N̄wed Oro “Esemde” Mme Odu Uwem Usem
Edieke usem oro ẹdade ẹwet n̄wed akpade, ekpere ndidi n̄wed oro akpa n̄ko. Ibat ibat owo mfịn ẹkeme ndikot mme usem eset oro ẹkedade ẹwet Bible. Edi enye odu uwem. Enye ọmọbọhọ odu koro enye “emekpep ndisem” odu uwem usem ubonowo. Ndusụk ini mme akabade n̄wed oro “ẹkekpepde” enye ndisem mme usem efen ẹma ẹsobo mme n̄kpọ ubiọn̄ọ oro ẹtiede nte ke owo ikemeke ndikan.
NDIKABADE Bible—emi enyenede se ibede ibuot 1,100 ye ufan̄ikọ 31,000—edi akamba utom. Nte ededi, ke ofụri isua ikie ẹmi ẹbede, mme akabade n̄wed oro ẹyakde idem ẹsịn ẹma ẹnyịme ndisobo n̄kpọ-ata emi. Ediwak ke otu mmọ ẹma ẹnyịme ndibọ ndutụhọ nnyụn̄ n̄kam n̄kpa kaban̄a utom mmọ. Mbụk aban̄ade nte ẹkedide ẹdikabade Bible ẹsịn ke mme usem ubonowo edi n̄wọrọnda mbụk aban̄ade ediyọ ye usọ. Kere ban̄a esisịt ikpehe okopodudu n̄wetnnịm n̄kpọ oro.
Mme N̄kpọ-Ata Ẹsakde Iso Ẹse Mme Akabade N̄wed
Didie ke afo akpakabade n̄wed esịn ke usem oro mînyeneke usụn̄ ediwewet? Ediwak mme andikabade Bible ẹkesobo ata ukem n̄kpọ-ata oro. Ke uwụtn̄kpọ, Ulfilas, eke ọyọhọ isua ikie inan̄ E.N., ama ọtọn̄ọ ndikabade Bible nsịn ke se ikedide usem eyomfịn ke ini oro edi emi owo mîkewetke-wet—Gothic. Ulfilas ama akan n̄kpọ-ata oro ebe ke ndisio mme abisi Gothic ẹmi ẹdide 27 ndi, ẹmi enye akadade oto mme abisi Greek ye Latin. Enye ama okụre edikabade oro ekekperede ndidi ofụri Bible nsịn ke Gothic mbemiso 381 E.N.
Ke ọyọhọ isua ikie usụkkiet, nditọeka iba ẹsemde Greek, Cyril (emi ke akpa ekekerede Constantine) ye Methodius, mbiba ẹkedide n̄wọrọnda nditọ ukpepn̄kpọ ye nta usem, ẹma ẹyom ndikabade Bible nnọ mbon oro ẹsemde Slavic. Edi usem Slavonic—andidiọn̄ usụn̄ nnọ mme usem Slavic mfịn—ikenyeneke usụn̄ ediwewet. Ntre nditọeka iba ẹmi ẹma ẹtịbi mme abisi ẹdi man ẹkeme ndisio edikabade Bible ndi. Ntem Bible ama ekeme kemi “nditịn̄ ikọ” nnọ ediwak owo efen efen, mbon oro ẹdude ke ikpehe ererimbot oro ẹsemde Slavic.
Ke ọyọhọ isua ikie 16, William Tyndale ama ọtọn̄ọ ndikabade Bible ke mme akpasarade usem nsịn ke Ikọmbakara, edi enye ama osobo ọkpọsọn̄ ubiọn̄ọ oto Ufọkabasi ye Ukara. Tyndale, emi ọkọbọde ukpep ke Oxford, okoyom ndisio edikabade ndi man idem “ekpri eyeneren emi awatde n̄kpọ ufụn̄isọn̄” ekeme ndifiọk.1 Edi man anam emi, enye ekenyene ndifehe nnyọn̄ Germany, emi ẹkemịn̄de “Obufa Testament” eke Ikọmbakara esie ke 1526. Ke ini ẹkedịbede ẹda ndusụk ẹdụk England, esịt ama enen̄ede ayat ikpọ owo ukara tutu mmọ ẹtọn̄ọ ndifọp n̄wed ẹmi ke eferife. Ke akpatre ẹma ẹda Tyndale ẹnọ. Esisịt ini mbemiso ẹkeyịride enye ẹnyụn̄ ẹfọpde okpo esie, enye ama etịn̄ mme ikọ ẹmi ke ọkpọsọn̄ uyo ete: “Ọbọn̄, tat Edidem England enyịn!”2
Edikabade Bible ama aka iso; owo iketreke mme andikabade. Etisịm 1800, ke nsụhọde n̄kaha mme ikpehe Bible ẹma “ẹkpep ndisem” usem 68. Ekem, ye editọn̄ọ oro ẹketọn̄ọde Mme N̄ka Bible—akpan akpan N̄ka Bible Britain ye eke Esenidụt, ẹkesiakde ke 1804—Bible ama akam “ekpep” mbufa usem efen efen usọp usọp. N̄kparawa ke mme itie ikie ẹma ẹnọ idem unyịme unyịme ndika isenidụt nte mme isụn̄utom, ediwak ye akpan uduak eke edikabade Bible.
Ndikpep Mme Usem Africa
Ke 1800, n̄kpọ nte usem 12 kpọt ke ẹkewewet ke Africa. Mme usem eken ke mme itie ikie oro ẹkesemde-sem kpọt ẹkenyene ndibet tutu owo etịbi usụn̄ ediwet mmọ edi. Mme isụn̄utom ẹma ẹdi ẹnyụn̄ ẹkpep mme usem oro, ye unana n̄wed ukpep usem m̀mê n̄wed ukabadeikọ. Ekem mmọ ẹma ẹnam utom ọkpọsọn̄ ndisio usụn̄ ediwewet ndi, ndien ke oro ebede mmọ ẹma ẹkpep mme owo nte ẹkemede ndikot uwetn̄kpọ oro. Mmọ ẹkenam emi man otodo usen kiet mme owo ẹkpekeme ndikot Bible ke usem mmọ.3
Kiet ke otu orụk isụn̄utom oro ekedi owo Scotland ekekerede Robert Moffat. Ke 1821, ke edide isua 25, Moffat ama ọtọn̄ọ utom ido ukpono ke otu mbon ẹsemde Tswana ke usụk usụk Africa. Man ekpep usem mmọ oro owo mîkewetke-wet, enye ama abuak idem ye mme owo oro, ndusụk ini anam isan̄ aka obio-in̄wan̄ ndidụn̄ ye mmọ. “Mme owo oro ẹma ẹfọn ido,” ntem ke enye ekewet ke ukperedem, “ndien ediwak ndudue oro n̄kanamde ke usem oro ama anam ẹsisak imam etieti. Akananam, ọkpọkọm ini kiet, owo ndomokiet ikenen̄ekede ikọ m̀mê udịmikọ kiet, tutu owo oro ekpebe akpasarade oro etịm ọfọn, ke usụn̄ oro ọnọde mbon en̄wen akwa n̄kpọ usak imam.”4 Moffat ama ọyọ ndien ke akpatre ama etịm ọdiọn̄ọ usem oro, osiode usụn̄ ediwewet enye edi.
Ke 1829, ke ama akanam utom ke otu mbon Tswana ke isua itiaita, Moffat ama okụre ndikabade Gospel Luke. Man ẹmịn̄, enye ama anam isan̄ ke ukpatn̄kpọ oro ayara enan̄ odụride ke n̄kpọ nte kilomita 960 aka mbenesụk ndien ekem odụk nsụn̄ikan̄ aka Cape Town. Andikara ama ọnọ enye unyịme do ndida ukwak umịn̄n̄wed ukara, edi Moffat ekenyene ndidọn̄ mme abisi nnyụn̄ mmịn̄ ke idemesie, ke akpatre emịn̄de Gospel oro ke 1830. Ke akpa ini, mbon Tswana ẹma ẹkeme ndikot ikpehe Bible ke usem mmọ. Ke 1857, Moffat ama okụre ndikabade ofụri Bible nsịn ke Tswana.
Ke ukperedem Moffat ama obụk nte mbon Tswana ẹkenamde n̄kpọ ke ini mmọ ẹkenyenede Gospel Luke ke akpa ini. Enye ọkọdọhọ ete: “Mma ndiọn̄ọ mme owo ẹmi ẹkesan̄ade ediwak [kilomita] ke mme itie ikie ẹdi ndibọ mme n̄wed St. Luke. . . . Mma n̄kụt mmọ ẹbọde mme ikpehe St. Luke, ẹnyụn̄ ẹtuade kaban̄a mmọ, ẹnyụn̄ ẹfat mmọ ẹkama ke ikpanesịt mmọ, mmọn̄eyet ekọm onyụn̄ asiaha mmọ, tutu ndọhọ se ikande owo kiet nte, ‘Afo ayada mmọn̄eyet abiat n̄wed fo.’”5
Mme akabade n̄wed nte Moffat oro ẹkeyakde idem ẹsịn ke ntem ẹma ẹnọ ediwak mbon Africa—emi ndusụk ke akpa mîkekwe ufọn usem emi ẹwetde-wet—akpa ifet ndinyene nneme ke usụn̄ ẹwetde-wet. Nte ededi, mme akabade n̄wed ẹmi ẹma ẹnịm ke akpanikọ ẹte ke mmimọ ikọnọ mbon Africa enọ oro akam ọsọn̄de urua akan—Bible ke usem mmọ. Mfịn Bible, ke ofụri ofụri m̀mê ke ubak ubak, “esem” se iwakde ibe usem Africa 600.
Ndikpep Mme Usem Asia
Ke adan̄aemi mme akabade n̄wed ke Africa ẹkedomode ndision̄o mme usụn̄ ediwet mme usem oro ẹkesemde-sem ndi, ke ikpehe eken ke ererimbot, mme akabade n̄wed en̄wen ẹma ẹsobo n̄kpọ ubiọn̄ọ ekedide ata isio isio—ndikabade nsịn ke mme usem ẹmi ẹma ẹkenyenyene mme awak-n̄kukọhọ usụn̄ ediwewet. Mme utọ n̄kpọ-ata oro ẹkesak iso ẹse mbon oro ẹkekabarede Bible ẹsịn ke mme usem Asia.
Ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ ọyọhọ isua ikie 19, William Carey ye Joshua Marshman ẹma ẹka India ẹnyụn̄ ẹtịm ẹfiọk ediwak usem esie oro ẹwetde-wet. Ye un̄wam William Ward, emịn̄ n̄wed, mmọ ẹma ẹkabade ke nsụhọde n̄kaha mme ikpehe Bible ẹsịn ke se ikperede ndisịm usem 40.6 Kaban̄a William Carey, ewetn̄wed oro J. Herbert Kane anam an̄wan̄a ete: “Enye ama osio inem inem, mmemmem uduot [usem Bengali] oro ọfọnde ndida nnyene nneme, oro akadade itie akpasarade uduot oro, ke ntre anamde enye emem utom ndin̄wan̄a nnyụn̄ ndemede udọn̄ mme okot n̄wed eyomfịn.”7
Adoniram Judson, ẹkemande ẹnyụn̄ ẹbọkde ke United States, ama aka Burma, ndien ke 1817 enye ama ọtọn̄ọ ndikabade Bible nsịn ke Burmese. Ke obụkde nte ọkọsọn̄de nditịm mfiọk usem Edem Usiahautịn ke udomo ekemde ndida n̄kabade Bible, enye ekewet ete: ‘Ke ini nnyịn ikpepde usem oro mme owo ẹsemde ke ikpehe eken ke isọn̄, emi mme usụn̄ ukere n̄kpọ mmọ ẹdide isio ye eke nnyịn, ẹmi mme ido usem mmọ ẹnyụn̄ ẹdide obufa ẹnọ nnyịn, mme abisi ye mme ikọ mînyụn̄ ibietke-biet eke usem ekededi oro akanam nnyịn ikụtde; ke ini nnyịn mînyeneke n̄wed ukabadeikọ m̀mê akabade ikọ onyụn̄ anade idiọn̄ọ usem oro esisịt mbemiso nnyịn ikemede ndiyom un̄wam nto andikpep edide amanaisọn̄—oro ọwọrọ utom!’8
Ke eke Judson, ọkọwọrọ ọkpọsọn̄ utom isua 18. Ẹkemịn̄ akpatre ikpehe Bible Burmese ke 1835. Nte ededi, enye ndidụn̄ ke Burma ama akpa enye ekese n̄kpọ. Ke adan̄aemi enye akanamde utom ke edikabade oro, ẹma ẹdori enye ikọ ẹte ke eyep uyep ndien ke ntre ama abiat se ikperede ndisịm isua iba ke ufọk-n̄kpọkọbi oro ọyọhọde ye ọbọn̄. Ikebịghike ke ẹma ẹkesio enye, ufiopidem ama owot n̄wan ye ekpri eyenan̄wan esie.
Ke ini owo isua 25 oro Robert Morrison ekedide edibehe ke China ke 1807, enye ama ọtọn̄ọ ata ọkpọsọn̄ utom edikabade Bible nsịn ke Chinese, kiet ke otu usem oro ẹwetde-wet emi awakde n̄kukọhọ akan. Enye ọkọdiọn̄ọ Chinese esisịt, emi enye ọkọtọn̄ọde ndikpep isua iba kpọt ke mbemiso. Morrison ekenyene n̄ko ndiyọ ibet China, emi okoyomde China aka iso odu ikpọn̄ ke idemesie. Ẹma ẹkpan mbon China, ufen edide n̄kpa, ndikpep isenowo usem mmọ. Esenowo ndikabade Bible nsịn ke Chinese ekedi ubiatibet emi ufen edide n̄kpa.
Ke mîkopke ndịk edi odude ke ukpeme, Morrison ama aka iso ndikpep usem oro, ekpepde enye usọp usọp. Ke ufan̄ isua iba enye ama enyene utom nte akabade n̄wed nnọ East India Company. Uwemeyo, enye ama esinam utom ọnọ usiakifia oro, edi ke ndịbe ye ke idak ndịghe ofụri ini nte ke ẹkeme ndidiọn̄ọ, enye ama anam utom edikabade Bible. Ke 1814, isua itiaba ke enye ama ekedibehe ke China, enye ama akabade N̄wed Abasi Christian Usem Greek ọnọ ẹmịn̄.9 Isua ition ke ukperedem, ye un̄wam William Milne, enye ama okụre N̄wed Abasi Usem Hebrew.
Ekedi akwa utom ẹnamde ẹma—Bible kemi ama ekeme “ndisem” usem oro mme owo ẹsemde ẹwak ẹkan usem efen ekededi ke ererimbot. Ye un̄wam mme akabade n̄wed oro ẹnyenede ukeme, ẹma ẹtiene ẹkabade ẹsịn ke mme usem eken ke Asia. Mfịn, mme ikpehe Bible ẹdu ke se ibede usem 500 ke Asia.
Ntak emi mme utọ owo nte Tyndale, Moffat, Judson, ye Morrison ẹkenamde utom ọkpọsọn̄ ke ediwak isua—ndusụk ẹkam ẹsịnde uwem mmọ ke itiendịk—ndikabade n̄wed nnọ mme owo oro mmọ mîkọfiọkke ndien, ke ndusụk idaha, nnọ mbon oro mîkenyeneke usem oro ẹwetde-wet? Ke akpanikọ ikedịghe kaban̄a ubọn̄ m̀mê man ẹnyene okụk. Mmọ ẹma ẹnịm ke akpanikọ ẹte ke Bible edi Ikọ Abasi ye nte ke enye ekpenyene “nditịn̄” ikọ nnọ mme owo—kpukpru owo—ke usem mmọ.
Edide afo emekere ke Bible edi Ikọ Abasi m̀mê ukereke, eyedi afo eyenyịme ke orụk edu n̄waidem oro mme akabade n̄wed oro ẹyakde idem ẹsịn do ẹkewụtde enen̄ede anana ke ererimbot mfịn. Ndi idotke ẹdụn̄ọde n̄wed oro anamde ẹnam n̄kpọ ke utọ anana ibụk usụn̄ oro?
[Chart ke page 12]
(Ama oyom ndikụt nte enye enen̄erede etie, se n̄wed)
Ibat usem emi ẹmịn̄de mme ikpehe Bible toto ke 1800
68 107 171 269 367 522 729 971 1,199 1,762 2,123
1800 1900 1995
[Ebiet Ẹdade N̄kpọ Ẹto]
Ebiet ẹdade ẹto: United Bible Societies
[Ndise ke page 10]
Tyndale akabarede Bible
[Ndise ke page 11]
Robert Moffat
[Ndise ke page 12]
Adoniram Judson
[Ndise ke page 13]
Robert Morrison