Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2025)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
Meddelelse
Nyt sprog tilgængeligt: Dendi
  • I dag

Fredag den 25. juli

“Jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på denne verdensordning.” – Matt. 28:20.

Siden Anden Verdenskrig har Jehovas Vidner i mange lande haft en vis fred og frihed til at forkynde. Faktisk har arbejdet båret stor frugt. I dag lader Det Styrende Råd sig også lede af Kristus. De vil gerne sikre sig at de instruktioner de giver, afspejler Jehovas og Jesus’ syn på tingene. Kredstilsynsmænd og ældste videregiver Det Styrende Råds vejledning til menighederne. De salvede ældste, og i udvidet forstand alle ældste i menighederne, er i Jesus’ “højre hånd”. (Åb. 2:1) De ældste er selvfølgelig ufuldkomne og begår fejl, ligesom Moses, Josva og apostlene nogle gange gjorde. (4. Mos. 20:12; Jos. 9:14, 15; Rom. 3:23) Men det er tydeligt at se at Jesus leder den trofaste træl og de ældste, og det vil han blive ved med at gøre. Vi har derfor al mulig grund til at stole på den vejledning han giver gennem dem der er udnævnt til at føre an. w24.02 23-24 § 13-14

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Lørdag den 26. juli

I skal efterligne Gud som elskede børn. – Ef. 5:1.

Vi glæder Jehova når vi taler om ham på en måde der viser hvor taknemmelige vi er over for ham, og hvor meget vi elsker ham. Når vi er i forkyndelsen, kan vi minde os selv om hvad vores overordnede mål er: Vi må hjælpe mennesker til at komme nærmere til Jehova og til at se ham som en kærlig Far, ligesom vi selv gør. (Jak. 4:8) Vi elsker at vise mennesker hvordan Bibelen beskriver Jehova og fremhæver hans kærlighed, retfærdighed, visdom, kraft og andre fine egenskaber. Vi kan også prise og glæde Jehova ved at gøre vores bedste for at efterligne ham. Når vi gør det, vil vi skille os ud i den her verden. Dem vi støder på i vores hverdag, lægger måske mærke til at vi er anderledes, og spekulerer over hvorfor. (Matt. 5:14-16) Hvis der opstår en mulighed for at forklare hvorfor vi gør som vi gør, må vi gribe den. På den måde priser vi Jehovas navn. Og mennesker med den rigtige indstilling vil føle sig draget til ham. Det er alt sammen noget der glæder vores Fars hjerte. – 1. Tim. 2:3, 4. w24.02 10 § 7

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Søndag den 27. juli

Så han både kan opmuntre og retlede. – Tit. 1:9.

For at blive en moden bror er der nogle praktiske færdigheder du må lære. De vil hjælpe dig til at klare ansvarsopgaver i menigheden, til at passe et arbejde så du kan forsørge dig selv og måske en familie, og til at have et godt forhold til andre. Bliv for eksempel god til at læse og skrive. Bibelen siger at en mand der læser i Bibelen hver dag og tænker over det han læser, vil være lykkelig og klare sig godt. (Sl. 1:1-3) En der læser i Bibelen hver dag, lærer hvordan Jehova tænker, og det vil hjælpe ham til at tænke klart og vide hvordan man skal bruge de bibelske principper. (Ordsp. 1:3, 4) Vennerne i menigheden har brug for dygtige brødre der kan undervise og give bibelske råd. Hvis du er blevet god til at læse og skrive, vil du kunne forberede indholdsrige og trosstyrkende foredrag og kommentarer. Du vil også kunne tage gode notater der vil hjælpe dig til at styrke din egen tro og til at opmuntre andre. w23.12 26-27 § 9-11

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk tegnsprog
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del