Salme 23 er en sang der udtrykker tillid til Jehovas kærlighed og dybe omsorg. David, der skrev salmen, beskriver det stærke bånd der var mellem ham og hans Hyrde, Jehova. Han følte sig tryg ved at lade sig lede af Jehova, og han var fuldstændigt afhængig af ham. David vidste at Jehovas kærlighed ville følge ham resten af hans liv. Hvorfor var han så sikker på det? David følte ikke han manglede noget, fordi Jehova altid tog sig af ham. Han var også klar over at han var Jehovas ven og havde hans godkendelse. Derfor havde han tillid til at Jehova ville blive ved med at tage sig af ham uanset hvad der ville ske i fremtiden. Davids tillid til Jehovas dybe kærlighed var stærkere end de bekymringer han havde, og gav ham stor glæde og tilfredshed. – Sl. 16:11. w24.01 28-29 § 12-13

Siden Anden Verdenskrig har Jehovas Vidner i mange lande haft en vis fred og frihed til at forkynde. Faktisk har arbejdet båret stor frugt. I dag lader Det Styrende Råd sig også lede af Kristus. De vil gerne sikre sig at de instruktioner de giver, afspejler Jehovas og Jesus’ syn på tingene. Kredstilsynsmænd og ældste videregiver Det Styrende Råds vejledning til menighederne. De salvede ældste, og i udvidet forstand alle ældste i menighederne, er i Jesus’ “højre hånd”. (Åb. 2:1) De ældste er selvfølgelig ufuldkomne og begår fejl, ligesom Moses, Josva og apostlene nogle gange gjorde. (4. Mos. 20:12; Jos. 9:14, 15; Rom. 3:23) Men det er tydeligt at se at Jesus leder den trofaste træl og de ældste, og det vil han blive ved med at gøre. Vi har derfor al mulig grund til at stole på den vejledning han giver gennem dem der er udnævnt til at føre an. w24.02 23-24 § 13-14

Vi glæder Jehova når vi taler om ham på en måde der viser hvor taknemmelige vi er over for ham, og hvor meget vi elsker ham. Når vi er i forkyndelsen, kan vi minde os selv om hvad vores overordnede mål er: Vi må hjælpe mennesker til at komme nærmere til Jehova og til at se ham som en kærlig Far, ligesom vi selv gør. (Jak. 4:8) Vi elsker at vise mennesker hvordan Bibelen beskriver Jehova og fremhæver hans kærlighed, retfærdighed, visdom, kraft og andre fine egenskaber. Vi kan også prise og glæde Jehova ved at gøre vores bedste for at efterligne ham. Når vi gør det, vil vi skille os ud i den her verden. Dem vi støder på i vores hverdag, lægger måske mærke til at vi er anderledes, og spekulerer over hvorfor. (Matt. 5:14-16) Hvis der opstår en mulighed for at forklare hvorfor vi gør som vi gør, må vi gribe den. På den måde priser vi Jehovas navn. Og mennesker med den rigtige indstilling vil føle sig draget til ham. Det er alt sammen noget der glæder vores Fars hjerte. – 1. Tim. 2:3, 4. w24.02 10 § 7