Ọyọhọ Otu 101 Eke Gilead—Ẹnyene Ifịk Ẹnọ Nti Utom
ANDIBOT nnyịn, Jehovah Abasi, enyene ifịk ọnọ nti utom, ntre n̄ko ke edi ye Eyen esie, Jesus Christ. Nte uwụtn̄kpọ nnyịn, Jesus ama owụt ifịk ke ndinam utom emi Abasi ọkọnọde enye, emi ekesịnede ‘ediyak idemesie nnọ kaban̄a nnyịn man enye anam nnyịn asak ubọk ikọt esie, emi isịnde ifịk inam nti utom.’ (Titus 2:14) Owo 48 eke ọyọhọ otu 101 ke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead ẹnen̄ede ẹwụt ifịk mmọ kaban̄a nti utom. Edinam ukụre ukpep eke mme isụn̄utom ẹmi akada itie ke September 7, 1996, ke Itie Unọ Ukpep Enyọn̄-Ukpeme ke Patterson, New York.
Eti Item Ndika Iso Nnyene Ifịk
Etieibuot okpokoro edinam ukụre ukpep oro ekedi Carey Barber, owo Otu Ukara, emi odude ke utom uyọhọ ini ke se ibede isua 70. Ke utịn̄ikọ ediberede esie, Brọda Barber ama odụri ntịn̄enyịn owụt utom ukwọrọikọ ye unọ ukpep eke Jesus, emi ekedide “un̄wana ererimbot.” (John 8:12) Enye ama owụt ete ke Jesus ikenịmke utom emi ọnọde ukpono mi inọ idemesie edi ama akpak mme mbet esie ndinam un̄wana mmọ ayama n̄ko. (Matthew 5:14-16) Ifetutom emi anam uwem Christian enyene se ọwọrọde onyụn̄ odori mbon oro ‘ẹsan̄ade nte nditọ un̄wana’ ndodobi mbiomo ke afara.—Ephesus 5:8.
Ke etienede utịn̄ikọ ediberede oro, ẹma ẹkot Don Adams eke Ọfis Utịm Utom ke ibuot itieutom ke Brooklyn. Enye ama etịn̄ ikọ ke ibuotikọ oro “Ndisan̄a N̄ka Iso Iso, Idịghe Ndifiak Edem.” Brọda Adams ama odụri ntịn̄enyịn owụt Ufọkn̄wed Gilead ke idemesie ye uduak esie—ndinam edikwọrọ eti mbụk atara esịm esen idụt. Enye ama etịn̄ aban̄a n̄kọri esop Abasi, emi emịn̄de mme n̄wed Bible ke ofụri ererimbot ke se ibede usem 300. Ẹnam n̄wed Ifiọk Oro Adade Osịm Nsinsi Uwem, oro ẹkemịn̄de ke 1995, odu ke usem 111 ndien ẹnam ndutịm ndimịn̄ enye ke mme usem efen efen. Enye ama ededi n̄kpọutom oro ẹkamade ẹn̄wam mbufa mbet Jesus ẹsịm idaha ediyak idem nnọ nnyụn̄ nna baptism ke ufan̄ ọfiọn̄ ifan̄ kpọt. Ntre mbufa isụn̄utom ẹyenyene mbufa n̄kpọun̄wam ndida nnam utom mmọ.
Etienede oro, Lyman Swingle, owo Otu Ukara, ama etịn̄ ikọ ke ibuotikọ oro “Ẹkaiso Ẹnam Edisana Utom Mbufo Ẹnọ Jehovah,” emi ọkọn̄ọde ke Ediyarade 7:15. Sia Jehovah ke idemesie edide Abasi inemesịt, ndinam n̄kpọ esie kpukpru ini edi se inamde owo okop inemesịt. (1 Timothy 1:11) Nte utịp utom idatesịt emi, akwa otu mme owo ẹtode kpukpru ikpehe isọn̄ ẹwọrọ ẹdi ndituak ibuot nnọ enye. Ke ediwak isua ẹmi ẹbede, mbon oro ẹnọde ukpep ke Ufọkn̄wed Gilead ẹnyene udeme ke ndin̄wam ediwak ke otu mmọemi ẹdinyene nnennen ifiọk akpanikọ. Nnyịn imenyene kpukpru ntak, ke ntre, ndinịm ke akpanikọ nte ke Jehovah ayaka iso ọdiọn̄ mbon oro ẹnọde idahaemi ẹwọrọ ẹketan̄ mbon efen efen ẹmi ẹbuanade ke akwa otuowo emi akade-ka iso awak mi ẹbok.
“Ndiwụt Idatesịt Jehovah” ekedi ibuotikọ oro Daniel Sydlik, emi n̄ko edide owo Otu Ukara, ọkọnọde. Enye ama owụt ete ke kpukpru mme asan̄autom Abasi, esịnede mbufa isụn̄utom ẹmi, ẹnyene ifet ndikpep mme owo usụn̄ nsinsi uwem ye nte ẹkemede ndinyene se ifọnde ikan ke uwem idahaemi. “Ndinọ ukpep,” nte Brọda Sydlik eketịn̄de, “edi ubọkọkọ oro ọnọde owo utịp. Enye owụt idem ke iso mme owo oro ẹnọde ukpep ye ke iso mme owo oro ẹbọde ukpep.” (Psalm 16:8-11) Enye ama okot oto isụn̄utom kiet ke Estonia emi ọkọdọhọde, “Nnyịn inyene n̄kponn̄kan etop ke ofụri iso isọn̄, ndien edi iso nnyịn owụt emi.” Nte nnyịn ikamade iso ekeme ndiberede ediwak usụn̄ onyụn̄ edemede owo udọn̄. Mme owo ẹsiyom ndifiọk se isinamde mme asan̄autom Jehovah ẹkop inemesịt. “Ntre ẹnọ ntịn̄enyịn ke nte mbufo ẹkamade iso,” edi item oro Brọda Sydlik ọkọnọde. “Mme owo ẹsima ndikụt mme owo oro ẹkopde inemesịt.”
Ulysses Glass, emi abuanade ke ndinọ nditọ ufọkn̄wed Gilead ukpep ọtọn̄ọde ke ọyọhọ otu 12 ke 1949, ama etịn̄ ikọ ọnọ otuowo ke ibuotikọ oro “Ye Ime, Ẹkpeme Ukpọn̄ Mbufo.” Nso idi ime? Enye ọnọ ekikere edidop uyo ntie mbet n̄kpọ, ndiyọ ke ini ẹnamde esịt ayat owo m̀mê ke idak nsịn̄ede. Owo ime esimụm idem akama; owo unana ime esinam n̄kpọ ke ibụmede onyụn̄ ayat esịt. Brọda Glass ama etịn̄ ete, “Ediwak owo ẹkere ẹte ke ime owụt mmeme m̀mê unana ukeme ndinam ubiere,” edi “ye Jehovah enye edi idiọn̄ọ ukeme ye uduak.” (Mme N̄ke 16:32) Nso utịp ke ime esinọ? N̄ke mbon China kiet ọdọhọ ete: “Ndinyene ime ke ini iyatesịt ayan̄wam fi okûnyene editịmede esịt ke ediwak usen.” Brọda Glass ama etịn̄ ete, “Ime esifori edu owo. Ke nditịm ntịn̄, enye esinam mme edu eken ẹbịghi ke nsinsi. Enye esinam mbuọtidem edi n̄kpọ oro ẹyomde, anam emem ebịghi, anam ima edi se owo mîkemeke ndinyen̄e.”
Mark Noumair, emi akanamde utom nte isụn̄utom ke Kenya ke isua 11 ndien idahaemi edide andikpep ke Gilead ama etịn̄ ete: “Edi ifet ndibọ utom nto Jehovah Abasi ebe ke esop esie.” Nte enye akatatde ibuotikọ oro “Ibọhọke Mbufo Ẹnyene Mbuọtidem, Mbufo Idibịghike,” Brọda Noumair ama odụri ntịn̄enyịn owụt uwụtn̄kpọ Edidem Ahaz eke Judah. Isaiah ama ọsọn̄ọ ọnọ edidem oro nte ke Jehovah ọyọnọ enye ibetedem ke utom esie, edi Ahaz ikosụk inyeneke mbuọtidem ke Enye. (Isaiah 7:2-9) Brọda Noumair ndien ama osio owụt ete ke oyom mme isụn̄utom—ke nditịm ntịn̄, kpukpru nnyịn—ẹnyene mbuọtidem ke Jehovah man ẹdu ẹbịghi ke utom ukara Abasi mmọ. Mme akpan n̄kpọ-ata eke utom isụn̄utom ẹyom ọkpọsọn̄ mbuọtidem. Brọda Noumair ama etịn̄ ete: “Ẹnyene ke ekikere kpukpru ini ẹte ke mfọnmma idaha idụhe ke editịm n̄kpọ enyeemi.”
Mme Ifiọkutom Oro Ẹsịnde Udọn̄ Ẹnọ Ifịk Ifịk Utom
Ke ini ukpepn̄kpọ mmọ ke Gilead, nditọ ufọkn̄wed ẹma ẹsibiat utịturua kiet kiet ke utom an̄wautom, emi n̄ko edidide akpan utom ke utom isụn̄utom mmọ. Wallace Liverance, andibuana ke ikpehe ukpepn̄kpọ Gilead, ama anam ndụn̄ọde ye nditọ ufọkn̄wed 15, ẹmi ẹkebụkde mme ifiọkutom mmọ. Ekem Leon Weaver emi abuanade ke Kọmiti Itieutom Utịmutom ye Lon Schilling emi abuanade ke Kọmiti Utịmutom Bethel ama anam ndụn̄ọde ye mme andibuana ke kọmiti n̄kọk itieutom ẹtode Africa ye Latin America, ẹmi ẹkebụkde mme ifiọkutom ẹnyenede ẹto an̄wautom isụn̄utom ẹmi ẹkenyụn̄ ẹnyenede ndusụk nti item ndinọ mme isụn̄utom oro ẹkụrede ukpep. Ke Sierra Leone, nte ẹkesiode ẹwụt, mme isụn̄utom ẹken̄wam n̄kpọ nte mbahade 90 eke ikie ke otu mbon oro ẹkenade baptism ke isua utom 1995. Nso eti ntọt ifịk ifịk utom ke emi edi ntem!
Ke akpatre, Milton Henschel, etieibuot N̄ka, ama etịn̄ ikọ ọnọ otuowo ẹwakde ẹsịm owo 2,734 ke ibuotikọ oro “Esop Jehovah Oro Ẹkụtde ke Enyịn Edi N̄wọrọnda.” Nso inam esop Abasi mînyeneke mbiet? Idịghe idaha esie inyụn̄ idịghe odudu esie edi akpanikọ edi nte ke ndinen edumbet ye mme ubiereikpe Abasi ẹnọ ndausụn̄. Ke eset ekedi ikọt Jehovah, kpa idụt Israel, ke ẹkenọ ndisana ibet esie, emi akanamde idụt oro edi n̄wọrọnda. (Rome 3:1, 2) Mfịn, esop Jehovah adiana kiet nte enye anamde utom ke idak ndausụn̄ Jesus Christ. (Matthew 28:19, 20) Enye ke oforo, ke ọkọri. Nte odu esop efen ke isọn̄ emi Otu Ukara esie esidụn̄ọrede Ikọ Abasi, kpa Bible, mbemiso anamde mme akpan ubiere? Ke mme afan̄ ẹmi ye ke mme usụn̄ efen, esop Jehovah oro ẹkụtde ke enyịn enen̄ede edi n̄wọrọnda.
Ẹma ẹberi inem inem edinam oro ke ndinọ n̄weditoro ye edikot leta otu oro owụtde esịtekọm kaban̄a san̄asan̄a ukpep emi.
[Ekebe ke page 22]
Idaha Otu
Ibat idụt ẹtode: 9
Ibat idụt ẹnọde ẹka: 12
Ibat nditọ ufọkn̄wed: 48
Isua emana ke ẹbaharede ukem ukem: 31.7
Isua ẹdude ke akpanikọ ke ẹbaharede ukem ukem: 13.8
Isua ẹdude ke utom uyọhọ ini ke ẹbaharede ukem ukem: 9.8
[Ndise ke page 23]
Ọyọhọ Otu 101 Oro Okụrede Ukpep ke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead
Ke udịm enyịn̄ etienede mi, ẹtọn̄ọ ke udịm iso ẹnọ nọmba ẹka edem, ẹnyụn̄ ẹtọn̄ọ ke ufien ẹwet enyịn̄ ẹka nnasia ke udịm kiet kiet.
(1) Swint, H.; Zezenski, A.; Highfield, L.; Mercado, S.; Diehl, A.; Chavez, V.; Smith, J.; Selenius, S. (2) Kurtz, D.; Clark, C.; Leisborn, J.; Mortensen, W.; Bromiley, A.; Toikka, L.; Marten, A.; Smith, D. (3) Zezenski, D.; Bjerregaard, L.; Garafalo, B.; Kaldal, L.; Chavez, E.; Fröding, S.; Khan, R.; Selenius, R. (4) Swint, B.; Bjerregaard, M.; Garafalo, P.; Holmblad, L.; Keyzer, M.; Fröding, T.; Palfreyman, J.; Palfreyman, D. (5) Minguez, L.; Leisborn, M.; Mercado, M.; Kurtz, M.; Diehl, H.; Toikka, J.; Clark, S.; Khan, A. (6) Minguez, F.; Marten, B.; Highfield, L.; Holmblad, B.; Bromiley, K.; Kaldal, H.; Mortensen, P.; Keyzer, R.