Mme N̄wed Emi Ẹsiakde ke N̄wed Mbono Esop Uwem ye Utom Nnyịn
MARCH 4-10
it-1-E 55
Ima
Akpana kpukpru owo ke esop mme Christian ẹnyene ima nditọete (Greek, phi·la·del·phiʹa, emi ọwọrọde “ima oro ẹmade eyenete”; Ro 12:10; Heb 13:1; se n̄ko 1Pe 3:8). Ọwọrọ kpukpru owo ke esop ẹkpenyene ndinen̄ede n̄kpere kiet eken nte ata nditọeka ẹsikperede kiet eken. Okposụkedi emi nditọete ke esop ẹmade kiet eken, Bible ọdọhọ mmọ ẹdọdiọn̄ ẹnam oro.—1Th 4:9, 10.
Ikọ Greek oro phi·loʹstor·gos, emi ọwọrọde “ndinyene esịt ima,” aban̄a owo ndima owo nnyụn̄ nnen̄ede n̄kpere enye. Ikọ Greek oro sterʹgo esịne ke ikọ oro phi·loʹstor·gos, ndien ẹsiwak ndida sterʹgo ntịn̄ mban̄a ndammana ima, utọ nte enye oro ẹsinyenede ke ubon. Apostle Paul ọkọdọhọ mme Christian ẹnyene utọ ima emi. (Ro 12:10) Paul ama ọdọhọ n̄ko ke mme owo idinyeneke “ndammana ima” (Greek, aʹstor·goi) ke mme akpatre usen, ndien ke utọ mbon oro ẹdot n̄kpa.—2Ti 3:3; Ro 1:31, 32.
MARCH 11-17
w89 12/1 24 ¶3
‘Udomo ke Nte Ima Mbufo Edide Akpanikọ’
Ke akpanikọ, emi okpokonụk nditọete mmọ ẹdide mme Gentile ndinam n̄kpọ mban̄a nnanenyin mmọ. Kamse, mmọ ẹma ẹkama mme Christian ke Jerusalem san̄asan̄a “isọn.” Nte ikedịghe Jerusalem ke eti mbụk okoto asuana osịm mme Gentile? Paul eketịn̄ ete: “Edieke mme Jew ẹdide Christian ẹkebuanade inyene eke spirit mmọ ye mme Gentile, mme Gentile ẹnyene ọyọhọ mbiomo ndinọ n̄kpọ obụkidem oro ananade mmọ.”—Rome 15:27, The New English Bible.
it-1-E 858 ¶5
Ndifiọk Ini Iso
Messiah, m̀mê Christ, ekedi Mfri oro ẹken̄wọn̄ọde ndida ndiọn̄ kpukpru nti owo ke isọn̄. (Ga 3:8, 14) Akpa ini oro ẹkesiakde “mfri” oro ekedi ke Adam ye Eve ẹma ẹkenam idiọkn̄kpọ, edi mbemiso Abel amanade. (Ge 3:15) N̄kpọ nte isua 4,000 ama ebe mbemiso ẹkeyararede “edisana ndịben̄kpọ” emi, oro edi, mbemiso ẹkediọn̄ọde owo emi edide mfri oro. Ntak edi oro ẹdọhọde ke ‘edisana ndịben̄kpọ ekedịbe ke anyan ini.’—Ro 16:25-27; Eph 1:8-10; 3:4-11.
MARCH 18-24
it-2-E 1193 ¶1
Ọniọn̄
Sia mbon ererimbot ẹkekerede ke imenyene ọniọn̄, mmọ ẹma ẹsịn se Abasi akadade Christ anam ọnọ mme owo, ẹnyụn̄ ẹda emi ke ndisịme. Ndien okposụkedi emi etiede nte mme andikara ererimbot emi ẹnyene ọniọn̄, mmọ ẹma ‘ẹkọn̄ Ọbọn̄ emi enyenede ubọn̄ ke eto.’ (1Co 1:18; 2:7, 8) Edi Abasi ama owụt ke ọniọn̄ ererimbot emi edi ndisịme sia enye ama ada se mbon ererimbot ẹdade nte “ndisịme n̄kpọ Abasi” ye mbon emi mmọ ẹdọhọde ke ẹdi ‘ndisịme, mmemmem, ye usụhọde owo,’ anam uduak Esie emi n̄kpọ ndomokiet mîkemeke ndibiat, ndien oro ama anam mbon oro ererimbot ẹdade nte mbon ọniọn̄ ẹdia bụt. (1Co 1:19-28) Paul ama eti mme Christian oro ẹkedude ke Corinth ete ke “ọniọn̄ editịm n̄kpọ emi” ye “eke mme andikara editịm n̄kpọ emi” ayakabade edi ikpîkpu; ntem Paul ikadaha utọ ọniọn̄ oro ikwọrọ etop oro Abasi ọkọnọde enye. (1Co 2:6, 13) Enye ama odụri mme Christian ke Colossae utọn̄ ete ẹkûyak ẹda “ukpepn̄kpọ akwaifiọk owo [phi·lo·so·phiʹas, emi ọwọrọde ‘ndima ọniọn̄’] ye ikpîkpu abian̄a [emi] asan̄ade ekekem ye item owo,” ẹtụn mmọ usụn̄.—Col 2:8; men ufan̄ikọ 20-23 domo.
MARCH 25-31
it-2-E 230
Leaven
Apostle Paul okonyụn̄ emen leaven odomo ye idiọkn̄kpọ ke ini enye ọkọdọhọde esop emi okodude ke Corinth ete ẹsio owo emi okodude oburobụt uwem ẹfep. Enye ọkọdọhọ ete: “Nte mbufo ifiọkke ite ekpri leaven ananam ofụri ebok uyo ofụt? Ẹsio akani leaven ẹduọk, man mbufo ẹkpedi obufa ebok uyo, sia mîkpanaha leaven odu mbufo ke esịt. Koro ẹma ẹwawa Christ, passover nnyịn.” Ekem enye ama etịn̄ se “leaven” oro akadade aban̄a ke ini enye ọkọdọhọde ete: “Mmọdo ẹyak nnyịn ikûda akani leaven inịm usọrọ, ikûnyụn̄ ida leaven idiọkn̄kpọ ye eke idiọkido inịm, edi ida uyo edisana ido ye eke akpanikọ emi leaven mîdụhe inịm.” (1Co 5:6-8) Paul akada uwụtn̄kpọ emi oto Usọrọ Uyo Eke Leaven Mîdụhe, emi ẹkesinịmde ndondo oro ẹkụrede usọrọ Passover. Kpa nte ekpri ndomuyo oro leaven odude ekesinamde ofụri ebok uyo ofụt, ntre n̄ko ke ofụri esop ẹkpekedehe ke enyịn Jehovah ekpedi mmọ ikosioho oburobụt owo oro ifep ke esop. Akana mmọ ẹsio idiọkowo oro eketiede nte “leaven” do ẹfep ke otu mmọ, kpa nte nditọ Israel mîkesiyakke leaven odu ke ufọk mmọ ke ini Usọrọ Uyo Eke Leaven Mîdụhe.
it-2-E 869-870
Satan
Nso ke ‘ndiyak owo nnọ Satan ẹte osobo obụkidem’ ọwọrọ?
Kop se Paul ekewetde mi ke ini enye eketịn̄de se esop Corinth ẹkpenamde ẹban̄a eyenete emi ekenyenede ebuana ye n̄wan ete esie: “Ẹsana utọ owo oro ẹyak ẹnọ Satan ẹte osobo obụkidem.” (1Co 5:5) Emi ọkọwọrọ ke ana ẹsio owo oro ẹfep ke esop ẹnyụn̄ ẹtre ndidụk ndụk ye enye. (1Co 5:13) Ndiyak enye nnọ Satan ọwọrọ ndisio enye ke esop nsịn ke ererimbot emi Satan akarade onyụn̄ edide abasi. Oburobụt owo emi eketie nte “ekpri leaven” ke “ebok uyo.” Enye ekedi “obụkidem” sia enye akamade n̄kpọ obụkidem okonyụn̄ ekemede ndibiat esop. Ndisio enye mfep eketie nte esop ndisobo “obụkidem” emi okodude ke otu mmọ. (1Co 5:6, 7) Se Paul okonyụn̄ anamde edi oro. Enye ama ayak Hymenaeus ye Alexander ọnọ Satan, sia mmọ ẹkeyakde mbuọtidem mmọ owụre nte nsụn̄ikan̄.—1Ti 1:20.
it-2-E 211
Ibet
Ibet Oro Ẹnọde Mme Angel. Okposụkedi emi mme angel ẹkopde odudu ẹkan mme owo, Abasi esinọ mmọ ibet onyụn̄ eteme mmọ se ẹkpenamde. (Heb 1:7, 14; Ps 104:4) Jehovah ama akam akpan Satan emi edide asua esie ndinam ndusụk n̄kpọ. (Job 1:12; 2:6) Michael emi edide etubom mme angel ọdiọn̄ọ ke Jehovah edi Akakan Ebiereikpe. Ntre, ke ini enye ekenenide eneni ye Devil, enye ọkọdọhọ Devil ete: “Jehovah akpakam asua ọnọ fi.” (Jude 9; men Zec 3:2 domo.) Jehovah Abasi ọnọ Jesus Christ ubọn̄ onyụn̄ anam kpukpru mme angel ẹsụk ibuot ẹnọ enye. (Heb 1:6; 1Pe 3:22; Mt 13:41; 25:31; Php 2:9-11) Ntak edi oro Jesus ọkọdọn̄de angel utom ọnọ John. (Edi 1:1) Edi ke 1 Corinth 6:3, apostle Paul ọkọdọhọ ke nditọete Christ oro ẹyetde aran ẹyekpe ikpe ẹnọ mme angel, sia mmọ ẹyetiene ẹsobo ndiọi angel.