ud af deres grave. 2 De vil blive spredt ud for solen og månen og hele himlens hær, som de har elsket og tjent og fulgt og søgt og tilbedt.+ De vil ikke blive samlet og heller ikke begravet. De vil blive til gødning på jorden.”+

3 “Og den rest der overlever, de der bliver tilbage af denne onde slægt, vil foretrække døden frem for livet alle de steder jeg fordriver dem til,” erklærer Jehova, Hærstyrkers Gud.

4 “Og du skal sige til dem: ‘Jehova siger:

“Hvis man falder, vil man så ikke rejse sig igen?

Hvis den ene vender om, vil den anden så ikke også vende om?

 5 Hvorfor bliver dette folk, Jerusalem, ved med at være utro?

 6 Jeg lyttede og hørte efter, men det de sagde, var ikke rigtigt.

Ikke én angrede sin ondskab og sagde: ‘Hvad har jeg dog gjort?’+

De bliver ved med at gøre som alle andre, som en hest der stormer frem i kampen.

Men mit folk kender ikke tiden for Jehovas dom.”’+

 8 ‘Hvordan kan I sige: “Vi er vise, og vi har Jehovas lov”?*

De skriftlærdes* løgnegriffel*+ er jo kun blevet brugt til at nedskrive løgn.

 9 De vise er blevet gjort til skamme.+

De er blevet skrækslagne og vil blive fanget.

– når der ikke er fred.+

12 Skammer de sig over deres afskyelige handlinger?

De skammer sig overhovedet ikke!

De ved ikke engang hvad skam er!+

Så de skal falde blandt de faldne.

Når jeg straffer dem, vil de snuble,’+ siger Jehova.

13 ‘Når jeg indsamler dem, vil jeg gøre det af med dem,’ erklærer Jehova.

‘Der vil hverken være druer tilbage på vinstokken eller figner på figentræet, og bladene skal visne.

Og det jeg gav dem, vil de miste.’”

14 “Hvorfor sidder vi her?

Lad os samle os og gå ind i de befæstede byer+ og dø.

16 Fra Dan høres hestenes prusten.

“Er Jehova ikke på Zion?

Er hendes konge der ikke?”

Jeg er grebet af rædsel.

22 Er der ingen balsam* i Gilead?+

Eller er der ingen læge* dér?+

Hvorfor er mit folks datter ikke blevet helbredt?+

 2 Gid jeg havde et overnatningssted for rejsende i ørkenen!

De har trænet deres tunge i at tale løgn.+

De slider sig selv op ved at gøre det der er forkert.

 6 Du bor midt blandt bedragere.

I deres bedrag nægtede de at kende mig,” erklærer Jehova.

 7 Derfor siger Jehova, Hærstyrkers Gud:

 8 Deres tunge er en dræbende pil der taler bedragerisk.

 9 “Skulle jeg ikke kræve dem til regnskab for det?” erklærer Jehova.

“Skulle jeg ikke hævne mig på sådan en nation?+

Himlens fugle og alle andre dyr er flygtet; de er væk.+

12 Hvem er klog nok til at forstå det?

Hvem har Jehova* talt til så han kan forkynde det?

Hvorfor er landet blevet ødelagt?

13 Jehova svarede: “Fordi de har forkastet min lov* som jeg gav dem, og fordi de ikke har fulgt den og adlydt mig. 14 I stedet har de stædigt fulgt deres egne hjerter,+ og de har fulgt Baal-figurerne, sådan som deres fædre lærte dem.+ 15 Derfor siger Hærstyrkers Jehova, Israels Gud: ‘Jeg vil give dette folk malurt at spise, og jeg vil give dem forgiftet vand at drikke.+ 16 Jeg vil sprede dem blandt nationer som hverken de eller deres fædre har kendt,+ og jeg vil sende et sværd efter dem indtil jeg har udryddet dem.’+

19 For der lød klageråb fra Zion:+

“Vi er blevet hærget!

Vores skam er stor!

For vi måtte forlade landet, og man har revet vores hjem ned.”+

20 I kvinder, hør Jehovas ord.

Åbn jeres øre for ordene fra hans mund.

22 Sig: ‘Jehova erklærer:

23 Jehova siger:

24 “Men lad den der praler, prale af dette:

25 “Der kommer dage,” erklærer Jehova, “hvor jeg vil kræve enhver til regnskab som er omskåret, men som alligevel er uomskåret,+ 26 både Egypten+ og Juda+ og Edom+ og ammonitterne+ og Moab+ og alle som har håret klippet ved tindingerne og bor i ørkenen;+ for alle nationerne er uomskårne, og hele Israels hus har et uomskåret hjerte.”+

10 Hør Jehovas ord imod jer, Israels hus. 2 Jehova siger:

 3 For folkenes skikke er meningsløse.*

 6 Ingen er som dig, Jehova.+

Du er stor, og dit navn er stort og mægtigt.

 8 De er alle dumme og tåbelige.+

Vejledning fra et træ er ikke andet end et bedrag.*+

Deres tøj er af blåt garn og purpurfarvet uld.

De er alle sammen lavet af dygtige arbejdere.

10 Men det er Jehova der er den sande Gud.

Han er den levende Gud+ og den evige Konge.+

11 * Sig til dem:

14 Alle mennesker opfører sig dumt og uden fornuft.

15 De er en illusion,* en parodi.+

Når regnskabets dag kommer, vil de blive ødelagt.

Jehova, Hærstyrkers Gud, er hans navn.+

18 For Jehova siger:

19 Stakkels mig der er ramt af dette sammenbrud!*+

Mit sår kan ikke læges.

Og jeg sagde: “Det er min sygdom, og den må jeg bære.

20 Mit telt er blevet ødelagt, og alle mine teltsnore er revet over.+

Mine sønner har forladt mig og er ikke mere.+

Der er ikke nogen tilbage til at rejse mit telt og spænde mine teltduge ud.

22 Hør! Der er kommet en melding!

23 Jehova, jeg ved godt at mennesket ikke kan finde vej på egen hånd.*

På sin vandring har mennesket ikke ret til selv at styre sine skridt.+

11 Her er det ord der kom til Jeremias fra Jehova: 2 “Hør nu alle sammen ordene i denne pagt!

Gengiv* dem for mændene i Juda og indbyggerne i Jerusalem, 3 og sig til dem: ‘Jehova, Israels Gud, siger: “Forbandet er den der ikke adlyder ordene i denne pagt,+ 4 som jeg befalede jeres forfædre at følge den dag jeg førte dem ud af Egypten,+ ud af smelteovnen,+ da jeg sagde: ‘Adlyd mig, og gør alt det jeg befaler jer. Så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud+ 5 så jeg kan holde den ed jeg sværgede over for jeres forfædre, at jeg ville give dem landet der flyder med mælk og honning,+ sådan som det forholder sig i dag.’”’”

Og jeg svarede: “Amen,* Jehova.”

6 Jehova sagde så til mig: “Råb alle disse ord i Judas byer og på Jerusalems gader: ‘Hør ordene i denne pagt, og følg dem. 7 For den dag jeg førte jeres forfædre ud af Egypten, formanede jeg dem: “Adlyd mig.” Og den formaning har jeg givet igen og igen.*+ 8 Men de hørte ikke efter, og de åbnede ikke deres ører. Tværtimod fortsatte de stædigt med at følge deres onde hjerter.+ Så jeg straffede dem med alt det der står i pagten. Jeg havde befalet dem at holde den, men de nægtede at gøre det.’”

9 Så sagde Jehova til mig: “Mændene i Juda og indbyggerne i Jerusalem har sammensværget sig mod mig. 10 De er vendt tilbage til de synder deres forfædre i gammel tid begik, de forfædre der nægtede at adlyde mine ord.+ Og de har også fulgt andre guder og tilbedt dem.+ Israels hus og Judas hus har brudt den pagt som jeg indgik med deres forfædre.+ 11 Derfor siger Jehova: ‘Jeg vil ramme dem med en ulykke+ som de ikke vil kunne undslippe. Når de råber til mig om hjælp, vil jeg ikke høre på dem.+ 12 Så skal Judas byer og Jerusalems indbyggere gå til de guder som de bringer ofre* til, og råbe om hjælp,+ men de kan slet ikke frelse dem når ulykken rammer. 13 For du, Juda, har lige så mange guder som du har byer, og du har rejst lige så mange altre for den ækle afgud* som der er gader i Jerusalem, altre hvor man bringer ofre til Baal.’+

14 Du* skal ikke gå i forbøn for dette folk. Du skal ikke råbe eller bede for deres skyld,+ for jeg vil ikke lytte når de råber til mig på grund af ulykken.

Kan de ved hjælp af helligt kød* afværge ulykken når den rammer dig?*

Vil du juble til den tid?

17 Hærstyrkers Gud, Jehova, den der plantede dig,+ har bestemt at du skal rammes af ulykke på grund af de onde ting Israels hus og Judas hus har gjort. De har krænket mig ved at ofre til Baal.”+

19 Jeg var som et tillidsfuldt lam der bliver ført til slagtning.

Jeg vidste ikke at de udtænkte onde planer imod mig:+

21 Derfor siger Jehova om mændene fra Anatot,+ som vil tage livet af dig, og som siger: “Du må ikke profetere i Jehovas navn,+ for så slår vi dig ihjel” 22 – ja, derfor siger Hærstyrkers Gud, Jehova: “Jeg vil kræve dem til regnskab. De unge mænd skal dø ved sværd,+ og deres sønner og døtre skal dø af sult.+ 23 Der vil ikke engang være en rest tilbage af dem, for jeg vil ramme mændene fra Anatot+ med ulykke det år hvor de bliver krævet til regnskab.”

 2 Du plantede dem, og de har slået rod.

De er vokset op og har båret frugt.

Du er på deres læber, men langt fra deres inderste tanker.*+

De har sagt: “Han ser ikke hvad der vil ske med os.”

De har råbt højt efter dig.

 7 “Jeg har forladt mit hus,+ jeg har efterladt min ejendom.+

Jeg har udleveret min elskede til hendes fjender.+

 8 For mig er min ejendom blevet som en løve i skoven.

Hun har brølet ad mig.

Derfor hader jeg hende nu.

De har forvandlet min dejlige jord til en øde ørken.

11 Den er blevet til en ødemark.

Der er ingen fred for nogen.

13 De har sået hvede, men høstet torne.+

De har slidt sig selv op, men til ingen nytte.

14 Jehova siger: “Hvad angår alle mine onde naboer, der rører ved den ejendom jeg gav mit folk, Israel,+ så rykker jeg dem op af deres land,+ og jeg vil rykke Judas hus op midt iblandt dem. 15 Men når jeg har rykket dem op, vil jeg igen have barmhjertighed med dem og føre dem alle tilbage til deres ejendom og til deres land.”

16 “Og hvis de virkelig lærer at gøre som mit folk og at sværge ved mit navn: ‘Så sandt Jehova lever!’, ligesom de lærte mit folk at sværge ved Baal, så vil de få en plads* blandt mit folk. 17 Men hvis de nægter at adlyde, så vil jeg også rykke den nation op, rykke den op og ødelægge den,” erklærer Jehova.+

13 Jehova sagde til mig: “Gå hen og køb dig et bælte af linned, og bind det om livet, men dyp det ikke i vand.” 2 Så gjorde jeg som Jehova havde sagt, og købte bæltet og bandt det om livet. 3 Og Jehovas ord kom til mig endnu en gang: 4 “Tag det bælte som du købte og har på, og begiv dig til Eufrat, og gem det i en klippespalte.” 5 Så tog jeg afsted og gemte det ved Eufrat, sådan som Jehova havde befalet mig.

6 Men mange dage senere sagde Jehova til mig: “Begiv dig til Eufrat, og hent det bælte som jeg befalede dig at gemme.” 7 Så tog jeg afsted til Eufrat, hvor jeg havde gemt bæltet, og jeg gravede det op og opdagede at det var blevet ødelagt; bæltet kunne slet ikke bruges til noget.

8 Så kom Jehovas ord til mig: 9 “Jehova siger: ‘På samme måde vil jeg ødelægge Judas stolthed og Jerusalems store stolthed.+ 10 Dette onde folk som nægter at adlyde mine ord,+ som stædigt følger deres eget hjerte,+ og som følger andre guder og tilbeder og bøjer sig for dem, vil blive som dette bælte der slet ikke kan bruges til noget.’ 11 ‘Ligesom et bælte slutter sig tæt om livet på en mand, fik jeg hele Israels hus og hele Judas hus til at slutte sig tæt til mig,’ erklærer Jehova, ‘for at de skulle blive mit folk,+ mit navn,+ min lovsang og noget smukt. Men de adlød ikke.’+

12 Du skal også sige til dem: ‘Jehova, Israels Gud, siger: “Alle store krukker skal fyldes med vin.”’ Og de vil svare dig: ‘Tror du ikke vi allerede er klar over at alle store krukker skal fyldes med vin?’ 13 Sig så til dem: ‘Jehova siger: “Jeg vil fylde alle indbyggere her i landet med vin så de bliver berusede,+ både kongerne der sidder på Davids trone, præsterne og profeterne og alle Jerusalems indbyggere. 14 Og jeg vil knuse dem mod hinanden, både fædre og sønner,” erklærer Jehova.+ “Jeg vil hverken have medlidenhed med dem, sørge over dem eller vise dem barmhjertighed. Intet vil hindre mig i at ødelægge dem.”’+

15 Hør efter og lyt!

Vær ikke stolte, for Jehova har talt.

19 Sydlandets byer er lukkede,* der er ingen som kan åbne dem.

Hele Juda er blevet ført i eksil, alle er ført bort.+

20 Løft blikket og se dem der kommer fra nord.+

Hvor er den hjord du fik, dine smukke får?+

Mon ikke veer vil komme over dig, som de kommer over en fødende kvinde?+

22 Og når du siger i dit hjerte: ‘Hvorfor har det her ramt mig?’,+

skal du vide at det er på grund af dine store overtrædelser at dine skørter er blevet flået af dig,+

at dine hæle er blevet mishandlet.

23 Kan en kushit* ændre sin hud, eller en leopard sine pletter?+

24 Derfor vil jeg sprede dem som strå der blæses omkring af ørkenvinden.+

Ulykken vil ramme dig, Jerusalem!

Hvor længe vil du være uren?”+

14 Dette er Jehovas ord der kom til Jeremias om tørken:+

 2 Juda sørger,+ og dets porte er forfaldne.

 3 Herrerne sender deres tjenestefolk* efter vand.

De går ud til vandhullerne* uden at finde vand.

De vender tilbage med tomme kar.

 6 Vildæslerne står på de nøgne høje.

Svigt os ikke.

10 Jehova siger om dette folk: “De elsker at flakke om;+ de har ikke holdt deres fødder tilbage.+ Derfor bryder Jehova sig ikke om dem.+ Nu vil han huske det forkerte de har gjort, og kræve dem til regnskab for deres synder.”+

11 Så sagde Jehova til mig: “Bed ikke om noget godt for dette folk.+ 12 Når de faster, lytter jeg ikke til deres bønner,+ og når de bringer brændofre og kornofre, bryder jeg mig ikke om dem,+ for med sværd, hungersnød og pest* vil jeg gøre det af med dem.”+

13 Til det sagde jeg: “Åh, Suveræne Herre Jehova! Profeterne siger til dem: ‘I vil hverken blive ramt af sværd eller hungersnød, men jeg vil give jer sand fred på dette sted.’”+

14 Så sagde Jehova til mig: “Profeterne profeterer løgne i mit navn.+ Jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen befaling eller talt til dem.+ Det de profeterer for jer, er løgnagtige syner, værdiløse spådomme og deres eget hjertes bedrag.+ 15 Derfor siger jeg, Jehova, om de profeter der profeterer i mit navn selvom jeg ikke har sendt dem, og som siger at landet ikke vil blive ramt af sværd og hungersnød: ‘Sværd og hungersnød vil gøre det af med disse profeter.+ 16 Og det folk de profeterer for, vil blive kastet ud på Jerusalems gader på grund af hungersnød og sværd, og der vil ikke være nogen til at begrave dem+ – dem, deres hustruer, deres sønner og deres døtre – for jeg vil ramme dem med den ulykke de fortjener.’+

Både profet og præst har nemlig vandret omkring i et land de ikke kender.’”+

19 Har du helt forkastet Juda, eller afskyr du Zion?+

Hvorfor har du slået os så vi ikke kan blive helbredt?+

Husk din pagt med os, og bryd den ikke.+

Er du ikke den eneste der kan det, Jehova vores Gud?+

15 Så sagde Jehova til mig: “Om så Moses og Samuel stod foran mig,+ ville jeg ikke vise dette folk barmhjertighed. Driv dem bort fra mig. Lad dem gå. 2 Og hvis de spørger dig: ‘Hvor skal vi gå hen?’, skal du svare dem: ‘Jehova siger:

“Den som skal rammes af dødelig sygdom, til den dødelige sygdom!

Den som skal rammes af sværd, til sværdet!+

Den som skal rammes af hungersnød, til hungersnøden!

Og den som skal i fangenskab, til fangenskabet!”’+

3 ‘Og jeg vil udvælge fire ulykker* mod dem,’+ erklærer Jehova, ‘sværdet der skal dræbe, hundene der skal slæbe væk, og himlens fugle og jordens dyr der skal æde og tilintetgøre.+ 4 Og jeg vil gøre dem til et chokerende syn for alle jordens riger+ på grund af det som Judas konge Manasse, Hizkijas søn, gjorde i Jerusalem.+

 6 ‘Du har forladt mig,’ erklærer Jehova.+

‘Du bliver ved med at vende ryggen til mig.*+

Så jeg vil løfte min hånd mod dig og tilintetgøre dig.+

Jeg er træt af at have ondt af dig.*

 7 Og jeg vil rense dem med fork i landets porte.

Jeg vil gøre dem barnløse.+

 8 Foran mig vil deres enker blive mere talrige end havets sand.

Jeg vil sende en ødelægger imod dem ved middagstid, imod mødre og unge mænd.

Jeg vil lade uro og rædsel ramme dem pludseligt.

Tag hævn over dem der forfølger mig.+

Lad mig ikke gå til grunde* fordi du er længe om at blive vred.

Tænk på at det er for din skyld jeg bliver vanæret.+

17 Jeg sidder ikke og morer mig sammen med dem der fester.+

18 Hvorfor er min smerte kronisk, og mit sår uhelbredeligt?

Det vil ikke læges.

19 Derfor siger Jehova:

20 “Jeg gør dig til en befæstet kobbermur over for dette folk.+

16 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Du må ikke gifte dig, og du må ikke få sønner og døtre her på stedet. 3 For om de sønner og døtre der bliver født her, og om deres mødre der føder dem, og om deres fædre der sætter dem i verden her i landet, siger Jehova: 4 ‘De skal dø af dødbringende sygdomme,+ men ingen vil sørge over dem eller begrave dem. De skal blive som gødning på jorden.+ Sværdet og hungersnøden+ vil gøre det af med dem, og deres lig skal blive til føde for himlens fugle og for jordens dyr.’

 6 Både høj og lav skal dø her i landet.

9 For Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Her på stedet, i jeres levetid og for øjnene af jer, vil jeg få lyden af jubel og glædesråb og brudgommens og brudens stemme til at forsvinde.’+

10 Når du fortæller dette folk alt det jeg har sagt, vil de spørge dig: ‘Hvorfor har Jehova sagt at vi skal rammes af denne store ulykke? Hvilken overtrædelse og hvilken synd har vi begået mod Jehova vores Gud?’+ 11 Du skal svare dem: ‘“Jeres forfædre svigtede mig,”+ erklærer Jehova. “De blev ved med at følge andre guder og tjene dem og bøje sig for dem.+ Men mig svigtede de, og min lov holdt de ikke.+ 12 Og I har opført jer værre end jeres forfædre.+ Hver eneste af jer følger stædigt sit onde hjerte i stedet for at adlyde mig.+ 13 Så jeg vil kaste jer ud af dette land, til et land som hverken I eller jeres forfædre har kendt,+ og der skal I tjene andre guder dag og nat,+ for jeg vil ikke vise jer nogen barmhjertighed.”’

14 ‘Men der kommer dage,’ erklærer Jehova, ‘hvor man ikke længere vil sige: “Så sandt Jehova lever, ham der førte Israels folk ud af Egypten!”+ 15 I stedet vil man sige: “Så sandt Jehova lever, ham der førte Israels folk ud af Nordens land og ud af alle de lande som han havde fordrevet dem til!” Og jeg vil føre dem tilbage til deres land, som jeg gav deres forfædre.’+

17 For mine øjne ser alt hvad de gør.*

17 “Judas synd er skrevet ned med en jerngriffel.

 4 Af dig selv giver du afkald på den arv jeg gav dig.+

Den vil brænde for altid.”

 5 Sådan siger Jehova:

 6 Han skal blive som et enligt træ i ørkenen.

 9 Hjertet er mere forræderisk* end noget andet, og det er desperat.*+

Hvem kender det?

14 Helbred mig, Jehova, og jeg vil blive helbredt.

15 Der er nogle der siger til mig:

“Hvor er Jehovas ord?+

Lad det dog blive opfyldt!”

17 Vær ikke årsag til at jeg bliver skrækslagen.

Du er min tilflugt på ulykkens dag.

19 Jehova har sagt til mig: “Gå hen og stil dig i folkets sønners port, som Judas konger går ind og ud ad, og bagefter i alle Jerusalems andre porte.+ 20 Du skal sige til dem: ‘Hør Jehovas ord, I Judas konger, alle folk i Juda og alle Jerusalems indbyggere, som går ind gennem disse porte. 21 Jehova siger: “Pas på! I må ikke bære nogen byrde på sabbatsdagen eller bringe den ind gennem Jerusalems porte.+ 22 I må ikke bære nogen byrde ud af jeres huse på sabbatsdagen, og I må ikke udføre noget som helst arbejde.+ Hold sabbatsdagen hellig, sådan som jeg befalede jeres forfædre.+ 23 Men de hørte ikke efter og åbnede ikke deres ører, og de nægtede stædigt* at adlyde og tage imod retledning.”’+

24 ‘“Men hvis I nøje adlyder mig,” erklærer Jehova, “og I ikke bærer nogen byrde ind gennem byens porte på sabbatsdagen og I holder sabbatsdagen hellig ved ikke at udføre noget som helst arbejde på den,+ 25 så skal konger og fyrster som sidder på Davids trone,+ komme ind gennem byens porte, kørende i stridsvogne og ridende på heste, de og deres fyrster, Judas mænd og Jerusalems indbyggere;+ og denne by vil være beboet for altid. 26 Og folk skal komme fra Judas byer, fra Jerusalems omegn, fra Benjamins land,+ fra lavlandet,+ fra bjerglandet og fra Negeb,* og de vil bringe brændofre,+ slagtofre,+ kornofre,+ røgelse* og takofre ind i Jehovas hus.+

27 Men hvis I ikke adlyder min befaling om at holde sabbatsdagen hellig og undlade at bære byrder og bringe dem ind gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen, vil jeg sætte ild til hendes porte, og ilden skal fortære Jerusalems befæstede tårne,+ og den vil ikke blive slukket.”’”+

18 Her er det ord der kom til Jeremias fra Jehova: 2 “Rejs dig og gå ned til pottemagerens hus.+ Der vil jeg lade dig høre mine ord.”

3 Så gik jeg ned til pottemagerens hus, og han arbejdede ved drejeskiven. 4 Men det kar pottemageren var ved at lave af leret, blev ødelagt i hans hånd. Han lavede det så om til et andet kar, og det blev som han ville have det.*

5 Så kom Jehovas ord til mig: 6 “‘Israels hus, kan jeg ikke gøre med jer ligesom denne pottemager gjorde?’ erklærer Jehova. ‘Som leret i pottemagerens hånd, sådan er I i min hånd, Israels hus.+ 7 Når jeg taler om at oprykke, nedbryde og ødelægge en nation eller et kongerige+ 8 og den nation så vender om fra sin ondskab som jeg har talt imod, vil jeg også ændre mening med hensyn til* den ulykke som jeg havde tænkt mig at ramme den med.+ 9 Men når jeg taler om at opbygge og plante en nation eller et kongerige 10 og den nation så gør det der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, vil jeg også ændre mening med hensyn til* det gode som jeg havde tænkt mig at gøre for den.’

11 Sig nu til mændene i Juda og til indbyggerne i Jerusalem: ‘Hør hvad Jehova siger: “Jeg forbereder* en ulykke imod jer og udtænker en plan imod jer. Vend dog om fra jeres onde veje, og sørg for at ændre jeres liv og jeres handlinger.”’”+

12 Men de sagde: “Det nytter ikke noget!+ For vi vil følge vores egne tanker, og vi vil følge vores stædige og onde hjerte.”+

13 Derfor siger Jehova:

“Spørg selv blandt nationerne.

Hvem har hørt noget lignende?

Jomfruen Israel har gjort noget forfærdeligt.+

14 Kan Libanons sne forsvinde fra klippeskråningerne?

Eller kan kølige vandstrømme fra det fjerne tørre ud?

15 Men mit folk har glemt mig.+

Alle der kommer forbi, vil stirre chokeret på det og ryste på hovedet.+

17 Som østenvinden vil jeg sprede dem foran fjenden.

Jeg vil vise dem ryggen, ikke ansigtet, den dag ulykken rammer dem.”+

18 Så sagde de: “Kom, lad os udtænke et komplot imod Jeremias,+ for loven* vil altid være hos vores præster, og rådet hos de vise mænd, og ordet hos profeterne. Kom, lad os sige ham imod* og ikke lytte til det han siger.”

20 Skal man gengælde godt med ondt?

De har jo gravet en faldgrube for at tage mit liv.+

Lad deres hustruer blive barnløse og enker.+

19 Dette er hvad Jehova sagde: “Gå hen og køb en lerkrukke hos en pottemager.+ Tag nogle af folkets ældste og nogle af præsternes ældste med dig, 2 og gå ud til Hinnoms Søns Dal,+ ved indgangen til Potteskårporten. Der skal du udråbe de ord jeg siger til dig. 3 Du skal sige: ‘Hør Jehovas ord, I Judas konger og Jerusalems indbyggere. Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger:

“Jeg vil lade en ulykke komme over stedet her, og det skal ringe for ørerne af alle der hører om den. 4 De har nemlig svigtet mig+ og gjort stedet her ukendeligt.+ Her ofrer de til andre guder, som de og deres forfædre og Judas konger ikke har kendt, og de har fyldt stedet med uskyldiges blod.+ 5 De har bygget Baals offerhøje for at brænde deres sønner som brændofre til Baal.+ Det har jeg ikke befalet eller talt om, og det har jeg aldrig haft i tanke.”’*+

6 ‘“Derfor vil der komme dage,” erklærer Jehova, “hvor man ikke længere vil kalde stedet her for Tofet eller Hinnoms Søns Dal, men Drabsdalen.+ 7 Jeg vil spolere Judas og Jerusalems planer på dette sted, og jeg vil lade dem falde for deres fjenders sværd og foran dem der er ude på at slå dem ihjel. Jeg vil give deres lig som føde til himlens fugle og jordens dyr.+ 8 Jeg vil gøre denne by til noget man chokeres over, og noget man vil pifte hånligt ad. Alle der kommer forbi, vil stirre chokeret på den og pifte hånligt over alle dens plager.+ 9 Under belejringen vil jeg tvinge dem til at æde kødet af deres sønner og døtre, og den ene skal æde den andens kød. Så desperate vil de blive når de er omringet af deres fjender og dem der er ude på at slå dem ihjel.”’+

10 Så skal du knuse krukken for øjnene af de mænd der følger med dig, 11 og sige til dem: ‘Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: “Jeg vil knuse dette folk og denne by på samme måde som man knuser en pottemagers kar så det aldrig kan repareres, og man vil begrave de døde i Tofet indtil der ikke er mere plads.”’+

12 ‘Sådan vil jeg gøre ved stedet her og ved dets indbyggere,’ erklærer Jehova, ‘og jeg vil gøre denne by til et Tofet. 13 Jerusalems huse og Judas kongers huse skal blive urene ligesom Tofet,+ stedet her, ja, alle de huse på hvis tage de bragte ofre til hele himlens hær,+ og hvor de bragte drikofre til andre guder.’”+

14 Da Jeremias vendte tilbage fra Tofet, som Jehova havde sendt ham til for at profetere, stillede han sig i forgården til Jehovas hus og sagde til hele folket: 15 “Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Jeg vil ramme byen her og alle dens småbyer med hele den ulykke som jeg har udtalt mod den, fordi de stædigt har nægtet* at adlyde mine ord.’”+

20 Præsten Pashkur, Immers søn, som også var overopsynsmand i Jehovas hus, hørte det Jeremias profeterede. 2 Så slog Pashkur profeten Jeremias og satte ham i gabestokken+ ved Den Øvre Benjaminport i Jehovas hus. 3 Men dagen efter da Pashkur slap Jeremias ud af gabestokken, sagde Jeremias til ham:

“Jehova kalder dig ikke Pashkur, men har givet dig navnet ‘Skræk og rædsel alle steder’.+ 4 For Jehova siger: ‘Jeg gør dig til skræk og rædsel for dig selv og for alle dine venner, og de skal falde for deres fjenders sværd mens du ser det.+ Jeg vil overgive hele Juda til Babylons konge, og han vil føre dem i eksil til Babylon og slå dem ihjel med sværd.+ 5 Jeg vil give denne bys velstand, alle dens rigdomme og skatte og Judas kongers værdier til deres fjender.+ De vil tage dem og føre dem til Babylon.+ 6 Og du, Pashkur, og alle der bor i dit hus, vil blive ført i fangenskab. Du vil komme til Babylon, og der vil du dø og blive begravet sammen med alle dine venner fordi du har profeteret løgn for dem.’”+

 7 Du har narret mig, Jehova, og jeg lod mig narre.

Du har brugt din styrke imod mig, og du fik overtaget.+

På grund af Jehovas ord er jeg blevet hånet og fornærmet dagen lang.+

“Fordøm ham, lad os fordømme ham!”

Alle der sagde at de ønskede mig fred, ventede bare på mit fald:+

11 Men Jehova var med mig som en frygtindgydende kriger.+

Derfor vil de der forfølger mig, snuble og ikke få ram på mig.+

De vil blive gjort grundigt til skamme, for det vil ikke lykkes for dem.

Deres evige ydmygelse vil ikke blive glemt.+

13 Syng for Jehova! Lovpris Jehova!

For han har reddet den fattige fra de onde.

14 Forbandet være den dag jeg blev født!

Den dag min mor fødte mig, skal ikke være velsignet!+

15 Forbandet være den mand der kom med den gode nyhed til min far:

“Du har fået en søn, en dreng!”,

noget der gjorde ham meget glad.

16 Lad den mand blive som de byer Jehova har omstyrtet uden at fortryde.

Lad ham høre et skrig om morgenen og et krigssignal ved middagstid.

21 Det ord Jeremias modtog fra Jehova da kong Sidkija+ sendte Pashkur,+ Malkijas søn, og præsten Sefanja,+ Maasejas søn, til ham for at sige: 2 “Spørg Jehova for os, for Babylons konge, Nebukadnesar,* fører krig mod os.+ Måske vil Jehova udføre en af sine underfulde gerninger for vores skyld og få ham til at trække sig tilbage fra os.”+

3 Jeremias sagde til dem: “I skal sige til Sidkija: 4 ‘Hør hvad Jehova, Israels Gud, siger: “Jeg vender krigsvåbnene i jeres hånd mod jer selv, dem I bruger i jeres kamp mod Babylons konge+ og kaldæerne der belejrer jer uden for muren. Og jeg vil samle dem midt i denne by. 5 Og jeg vil selv kæmpe mod jer+ med udstrakt hånd og stærk arm, med vrede og harme og stor forbitrelse.+ 6 Jeg vil dræbe denne bys indbyggere, både mennesker og dyr. De skal dø af en stor pest.”’*+

7 ‘“Og derefter,” erklærer Jehova, “vil jeg overgive Judas konge, Sidkija, og hans tjenere og byens indbyggere – dem der overlever pesten, sværdet og hungersnøden – til Babylons konge, Nebukadnesar,* til deres fjender og til dem der er ude på at slå dem ihjel.+ Han vil dræbe dem med sværdet. Han vil ikke have ondt af dem eller vise medlidenhed eller have barmhjertighed med dem.”’+

8 Og til dette folk skal du sige: ‘Hør hvad Jehova siger: “Jeg forelægger jer livets vej og dødens vej. 9 De der bliver i denne by, vil miste livet på grund af sværd, hungersnød og pest. Men de der går ud og overgiver sig til kaldæerne som belejrer jer, vil slippe med livet i behold.”’*+

10 ‘“For jeg har vendt mit ansigt mod denne by til ulykke for den og ikke til bedste for den,”+ erklærer Jehova. “Den vil blive overgivet til Babylons konge,+ og han skal brænde den ned.”+

11 Til Judas konges husstand: Hør Jehovas ord. 12 Du Davids hus, sådan siger Jehova:

‘Hvad angår jer der siger: “Hvem vil komme ned imod os,

22 Her er hvad Jehova siger: “Gå ned til Judas konges palads,* og overbring dette budskab. 2 Du skal sige: ‘Hør Jehovas ord, du Judas konge der sidder på Davids trone, du og dine tjenere og dit folk, de som går ind gennem disse porte. 3 Jehova siger: “Døm ret og retfærdigt. Befri den der bliver udplyndret, fra bedrageren. I må ikke behandle udlændingen dårligt eller gøre det faderløse barn* og enken noget ondt.+ I må ikke udgyde uskyldigt blod her.+ 4 For hvis I omhyggeligt overholder dette ord, så vil de konger der sidder på Davids trone,+ komme ind gennem portene til dette palads,* kørende i stridsvogne og ridende på heste, sammen med deres tjenere og deres folk.”’+

5 ‘Men hvis I ikke adlyder disse ord, sværger jeg ved mig selv,’ erklærer Jehova, ‘at dette palads* vil blive lagt i ruiner.’+

8 Og mange nationer vil komme forbi byen og sige til hinanden: “Hvorfor har Jehova gjort sådan mod denne store by?”+ 9 Og man vil svare: “Fordi de svigtede Jehova deres Guds pagt og bøjede sig for andre guder og tjente dem.”’+

11 For her er hvad Jehova siger om Shallum,*+ Josijas søn, Judas konge, som blev konge efter sin far, Josija,+ og som måtte forlade stedet her: ‘Han kommer aldrig tilbage hertil. 12 For han skal dø på det sted hvor man har ført ham i eksil, og han kommer ikke til at se dette land igen.’+

15 Sidder du sikkert på tronen fordi du overgår andre med dit cedertræ?

‘Er det ikke hvad det vil sige at kende mig?’ erklærer Jehova.

“Åh, min bror! Åh, min søster!”

Man vil ikke sørge over ham og sige:

“Åh, herre! Åh, hans majestæt!”

21 Jeg talte til dig mens du følte dig tryg.

Men du sagde: ‘Jeg vil ikke adlyde.’+

Så vil du blive gjort til skamme og ydmyget på grund af al din ulykke.

24 “‘Så sandt jeg lever,’ erklærer Jehova, ‘selv hvis du, Konja,*+ Jojakims+ søn, Judas konge, var en seglring på min højre hånd, ville jeg rive dig af! 25 Jeg vil overgive dig til dem der er ude på at slå dig ihjel, til dem du frygter, til Babylons kong Nebukadnesar* og til kaldæerne.+ 26 Og jeg vil slynge dig og din mor, som fødte dig, bort til et andet land hvor I ikke er født, og der skal I dø. 27 Og I vil aldrig vende tilbage til det land som I længes efter.+

29 Jord,* jord, jord, hør Jehovas ord!

30 Her er hvad Jehova siger:

23 “Ulykken skal ramme de hyrder der ødelægger og spreder fårene på min græsgang!” erklærer Jehova.+

2 Derfor siger Jehova, Israels Gud, om de hyrder der leder hans folk: “I har spredt mine får, I har fordrevet dem, og I har ikke taget jer af dem.”+

“Så nu vil jeg tage mig af jer og straffe jer for jeres onde handlinger,” erklærer Jehova.

3 “Derefter vil jeg samle resten af mine får fra alle de lande som jeg har fordrevet dem til,+ og jeg vil føre dem tilbage til deres græsgang,+ og de skal få afkom og blive mange.+ 4 Og jeg vil sætte hyrder over dem som virkelig vil lede dem.+ De skal ikke længere være bange eller skrækslagne, og der skal ikke mangle nogen af dem,” erklærer Jehova.

5 “Den tid kommer,” erklærer Jehova, “hvor jeg vil lade en retfærdig spire* vokse frem af Davids slægt.+ Ja, en konge skal herske+ med visdom og dømme med ret og retfærdighed i landet.+ 6 I hans dage vil Juda blive frelst,+ og Israel vil bo trygt.+ Og han vil få navnet ‘Jehova er vores retfærdighed’.”+

7 “Men der kommer dage,” erklærer Jehova, “hvor man ikke længere vil sige: ‘Så sandt Jehova lever, ham der førte Israels folk ud af Egypten!’+ 8 I stedet vil man sige: ‘Så sandt Jehova lever, ham der førte efterkommerne af Israels hus ud og hjem fra Nordens land’ – og fra alle de lande som jeg har fordrevet dem til. Og de skal bo i deres eget land.”+

9 Angående profeterne:

Mit hjerte er knust inden i mig.

Alle mine knogler ryster.

De følger en ond kurs og misbruger deres magt.

11 “Både profeter og præster er besmittede.*+

Selv i mit eget hus har jeg fundet deres ondskab,”+ erklærer Jehova.

13 “Og hos Samarias+ profeter har jeg set noget frastødende.

14 Og blandt Jerusalems profeter har jeg set grufulde ting.

15 Derfor siger Hærstyrkers Gud, Jehova, om profeterne:

For frafaldet har bredt sig fra Jerusalems profeter til hele landet.”

16 Her er hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger:

“Hør ikke på profeternes ord, dem der profeterer for jer.+

De fører jer bag lyset.*

Hvem har lyttet til hans ord og adlydt det?

I de sidste dage vil I forstå det fuldt ud.

21 Jeg sendte ikke profeterne, alligevel løb de.

Jeg talte ikke til dem, alligevel profeterede de.+

23 “Er jeg kun Gud på nært hold?” erklærer Jehova. “Er jeg ikke også Gud på lang afstand?”

24 “Kan nogen skjule sig på et hemmeligt sted hvor jeg ikke kan se ham?”+ erklærer Jehova.

“Fylder jeg ikke himlen og jorden?”+ erklærer Jehova.

25 “Jeg har hørt de profeter der profeterer løgne i mit navn, sige: ‘Jeg har haft en drøm! Jeg har haft en drøm!’+ 26 Hvor længe endnu vil profeternes hjerter være opsat på at profetere løgne? De profeterer deres eget hjertes bedrag.+ 27 Med de drømme som de fortæller hinanden, forsøger de at få mit folk til at glemme mit navn, ligesom deres fædre glemte mit navn på grund af Baal.+ 28 Lad den profet der har en drøm, fortælle drømmen, men den der har mit ord, skal holde sig til sandheden når han taler mit ord.”

“Hvad har strået og kernen tilfælles?” erklærer Jehova.

29 “Er mit ord ikke ligesom en ild,”+ erklærer Jehova, “og som en smedehammer der knuser klippen?”+

30 “Derfor er jeg imod profeterne,” erklærer Jehova, “som stjæler mine ord fra hinanden.”+

31 “Jeg er imod profeterne,” erklærer Jehova, “dem som bruger tungen til at sige: ‘Han erklærer!’”+

32 “Jeg er imod de profeter som har løgnagtige drømme,” erklærer Jehova, “og som fortæller om dem og vildleder mit folk med deres løgne og deres praleri.”+

“Men jeg har ikke sendt dem eller befalet dem det. Så de er overhovedet ikke til nytte for folket,”+ erklærer Jehova.

33 “Når folket eller en profet eller en præst spørger dig: ‘Hvad er Jehovas byrde?’,* skal du svare dem: ‘“Det er jer der er byrden! Og jeg vil kaste jer fra mig,”+ erklærer Jehova.’ 34 Hvis en profet eller en præst eller nogen blandt folket siger: ‘Dette er Jehovas byrde!’,* vil jeg vende mig mod den mand og hans husstand. 35 Til hinanden og til jeres bror siger I: ‘Hvad har Jehova svaret? Og hvad har Jehova sagt?’ 36 Men I skal holde op med at tale om Jehovas byrde,* for byrden er den enkeltes eget ord, og I har ændret ordene fra den levende Gud, Hærstyrkers Jehova, vores Gud.

37 Her er hvad du skal sige til profeten: ‘Hvilket svar har Jehova givet dig? Og hvad har Jehova sagt? 38 Hvis I bliver ved med at sige “Jehovas byrde!”,* så siger Jehova til jer: “I siger: ‘Dette ord er Jehovas byrde’,* selvom jeg sagde til jer at I ikke måtte sige ‘Jehovas byrde!’* 39 Derfor vil jeg løfte jer op og kaste jer væk fra mig, både jer og den by jeg gav jer og jeres forfædre. 40 Og jeg vil lade jer blive ramt af evig skam og en ydmygelse som aldrig vil blive glemt.”’”+

24 Jehova viste mig to kurve med figner der stod foran Jehovas tempel. Det skete efter at Babylons kong Nebukadnesar* havde ført Judas kong Jekonja,*+ Jojakims+ søn, i eksil sammen med Judas fyrster, håndværkere og smede;* han førte dem fra Jerusalem til Babylon.+ 2 I den ene kurv var fignerne meget gode, lige så gode som tidlige figner, men i den anden kurv var fignerne meget dårlige, så dårlige at de ikke kunne spises.

3 Jehova spurgte mig: “Hvad ser du, Jeremias?” Jeg svarede: “Figner. De gode figner er meget gode, men de dårlige er meget dårlige, så dårlige at de ikke kan spises.”+

4 Så kom Jehovas ord til mig: 5 “Jehova, Israels Gud, siger: ‘Som disse gode figner, sådan vil jeg med godt i tanke betragte dem der er ført i eksil fra Juda, som jeg har sendt herfra til kaldæernes land. 6 Jeg vil have øjnene rettet mod dem med godt i tanke, og jeg vil lade dem vende tilbage til dette land.+ Jeg vil bygge dem op, og jeg vil ikke rive ned; jeg vil plante dem, og jeg vil ikke rykke op.+ 7 Og jeg vil give dem et hjerte som kender mig og ved at jeg er Jehova.+ De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud,+ for de vil vende om til mig af hele deres hjerte.+

8 Men om de dårlige figner der er så dårlige at de ikke kan spises,+ siger Jehova: “Sådan vil jeg betragte Judas kong Sidkija,+ hans fyrster og resten af Jerusalems indbyggere, både dem der er blevet tilbage i dette land, og dem der bor i Egypten.+ 9 Jeg vil gøre dem til et chokerende syn for alle jordens riger,+ og jeg vil vanære dem og gøre dem til en talemåde, til latter og til en forbandelse+ alle de steder jeg fordriver dem til.+ 10 Og jeg vil sende sværd,+ hungersnød og pest*+ imod dem, indtil de er udryddet fra det land jeg gav dem og deres forfædre.”’”

25 Her er det ord der kom til Jeremias om hele Judas folk i det fjerde år hvor Jojakim,+ Josijas søn, var konge i Juda, det vil sige i Babylons kong Nebukadnesars* første år. 2 Profeten Jeremias sagde om* hele Judas folk og alle Jerusalems indbyggere:

3 “I 23 år, fra Judas konge Josijas,+ Amons søns, 13. år og frem til i dag, er Jehovas ord kommet til mig, og jeg har talt til jer igen og igen,* men I ville ikke høre efter.+ 4 Jehova sendte alle sine tjenere profeterne til jer. Han sendte dem igen og igen,* men I nægtede at høre efter og at åbne jeres ører for at lytte.+ 5 De sagde: ‘Vend om fra jeres onde veje og jeres onde handlinger.+ Så kan I blive boende længe i det land som Jehova for lang tid siden gav jer og jeres forfædre. 6 I må ikke følge andre guder og tjene dem og bøje jer for dem og på den måde krænke mig med jeres handlinger, for så vil jeg ramme jer med ulykke.’

7 ‘Men I ville ikke høre på mig,’ erklærer Jehova. ‘I stedet krænkede I mig med jeres handlinger til jeres egen ulykke.’+

8 Derfor siger Hærstyrkers Gud, Jehova: ‘“Fordi I ikke ville adlyde mine ord, 9 sender jeg bud efter alle slægterne i nord,”+ erklærer Jehova, “og efter Nebukadnesar,* Babylons konge, min tjener.+ Jeg vil føre dem imod dette land+ og dets indbyggere og alle de omkringboende nationer.+ Jeg vil udslette dem* og gøre dem til noget man chokeres over og pifter hånligt ad, og til en ruin for evigt. 10 Jeg vil få lyden af jubel og glædesråb,+ brudgommens og brudens stemme+ og lyden af håndkværnen til at forsvinde, og jeg vil slukke lampens lys. 11 Og hele landet vil blive lagt i ruiner og blive noget man chokeres over, og disse nationer skal tjene Babylons konge i 70 år.”’+

12 ‘Men når der er gået 70 år,+ vil jeg kræve Babylons konge og den nation til regnskab* for deres synd,’+ erklærer Jehova, ‘og jeg vil gøre kaldæernes land til en ødemark for altid.+ 13 Jeg vil ramme landet med alt det jeg har advaret det om, ja, alt hvad der er nedskrevet i denne bog, det som Jeremias har profeteret imod alle nationerne. 14 Mange nationer og store konger+ vil nemlig gøre dem til slaver,+ og jeg vil straffe dem for deres handlinger og det de har lavet med deres egne hænder.’”+

15 For Jehova, Israels Gud, har sagt til mig: “Tag dette bæger med vredens vin som jeg rækker til dig, og lad alle de nationer jeg sender dig til, drikke den. 16 Og de skal drikke og svaje frem og tilbage og opføre sig som vanvittige på grund af det sværd jeg sender ind blandt dem.”+

17 Så tog jeg det bæger Jehova rakte mig, og lod alle de nationer som Jehova havde sendt mig til, drikke.+ 18 Jeg begyndte med Jerusalem og Judas byer,+ hendes konger og fyrster, for at gøre dem til en ruin, noget man chokeres over, noget man pifter hånligt ad, og en forbandelse,+ sådan som det er i dag. 19 Jeg fortsatte med Farao, Egyptens konge, og hans tjenere, hans fyrster og hele hans folk+ 20 og hele den blandede befolkning dér; alle kongerne i landet Us; alle kongerne i filistrenes+ land, Ashkalon,+ Gaza, Ekron og dem der er tilbage i Ashdod; 21 Edom,+ Moab+ og ammonitterne;+ 22 alle Tyrus’ konger, alle Sidons konger+ og kongerne på øen i havet; 23 Dedan,+ Tema, Buz og alle som har håret klippet ved tindingerne;+ 24 alle arabernes+ konger og alle kongerne over den blandede befolkning som bor i ørkenen; 25 alle Zimris konger, alle Elams+ konger og alle medernes+ konger; 26 alle Nordens konger, både nær og fjern, den ene efter den anden, og alle verdens andre kongeriger som er på jordens flade. Og kongen af Sheshak*+ skal drikke efter dem.

27 “Sig til dem: ‘Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “Drik til I bliver berusede og brækker jer og falder så I ikke kan rejse jer+ på grund af det sværd jeg sender ind blandt jer.”’ 28 Og hvis de nægter at tage imod det bæger som du rækker dem, skal du sige til dem: ‘Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: “I skal drikke! 29 For hvis jeg begynder med at bringe ulykke over den by som mit navn er nævnt over,+ skulle I så slippe for straf?”’+

‘I vil ikke slippe for straf, for jeg kalder et sværd ned over alle jordens indbyggere,’ erklærer Hærstyrkers Gud, Jehova.

Han vil brøle højt mod sit tilholdssted.

Han vil personligt afsige dom over alle mennesker.+

Og han vil overgive de onde til sværdet,’ erklærer Jehova.

32 Hærstyrkers Gud, Jehova, siger:

33 Og de der på den dag bliver dræbt af Jehova, skal ligge fra den ene ende af jorden til den anden. Man vil ikke sørge over dem, og de vil ikke blive samlet eller begravet. De vil blive som gødning på jordens flade.’

34 Hyl, I hyrder, og skrig!

26 I begyndelsen af Jojakims,+ Josijas søns, Judas konges, regeringstid kom dette ord fra Jehova: 2 “Hør hvad Jehova siger: ‘Stil dig i forgården til Jehovas hus og tal til* alle der kommer fra Judas byer for at tilbede* i Jehovas hus. Fortæl dem alt hvad jeg befaler dig. Udelad ikke et ord. 3 Måske vil de høre efter og vende om fra deres onde vej. Så vil jeg ændre mening med hensyn til* den ulykke jeg har tænkt mig at ramme dem med på grund af deres onde handlinger.+ 4 Sig til dem: “Her er hvad Jehova siger: ‘Hvis I ikke vil høre på mig og følge min lov* som jeg har givet jer, 5 og ikke vil lytte til hvad mine tjenere profeterne siger, dem som jeg har sendt til jer igen og igen,* og som I ikke har hørt på,+ 6 så vil jeg gøre med dette hus som med Shilo,+ og jeg vil gøre denne by til en forbandelse for alle jordens nationer.’”’”+

7 Præsterne og profeterne og hele folket hørte Jeremias sige de ord i Jehovas hus,+ 8 og da Jeremias var færdig med at sige alt hvad Jehova havde befalet ham at sige til hele folket, greb præsterne og profeterne og hele folket ham og sagde: “Du skal dø. 9 Hvorfor har du profeteret i Jehovas navn og sagt: ‘Dette hus skal blive som Shilo, og denne by vil blive ødelagt og være uden indbyggere’?” Og hele folket omringede Jeremias i Jehovas hus.

10 Da Judas fyrster hørte de ord, kom de op fra kongens palads* til Jehovas hus og satte sig ved indgangen til den nye port til Jehovas hus.+ 11 Præsterne og profeterne sagde til fyrsterne og til hele folket: “Manden fortjener dødsstraf,+ for som I selv har hørt, har han profeteret mod denne by.”+

12 Jeremias sagde så til alle fyrsterne og til hele folket: “Det var Jehova der sendte mig for at profetere alle de ord I har hørt, mod dette hus og mod denne by.+ 13 Nu skal I ændre jeres liv og jeres handlinger og adlyde Jehova jeres Gud, for så vil Jehova ændre mening med hensyn til* den ulykke han har udtalt mod jer.+ 14 Men jeg er i jeres hænder. Gør med mig hvad I synes er godt og rigtigt. 15 Men I skal vide at hvis I slår mig ihjel, så bringer I uskyldigt blod over jer selv og over denne by og dens indbyggere, for det er virkelig Jehova der har sendt mig for at sige alle disse ord til jer.”

16 Så sagde fyrsterne og hele folket til præsterne og profeterne: “Manden fortjener ikke dødsstraf, for han har talt til os i Jehova vores Guds navn.”

17 Desuden trådte nogle af landets ældste frem og sagde til hele folkets menighed: 18 “Mika+ fra Moreshet profeterede dengang Hizkija+ var konge i Juda, og han sagde til hele Judas folk: ‘Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger:

19 Slog Judas konge Hizkija og hele Juda ham ihjel? Frygtede han ikke Jehova og bad Jehova om at vise velvilje* så Jehova ændrede mening med hensyn til* den ulykke han havde udtalt mod dem?+ Vi er altså ved at bringe en stor ulykke over os selv.

20 Der var også en anden mand som profeterede i Jehovas navn, nemlig Urija, Shemajas søn, fra Kirjat-Jearim.+ Han profeterede mod denne by og mod dette land og sagde det samme som Jeremias. 21 Kong Jojakim+ og alle hans dygtige mænd og alle fyrsterne hørte hans ord, og kongen prøvede at få ham slået ihjel.+ Da Urija hørte om det, blev han bange og flygtede til Egypten. 22 Kong Jojakim sendte så Elnatan,+ Akbors søn, og nogle andre mænd til Egypten. 23 De hentede Urija i Egypten og førte ham til kong Jojakim, der huggede ham ned med sværd+ og kastede hans lig hen på det jævne folks begravelsesplads.”

24 Men Ahikam,+ Shafans+ søn, beskyttede Jeremias, så han blev ikke overgivet til folket så de kunne slå ham ihjel.+

27 I begyndelsen af Judas konge Jojakims, Josijas søns, regeringstid kom dette ord til Jeremias fra Jehova: 2 “Jehova har sagt til mig: ‘Lav dig remme og åg, og læg dem på din nakke. 3 Send dem så til Edoms+ konge, Moabs+ konge, ammonitternes+ konge, Tyrus’+ konge og Sidons+ konge med de sendebud der er kommet til Judas konge, Sidkija, i Jerusalem. 4 Giv dem denne befaling med til deres herrer:

“Her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger, og hvad I skal sige til jeres herrer: 5 ‘Det er mig der har skabt jorden, menneskene og dyrene på jordens flade med min store kraft og med min udstrakte arm. Og jeg giver den til hvem jeg vil.*+ 6 Og nu har jeg overgivet alle disse lande til min tjener Nebukadnesar,+ Babylons konge. Selv de vilde dyr på marken har jeg givet ham så de kan tjene ham. 7 Alle nationerne vil tjene ham og hans søn og hans sønnesøn indtil tiden kommer for hans egen nation.+ Så vil mange nationer og store konger gøre ham til deres slave.’+

8 ‘Hvis nogen nation eller noget rige nægter at tjene Babylons kong Nebukadnesar og at bøje deres nakke under Babylons konges åg, vil jeg straffe den nation med sværd,+ med hungersnød og med pest,’* erklærer Jehova, ‘indtil jeg har gjort det af med den ved hjælp af ham.’

9 ‘Lyt derfor ikke til jeres profeter, jeres spåmænd, jeres drømmere, jeres magikere og jeres troldmænd, som siger til jer: “I kommer ikke til at tjene Babylons konge.” 10 For de profeterer løgne for jer, og I vil blive ført langt væk fra jeres land. Jeg vil fordrive jer, og I skal gå til grunde.

11 Men den nation der bøjer nakken under Babylons konges åg og tjener ham, vil jeg lade blive* i sit land,’ erklærer Jehova, ‘for at dyrke jorden og bo der.’”’”

12 Og til Sidkija,+ Judas konge, sagde jeg det samme: “Bøj jeres nakke under Babylons konges åg og tjen ham og hans folk, så skal I blive i live.+ 13 Hvorfor skulle du og dit folk miste livet på grund af sværd,+ hungersnød+ og pest,+ sådan som Jehova har sagt om den nation der ikke vil tjene Babylons konge? 14 Hør ikke på de profeter der siger til jer: ‘I kommer ikke til at tjene Babylons konge’,+ for de profeterer løgne for jer.+

15 ‘For jeg har ikke sendt dem,’ erklærer Jehova, ‘men de profeterer løgne i mit navn, og det vil føre til at jeg fordriver jer, og at I går til grunde, I og de profeter som profeterer for jer.’”+

16 Og til præsterne og til hele dette folk sagde jeg: “Jehova siger: ‘Lyt ikke til jeres profeter når de profeterer: “Redskaberne fra Jehovas hus vil snart blive ført tilbage fra Babylon!”,+ for de profeterer løgne for jer.+ 17 Lyt ikke til dem. Tjen Babylons konge, så skal I blive i live.+ Hvorfor skulle denne by blive til en ruin? 18 Men hvis de er profeter, og hvis Jehovas ord er hos dem, så lad dem bønfalde Jehova, Hærstyrkers Gud, om at de redskaber der er tilbage i Jehovas hus, i Judas konges palads* og i Jerusalem, ikke bliver ført til Babylon.’

19 For sådan siger Jehova, Hærstyrkers Gud, om søjlerne,+ Havet,*+ vognene+ og resten af de redskaber der er tilbage i denne by, 20 som Babylons konge Nebukadnesar ikke tog da han førte Judas konge Jekonja, Jojakims søn, i eksil fra Jerusalem til Babylon, sammen med alle de fornemme i Juda og Jerusalem;+ 21 ja, sådan siger Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, om de redskaber der er tilbage i Jehovas hus, i Judas konges palads* og i Jerusalem: 22 ‘“De vil blive bragt til Babylon,+ og der vil de blive indtil den dag jeg vender min opmærksomhed mod dem,” erklærer Jehova. “Så vil jeg hente dem og bringe dem tilbage til dette sted.”’”+

28 Samme år, i begyndelsen af Judas konge Sidkijas+ regeringstid, i den femte måned i det fjerde år, sagde profeten Hananja, Azzurs søn, fra Gibeon,+ til mig i Jehovas hus foran præsterne og hele folket: 2 “Her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Jeg vil brække Babylons konges åg i stykker.+ 3 Inden der er gået to år,* fører jeg alle redskaberne fra Jehovas hus tilbage hertil, dem som Babylons konge Nebukadnesar tog med herfra til Babylon.’”+ 4 “‘Og Jekonja,+ Jojakims+ søn, Judas konge, og alle fra Juda der er ført i eksil til Babylon,+ vil jeg føre tilbage hertil,’ erklærer Jehova, ‘for jeg vil brække Babylons konges åg i stykker.’”

5 Så talte profeten Jeremias til profeten Hananja foran præsterne og alle de folk der stod i Jehovas hus. 6 Profeten Jeremias sagde: “Amen!* Må Jehova gøre sådan! Må Jehova opfylde din profeti og bringe redskaberne fra Jehovas hus og alle der er i eksil, tilbage fra Babylon! 7 Men hør nu det budskab jeg har til dig og hele folket. 8 De profeter der levede for længe siden, før mig og dig, profeterede at mange lande og store kongeriger ville blive ramt af krig, ulykke og pest.* 9 Hvis en profet profeterer om fred og profetens ord går i opfyldelse, så ved man at det virkelig er Jehova der har sendt den profet.”

10 Så tog profeten Hananja åget af profeten Jeremias’ nakke og brækkede det i stykker.+ 11 Foran alle de forsamlede sagde Hananja: “Her er hvad Jehova siger: ‘Sådan vil jeg inden der er gået to år, brække Babylons kong Nebukadnesars åg i stykker og rive det af alle nationernes nakke.’”+ Derefter gik profeten Jeremias sin vej.

12 Efter at profeten Hananja havde brækket åget i stykker og revet det af profeten Jeremias’ nakke, kom dette budskab fra Jehova til Jeremias: 13 “Gå hen og sig til Hananja: ‘Jehova siger: “Du har brækket et åg af træ i stykker,+ men i stedet for det skal du lave et åg af jern.” 14 For her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “Jeg vil lægge et åg af jern på nakken af alle disse nationer, og de skal tjene Babylons kong Nebukadnesar. De vil blive tvunget til at tjene ham.+ Selv markens vilde dyr vil jeg give ham.”’”+

15 Profeten Jeremias sagde så til profeten Hananja:+ “Hør nu her, Hananja! Jehova har ikke sendt dig. Du har fået dette folk til at stole på en løgn.+ 16 Derfor siger Jehova: ‘Jeg fjerner dig fra jordens flade. I år skal du dø, for du har tilskyndet til oprør mod Jehova.’”+

17 Og profeten Hananja døde samme år, i den syvende måned.

29 Dette er ordene i det brev profeten Jeremias sendte fra Jerusalem til resten af de ældste blandt folket der var i eksil, præsterne, profeterne og hele folket, som Nebukadnesar havde ført i eksil fra Jerusalem til Babylon 2 – det var efter at kong Jekonja+ og enkedronningen,*+ hofmændene, Judas og Jerusalems fyrster samt håndværkerne og smedene* havde forladt Jerusalem.+ 3 Han sendte brevet med Elasa, Shafans+ søn, og Gemarja, Hilkijas søn, som Judas kong Sidkija+ sendte til Babylons kong Nebukadnesar i Babylon. Det lød:

4 “Her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger til hele folket der er i eksil, dem som jeg har ført i eksil fra Jerusalem til Babylon: 5 ‘Byg huse og bo i dem. Plant haver og spis deres frugt. 6 Gift jer og få sønner og døtre, find hustruer til jeres sønner, og gift jeres døtre bort så de også kan få sønner og døtre. Bliv mange der hvor I er, og bliv ikke færre. 7 Og arbejd for at den by som jeg har ført jer i eksil til, har fred, og bed til Jehova for den, for når den har fred, vil I have fred.+ 8 For her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “Lad jer ikke narre af profeterne og spåmændene blandt jer,+ og hør ikke på dem når de fortæller om de drømme de drømmer. 9 For ‘de profeterer løgne for jer i mit navn. Jeg har ikke sendt dem,’+ erklærer Jehova.”’”

10 “Jehova siger nemlig: ‘Når der er gået 70 år i Babylon, vil jeg rette min opmærksomhed mod jer,+ og jeg vil opfylde mit løfte og føre jer tilbage hertil.’+

11 ‘For jeg ved hvad jeg har i tanke for jer,’ erklærer Jehova. ‘Jeg ønsker at I skal have fred, og ikke ulykke.+ Jeg vil give jer en fremtid og et håb.+ 12 I vil kalde på mig og komme og bede til mig, og jeg vil høre på jer.’+

13 ‘I vil søge mig og finde mig.+ I vil nemlig søge mig af hele jeres hjerte.+ 14 Og jeg vil lade jer finde mig,’+ erklærer Jehova. ‘Jeg vil føre jer tilbage fra fangenskabet og samle jer fra alle de nationer og alle de steder jeg har fordrevet jer til,’+ erklærer Jehova. ‘Jeg vil føre jer tilbage til det sted som jeg førte jer bort fra.’+

15 Men I har sagt: ‘Jehova har ladet profeter fremstå for os i Babylon.’

16 Her er hvad Jehova siger til den konge der sidder på Davids trone,+ og til hele det folk der bor i denne by, jeres brødre som ikke er blevet ført i eksil sammen med jer: 17 ‘Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: “Jeg sender sværd, hungersnød og pest*+ imod dem, og jeg vil få dem til at blive som rådne* figner der er så dårlige at de ikke kan spises.”’+

18 ‘Jeg vil forfølge dem med sværd,+ med hungersnød og med pest, og jeg vil gøre dem til et chokerende syn for alle jordens riger+ og en forbandelse, noget man forbavses over og pifter hånligt ad,+ og jeg vil vanære dem blandt alle de nationer jeg fordriver dem til,+ 19 fordi de ikke har hørt efter de ord jeg sendte til dem gennem mine tjenere profeterne,’ erklærer Jehova. ‘Jeg sendte dem igen og igen.’*+

‘Men I har ikke hørt efter,’+ erklærer Jehova.

20 Hør derfor Jehovas ord, alle I som jeg har sendt i eksil fra Jerusalem til Babylon. 21 Her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger om Akab, Kolajas søn, og om Sidkija, Maasejas søn, som profeterer løgne for jer i mit navn:+ ‘Jeg overgiver dem til Nebukadnesar,* Babylons konge, og han skal slå dem ihjel mens I ser på det. 22 Og det der sker med dem, vil blive brugt i en forbandelse af alle de judæere der er i eksil i Babylon: “Må Jehova gøre det samme med dig som han gjorde med Sidkija og Akab, som Babylons konge ristede over ilden!” 23 De har nemlig opført sig skamløst i Israel,+ de har begået ægteskabsbrud med andres hustruer og talt løgne i mit navn, og det har jeg ikke befalet dem.+

“Jeg ved det, og jeg kan bevidne det,”+ erklærer Jehova.’”

24 “Og til Shemaja+ fra Nehelam skal du sige: 25 ‘Her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “I dit eget navn har du sendt breve til alle der er i Jerusalem, til præsten Sefanja,+ Maasejas søn, og til alle de andre præster og skrevet: 26 ‘Jehova har gjort dig til præst i stedet for præsten Jojada for at du skal være tilsynsmand i Jehovas hus og føre tilsyn med enhver galning der opfører sig som profet, og sætte ham i gabestokken.*+ 27 Så hvorfor har du ikke irettesat Jeremias fra Anatot,+ der opfører sig som profet over for jer?+ 28 Han har endda sendt bud til os i Babylon og sagt: “Der kommer til at gå lang tid! Byg huse og bo i dem, og plant haver og spis frugten ...”’”’”+

29 Da præsten Sefanja+ læste brevet op for profeten Jeremias, 30 kom Jehovas ord til Jeremias: 31 “Send bud til alle dem der er i eksil, og sig: ‘Her er hvad Jehova siger om Shemaja fra Nehelam: “Shemaja har profeteret for jer selvom jeg ikke har sendt ham, og han har prøvet at få jer til at stole på løgne.+ 32 Derfor siger Jehova: ‘Jeg vender min opmærksomhed mod Shemaja fra Nehelam og hans efterkommere. Ingen i hans slægt vil overleve sammen med dette folk, og han kommer ikke til at se det gode som jeg vil gøre for mit folk,’ erklærer Jehova, ‘for han har tilskyndet til oprør mod Jehova.’”’”

30 Dette er det ord der kom til Jeremias fra Jehova: 2 “Her er hvad Jehova, Israels Gud, siger: ‘Skriv i en bog alle de ord som jeg siger til dig. 3 For “de dage kommer”, erklærer Jehova, “hvor jeg vil hente mit folk, Israel og Juda, der er i fangenskab”,+ siger Jehova, “og jeg vil føre dem tilbage til det land som jeg gav deres forfædre, og det skal være deres land igen”.’”+

4 Dette er de ord Jehova talte til Israel og Juda.

 5 Sådan siger Jehova:

 6 Spørg jer selv om en mand kan føde børn.

Hvorfor er alle ansigter blevet blege?

 7 Det er en frygtelig* dag!+

Men han vil blive reddet.”

8 “Og på den dag,” erklærer Jehova, Hærstyrkers Gud, “vil jeg brække dit åg i stykker og rive det af din nakke, og remmene* vil jeg rive over. Aldrig mere skal fremmede* gøre ham* til deres slave. 9 De skal tjene Jehova deres Gud og David deres konge, som jeg vil sætte over dem.”+

11 “For jeg er med dig,” erklærer Jehova, “for at redde dig.

12 For sådan siger Jehova:

“Dit sammenbrud kan ikke helbredes.+

Dit sår kan ikke heles.

Der findes ingen behandling for dig.

14 Alle dine lidenskabelige elskere har glemt dig.+

Der er ingen der spørger efter dig mere.

15 Hvorfor skriger du over dit sammenbrud?

Din smerte er uhelbredelig!

‘Zion, som ingen spørger efter.’”+

18 Jehova siger:

19 Og fra dem skal der lyde takkesang og latter.+

Jeg vil straffe alle der undertrykker ham.+

Jeg vil lade ham komme nær, og han vil nærme sig mig.”

“For hvem tør ellers* nærme sig mig?” erklærer Jehova.

22 “Og I skal være mit folk,+ og jeg vil være jeres Gud.”+

I de sidste dage vil I forstå det.+

31 “Til den tid,” erklærer Jehova, “vil jeg være Gud for alle Israels slægter, og de skal være mit folk.”+

 2 Her er hvad Jehova siger:

 3 Fra det fjerne viste Jehova sig for mig og sagde:

“Jeg har elsket dig med en kærlighed der varer evigt.

Derfor har jeg draget dig til mig med loyal kærlighed.*+

 4 Endnu en gang vil jeg genopbygge dig, og du vil blive genopbygget.+

 6 For der kommer en dag hvor vagtposterne i Efraims bjergland råber:

‘Kom, lad os gå op til Zion, til Jehova vores Gud.’”+

 7 For sådan siger Jehova:

“Råb af glæde til Jakob.

Bryd ud i jubel fordi du er over nationerne.+

 8 Jeg fører dem tilbage fra Nordens land.+

Jeg samler dem fra jordens fjerneste egne.+

Som en stor menighed vil de vende tilbage hertil.+

 9 Grædende vil de komme.+

Jeg vil lede dem når de beder om barmhjertighed.

For jeg er en Far for Israel, og Efraim er min førstefødte.”+

“Den der spredte Israel, vil samle ham.

Han vil våge over ham som en hyrde vogter sin hjord.+

Jeg forvandler deres sorg til jubel.+

Jeg trøster dem og giver dem glæde i stedet for bedrøvelse.+

15 “Jehova siger:

‘En stemme lyder i Rama,+ klage og bitter gråd:

Rakel græder over sine sønner.*+

16 Jehova siger:

‘De skal vende tilbage fra fjendens land.’+

17 ‘Og der er håb for din fremtid,’+ erklærer Jehova.

‘Dine sønner skal vende tilbage til deres eget område.’”+

20 “Er Efraim ikke en dyrebar søn for mig, et barn jeg holder af?+

For selvom jeg har irettesat ham mange gange, husker jeg ham stadig.

Derfor er mine følelser* for ham blevet vakt.+

Og jeg vil have medlidenhed med ham,” erklærer Jehova.+

Ret opmærksomheden mod vejen, den vej du skal følge.+

Vend tilbage, jomfru Israel, vend tilbage til dine byer.

22 Hvor længe vil du flakke om, du troløse datter?

For Jehova har skabt noget nyt på jorden:

En kvinde vil ivrigt lede efter en mand.”

23 Her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “Når jeg lader deres fangne vende tilbage, vil man igen sige i Juda og dets byer: ‘Må Jehova velsigne dig, du retfærdige bolig,+ du hellige bjerg.’+ 24 Og dér skal Juda og alle dets byer bo sammen, både landmænd og de der leder hjordene.+ 25 For jeg vil styrke den der er udmattet, og mætte den der lider nød.”+

26 Så vågnede jeg og slog øjnene op, og min søvn havde været sød.

27 “Der kommer dage,” erklærer Jehova, “hvor jeg vil tilså Israel og Juda med afkom af mennesker og husdyr.”+

28 “Og ligesom jeg har våget over dem for at oprykke, nedbryde, nedrive, ødelægge og gøre skade,+ sådan vil jeg våge over dem for at opbygge og plante,”+ erklærer Jehova. 29 “I de dage skal man ikke længere sige: ‘Det var fædrene der spiste sure druer, men det var sønnerne der fik ondt i tænderne.’*+ 30 Nej, enhver skal dø for sin egen synd. Den der spiser sure druer, vil selv få ondt i tænderne.”

31 “Der kommer dage,” erklærer Jehova, “hvor jeg vil indgå en ny pagt med Israels hus og med Judas hus.+ 32 Den vil ikke være som den pagt jeg indgik med deres forfædre den dag jeg greb deres hånd for at føre dem ud af Egypten,+ ‘den pagt med mig som de brød,+ selvom jeg var deres sande Herre’,* erklærer Jehova.”

33 “Dette er den pagt jeg vil indgå med Israels hus efter de dage,” erklærer Jehova: “Jeg vil lægge min lov i deres indre,+ og jeg vil skrive den i deres hjerte.+ Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.”+

34 “Ingen skal til den tid belære sit medmenneske eller sin bror og sige: ‘Du skal lære Jehova at kende!’,+ for de vil alle kende mig, fra den mindste til den største iblandt dem,”+ erklærer Jehova. “Jeg vil tilgive deres overtrædelse, og jeg vil ikke længere huske deres synd.”+

37 Jehova siger: “‘Kun hvis himlen kunne måles og jordens fundamenter udforskes, kunne jeg forkaste alle Israels efterkommere for alt det de har gjort,’ erklærer Jehova.”+

38 “Der kommer dage,” erklærer Jehova, “hvor byen skal genopbygges+ for Jehova fra Hananeltårnet+ til Hjørneporten.+ 39 Målesnoren+ skal nå helt ud til Garebhøjen og dreje mod Goa. 40 Og hele dalen* med ligene og asken* og alle terrasserne helt til Kedrondalen,+ til hjørnet af Hesteporten+ mod øst, vil være noget helligt for Jehova.+ Den vil aldrig igen blive rykket op eller revet ned.”

32 Det ord der kom til Jeremias fra Jehova i Judas konge Sidkijas 10. år, det vil sige Nebukadnesars*+ 18. år. 2 På det tidspunkt belejrede Babylons konges hære Jerusalem, og profeten Jeremias var indespærret i Vagtforgården+ i Judas konges palads.* 3 Sidkija, Judas konge, havde nemlig spærret ham inde+ og sagt: “Hvorfor profeterer du sådan? Du siger: ‘Hør hvad Jehova siger: “Jeg vil overgive denne by til Babylons konge, og han skal indtage den,+ 4 og Sidkija, Judas konge, vil ikke undslippe kaldæerne, for han vil blive overgivet til Babylons konge, og han skal tale med ham ansigt til ansigt og se ham i øjnene.”’+ 5 ‘Han vil føre Sidkija til Babylon, og der skal han blive indtil jeg vender min opmærksomhed mod ham,’ erklærer Jehova. ‘Selvom I bliver ved med at kæmpe mod kaldæerne, vil I ikke få noget ud af det.’”+

6 Jeremias sagde: “Jehovas ord er kommet til mig, og det lyder: 7 ‘Hanamel, din farbror Shallums søn, vil komme til dig og sige: “Køb min mark i Anatot,+ for du har førsteretten til at løskøbe den.”’”+

8 Som Jehova havde sagt, kom Hanamel, min farbrors søn, til mig i Vagtforgården, og han sagde til mig: “Køb min mark i Anatot i Benjamins land, for du har ret til at arve den og løskøbe den. Køb den.” Så blev jeg klar over at det kom fra Jehova.

9 Så købte jeg marken i Anatot af min farbrors søn Hanamel. Jeg vejede pengene af+ til ham, syv sekel* og ti sølvstykker. 10 Jeg skrev det i en kontrakt,+ forseglede den, tilkaldte vidner+ og vejede pengene af på en vægt. 11 Så tog jeg købekontrakten, både den der var forseglet i overensstemmelse med buddet og de juridiske krav, og den der ikke var forseglet, 12 og gav kontrakten til Baruk,+ søn af Nerija,+ Maksejas søn, mens min farbrors søn Hanamel så på sammen med de vidner der havde skrevet under på købekontrakten, og alle de jøder der sad i Vagtforgården.+

13 For øjnene af dem befalede jeg Baruk: 14 “Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Tag kontrakterne, denne købekontrakt, både den der er forseglet, og den der ikke er forseglet, og læg dem i et lerkar så de kan blive opbevaret i lang tid.’ 15 For Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Der skal igen købes huse og marker og vingårde her i landet.’”+

16 Efter at jeg havde givet købekontrakten til Baruk, Nerijas søn, bad jeg til Jehova: 17 “Suveræne Herre Jehova! Du skabte himlen og jorden med din store kraft+ og med din udstrakte arm. Intet er umuligt for dig. 18 Du viser loyal kærlighed mod tusinder, men lader sønnerne mærke konsekvenserne af deres fædres synd,+ du, den sande Gud, den store og mægtige, hvis navn er Jehova, Hærstyrkers Gud. 19 Du træffer store beslutninger* og er mægtig i handling.+ Du holder øje med alle menneskers veje+ for at give enhver løn efter hans veje og efter hans handlinger.+ 20 I Egypten udførte du tegn og mirakler som man taler om den dag i dag, og på den måde har du gjort dit navn kendt i Israel og blandt alle mennesker,+ som det er i dag. 21 Og du førte dit folk, Israel, ud af Egypten, med tegn, med mirakler, med stærk hånd, med udstrakt arm og med skrækindjagende gerninger.+

22 Senere gav du dem dette land som du havde sværget at give til deres forfædre,+ et land der flyder med mælk og honning.+ 23 Og de kom og tog det i eje, men de adlød dig ikke og fulgte ikke din lov. De gjorde ikke noget af det du befalede dem, og derfor lod du al denne ulykke ramme dem.+ 24 Kaldæerne er kommet med angrebsramper for at indtage byen,+ og på grund af sværd,+ hungersnød og pest*+ vil byen falde i hænderne på dem der kæmper mod den. Det du har sagt, er alt sammen sket, som du nu ser. 25 Men du sagde til mig, Suveræne Herre Jehova: ‘Køb marken for penge og tilkald vidner’, selvom byen vil blive overgivet til kaldæerne.”

26 Så kom Jehovas ord til Jeremias: 27 “Jeg er Jehova, alle menneskers Gud. Findes der noget som er umuligt for mig? 28 Derfor siger Jehova: ‘Jeg overgiver byen her til kaldæerne og til Babylons kong Nebukadnesar,* og han skal indtage den.+ 29 Og kaldæerne der kæmper mod byen, skal komme ind og sætte ild til byen og brænde den ned+ sammen med de huse på hvis tage folket ofrede til Baal og bragte drikofre til andre guder for at krænke mig.’+

30 ‘For helt fra deres ungdom har folket i Israel og Juda kun gjort det der er ondt i mine øjne.+ Israels folk bliver ved med at krænke mig med deres handlinger,’ erklærer Jehova. 31 ‘For fra den dag man byggede denne by, og helt frem til i dag har den ikke været andet end årsag til min vrede og harme.+ Jeg må fjerne den fra mine øjne+ 32 på grund af alt det onde som folket i Israel og Juda har gjort for at krænke mig – de og deres konger+ og fyrster,+ deres præster og profeter,+ mændene i Juda og indbyggerne i Jerusalem. 33 De blev ved med at vende ryggen til mig, og ikke ansigtet.+ Selvom jeg prøvede at undervise dem igen og igen,* ville ingen af dem lytte til retledning.+ 34 Og de anbragte deres ækle afguder i det hus der bærer mit navn, og besmittede det.+ 35 Desuden byggede de Baals offerhøje i Hinnoms Søns Dal*+ for at ofre deres sønner og døtre i ilden* til Molek.+ Det har jeg ikke befalet dem,+ og jeg har aldrig haft i tanke* at de skulle gøre noget så afskyeligt og få Juda til at synde.’

36 Derfor siger Jehova, Israels Gud, om denne by, som I siger vil blive overgivet til Babylons konge ved sværd, hungersnød og pest: 37 ‘Jeg vil samle dem fra alle de lande som jeg i min vrede og harme og i stor forbitrelse har fordrevet dem til,+ og jeg vil føre dem tilbage til stedet her og lade dem bo trygt.+ 38 Og de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.+ 39 Jeg vil give dem ét hjerte+ og én vej så de altid vil have ærefrygt for mig, til gavn for dem selv og deres børn efter dem.+ 40 Og jeg vil indgå en evig pagt med dem+ om at jeg aldrig vil holde op med at gøre godt mod dem,+ og jeg vil lægge ærefrygten for mig i deres hjerter så de ikke vender sig væk fra mig.+ 41 Jeg vil glæde mig over dem og gøre godt imod dem,+ og jeg vil plante dem her i landet,+ af hele mit hjerte og af hele min sjæl.’”*

42 “For Jehova siger: ‘Ligesom jeg har bragt hele denne store ulykke over dette folk, bringer jeg alt det gode* over dem som jeg lover dem.+ 43 Der skal igen købes marker her i landet,+ selvom I siger: “Det er en ødemark uden mennesker og dyr, og det er blevet overgivet til kaldæerne.”’

44 ‘Man vil købe marker for penge, underskrive kontrakter og forsegle dem og indkalde vidner i Benjamins land,+ i Jerusalems omegn, i Judas byer,+ i bjerglandets byer, i lavlandets byer+ og i Sydlandets byer, for jeg vil føre dem tilbage fra fangenskabet,’+ erklærer Jehova.”

33 Jehovas ord kom til Jeremias for anden gang mens han var spærret inde i Vagtforgården:+ 2 “Her er hvad Jehova siger, ham der har frembragt jorden, Jehova, som har dannet den og grundfæstet den, Jehova er hans navn: 3 ‘Kald på mig, så vil jeg svare dig og villigt fortælle dig om store og ufattelige ting som du ikke kender til.’”+

4 “For sådan siger Jehova, Israels Gud, om denne bys huse og Judas kongers huse som er revet ned på grund af angrebsramperne og sværdet,+ 5 og om dem der kommer for at kæmpe mod kaldæerne, og om de steder der bliver fyldt med ligene af dem som jeg i min vrede og harme har slået ned, og som var så onde at jeg skjulte mit ansigt for byen: 6 ‘Jeg bringer helbredelse og lægedom til byen, og jeg vil helbrede dem+ og give dem fred og sandhed i overflod.+ 7 Og jeg vil føre Juda og Israel tilbage fra fangenskabet,+ og jeg vil bygge dem op som jeg gjorde i begyndelsen.+ 8 Jeg vil rense dem for al den skyld de har pådraget sig ved at synde mod mig,+ og jeg vil tilgive alle deres synder og overtrædelser mod mig.+ 9 Byens navn vil blive til jubel, lovsang og ære for mig foran alle de nationer på jorden der vil høre om al den godhed jeg viser mit folk.+ Og de vil ryste af skræk+ på grund af al den godhed og fred jeg giver den.’”+

10 “Jehova siger: ‘På dette sted, som I siger er øde, uden mennesker og dyr, i Judas byer og i Jerusalems gader, som ligger øde hen, uden mennesker og indbyggere og dyr, vil man igen høre 11 lyden af jubel og glædesråb,+ brudgommens og brudens stemme og stemmer der siger: “Tak Hærstyrkers Gud, Jehova, for Jehova er god;+ hans loyale kærlighed varer evigt!”’+

‘De kommer med takofre til Jehovas hus,+ for jeg fører landets fangne tilbage, og det skal blive som det var i begyndelsen,’ siger Jehova.”

12 “Sådan siger Hærstyrkers Gud, Jehova: ‘På dette øde sted, uden mennesker og dyr, og i alle byerne i området vil der igen være græsgange hvor hyrderne kan lade deres fåreflokke hvile sig.’+

13 ‘I bjerglandets byer, i lavlandets byer, i Sydlandets byer, i Benjamins land, i Jerusalems omegn+ og i Judas byer+ kommer fårene igen til at gå forbi under hænderne på ham der tæller dem,’ siger Jehova.”

14 “‘Den tid kommer,’ erklærer Jehova, ‘hvor jeg vil opfylde det gode løfte som jeg har givet angående Israels hus og Judas hus.+ 15 I de dage og til den tid vil jeg lade en retfærdig spire* fra David spire frem,+ og han skal sørge for ret og retfærdighed i landet.+ 16 Til den tid vil Juda blive reddet,+ og Jerusalem vil bo trygt.+ Og man vil kalde byen “Jehova er vores retfærdighed”.’”+

17 “For sådan siger Jehova: ‘Der vil altid sidde en mand fra Davids slægt på tronen i Israels hus,+ 18 og der vil altid være levitpræster som kan træde frem foran mig for at frembære brændofre, kornofre og slagtofre.’”

19 Jehovas ord kom igen til Jeremias: 20 “Jehova siger: ‘Kun hvis man kunne bryde min pagt med dagen og min pagt med natten så dag og nat ikke kom til tiden,+ 21 kunne man bryde min pagt med min tjener David+ så han ikke havde nogen søn til at herske som konge på sin trone,+ og det gælder også min pagt med levitpræsterne, mine tjenere.+ 22 Som himlens hær, der ikke kan tælles, og havets sand, der ikke kan måles, så talrige vil jeg gøre min tjener Davids efterkommere* og levitterne som tjener mig.’”

23 Og Jehovas ord kom igen til Jeremias: 24 “Har du ikke lagt mærke til at folket siger: ‘Jehova vil forkaste de to slægter han har valgt’? Og de behandler mit folk respektløst og betragter dem ikke længere som en nation.

25 Jehova siger: ‘Lige så sikkert som jeg har fastsat min pagt med dagen og natten,+ lovene* for himlen og jorden,+ 26 lige så sikkert vil jeg aldrig forkaste Jakobs og min tjener Davids afkom. Jeg vil altid indsætte herskere fra hans afkom over Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere. For jeg vil føre dem tilbage fra fangenskabet,+ og jeg vil have medlidenhed med dem.’”+

34 Her er det ord der kom til Jeremias fra Jehova mens Babylons kong Nebukadnesar* og hele hans hær og alle jordens kongeriger under hans herredømme og alle folkeslagene kæmpede mod Jerusalem og alle de omkringliggende byer:+

2 “Sådan siger Jehova, Israels Gud: ‘Gå hen og sig til Judas kong Sidkija:+ “Jehova siger: ‘Jeg overgiver denne by til Babylons konge, og han skal brænde den ned.+ 3 Du vil ikke undslippe ham, for du vil blive fanget og overgivet til ham.+ Og du skal se Babylons konge i øjnene, og han skal tale med dig ansigt til ansigt, og du vil blive ført til Babylon.’+ 4 Men hør Jehovas ord, Sidkija, Judas konge: ‘Her er hvad Jehova siger om dig: “Du kommer ikke til at miste livet på grund af sværdet. 5 Du skal dø i fred,+ og man vil afholde en ceremoni hvor der bliver brændt røgelse for dig, ligesom man gjorde for dine fædre, de konger der var før dig, og man vil sørge over dig og sige: ‘Åh, herre!’ For ‘jeg har talt’, erklærer Jehova.”’”’”

6 Så sagde profeten Jeremias alt dette til Sidkija, Judas konge, i Jerusalem 7 mens Babylons konges hære kæmpede mod Jerusalem og mod alle de byer i Juda der var tilbage,+ mod Lakish+ og mod Azeka;+ for det var de eneste befæstede byer der var tilbage i Juda.

8 Dette er det ord der kom til Jeremias fra Jehova efter at kong Sidkija havde indgået en pagt med hele befolkningen i Jerusalem om at udråbe frihed for deres trælle.+ 9 Alle skulle frigive deres hebraiske trælle, både mænd og kvinder, så ingen havde en jødisk landsmand som træl. 10 Alle fyrsterne og hele befolkningen adlød. De var gået ind på pagten om at alle skulle frigive deres trælle og trælkvinder og ikke længere have dem som trælle. De adlød og lod dem gå. 11 Men senere hentede de deres frigivne trælle og trælkvinder tilbage og tvang dem til at være trælle igen. 12 Så kom Jehovas ord til Jeremias fra Jehova:

13 “Sådan siger Jehova, Israels Gud: ‘Jeg indgik en pagt med jeres forfædre+ den dag jeg førte dem ud af Egypten, ud af slavehuset.+ Jeg sagde: 14 “Ved slutningen af hvert syvende år skal enhver af jer frigive sin hebraiske bror som er blevet solgt til jer, og som har tjent jer i seks år. I skal frigive ham.”+ Men jeres forfædre lyttede ikke til mig og åbnede ikke deres ører. 15 Og for nylig* vendte I om og gjorde det der var rigtigt i mine øjne, ved at udråbe frihed for jeres landsmænd, og I indgik en pagt foran mig i det hus der bærer mit navn. 16 Men så ombestemte I jer og vanhelligede mit navn+ ved at hente de trælle og trælkvinder tilbage som I havde frigivet fordi de selv ønskede det, og I tvang dem til at være trælle igen.’

17 Derfor siger Jehova: ‘I har ikke adlydt mig og udråbt frihed for jeres brødre og jeres landsmænd.+ Så nu vil jeg udråbe frihed for jer,’ erklærer Jehova, ‘til at dø på grund af sværd, pest* og hungersnød,+ og jeg vil gøre jer til et chokerende syn for alle jordens riger.+ 18 Og her er hvad der skal ske med de mænd der brød min pagt ved ikke at overholde ordene i den pagt de indgik foran mig da de skar kalven i to stykker og gik imellem de to halvdele,+ 19 nemlig Judas fyrster, Jerusalems fyrster, hofmændene, præsterne og alle folk i landet der gik imellem kalvens to halvdele: 20 Jeg vil overgive dem til deres fjender og til dem der er ude på at tage deres liv, og deres lig skal blive til føde for himlens fugle og for jordens dyr.+ 21 Og jeg vil overgive Judas konge Sidkija og hans fyrster til deres fjender og til dem der er ude på at tage deres liv, og til Babylons konges+ hær, som nu trækker sig tilbage fra jer.’+

22 ‘Jeg giver dem en befaling,’ erklærer Jehova, ‘og jeg fører dem tilbage til denne by, og de skal kæmpe mod den og indtage den og nedbrænde den.+ Og jeg gør Judas byer til en ødemark, uden indbyggere.’”+

35 Her er det ord der kom til Jeremias fra Jehova mens Jojakim,+ Josijas søn, var konge i Juda: 2 “Gå til rekabitternes+ hus og tal med dem. Tag dem med til Jehovas hus, ind i et af spiserummene,* og tilbyd dem vin at drikke.”

3 Så hentede jeg Jaazanja, søn af Jirmeja, søn af Habassinja, hans brødre, alle hans sønner og alle der hørte til rekabitternes hus. 4 Jeg tog dem med til Jehovas hus, ind i det spiserum der tilhørte sønnerne af den sande Guds mand Hanan, Jigdaljas søn. Det lå ved siden af fyrsternes spiserum, der lå oven over Maasejas spiserum. Maaseja var dørvogteren Shallums søn. 5 Så satte jeg kander og bægre fyldt med vin foran mændene fra rekabitternes hus og sagde til dem: “Drik vin.”

6 Men de sagde: “Vi drikker ikke vin, for vores forfar Jonadab,+ Rekabs søn, gav os denne befaling: ‘I og jeres sønner må aldrig nogensinde drikke vin. 7 Og I må ikke bygge huse, så korn og plante eller eje vingårde. I skal altid bo i telte, for så vil I få et langt liv i det land hvor I bor som udlændinge.’ 8 Og vi adlyder stadig alt hvad vores forfar Jonadab, Rekabs søn, befalede os. Vi drikker aldrig vin – hverken vi, vores hustruer, vores sønner eller vores døtre. 9 Vi bygger heller ikke huse til at bo i, og vi ejer hverken vingårde eller marker eller såsæd. 10 Vi bor i telte og adlyder alt hvad vores forfar Jonadab har befalet os. 11 Men da Babylons kong Nebukadnesar* drog op imod landet,+ sagde vi: ‘Kom, lad os flygte for kaldæernes og aramæernes hære og tage ind til Jerusalem.’ Så nu bor vi her i Jerusalem.”

12 Og Jehovas ord kom til Jeremias: 13 “Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Gå hen og sig til mændene i Juda og til indbyggerne i Jerusalem: “Er I ikke gang på gang blevet opfordret til at adlyde mine ord?”+ erklærer Jehova. 14 “Jonadab, Rekabs søn, befalede sine efterkommere at de ikke måtte drikke vin, og de har fulgt hans ord og ikke drukket vin frem til denne dag. Dermed har de adlydt deres forfars befaling.+ Men selvom jeg har talt til jer igen og igen,* har I ikke adlydt mig.+ 15 Og jeg blev ved med at sende alle mine tjenere profeterne til jer. Jeg sendte dem igen og igen*+ og sagde: ‘Vend om fra jeres onde veje,+ og gør det der er rigtigt! Følg ikke andre guder, og tjen dem ikke. Så kan I blive boende i det land jeg gav jer og jeres forfædre.’+ Men I åbnede ikke jeres øre og hørte ikke på mig. 16 Rekabs søn Jonadabs efterkommere har fulgt den befaling deres forfar gav dem,+ men dette folk har ikke hørt på mig.”’”

17 “Derfor siger Jehova, Hærstyrkers Gud, Israels Gud: ‘Hele den ulykke jeg har advaret Juda og alle indbyggerne i Jerusalem om,+ bringer jeg over dem, for jeg har talt til dem, men de hørte ikke efter, og jeg blev ved med at kalde på dem, men de svarede ikke.’”+

18 Men til rekabitternes husstand sagde Jeremias: “Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘I har adlydt jeres forfar Jonadab, og I bliver ved med at følge alle hans befalinger og at gøre præcis som han befalede jer. 19 Derfor siger Hærstyrkers Jehova, Israels Gud: “Der vil altid være en efterkommer af Jonadab, Rekabs søn, der tjener foran mig.”’”

36 I det fjerde år Jojakim,+ Josijas søn, var konge i Juda, kom dette ord til Jeremias fra Jehova: 2 “Tag en bogrulle og skriv alle de ord ned som jeg har talt til dig mod Israel og Juda+ og alle nationerne,+ fra første gang jeg talte til dig i Josijas dage, til i dag.+ 3 Når de der tilhører Judas hus, hører om al den ulykke jeg har tænkt mig at sende over dem, vil de måske vende om fra deres onde veje så jeg kan tilgive deres overtrædelse og deres synd.”+

4 Så kaldte Jeremias på Baruk,+ Nerijas søn, og Jeremias dikterede alle de ord Jehova havde talt til ham, og Baruk skrev dem i bogrullen.+ 5 Jeremias befalede så Baruk: “Jeg er forhindret i* at gå ind i Jehovas hus. 6 Derfor er du nødt til at gå ind og læse Jehovas ord højt fra bogrullen som du har skrevet efter mit diktat. Læs dem op for alle som er i Jehovas hus på en fastedag, for så læser du dem for alle de judæere der kommer ind fra deres byer. 7 Måske vil deres ydmyge bøn nå Jehova, og de vil vende om fra deres onde veje, for den vrede og harme som Jehova har udtalt mod folket, er stor.”

8 Baruk, Nerijas søn, gjorde så alt hvad profeten Jeremias havde befalet ham. Han læste Jehovas ord op fra bogrullen i Jehovas hus.+

9 I den niende måned i det femte år Jojakim,+ Josijas søn, var konge i Juda, blev det udråbt at alle i Jerusalem og alle der kom til Jerusalem fra Judas byer, skulle holde en faste foran Jehova.+ 10 Baruk læste så Jeremias’ ord op fra bogrullen i Jehovas hus mens hele folket hørte det. Det gjorde han i det rum* der tilhørte Gemarja,+ afskriveren* Shafans+ søn, i den øvre forgård, ved indgangen til den nye port til Jehovas hus.+

11 Da Mikaja, søn af Shafans søn Gemarja, hørte alle Jehovas ord fra bogrullen, 12 gik han ned til kongens palads,* til sekretærens rum. Der sad alle fyrsterne:* sekretæren Elishama;+ Delaja, Shemajas søn; Elnatan,+ Akbors+ søn; Gemarja, Shafans søn; Sidkija, Hananjas søn, og alle de andre fyrster. 13 Mikaja fortalte dem alle de ord han havde hørt Baruk læse op fra bogrullen for folket.

14 Alle fyrsterne sendte så Jehudi, søn af Netanja, søn af Shelemja, Kushis søn, til Baruk for at sige: “Tag den bogrulle du læste op af for folket, og kom.” Baruk, Nerijas søn, tog så bogrullen og gik ind til dem. 15 “Sæt dig ned og læs den højt for os,” sagde de til ham, og så begyndte Baruk at læse for dem.

16 Så snart de hørte alle ordene, kiggede de forskrækket på hinanden og sagde til Baruk: “Vi må absolut fortælle kongen det hele.” 17 Og de spurgte Baruk: “Fortæl os hvordan du skrev alle disse ord. Var det ham der dikterede dem?” 18 Baruk svarede: “Han dikterede alle ordene til mig, og jeg skrev dem med blæk i bogrullen.” 19 Fyrsterne sagde til Baruk: “Gå ud og skjul jer, du og Jeremias, og fortæl ikke nogen hvor I er.”+

20 De lagde bogrullen i sekretæren Elishamas rum og gik ind til kongen i forgården og fortalte ham alt hvad de havde hørt.

21 Kongen sendte så Jehudi+ ud efter bogrullen, og han hentede den fra sekretæren Elishamas rum. Jehudi gav sig til at læse den op for kongen og alle fyrsterne der stod hos kongen. 22 Kongen sad i vinterhuset, for det var den niende måned,* og der var tændt op i kulbækkenet foran ham. 23 Hver gang Jehudi havde læst tre eller fire spalter, skar kongen den del af med sekretærens kniv og kastede den i ilden i kulbækkenet, indtil hele bogrullen var brændt. 24 Hverken kongen eller nogen af hans tjenere viste tegn på frygt eller flængede deres tøj da de hørte alle ordene. 25 Selvom Elnatan,+ Delaja+ og Gemarja+ bønfaldt kongen om ikke at brænde bogrullen, hørte han ikke på dem. 26 Kongen befalede Jerakmeel, kongens søn, og Seraja, Azriels søn, og Shelemja, Abdeels søn, at pågribe sekretæren Baruk og profeten Jeremias, men Jehova holdt dem skjult.+

27 Da kongen havde brændt bogrullen med de ord Baruk havde skrevet efter Jeremias’ diktat, kom Jehovas ord igen til Jeremias:+ 28 “Tag en anden bogrulle og skriv alle de ord i den som stod i den første rulle, den som Jojakim, Judas konge, brændte.+ 29 Og sig til Jojakim, Judas konge: ‘Jehova siger: “Du har brændt bogrullen og sagt: ‘Hvorfor har du skrevet at Babylons konge skal komme og ødelægge landet og fjerne mennesker og dyr?’+ 30 Derfor siger Jehova om Jojakim, Judas konge: ‘Ingen af hans efterkommere skal efterfølge ham* på Davids trone,+ og hans lig vil blive efterladt på jorden og udsat for dagens hede og nattens frost.+ 31 Jeg vil kræve ham og hans efterkommere og hans tjenere til regnskab for deres overtrædelse. Over dem og Jerusalems indbyggere og Judas mænd vil jeg bringe hele den ulykke som jeg udtalte imod dem+ uden at de hørte efter.’”’”+

32 Jeremias tog så en anden bogrulle og gav den til sekretæren Baruk, Nerijas søn,+ og efter Jeremias’ diktat skrev han alt det ned der havde stået i den bogrulle som Jojakim, Judas konge, brændte i ilden.+ Og der blev tilføjet mange lignende ord.

37 Kong Sidkija,+ Josijas søn, begyndte at regere i stedet for Konja,*+ Jojakims søn, for Babylons kong Nebukadnesar* gjorde ham til konge i Juda.+ 2 Men hverken han eller hans tjenere eller folk i landet hørte på de ord som Jehova talte gennem profeten Jeremias.

3 Kong Sidkija sendte Jukal,+ Shelemjas søn, og præsten Sefanja,+ Maasejas søn, til profeten Jeremias for at sige: “Bed for os til Jehova vores Gud.” 4 Jeremias gik frit omkring blandt folket, for man havde endnu ikke sat ham i fængsel.+ 5 Faraos hær var rykket ud fra Egypten,+ og da kaldæerne der belejrede Jerusalem, fik en melding om det, trak de sig tilbage fra Jerusalem.+ 6 Så kom Jehovas ord til profeten Jeremias: 7 “Jehova, Israels Gud, siger: ‘I skal sige til Judas konge, som har sendt jer til mig for at rådspørge mig: “Faraos hær der kommer for at hjælpe jer, vil blive tvunget til at vende hjem til sit eget land, Egypten.+ 8 Og kaldæerne vil komme tilbage og kæmpe mod denne by og indtage den og brænde den ned.”+ 9 Jehova siger: “Bedrag ikke jer selv ved at sige: ‘Kaldæerne vil helt sikkert forlade os’, for det vil de ikke. 10 Selv hvis I besejrede hele kaldæernes hær der kæmper mod jer, og der kun var sårede mænd tilbage, ville de rejse sig fra deres telte og brænde denne by ned.”’”+

11 Da kaldæernes hær havde trukket sig tilbage fra Jerusalem på grund af Faraos hær,+ 12 ville Jeremias forlade Jerusalem og tage til Benjamins land+ for at få sin andel blandt sit folk. 13 Men da han kom til Benjaminporten, mødte han vagternes leder, der hed Jirija og var søn af Hananjas søn Shelemja. Han greb profeten Jeremias og sagde: “Du prøver at løbe over til kaldæerne!” 14 Men Jeremias sagde: “Det passer ikke! Jeg prøver ikke at løbe over til kaldæerne.” Men Jirija hørte ikke på ham. Han arresterede Jeremias og førte ham ind til fyrsterne. 15 Fyrsterne blev rasende på Jeremias,+ og de slog ham og spærrede ham inde*+ i sekretæren Jonatans hus, der var blevet lavet om til fængsel. 16 Jeremias kom i et af fangehullerne i kælderen,* og der sad han i mange dage.

17 Så sendte kong Sidkija bud efter ham og udspurgte ham hemmeligt i sit palads.*+ “Er der kommet et budskab fra Jehova?” spurgte han. “Ja, det er der!” svarede Jeremias og fortsatte: “Du vil blive overgivet til Babylons konge!”+

18 Jeremias sagde også til kong Sidkija: “Hvordan har jeg syndet mod dig og dine tjenere og folket, siden I har sat mig i fængsel? 19 Hvor er jeres profeter som profeterede for jer: ‘Babylons konge vil ikke komme imod jer og imod dette land’?+ 20 Jeg beder dig, min herre konge. Lyt til mig og vis mig barmhjertighed. Send mig ikke tilbage til sekretæren Jonatans hus,+ for så dør jeg dér.”+ 21 Så befalede Sidkija at Jeremias skulle anbringes i Vagtforgården,+ og hver dag fik han et rundt brød fra bagernes gade,+ indtil der ikke var mere brød tilbage i byen.+ Sådan kom Jeremias til at sidde i Vagtforgården.

38 Shefatja, Mattans søn, Gedalja, Pashkurs søn, Jukal,+ Shelemjas søn, og Pashkur,+ Malkijas søn, hørte det Jeremias sagde til hele folket: 2 “Jehova siger: ‘Den der bliver i denne by, vil miste livet på grund af sværd, hungersnød og pest.*+ Men den der overgiver sig* til kaldæerne, skal blive i live. Han vil slippe med livet i behold* og leve.’+ 3 Jehova siger: ‘Denne by vil blive overgivet til Babylons konges hær, og han skal indtage den.’”+

4 Fyrsterne sagde til kongen: “Få den mand slået ihjel!+ Han svækker moralen* hos de soldater der er tilbage i byen, og hos hele folket når han siger sådan til dem. For manden er ikke interesseret i at folket opnår fred, men ulykke.” 5 Kong Sidkija svarede: “Han er i jeres hænder, for kongen kan ikke stoppe jer.”

6 Så tog de Jeremias og kastede ham i kongens søn Malkijas cisterne, som var i Vagtforgården.+ De firede Jeremias ned med reb. Der var ikke vand i cisternen, kun mudder, og Jeremias begyndte at synke ned i mudderet.

7 Etiopieren Ebed-Melek,+ en eunuk* i kongens palads,* hørte at de havde kastet Jeremias i cisternen. Kongen sad i Benjaminporten,+ 8 så Ebed-Melek gik ud af kongens palads* og sagde til kongen: 9 “Min herre konge, det disse mænd har gjort mod profeten Jeremias, er ondt! De har kastet ham i cisternen, og der vil han dø af sult, for der er ikke mere brød tilbage i byen.”+

10 Kongen befalede så etiopieren Ebed-Melek: “Tag 30 mand med dig, og træk profeten Jeremias op af cisternen før han dør.” 11 Ebed-Melek tog mændene med ind i kongens palads,* til et rum under skatkammeret,+ og der hentede de nogle slidte klude og tøjstykker, som de firede ned med reb til Jeremias i cisternen. 12 Så sagde etiopieren Ebed-Melek til Jeremias: “Anbring de slidte klude og tøjstykker mellem dine armhuler og rebene.” Det gjorde Jeremias, 13 og de trak ham op af cisternen med rebene. Og Jeremias kom igen til at sidde i Vagtforgården.+

14 Kong Sidkija sendte bud efter profeten Jeremias og sagde at han skulle komme til ham ved den tredje indgang til Jehovas hus, og kongen sagde til Jeremias: “Der er noget jeg vil spørge dig om. Skjul ikke noget for mig.” 15 Jeremias sagde til Sidkija: “Hvis jeg fortæller dig det, slår du mig ihjel. Og hvis jeg giver dig et råd, vil du ikke høre på mig.” 16 Hemmeligt sværgede kong Sidkija over for Jeremias: “Så sandt Jehova lever, der har givet os livet, jeg slår dig ikke ihjel, og jeg overgiver dig ikke til de mænd der er ude på at slå dig ihjel.”

17 Jeremias sagde til Sidkija: “Her er hvad Jehova, Hærstyrkers Gud, Israels Gud, siger: ‘Hvis du overgiver dig* til Babylons konges fyrster, vil du redde livet, og byen vil ikke blive brændt ned, og du og din husstand vil redde livet.+ 18 Men hvis du ikke overgiver dig* til Babylons konges fyrster, vil byen falde i kaldæernes hænder, og de vil brænde den ned,+ og du vil ikke slippe fra dem.’”+

De har fået din fod til at synke ned i mudderet.

Nu har de trukket sig tilbage.’

23 Og alle dine hustruer og sønner bliver ført ud til kaldæerne, og du vil ikke kunne slippe væk, men du vil blive taget til fange af Babylons konge,+ og på grund af dig vil byen blive brændt ned.”+

24 Sidkija sagde så til Jeremias: “Fortæl det ikke til nogen, for hvis du gør det, skal du dø. 25 Og hvis fyrsterne hører at jeg har talt med dig, og de kommer og siger til dig: ‘Fortæl os hvad du sagde til kongen. Hvis du fortæller os det hele, slår vi dig ikke ihjel.+ Hvad sagde kongen til dig?’, 26 så skal du sige til dem: ‘Jeg bønfaldt kongen om ikke at sende mig tilbage til Jonatans hus for at dø dér.’”+

27 Senere kom alle fyrsterne til Jeremias og udspurgte ham. Han sagde kun det kongen havde sagt at han skulle sige. Så sagde de ikke mere til ham, for ingen havde hørt samtalen. 28 Jeremias blev i Vagtforgården+ indtil den dag Jerusalem blev indtaget. Dér var han da Jerusalem blev indtaget.+

39 I Judas konge Sidkijas niende regeringsår, i den tiende måned, kom kong Nebukadnesar* af Babylon og hele hans hær til Jerusalem, og de belejrede den.+

2 I Sidkijas 11. år, på den niende dag i den fjerde måned, brød de igennem bymuren.+ 3 Og alle Babylons konges fyrster kom ind og satte sig i Midterporten,+ nemlig samgaren* Nergal-Sareser, overhofmesteren* Nebo-Sarsekim,* rabmagen* Nergal-Sareser og alle de andre fyrster hos Babylons konge.

4 Da Judas kong Sidkija og alle soldaterne så dem, flygtede de+ om natten ud af byen gennem kongens have, ud gennem porten mellem de to mure, og de fortsatte ad vejen mod Araba.+ 5 Men den kaldæiske hær forfulgte dem og indhentede Sidkija på Jerikos ørkensletter.+ Kaldæerne tog ham til fange og førte ham til Nebukadnesar,* Babylons konge, i Ribla+ i Hamats+ land, og han afsagde dom over ham. 6 I Ribla henrettede Babylons konge Sidkijas sønner for øjnene af ham, og han henrettede også alle de fornemme fra Juda.+ 7 Så blindede han Sidkijas øjne, og bagefter bandt han ham med kobberlænker og førte ham til Babylon.+

8 Så brændte kaldæerne kongens palads* og folkets huse+ og rev Jerusalems mure ned.+ 9 Nebuzaradan,+ chefen for vagtstyrken, førte dem der var tilbage i byen, i eksil til Babylon sammen med desertørerne der var gået over til ham, og alle andre der var tilbage.

10 Men Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, lod nogle af de fattigste, dem der slet ikke havde noget, blive tilbage i Juda. Samme dag gav han dem vingårde og marker som de kunne arbejde* i.+

11 Nebukadnesar,* Babylons konge, gav Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, følgende befaling angående Jeremias: 12 “Tag ham og hold øje med ham. Gør ham ikke noget ondt, og giv ham alt hvad han beder dig om.”+

13 Så Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, og Nebushazban, overhofmesteren,* og Nergal-Sareser, rabmagen,* og alle de førende mænd hos Babylons konge sendte bud 14 og fik hentet Jeremias ud af Vagtforgården.+ De overgav ham til Gedalja,+ søn af Ahikam,+ Shafans+ søn, for at han skulle tage ham med til sit hus. Så Jeremias blev boende blandt folket.

15 Mens Jeremias var spærret inde i Vagtforgården,+ kom Jehovas ord til ham: 16 “Gå hen og sig til etiopieren Ebed-Melek:+ ‘Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “Jeg opfylder mine ord om denne by til ulykke for den og ikke til bedste for den, og den dag vil du se det ske.”’

17 ‘Men jeg vil redde dig den dag,’ erklærer Jehova, ‘og du vil ikke blive overgivet til de mænd som du frygter.’

18 ‘For jeg vil sørge for at du kommer i sikkerhed, og du skal ikke falde for sværdet. Du skal slippe med livet i behold*+ fordi du stolede på mig,’+ erklærer Jehova.”

40 Det ord der kom til Jeremias fra Jehova efter at Nebuzaradan,+ chefen for vagtstyrken, havde løsladt ham i Rama.+ Han havde ført ham dertil i håndjern, og Jeremias var blandt alle de fanger fra Jerusalem og Juda der skulle føres i eksil til Babylon. 2 Chefen for vagtstyrken hentede Jeremias og sagde til ham: “Jehova din Gud forudsagde den ulykke der skulle ramme stedet her, 3 og Jehova har ladet det gå som han sagde, fordi I syndede mod Jehova og ikke adlød ham. Det er derfor I er blevet ramt af det her.+ 4 I dag slipper jeg dig fri af dine håndjern. Hvis du vil følge med mig til Babylon, så kom. Jeg skal nok passe på dig. Men hvis du ikke vil med mig til Babylon, så lad være. Hele landet ligger åbent for dig. Tag hen hvor du har lyst.”+

5 Da Jeremias tøvede med at vende tilbage, sagde Nebuzaradan: “Tag tilbage til Gedalja,+ søn af Ahikam,+ Shafans+ søn, som Babylons konge har sat over Judas byer, og bo hos ham blandt folket, eller tag hen hvor du har lyst.”

Chefen for vagtstyrken gav ham så noget mad og en gave og lod ham gå. 6 Så tog Jeremias hen til Gedalja, Ahikams søn, i Mispa+ og boede hos ham blandt dem der var tilbage i landet.

7 Senere hørte alle hærførerne rundt om i landet og deres soldater at Babylons konge havde sat Gedalja, Ahikams søn, over landet og over de fattige mænd, kvinder og børn i landet, dem der ikke var blevet deporteret til Babylon.+ 8 Så de kom til Gedalja i Mispa.+ De der kom, var Ismael,+ søn af Netanja; Johanan+ og Jonatan, Kareas sønner; Seraja, søn af Tanhumet; Efaj fra Netofas sønner og Jezanja,+ søn af maakatitten, og deres mænd. 9 Gedalja, søn af Ahikam, Shafans søn, sværgede over for dem og deres mænd og sagde: “I skal ikke være bange for at tjene kaldæerne. Bliv boende i landet og tjen Babylons konge, så vil det gå jer godt.+ 10 Selv vil jeg bo i Mispa så jeg kan repræsentere jer over for* de kaldæere der kommer til os. Men I skal samle vin, sommerfrugt og olie i jeres krukker og bo i de byer som I har overtaget.”+

11 Alle de jøder der var i Moab, Ammon og Edom og i andre lande, hørte også at Babylons konge havde ladet nogle blive tilbage i Juda, og at han havde sat Gedalja, søn af Ahikam, Shafans søn, over dem. 12 Derfor vendte alle jøderne tilbage fra de steder de var blevet fordrevet til, og de kom til Juda, til Gedalja i Mispa. Og de indsamlede store mængder vin og sommerfrugt.

13 Johanan, der var søn af Karea, og alle hærførerne rundt om i landet kom til Gedalja i Mispa. 14 De sagde til ham: “Du er vel klar over at Baalis, ammonitternes+ konge, har sendt Ismael, Netanjas søn, for at slå dig ihjel?”+ Men Gedalja, Ahikams søn, troede ikke på dem.

15 Så sagde Johanan, Kareas søn, i hemmelighed til Gedalja i Mispa: “Lad mig tage ud og dræbe Ismael, Netanjas søn. Ingen vil få det at vide. Hvorfor skulle han slå dig ihjel, og hvorfor skulle alle i Juda som har samlet sig om dig, blive spredt, og de der er tilbage af Juda, gå til grunde?” 16 Men Gedalja,+ Ahikams søn, sagde til Johanan, Kareas søn: “Det må du ikke gøre, for det du siger om Ismael, passer ikke.”

41 I den syvende måned kom Ismael+ – han var søn af Netanja, Elishamas søn, og hørte til den kongelige slægtslinje, og han var en af kongens førende mænd – sammen med ti andre mænd til Gedalja, Ahikams søn, i Mispa.+ Mens de spiste et måltid sammen i Mispa, 2 rejste Ismael, Netanjas søn, sig sammen med de ti mænd der var med ham, og myrdede Gedalja, søn af Ahikam, Shafans søn, med sværd. Sådan dræbte han den som Babylons konge havde sat over landet. 3 Ismael dræbte også alle de jøder der var hos Gedalja i Mispa, og de kaldæiske soldater som befandt sig der.

4 Dagen efter at Gedalja var blevet slået ihjel, før nogen vidste noget om det, 5 kom der 80 mænd fra Sikem,+ Shilo+ og Samaria.+ De havde barberet skægget af, flænget deres tøj og skåret i sig selv,+ og de var på vej til Jehovas hus med kornofre og røgelse.*+ 6 Ismael, Netanjas søn, forlod Mispa og gik dem grædende i møde. Da han mødte dem, sagde han: “Kom med til Gedalja, Ahikams søn.” 7 Men da de kom ind i byen, huggede Ismael, Netanjas søn, og hans mænd dem ned og kastede dem i en cisterne.

8 Men ti af mændene sagde til Ismael: “Dræb os ikke, for vi har skjulte forråd af hvede, byg, olie og honning ude på marken.” Så lod han være med at dræbe dem sammen med deres brødre. 9 Ismael kastede ligene af de mænd han havde slået ihjel, i en stor cisterne, den som kong Asa havde lavet på grund af Basha, Israels konge.+ Det var den cisterne Ismael, Netanjas søn, fyldte med de døde mænd.

10 Ismael tog resten af folket i Mispa+ til fange, både kongens døtre og alle dem der var tilbage i Mispa, dem som Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, havde betroet Gedalja,+ Ahikams søn. Dem tog Ismael, Netanjas søn, til fange, og han begav sig på vej over til ammonitterne.+

11 Da Johanan,+ Kareas søn, og alle de hærførere der var sammen med ham, hørte om alt det onde som Ismael, Netanjas søn, havde gjort, 12 tog de alle deres mænd med og drog ud for at kæmpe mod Ismael, Netanjas søn, og de fandt ham ved den store dam* i Gibeon.

13 De folk Ismael havde taget til fange, blev glade da de så Johanan, Kareas søn, og alle hærførerne der var med ham. 14 Alle som Ismael havde taget til fange i Mispa,+ vendte tilbage sammen med Johanan, Kareas søn. 15 Men Ismael, Netanjas søn, og otte af hans mænd slap væk fra Johanan og tog over til ammonitterne.

16 Johanan, Kareas søn, og alle de hærførere der var med ham, tog resten af folket fra Mispa med, dem de havde reddet fra Ismael, Netanjas søn, efter at han havde myrdet Gedalja,+ Ahikams søn. De førte mændene, soldaterne, kvinderne, børnene og hofmændene tilbage fra Gibeon. 17 De tog afsted og overnattede på Kimhams overnatningssted* ved Betlehem.+ Deres plan var at rejse videre til Egypten+ 18 på grund af kaldæerne. De var nemlig blevet bange for dem fordi Ismael, Netanjas søn, havde myrdet Gedalja, Ahikams søn, som Babylons konge havde sat over landet.+

42 Alle hærførerne og Johanan,+ Kareas søn, og Jezanja, Hoshajas søn, og hele folket, fra den mindste til den største, kom nu 2 til profeten Jeremias og sagde: “Lyt til vores anmodning, og bed til Jehova din Gud for os, for alle der er tilbage. Som du selv kan se, er vi ikke så mange som vi har været.+ 3 Må Jehova din Gud fortælle os hvilken vej vi skal gå, og hvad vi skal gøre.”

4 Profeten Jeremias svarede dem: “Jeg vil gøre som I siger, og bede til Jehova jeres Gud. Hvert ord Jehova svarer jer, vil jeg fortælle jer. Jeg vil ikke skjule noget for jer.”

5 De sagde til Jeremias: “Må Jehova være et pålideligt og trofast vidne imod os og straffe os hvis vi ikke gør nøjagtigt som Jehova din Gud befaler gennem dig. 6 Uanset om vi synes om det eller ej, vil vi adlyde Jehova vores Gud, som vi sender dig til, så det kan gå os godt fordi vi gør som Jehova vores Gud siger.”

7 Ti dage senere kom Jehovas ord til Jeremias. 8 Så han tilkaldte Johanan, Kareas søn, og alle hærførerne der var sammen med ham, og hele folket, fra den mindste til den største.+ 9 Han sagde til dem: “Hør hvad Jehova siger, Israels Gud, som I sendte mig til for at bede om hans velvilje: 10 ‘Hvis I bliver boende i dette land, så vil jeg bygge jer op og ikke rive jer ned, og jeg vil plante jer og ikke rykke jer op. Jeg vil fortryde* den ulykke jeg har bragt over jer.+ 11 Vær ikke bange for Babylons konge, som I frygter.’+

‘Vær ikke bange for ham,’ erklærer Jehova, ‘for jeg er med jer, og jeg vil redde jer og befri jer fra ham. 12 Og jeg vil vise jer barmhjertighed,+ og han skal være barmhjertig mod jer og lade jer vende tilbage til jeres eget land.

13 Men hvis I siger: “Nej, vi vil ikke blive her i landet!” og er ulydige mod Jehova jeres Gud 14 og siger: “Nej, vi vil hellere tage til Egypten,+ for der kommer vi hverken til at opleve krig og høre lyden af hornet eller sulte og mangle brød, så der vil vi bo”, 15 så hør Jehovas ord, I judæere der er tilbage. Her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “Hvis I er fast besluttet på at tage til Egypten for at bo der,* 16 så skal det sværd som I er bange for, indhente jer i Egypten, og den hungersnød som I frygter, vil følge efter jer til Egypten, og der skal I dø.+ 17 Og alle de mænd der er besluttet på at tage til Egypten for at bo der, vil dø på grund af sværd, hungersnød og pest.* Ingen af dem vil overleve eller undslippe den ulykke jeg bringer over dem.”’

18 For her er hvad Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Ligesom min vrede og min harme blev udøst over Jerusalems indbyggere,+ sådan vil min harme blive udøst over jer hvis I tager til Egypten, og I vil blive nævnt i forbandelser, I vil blive noget man chokeres over og fordømmer,+ og I vil blive vanæret, og I kommer aldrig til at se dette sted mere.’

19 Jehova har talt om jer, I der er tilbage af Juda. Tag ikke til Egypten. Husk at jeg i dag har advaret jer 20 om at jeres synd vil koste jer livet. For I sendte mig til Jehova jeres Gud og sagde: ‘Bed for os til Jehova vores Gud, og fortæl os alt hvad Jehova vores Gud siger, så vil vi gøre det.’+ 21 Og det har jeg i dag fortalt jer, men I vil ikke adlyde Jehova jeres Gud eller gøre noget af det han har sendt mig til jer for at sige.+ 22 Husk derfor at I kommer til at dø på grund af sværd, hungersnød og pest der hvor I ønsker at slå jer ned.”+

43 Da Jeremias var færdig med at fortælle folket alle disse ord fra Jehova deres Gud, hvert eneste ord som Jehova deres Gud havde sendt ham for at sige til dem, 2 sagde Azarja, Hoshajas søn, og Johanan,+ Kareas søn, og alle de andre overmodige mænd til Jeremias: “Du lyver! Jehova vores Gud har ikke sendt dig for at sige: ‘I må ikke tage til Egypten for at bo der.’ 3 Men Baruk,+ Nerijas søn, sætter dig op imod os for at du skal overgive os til kaldæerne så vi bliver slået ihjel eller ført i eksil til Babylon.”+

4 Hverken Johanan, Kareas søn, eller hærførerne eller nogen blandt folket adlød Jehova og blev i Juda. 5 Johanan, Kareas søn, og alle hærførerne tog i stedet alle de judæere der var tilbage, med sig, altså dem der havde forladt alle de nationer de var blevet fordrevet til, og som var vendt tilbage til Juda for at bo der+ 6 – mænd, kvinder og børn, kongens døtre og alle som Nebuzaradan,+ chefen for vagtstyrken, havde ladet blive hos Gedalja,+ søn af Ahikam,+ Shafans+ søn, deriblandt profeten Jeremias og Baruk, Nerijas søn. 7 Og de tog til Egypten, for de adlød ikke Jehova, og de tog helt til Takpankes.+

8 Så kom Jehovas ord til Jeremias i Takpankes: 9 “Tag nogle store sten og skjul dem i mørtlen i teglstensterrassen ved indgangen til Faraos hus i Takpankes mens de judæiske mænd ser på. 10 Så skal du sige til dem: ‘Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “Jeg sender bud efter Babylons konge Nebukadnesar,* min tjener,+ og jeg vil stille hans trone oven på de sten jeg har skjult, og han skal slå sit kongelige telt op over dem.+ 11 Og han skal komme og slå Egypten.+ Den som skal rammes af dødelig sygdom, vil blive ramt af dødelig sygdom, og den som skal i fangenskab, vil komme i fangenskab, og den som skal rammes af sværd, vil blive ramt af sværd.+ 12 Og jeg vil sætte ild til Egyptens guders templer,*+ og han skal brænde dem og føre dem bort som fanger. Han skal indhylle sig i Egypten ligesom en hyrde indhyller sig i sin klædning, og han skal drage derfra i fred.* 13 Han skal knuse stenstøtterne* i Bet-Shemesh* i Egypten og brænde Egyptens guders templer* ned.”’”

44 Her er det ord der kom til Jeremias om alle de jøder der boede i Egypten,+ dem der boede i Migdol,+ Takpankes,+ Nof*+ og landet Patros:+ 2 “Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘I har set al den ulykke jeg bragte over Jerusalem+ og alle Judas byer. I dag ligger de i ruiner, og ingen bor i dem.+ 3 Det er sket på grund af de onde ting de gjorde for at krænke mig. De gik jo hen og bragte ofre til andre guder+ og tjente dem, guder som hverken de eller I eller jeres forfædre har kendt.+ 4 Jeg sendte alle mine tjenere profeterne til jer, ja, jeg sendte dem igen og igen* og sagde: “Gør ikke disse afskyelige ting som jeg hader.”+ 5 Men de hørte ikke efter og åbnede ikke deres ører. De vendte ikke om fra deres ondskab og holdt ikke op med at ofre til andre guder.+ 6 Derfor blev min vrede og min harme udøst, og den brændte i Judas byer og i Jerusalems gader så de blev til ruiner og en ødemark, som de er i dag.’+

7 Og nu siger Jehova, Hærstyrkers Gud, Israels Gud: ‘Hvorfor bringer I en stor ulykke over jer selv så alle mænd og kvinder, børn og spædbørn bliver udryddet fra Juda og der ikke er nogen af jer tilbage? 8 Hvorfor krænker I mig med jeres handlinger ved at ofre til andre guder i Egypten hvor I har slået jer ned? I vil blive udryddet, og I vil blive til en forbandelse og blive vanæret blandt alle jordens nationer.+ 9 Har I glemt alt det onde jeres forfædre og Judas konger+ og deres hustruer gjorde,+ og alt det onde som I selv og jeres hustruer gjorde+ i Juda og i Jerusalems gader? 10 Frem til denne dag har de hverken ydmyget sig,* vist ærefrygt+ eller fulgt min lov og mine forskrifter som jeg har givet jer og jeres forfædre.’+

11 Derfor siger Hærstyrkers Jehova, Israels Gud: ‘Jeg er besluttet på at bringe ulykke over jer og udrydde hele Juda. 12 Og jeg vil tage den rest af Juda der var besluttet på at rejse til Egypten og bo, og de skal alle gå til grunde i Egypten.+ De vil falde for sværd og dø af hungersnød. Alle, fra den mindste til den største, skal miste livet på grund af sværd og hungersnød. Og de vil blive nævnt i forbandelser, de vil blive noget man chokeres over og fordømmer, og de vil blive vanæret.+ 13 Jeg vil straffe dem der bor i Egypten, ligesom jeg straffede Jerusalem, med sværd, med hungersnød og med pest.*+ 14 Og den rest af Juda der er rejst ned for at bo i Egypten, vil ikke undslippe eller overleve så de kan vende tilbage til Juda. De vil længes efter at vende tilbage og bo der, men det kommer de ikke til, undtagen nogle få der undslipper.’”

15 Alle de mænd der vidste at deres hustruer havde ofret til andre guder, og alle hustruerne, der stod i en stor gruppe, og hele folket der boede i Patros+ i Egypten,+ svarede Jeremias: 16 “Vi vil ikke høre på det du har sagt til os i Jehovas navn. 17 Nej, vi vil gøre som vi selv har sagt. Vi vil ofre til Himmeldronningen* og bringe drikofre til hende,+ sådan som vi, vores forfædre, vores konger og vores fyrster gjorde i Judas byer og i Jerusalems gader dengang vi spiste os mætte i brød og levede godt, dengang vi ikke var ramt af nogen ulykke. 18 Siden vi holdt op med at ofre til Himmeldronningen* og bringe drikofre til hende, har vi manglet alt, og vi har mistet livet på grund af sværd og hungersnød.”

19 Kvinderne sagde: “Og dengang vi ofrede til Himmeldronningen* og bragte drikofre til hende, var det vel ikke uden vores mænds godkendelse at vi lavede offerkager der var formet som hende, og bragte drikofre til hende?”

20 Så sagde Jeremias til hele folket, til mændene og deres hustruer og til alle som havde givet ham det svar: 21 “De ofre som I, jeres forfædre, jeres konger, jeres fyrster og folket i landet bragte i Judas byer og på Jerusalems gader+ – Jehova huskede dem, og de var i hans tanker!* 22 Til sidst kunne Jehova ikke længere finde sig i jeres onde handlinger og de afskyelige ting I havde gjort. Så blev jeres land et øde sted, noget man chokeres over, og en forbandelse, uden indbyggere, sådan som det er i dag.+ 23 Det er fordi I har bragt de ofre, og fordi I har syndet mod Jehova ved ikke at adlyde Jehova og følge hans lov, hans forskrifter og hans påmindelser, at denne ulykke har ramt jer, sådan som det er tilfældet i dag.”+

24 Jeremias sagde videre til hele folket og til alle kvinderne: “Hør Jehovas ord, alle I judæere som er i Egypten. 25 Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Det som I og jeres hustruer har sagt med munden, har I gennemført med hænderne, for I sagde: “Vi vil holde vores løfter om at ofre til Himmeldronningen* og bringe drikofre til hende.”+ I kvinder vil komme til at holde jeres løfter og gøre alt hvad I har lovet.’

26 Hør derfor Jehovas ord, alle I judæere der bor i Egypten: ‘“Jeg sværger hermed ved mit store navn,” siger Jehova, “at mit navn ikke længere skal nævnes i en ed af nogen judæisk mand+ i hele Egypten så han siger: ‘Så sandt Den Suveræne Herre Jehova lever!’+ 27 Jeg våger over dem for at bringe ulykke over dem, ikke for at gøre noget godt mod dem.+ Alle judæiske mænd i Egypten skal miste livet på grund af sværd og hungersnød, indtil de er blevet udryddet.+ 28 Kun nogle få vil undslippe sværdet og vende tilbage til Juda fra Egypten.+ Så vil alle som er tilbage af Juda, de som er taget til Egypten for at bo der, vide hvis ord der er gået i opfyldelse – mit eller deres!”’”

29 “‘Og dette er det tegn jeg giver jer på at jeg vil straffe jer på dette sted,’ erklærer Jehova, ‘så I ved at mine ord om at ramme jer med ulykke vil gå i opfyldelse. 30 Jehova siger: “Jeg overgiver Egyptens konge, Farao Hofra, til hans fjender og til dem der er ude på at slå ham ihjel, ligesom jeg overgav Judas konge, Sidkija, til hans fjende Babylons konge, Nebukadnesar,* som var ude på at slå ham ihjel.”’”+

45 Her er det budskab profeten Jeremias overbragte Baruk,+ Nerijas søn, da han i en bog nedskrev de ord Jeremias+ dikterede i det fjerde år Jojakim,+ Josijas søn, var konge i Juda:

2 “Sådan siger Jehova, Israels Gud, om dig, Baruk: 3 ‘Du har sagt: “Stakkels mig, for Jehova har føjet sorg til min smerte! Jeg er udmattet af at sukke, og jeg finder ingen ro.”’

4 Du skal sige til ham: ‘Her er hvad Jehova siger: “Det jeg har opbygget, river jeg ned, og det jeg har plantet, rykker jeg op – og det gælder hele landet.+ 5 Men du søger* dig store ting. Hold op med det.”’

‘For jeg skal til at bringe en ulykke over alle mennesker,’+ erklærer Jehova, ‘og jeg vil lade dig slippe med livet i behold* uanset hvor du går hen.’”+

46 Dette er Jehovas ord til profeten Jeremias om nationerne:+ 2 Til Egypten,+ om Egyptens konges, Farao Nekos,+ hær, som stod ved Eufratfloden, og som Babylons konge, Nebukadnesar,* besejrede ved Karkemish i Jojakims,+ Josijas søns, fjerde år som konge over Juda:

 4 Spænd hestene for og stig op, I ryttere.

Stil op og tag jeres hjelme på.

Slib lanserne og tag jeres brynjer på.

 5 ‘Hvorfor ser jeg dem være skrækslagne?

De trækker sig tilbage, og deres krigere bliver knust.

De flygter i panik, og deres krigere ser sig ikke tilbage.

Alle steder er der skræk og rædsel,’ erklærer Jehova.

 6 ‘Den hurtige kan ikke flygte, krigerne kan ikke undslippe.

Jeg vil ødelægge byen og dem der bor i den.’

 9 Drag op, I heste!

Kør som vanvittige, I stridsvogne!

10 Den dag tilhører Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova, og er en hævnens dag, hvor han hævner sig på sine modstandere. Og sværdet vil fortære og blive mæt og slukke sin tørst i deres blod, for Den Suveræne Herre, Hærstyrkers Gud, Jehova, har en ofring* i Nordens land ved Eufratfloden.+

13 Dette er Jehovas ord til profeten Jeremias om at Babylons kong Nebukadnesar* skulle komme og slå Egypten:+

14 “Meddel det i Egypten, forkynd det i Migdol.+

Forkynd det i Nof* og i Takpankes.+

15 Hvorfor er dine stærke mænd blevet fejet væk?

16 I stort tal snubler og falder de.

De siger til hinanden:

23 De hugger hendes skov ned,’ erklærer Jehova, ‘selvom den virker uigennemtrængelig.

For de er mere talrige end græshopper, de kan ikke tælles.

24 Egyptens datter vil blive gjort til skamme.

Hun skal overgives til folket fra nord.’+

25 Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Nu retter jeg min opmærksomhed mod Amon+ fra No,*+ mod Farao, mod Egypten, mod hendes guder+ og mod hendes konger – ja, mod Farao og alle der stoler på ham.’+

26 ‘Jeg vil overgive dem til dem der er ude på at slå dem ihjel, til Babylons kong+ Nebukadnesar* og hans tjenere. Men derefter vil hun blive beboet som i gamle dage,’ erklærer Jehova.+

28 Så vær ikke bange, min tjener Jakob,’ erklærer Jehova, ‘for jeg er med dig.

47 Dette er Jehovas ord til profeten Jeremias om filistrene,+ før Farao erobrede Gaza. 2 Jehova siger:

“Vandet kommer fra nord.

Det bliver til en brusende flod.

 5 Gaza skal blive skaldet.*

Ashkalon er blevet bragt til tavshed.+

 6 Åh, Jehovas sværd!+

Hvornår falder du til ro?

Vend tilbage til din skede.

Hvil dig og vær stille.

48 Til Moab+ siger Hærstyrkers Jehova, Israels Gud:

“Ulykken har ramt Nebo,+ hun er blevet tilintetgjort!

Kirjatajim+ er blevet gjort til skamme og indtaget.

Den sikre tilflugt* er blevet gjort til skamme og knust.+

 2 Man lovpriser ikke længere Moab.

I Heshbon+ har man udtænkt hendes undergang:

‘Kom, lad os udrydde hende som nation.’

 4 Moab er blevet brudt ned.

Hendes børn skriger.

 5 De går grædende op gennem Luhitpasset.

Og på vejen ned fra Horonajim høres klageråb på grund af katastrofen.+

 6 Flygt, løb for livet!

Bliv som et enebærtræ i ørkenen.

10 Forbandet er den der udfører opgaven fra Jehova på en halvhjertet måde!

Forbandet er den der holder sit sværd tilbage fra at udgyde blod!

12 ‘Derfor vil der komme dage,’ erklærer Jehova, ‘hvor jeg sender mænd afsted for at vælte dem. De skal vælte dem omkuld og tømme deres kar, og de skal smadre deres store krukker. 13 Og moabitterne skal skamme sig over Kemosh, ligesom Israels hus skammer sig over Betel, som de stolede på.+

14 Hvordan tør I sige: “Vi er dygtige krigere og klar til kamp”?’+

erklærer Kongen, hvis navn er Jehova, Hærstyrkers Gud.+

Sig til dem: ‘Åh, den stærke stok er knækket, skønhedens stav!’

19 Stil dig ved vejen og hold udkig, du som bor i Aroer.+

Spørg ham der flygter, og hende der slipper væk: ‘Hvad er der sket?’

20 Moab er blevet gjort til skamme og slået af rædsel.

Hyl og skrig.

Fortæl i Arnon+ at Moab er blevet ødelagt.

21 Dommen er kommet til det flade land,*+ over Holon, Jahas+ og Mefaat,+ 22 over Dibon,+ Nebo+ og Bet-Diblatajim, 23 over Kirjatajim,+ Bet-Gamul og Bet-Meon,+ 24 over Kerijjot+ og Bosra og over alle Moabs byer, både nær og fjern.

26 ‘Drik ham fuld,+ for han har sat sig op imod Jehova.+

27 Gjorde du ikke nar af Israel?+

Hans folk vil ikke gøre noget.

Dine frodige ranker har strakt sig over havet.

Til havet, til Jazer, er de nået.

Jeg har fået vinen til at holde op med at flyde fra vinpersen.

Ingen vil træde druer mens de råber af glæde.

Man vil råbe af en helt anden grund.’”+

34 “‘Skriget fra Heshbon+ når helt til Elale,+

Selv Nimrims vand vil blive til ørken.+

For de rigdomme han har samlet, vil gå tabt.

39 ‘Moab er skrækslagen! Hyl!

Moab har vendt ryggen til i skam!

40 “For Jehova siger:

‘For jeg vil bringe straffens år over Moab,’ erklærer Jehova.

45 ‘I skyggen af Heshbon skal de flygtende stå magtesløse.

46 ‘Ulykken har ramt dig, Moab!

Kemoshs+ folk er gået til grunde.

47 Men i de sidste dage vil jeg føre Moab tilbage fra fangenskabet,’ erklærer Jehova.

‘Det var dommen over Moab.’”+

49 Til ammonitterne+ siger Jehova:

“Har Israel ingen sønner?

Har han ingen arving?

Hvorfor har Malkam+ indtaget Gad?+

Og hvorfor bor hans folk i Israels byer?”

‘Og Israel vil fordrive dem der fordrev ham,’+ siger Jehova.

 3 ‘Hyl, Heshbon, for Aj er blevet ødelagt!

Skrig, Rabbas småbyer.

Klæd jer i sækkelærred.

 6 “‘Men senere vil jeg føre ammonitterne tilbage fra fangenskabet,’ erklærer Jehova.”

7 Til Edom siger Hærstyrkers Gud, Jehova:

“Er der ikke længere nogen visdom i Teman?+

Har de kloge ingen gode råd at give?

Er deres visdom rådnet?

 8 Flygt, vend om!

Søg ned i dybet, I der bor i Dedan!+

10 Men jeg vil gøre Esau nøgen.

12 For her er hvad Jehova siger: “Hvis de der ikke er dømt til at drikke bægret, skal drikke det, skulle du så helt slippe for straf? Du slipper ikke for straf, for du skal drikke det!”+

13 “For jeg har sværget ved mig selv,” erklærer Jehova, “at Bosra vil blive noget man chokeres over,+ hun vil blive vanæret og ødelagt og til en forbandelse, og alle hendes byer vil blive til ruiner for evigt.”+

17 “Og Edom skal blive noget man chokeres over.+ Alle der kommer forbi hende, vil stirre chokeret og pifte hånligt over alle hendes plager. 18 Det skal blive ligesom dengang Sodoma og Gomorra og deres nabobyer blev ødelagt,”+ siger Jehova. “Ingen skal bo der, og intet menneske vil slå sig ned der.+

19 Som en løve kommer frem fra det tætte krat langs Jordanfloden,+ vil nogen komme imod den trygge græsgang, men på et øjeblik vil jeg få ham til at flygte fra hende. Og den udvalgte vil jeg sætte over hende. For hvem er som mig, og hvem kan udfordre mig? Hvilken hyrde kan klare sig mod mig?+ 20 Hør derfor hvad Jehova har besluttet* mod Edom, og hvad han har udtænkt mod Temans+ indbyggere:

De små i hjorden vil blive slæbt væk.

Han vil gøre deres bolig øde på grund af dem.+

21 Ved lyden af deres fald ryster jorden.

Der høres et skrig!

Lyden høres helt til Det Røde Hav.+

23 Til Damaskus:+

De smelter af frygt.

Der er en uro i havet som ikke kan falde til ro.

24 Damaskus har mistet modet.

Hun har vendt sig om for at flygte, men er blevet grebet af panik.

28 Til Kedar+ og Hasors kongeriger, som Babylons konge Nebukadnesar* slog, siger Jehova:

30 “Flygt, rejs langt væk!

Tag ned og bo i dybet, I der bor i Hasor,” erklærer Jehova.

“Den har hverken døre eller slåer; de bor for sig selv.

34 Her er Jehovas ord om Elam.+ Det kom til profeten Jeremias i begyndelsen af Judas konge Sidkijas+ regeringstid: 35 “Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Jeg knækker Elams+ bue, deres stærkeste våben.* 36 Jeg vil sende de fire vinde fra himlens fire hjørner imod Elam, og jeg vil sprede dem for vindene. Der vil ikke være nogen nation som de der bliver fordrevet fra Elam, ikke kommer til.’”

37 “Jeg vil knuse elamitterne foran deres fjender og foran dem der er ude på at tage deres liv. Jeg vil bringe ulykke over dem, min brændende vrede,” erklærer Jehova. “Og jeg vil sende sværdet efter dem indtil jeg har udslettet dem.”

38 “Jeg vil sætte min trone i Elam,+ og jeg vil udrydde kongen og fyrsterne der,” erklærer Jehova.

39 “Men i de sidste dage vil jeg føre Elam tilbage fra fangenskabet,” erklærer Jehova.

50 Her er det ord Jehova udtalte om Babylon,+ om kaldæernes land, gennem profeten Jeremias:

 2 “Meddel det blandt nationerne og forkynd det.

Rejs et signal* og forkynd det.

Skjul ikke noget!

Sig: ‘Babylon er blevet indtaget.+

Bel er blevet gjort til skamme.+

Merodak er blevet skrækslagen.

Hendes afguder er blevet gjort til skamme.

Hendes ækle afguder* er blevet skrækslagne.’

 3 For en nation er rykket ud imod hende fra nord.+

4 “I de dage og til den tid,” erklærer Jehova, “vil Israels folk komme, og Judas folk sammen med dem.+ De vil græde mens de kommer gående,+ og sammen vil de søge Jehova deres Gud.+ 5 De spørger om vej til Zion med deres ansigter vendt i den retning.+ De siger: ‘Kom, lad os slutte os til Jehova i en evig pagt der aldrig vil blive glemt.’+ 6 Mit folk er blevet en fåreflok der er faret vild.+ Deres egne hyrder har fået dem til at flakke om.+ De har ført dem på afveje i bjergene og ladet dem strejfe om i bjerge og på bakker. De har glemt deres hvilested. 7 Alle der fandt dem, fortærede dem,+ og deres fjender sagde: ‘Vi er uden skyld, for de har syndet mod Jehova, mod retfærdighedens bolig og deres forfædres håb, Jehova.’”

10 Kaldæa skal blive til bytte.+

Alle der tager bytte derfra, vil få mere end rigeligt,”+ erklærer Jehova.

12 Jeres mor er blevet gjort til skamme.+

Kvinden der fødte jer, er blevet skuffet.

15 Udstød et krigsråb mod hende fra alle sider.

Hun har overgivet sig.*

Hævn jer på hende.

Gør mod hende som hun har gjort.+

17 Israel er som får der er blevet spredt.+ Løver har drevet dem væk.+ Først fortærede Assyriens konge dem,+ og så gnavede Babylons konge Nebukadnesar* på deres knogler.+ 18 Derfor siger Hærstyrkers Jehova, Israels Gud: ‘Jeg vil straffe Babylons konge og hans land på samme måde som jeg straffede Assyriens konge.+ 19 Og jeg vil føre Israel tilbage til hans græsgang,+ og han skal græsse på Karmel og på Bashan.+ På Efraims+ og Gileads+ bjerge skal han spise sig mæt.’”

21 “Drag op imod landet Meratajim og imod indbyggerne i Pekod.+

Du skal hugge dem ned og udslette dem fuldstændigt,”* erklærer Jehova.

“Gør alt hvad jeg har befalet dig.

23 Hele jordens smedehammer er blevet hugget i stykker og knækket!+

Babylon er blevet noget som alle nationerne chokeres over.+

26 Ryk frem imod hende fra de fjerneste steder.+

Luk hendes kornkamre op.+

Dyng hende op som korn.

Udslet hende fuldstændigt.*+

Lad ingen blive tilbage hos hende.

Slå lejr hele vejen rundt om hende, lad ingen undslippe.

Gør gengæld mod hende for hendes handlinger.+

Gør mod hende som hun har gjort.+

33 Hærstyrkers Gud, Jehova, siger:

De nægter at lade dem gå.+

34 Men deres Løskøber er stærk.+

Jehova, Hærstyrkers Gud, er hans navn.+

36 Et sværd er rettet imod de falske profeter,* og de vil handle tåbeligt.

Et sværd er rettet imod hendes krigere, og de vil blive skrækslagne.+

Et sværd er rettet imod hendes skatte, og de vil blive plyndret.+

38 Ødelæggelse over vandet, det skal tørre ud!+

40 “Det skal blive ligesom dengang Gud ødelagde Sodoma og Gomorra+ og deres nabobyer,”+ erklærer Jehova. “Ingen skal bo der, og intet menneske vil slå sig ned der.+

42 De er bevæbnet med bue og kastespyd.+

De er grusomme og viser ingen barmhjertighed.+

Som én mand stiller de op i kampformation imod dig, Babylons datter.+

44 Som en løve kommer frem fra det tætte krat langs Jordanfloden, vil nogen komme imod den trygge græsgang, men på et øjeblik vil jeg få dem til at flygte fra hende. Og den udvalgte vil jeg sætte over hende.+ For hvem er som mig, og hvem kan udfordre mig? Hvilken hyrde kan klare sig mod mig?+ 45 Hør derfor hvad Jehova har besluttet* mod Babylon,+ og hvad han har udtænkt mod kaldæernes land:

De små i hjorden vil blive slæbt væk.

Han vil gøre deres bolig øde på grund af dem.+

51 Jehova siger:

 3 Bueskytten skal ikke spænde* buen.

Og ingen skal rejse sig med brynjen på.

Vis ikke hendes unge mænd nogen medfølelse.+

Udslet hele hendes hær.*

 5 For Israel og Juda er ikke som enker, de er ikke blevet forladt af deres Gud, Hærstyrkers Gud, Jehova.+

Men Israels Hellige betragter deres land* som fyldt med skyld.

så I ikke dør på grund af hendes synd.

For tiden er inde til Jehovas hævn.

Han straffer hende for det hun har gjort.+

 8 Pludselig er Babylon faldet og blevet knust.+

Hyl over hende!+

Hent balsam mod hendes smerte, måske kan hun helbredes.”

 9 “Vi forsøgte at helbrede Babylon, men hun kunne ikke helbredes.

Forlad hende, lad os gå hver til sit land.+

10 Jehova har skaffet os retfærdighed.+

Kom, lad os fortælle på Zion om det Jehova vores Gud har gjort.”+

11 “Slib pilene,+ grib rundskjoldene.*

For dette er Jehovas hævn, hævnen for hans tempel.

12 Rejs et signal*+ mod Babylons mure.

Forstærk bevogtningen, stil vagtposter op.

Læg jer i baghold.

17 Alle mennesker opfører sig dumt og uden fornuft.

18 De er en illusion,*+ en parodi.

Når regnskabets dag kommer, vil de blive ødelagt.

Jehova, Hærstyrkers Gud, er hans navn.”+

Med dig vil jeg ødelægge riger.

21 Med dig vil jeg knuse hesten og dens rytter.

Med dig vil jeg knuse stridsvognen og dens fører.

22 Med dig vil jeg knuse mand og kvinde.

Med dig vil jeg knuse gammel og ung.

Med dig vil jeg knuse dreng og pige.

23 Med dig vil jeg knuse hyrden og hans hjord.

Med dig vil jeg knuse landmanden og hans trækdyr.

Med dig vil jeg knuse statholdere og højtstående embedsmænd.

27 “Rejs et signal* i landet.+

Blæs i horn blandt nationerne.

Udnævn* nationerne imod hende.

Tilkald rigerne Ararat,+ Minni og Ashkenaz+ imod hende.

Indsæt en rekrutteringsofficer imod hende.

Før hestene op som lodne græshopper.

30 Babylons krigere er holdt op med at kæmpe.

De sidder i deres fæstninger.

Deres styrke har svigtet.+

De er blevet som kvinder.+

Byens huse er stukket i brand,

slåerne er splintret.+

33 For Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger:

“Babylons datter er som en tærskeplads.

Tiden er inde til at trampe hårdt på hende.

Meget snart kommer høstens tid for hende.”

Han har sat mig ned som et tomt kar.

Han har skyllet mig væk.

35 ‘Lad den vold der er begået mod mig og min krop, komme over Babylon!’ siger Zions indbygger.+

‘Og lad mit blod komme over Kaldæas indbyggere!’ siger Jerusalem.”

36 Derfor siger Jehova:

Jeg vil tørlægge hendes hav og udtørre hendes brønde.+

38 De vil alle sammen brøle som ungløver.

De vil knurre som løveunger.”

Babylon er blevet noget alle nationerne chokeres over!

42 Havet er steget op over Babylon.

Af dets mange bølger er hun blevet dækket.

43 Hendes byer er blevet noget man chokeres over, et tørt land og en ørken,

et land som ingen vil bo i eller rejse igennem.+

45 Gå ud fra hende, mit folk!+

Flygt for livet+ fra Jehovas brændende vrede!+

46 Vær ikke bange, bliv ikke skræmt over de rygter der høres i landet.

50 I som undslipper sværdet, gå, bliv ikke stående!+

51 “Vi er blevet gjort til skamme, for vi har hørt på hån.

Lyden af deres stemme skal høres.

Han vil gengælde.+

58 Sådan siger Hærstyrkers Gud, Jehova:

59 Her er hvad profeten Jeremias befalede Seraja, søn af Nerija,+ Maksejas søn, da han tog med Judas konge Sidkija til Babylon i hans fjerde regeringsår. Seraja var kvartermester.* 60 Jeremias skrev hele den ulykke der skulle komme over Babylon, ned i én bog, ja, alle de ord der er skrevet om Babylon. 61 Jeremias sagde til Seraja: “Når du kommer til Babylon og ser byen, skal du læse alle ordene op. 62 Så skal du sige: ‘Jehova, du har sagt at dette sted skal tilintetgøres så ingen kan bo der, hverken mennesker eller husdyr, og at byen skal ligge øde for evigt.’+ 63 Og når du har læst hele bogen, skal du binde en sten til den og kaste den i Eufrat. 64 Så skal du sige: ‘Sådan vil Babylon synke til bunds og aldrig komme op igen+ på grund af den ulykke jeg bringer over hende, og indbyggerne vil blive udmattede.’”+

Her slutter Jeremias’ ord.

52 Sidkija+ var 21 år da han blev konge, og han regerede 11 år i Jerusalem. Hans mor hed Hamutal+ og var datter af Jirmeja fra Libna. 2 Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne, nøjagtigt som Jojakim havde gjort.+ 3 Det der skete i Jerusalem og Juda, skyldtes Jehovas vrede, og til sidst forkastede han dem.+ Og Sidkija gjorde oprør mod Babylons konge.+ 4 I Sidkijas niende regeringsår, på den tiende dag i den tiende måned, kom kong Nebukadnesar* af Babylon og hele hans hær imod Jerusalem. De belejrede byen og byggede en belejringsmur rundt om den.+ 5 Og byen var under belejring indtil kong Sidkijas 11. år.

6 På den niende dag i den fjerde måned+ var der streng hungersnød i byen, og landets folk havde ingen mad.+ 7 Til sidst blev bymuren gennembrudt, og alle soldaterne flygtede om natten ud af byen gennem porten mellem de to mure ved kongens have mens kaldæerne omringede byen; og de fortsatte ad vejen mod Araba.+ 8 Men den kaldæiske hær satte efter kongen og indhentede Sidkija+ på Jerikos ørkensletter, og alle hans soldater forlod ham og blev spredt. 9 Så greb kaldæerne kongen og førte ham op til Babylons konge i Ribla i Hamat, og han afsagde dom over ham. 10 Og Babylons konge henrettede Sidkijas sønner for øjnene af ham, og han henrettede også alle Judas fyrster i Ribla. 11 Bagefter blindede Babylons konge Sidkijas øjne,+ bandt ham med kobberlænker, førte ham til Babylon og satte ham i fængsel, hvor han var til sin dødsdag.

12 På den tiende dag i den femte måned, det vil sige i kong Nebukadnesar* af Babylons 19. år, kom Nebuzaradan ind i Jerusalem. Han var chef for vagtstyrken og tjener for Babylons konge.+ 13 Han nedbrændte Jehovas hus,+ kongens palads* og alle husene i Jerusalem, også alle store huse. 14 Og den kaldæiske kampstyrke der var med chefen for vagtstyrken, rev murene rundt om Jerusalem ned.+

15 Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, førte nogle af dem der ikke blev regnet for noget, i eksil sammen med dem der var tilbage i byen, og desertørerne der var gået over til Babylons konge, og resten af de dygtige håndværkere.+ 16 Men Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, lod nogle af de fattigste i landet blive tilbage for at arbejde i vingårdene og udføre tvangsarbejde.+

17 Og kaldæerne slog kobbersøjlerne+ i Jehovas hus og vognene+ og kobberhavet+ i Jehovas hus i stykker, og de fragtede alt kobberet til Babylon.+ 18 De tog også spandene, skovlene, lyseslukkerne, skålene,+ bægrene+ og alle kobberredskaberne som man brugte til tjenesten i templet. 19 Chefen for vagtstyrken tog karrene,+ ildbækkenerne, skålene, spandene, lampestanderne,+ bægrene og skålene af ægte guld og sølv.+ 20 Det var umuligt at veje kobberet fra de to søjler, Havet, de 12 kobberokser+ under Havet og vognene som kong Salomon havde lavet til Jehovas hus.

21 Søjlerne var 18 alen* høje, og der skulle en målesnor på 12 alen til at nå rundt om hver af dem.+ De var fire fingerbredder* tykke, og de var hule. 22 Og søjlehovederne var af kobber og fem alen høje,+ og fletværket og granatæblerne hele vejen rundt om søjlehovederne var alt sammen af kobber. De to søjler og deres granatæbler var lavet helt ens. 23 Der var 96 granatæbler på siderne; i alt var der 100 granatæbler rundt om fletværket.+

24 Chefen for vagtstyrken tog også ypperstepræsten Seraja,+ andenpræsten Sefanja+ og de tre dørvogtere.+ 25 Fra byen tog han den hofmand der havde befalingen over soldaterne, syv af kongens nærmeste medarbejdere som befandt sig i byen, og hærførerens sekretær, som var den der udskrev folk i landet til militærtjeneste, og 60 mand fra det jævne folk der stadig var i byen. 26 Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, greb dem og førte dem til Babylons konge i Ribla. 27 Babylons konge henrettede dem i Ribla+ i Hamat. Sådan gik det til at Juda blev ført i eksil fra sit land.+

28 Dette er de folk som Nebukadnesar* førte i eksil: i det syvende år 3.023 jøder.+

29 I Nebukadnesars* 18. år+ blev 832 ført væk fra Jerusalem.

30 I Nebukadnesars* 23. år førte Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, 745 jøder i eksil.+

I alt blev 4.600 ført i eksil.

31 I det 37. år efter at kong Jojakin+ af Juda var blevet ført i eksil, blev Evil-Merodak konge i Babylon. Samme år, på den 25. dag i den 12. måned, løslod han kong Jojakin af Juda* og førte ham ud af fængslet.+ 32 Han behandlede ham godt og satte ham* højere end de andre konger der var hos ham i Babylon. 33 Så Jojakin tog sin fangedragt af, og han spiste hos kongen resten af sit liv. 34 Så længe han levede, lige til sin dødsdag, fik han hver dag en fast madration fra Babylons konge.