Jehovah Ngii Ngtechang?
A HENRI MOUHOT, el chad er a France el merael el osiik a beches el beluu er a chelsel aika el 1900 el rak, a millemotem er a rolel er a chelsel a chereomel er a Cambodia, e mle dmoech er a kmal meteu el kleuidel el rolel a ralm el rruul el liliuekl er a ta el templo. Tiang a mle Angkor Wat, el ngii a sel kot el klou el rruul el monument er a klechelid el ngar er tia el beluulechad. Ngdi milsang, e a Mouhot a mle medenge el kmo tia el selakt er a chudel el lomekedecheraol a mle rruul er a chimorir a rechad. Me ngmilluches el kmo: “Ngmlokedechor el oeak a ta er a Michaelangelo er a irechar me ngkuk ungil er a ngii di el omekedecheraol el lebilechei el kired a rechad er a Greece ma Rom.” A lta tia el omekedecheraol a mla mo betok el dart el rak el lecheloit el diak a mengetmokl er ngii, engdi ngmle sebechel el mesa el kmo tia el meringel a urerel el omekedecheraol a mla er ngii a chad el lulemdasu e mellib er a llecheklel.
Kede semeriar el mo medenge el kmo, a babier er a llomes el milluches er a kmal betok el dart el rak er a mla memong a omeketakl a tekoi el lousbech er a osisiu el rolel a omesaod sel du el kmo: “E le bek el blai a ngar er ngii a merruul, e ngike el riruul a rokui el tekoi a Dios.” (Hebru 3:4) A lta te ngar er ngii a rebebil el mo melekoi el kmo, ‘Engdi olebo a omerellel a siseng (nature) a kuk ngodech er aike el rruul er a rechad el klalo.’
A rebebil er a rehakase er a chelecha el sils a diak lomdasu el uaisei. A uriul er a lekengei el kmo a “biochemical system a diak lulekoad el klalo,” e a Michael Behe, el associate professor er a rechelel a omesuub er a science el lomekedong er ngii el kmo biochemistry el ngar er a Lehigh University, er a Pennsylvania, er a U.S.A., a uleker el kmo: “Ngsebechel a ngar el biochemical systems el mudasu e metib a llecheklel el mo olecholt er a lmuut el ngar er a bab el llomeserreng?” Ngmelemolem el lolecholt el kmo a rehakase er a chelechang a omdasu e melib er a chuchetemel a omeldechel a blekerdelel a ngar el klekedall el oeak a teletael el lomekedong er ngii el kmo genetic engineering. Chochoi, a ngar er ngii a klengar er ngii ma diak a klengar er ngii el klekedall a di diu el sebechel el “lobeob”! A Behe er a lorritel a cells el oeak a microscope e ngkmal mlo mechas a rengul el omes a ngar er a bab e chetituokl a rellel el system el klekedall er a chelsel a ultuil er a tang ma tang e mochu sebechel el oureor. Me ngngera mlo rsel a omesubel? “A orokiolel aika el blakerreng er a klemengetel a taem el merritel a cell—el merritel er a klengar el okiu aike el kot el mekekere el ngar el klekedall—a ua klou, e bleketakl el diu el melekoi el kmo ngngar er ngii a ulemdasu e ‘millib er a llecheklel!’”
A leuaisei, e ngtecha ngike el lulemdasu e millib a llecheklel aika el ngar er a bab e chetituokl a rellel el system?
Ngtecha Ngike el Lulemdasu e Millib a Llecheklel?
A nger er tia el ker el kirel ngike el lulemdasu e millib a llecheklel a debetik er ngii er sel chuodel el babier er a llomes el dullekoi er ngii er a uchei—el ngii a Biblia. Ngar er a chelsel aike el tekoi el medung er a uchelel, e a Biblia a kmal beot e bleketakl el onger er a ker el kmo ngtecha ngike el lulemdasu e millib a llecheklel a rokui el tekoi el ngar er ngii el kmo: “A Dios a [ulemeob] er a beluulechad ma bek el tekoi el ngar er a milidiul.”—Genesis 1:1.
Engdi loleakl er ngii er a rebebil el lolekoi el kmo te Dios, e ngike el Lulemeob a omeketakl er ngii el oeak a ulterekokl el ngakl el kmo: “[Tiakid a tekingel ngike el mera el Dios, el Jehovah, el ngike el] Ulemeob er a eanged . . . ; [el Ngike el] merruul er a kata er a beluulechad, ma ike el rokiu el ngar el ngar er ngii; [el Ngike el] milsterir a rokui el chad er ngii a klengar ma telrir.” (Isaia 42:5, 8) A Jehovah a ngklel ngike el Dios el lulemdasu e millib a llecheklel a rokui el tekoi el ngar er a eanged ma chutem e rirellii a sechal ma redil el ngar er tia el chutem. Engdi ngtechang a Jehovah? Ngua ngera el Dios? E ngera me ngkirem el mo orrenges er ngii?
A Klungel a Ultutelel a Ngklel
A kot, e ngera belkul a Jehovah, el ngii a ngklel ngike el Lulemeob? Tia el chedaol el ngakl a melluches el lousbech a klouang el llechukl er a Hebru (יהוה) e sebeched el metik er ngii el bekord 7,000 el taem er a chelsel a Chuodel el Renged er a Biblia. Tia el ngakl a lomtab er ngii el kmo ngmlengai er a tekoi er a Hebru el ha·wahʹ (“ngmo uaisei”) el ngii a ta er aike el verb el ngar er ngii a rechad el meruul, ma leuaisei e ngbelkul a kmo “Ngmirruul el Mo Uaisei.” Tiang a belkul a kmo, a Jehovah a sebechel el oba llomes e di ngii el rullii el mo ngii di lengerang el kirel me bo lsebechel el meketmokl el mecherrungel a moktek er ngii. Ngmo ngike el Lulemeob, e mo Chad er a Kerrekeriil, e mo Osobel, e mo Ngike el Melisiich a klengar, ma lmuut el bebil el kirel me lemotaut a telbilel. Tia el verb er a Hebru a dirrek el sebechel el mengodech el oltirakl er a blekerdelel a omelekoi e mo melutk el kirel a tekoi el ngar er a omerolel el mocha mecherrungel. Me ngolecholt el kmo a Jehovah a dirke melemolem el meruul er ngii el mo Ngike el Loltaut a telbilel. Chochoi, ngii a di ngar el Dios!
Aike el Meklou el Blekerdelel a Jehovah
A Biblia a olecholt er ngike el Lulemeob e Oltaut a telbilel el kmal soad el chad. Ngii el Jehovah a di ngii el lolecholt er kid aike el ileakl el blekerdelel e melekoi el kmo: “[Jehovah, Jehovah,] el Dios el mui er a blekokeuii ma klechubechub, el diak lemereched el ngmasech a [rengul], e olecholt er a blechoel el bltikerreng ma blakerreng. [Ng] ultaut er a [telbilel] el mo er a rebetok el telael el chad e ousubes a chelebirukel ma teluchakl, ma klengit.” (Exodus 34:6, 7) A Jehovah a mlocholt el ua Dios er a “klechubechub el oeak a blitkerreng.” A tekoi er a Hebru el lousbech er ngii er tiang a dirrek el sebechel el moiuid el ua “bltikerreng el okiu a llemalt.” Ma bo loltaut a diak a ullebengelel el moktek er ngii, e a Jehovah a ngar er a llemalt e melemolem el lolecholt er a bltikerreng er ngii el mo er a reblebelel. Kau ngsebechem el omes er ngii el bltikerreng el ua lemekreos el tekoi?
A Jehovah a dirrek el meoud el ngmasech a rengul e mereched el lousubes a cheleuid er kid. Ngkmal ungil a rengud el kmeed er a rechad el diak di losiik a telemelled e kongei el lousubes er kid. Engdi tia diak el belkul a kmo a Jehovah a omutek a medal er a mekngit el omeruul. Ngii a dilu el kmo: “[Ngak, el Jehovah,] a soak a llemalt, e chetik a omekcharm er a rechad ma tellemall.” (Isaia 61:8) Ngii el Dios er a llemalt, a uchul e ngdiak el kengei er a redurengrir el meruul a klengit el tir a melemolem el ngar er aike el mekngit el omerellir. Me kede oba ulterekokl el reng el kmo sel lemei a temel er ngii, e a Jehovah a mo sumechokl aike el chelebirukel el liliuekl er kid er tia el beluulechad.
A bo lemocholt a tabesul el blekeradel er a delongelel a bltikerreng ma llemalt e a chad a kmal kirel el loba llomeserreng. Ngar er a chelsel a omerellel el me er kid e a Jehovah a olecholt aika el teblo el blekeradel el ngar er a kmal mengasireng e tabesul el rolel. (Rom 11:33-36) Ngulterekokl, el kmal sebeched el mesa llomeserreng er ngii el mocholt er a ngii di leker. Aike el betok el mengasireng el tekoi el meues er a siseng (nature) a olecholt er ngii.—Psalm 104:24; Osisechakl 3:19.
Engdi, a ldi el llomeserreng a ngar er ngii er ngii el merekong e ngolengesonges. E le bo longerrungel er a omebelel a tekoi el lebdasu, e Ngike el Lulemeob a kirel el dirrek el ngar er ngii a cherrungel el klisichel. A Biblia a ouchais el kmo ngii el Dios a uaisei el kmo: “Momes el mo er a bab er a eanged! Ngtecha ulemeob aike el btuch el momes? Ngngike el mengetikaik er tir el tuobed el ua ta el cheldebechel el soldau; ngmedenge el kmo ngtela ngar er ngii . . . A klisichel a imis el klou me ngdiak a ta er tir el mo dibus!” (Isaia 40:26) A Jehovah a kmal lulterekokl el “imis el klou [a klisichel]” el lousbech er ngii el loltaut aike el soal. Choua ika el blekeradel ngdiak lrellau el mo soam a Jehovah?
A Klungiolel a Bo Dodengelii a Jehovah
A Jehovah a “dimlak lebebii [tia el chutem] el di diak a belkul” e ngbai “rirellii el mo delengcheklir a rechad” el tir a ngar er ngii a ungil el deleuill er tir me ngii. (Isaia 45:18; Genesis 1:28) Ngomekerreu er a reblebelel el ngar er tia el chutem. Ngmilsterir a rechad a cherrungel el uchelel a klengar el ngar er a chelsel a delengcheklir el klebokel el sers, el paradis. A rechad a mla tomellii ngii el delengcheklir, me nguchul e ngdiak el deu a rengul a Jehovah el kirir. Engdi, ngdi ua lolecholt a belkul a ngklel, e a Jehovah a mo churrengelii sel kot el moktek er ngii el kirir a rechad me tia el beluulechad. (Psalm 115:16; Chocholt 11:18) Ngmo olutii a Paradis el me er tia el chutem el kirir tirke el mo kongei el lolengesenges er ngii el ua lengelekel.—Osisechakl 8:17; Matteus 5:5.
Sel lullebongel el babier er a Biblia a smodii a blekerdelel a klengar el sebechem el mo oldeu er a rengum er ngii er isel Paradis el kmo: “E mo mesuld a bek el iuosech er a mederir, e mo diak a kodall, ma klengiterreng ma langel ma ringel me ngmo diak, e le ngmla nguemed aike el di mla ngar er ngii.” (Chocholt 21:3, 4) Seikid isel mera el klengar el mle soal a Jehovah omoldeu er a rengum er ngii. Ngkol ua ngera el bekerurau el Chedam! Kau ke kongei el mo mesuub a lmuut el betok el kirel a Jehovah ma dirrek el ike el soal obo moruul me bo lsebechem el mo kiei er a Paradis?
A lsekum ngdiak louchais, e aike el rokui el bades a mlengai er a Biblia el Tekoi er a Belau.