Da efraimitterne skældte Gideon ud, hidsede han sig ikke op, men svarede roligt og mildt. Uden tvivl bevidst om sin egen ufuldkommenhed lyttede han ydmygt til deres synspunkter. (Dom. 8:1-3) Med sit taktfulde svar gød han olie på vandene og fik dem til at falde til ro. Ældste kan efterligne Gideon ved at lytte opmærksomt og svare mildt hvis nogen kritiserer dem. (Jak. 3:13) På den måde bidrager de til freden i menigheden. Da Gideon blev rost for sejren over midjanitterne, henledte han opmærksomheden på Jehova. (Dom. 8:22, 23) Hvordan kan ældste efterligne Gideon på det område? De kan give Jehova æren for det de udretter. (1. Kor. 4:6, 7) Hvis en ældstebror for eksempel bliver rost for sine evner som taler, kan han henlede opmærksomheden på kilden til sin undervisning, Guds ord, eller på den gode oplæring vi får fra Jehovas organisation. Det vil være godt at ældste tænker over om de nogle gange kommer til at sætte sig selv for meget i fokus. w23.06 4 § 7-8

Hvis det ikke ser ud som om Jehova besvarer vores bønner, kan vi spørge os selv: ‘Er det det rigtige jeg beder om?’ Vi tror ofte at vi selv ved hvad der er bedst for os, men det er ikke sikkert at det vi beder om, i virkeligheden er noget der vil gavne os i det lange løb. Måske beder vi Jehova om hjælp til at løse et problem på en bestemt måde, men det kan være at der er en endnu bedre løsning, som vi ikke har tænkt på. Det kan også være at noget af det vi beder om, ikke helt er i overensstemmelse med Guds vilje. (1. Joh. 5:14) Tænk for eksempel på forældre der beder til Jehova om at deres barn må blive i sandheden. Det lyder umiddelbart som en rimelig anmodning. Men Jehova tvinger ikke nogen af os til at tjene ham. Han ønsker at vi alle sammen, også vores børn, vælger at tjene ham. (5. Mos. 10:12, 13; 30:19, 20) Så forældre kan i stedet bede Jehova om hjælp til at nå deres barns hjerte så han eller hun kan få kærlighed til Jehova og vælge at blive hans ven. – Ordsp. 22:6; Ef. 6:4. w23.11 21 § 5; 23 § 12

Hvorfor er det at vi trøster andre, et udtryk for kærlighed? Ifølge et bibelopslagsværk betyder det ord Paulus bruger for “trøste”, “at stå ved en persons side for at opmuntre ham når han gennemgår alvorlige prøvelser”. Så når vi giver trøst og opmuntring til en trosfælle der har det svært, hjælper vi ham til at komme på benene igen og blive ved med at tjene Jehova trofast. Hver gang vi hjælper en bror eller søster der har brug for en skulder at græde ud ved, er det et udtryk for kærlighed. (2. Kor. 7:6, 7, 13.) Medfølelse og det at give trøst er nært forbundet. Hvordan det? En der er medfølende, har lyst til at trøste andre og gøre noget for at hjælpe dem. Så forudsætningen for at vi kan trøste andre, er at vi føler med dem. Læg mærke til hvordan Paulus forbinder Jehovas medfølelse med den trøst han giver. Paulus beskriver ham som “den inderlige barmhjertigheds Far, den Gud som giver al trøst”. – 2. Kor. 1:3. w23.11 9-10 § 8-10