Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
November 6-12
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | AMOS 1-9
“Mosiik er a Jehovah Me Bo Molemolem el Ngar”
Mosiik er a Jehovah, Ngike el Merriter er a Rengul a Chad
20 Nglocha kmal dimlak el beot er a rechad el kiliei er a Israel er seikid el taem el melemolem el blak a rengrir el mo er a Jehovah. A Rekristiano er chelecha taem el remekekerei me a remeklou a kmal ungil medengelii a ringelel tiang el sebeched el omekesiu er ngii el ua dongikai el lomtok a berius. Me nguaisei, engdi a bltikerreng el mo er a Dios me a urungulir el mo odeuir a rengul a millisiich er a rebebil el chad er a Israel el mo ngar er a mera el omengull. A Jehovah a milengemedaol er tir el ngar er a Amos 5:4 el kmo: “Mer ngak, me bo mngar.” Chelecha el taem, e a Dios a dirrek el olecholt er a klechubechub el mo er tirke el mla obult e osiik er ngii loeak sel lolai a melemalt el klemedengei er a Tekingel e loruul a soal. Ngdiak lebeot a doruul er tiang, engdi tia mo uchul a diak a ullebengelel el klengar.—Johanes 17:3.
jd-E 90-91 par. 16-17
Mosiou er a Jehovah el Oltirakl a Llechul el Kirel a Ungil me a Mekngit
16 Ngike el kot el chad, el Adam a kmal mle mekngit a omelilt er ngii el kirel a kmo, ngllechul techang el kirel a ungil me a mekngit a loltirakl. Kid kede mo oba llomeserreng el melilt? A Amos a milengelechel er kid el kirel a klungel a ultutelel tiang er a lolekoi el kmo: “Mouketui a mekngit, e le betik a rengmiu er a ungil.” (Amos 5:15) A William Rainey Harper, el mle brobesong er a Semitic languages and literatures er a University er a Chicago a melekoi el kirel tia el bades el kmo: “A llach el kirel a ungil me a mekngit el lullekoi el kirel a Amos, a oltirakl er a soal a Yahweh.” Tia el tekoi a sebeched el suubii er tirka el 12 el profet. Me kid, kede kongei aika el llechul a Jehovah el kirel a ungil me a mekngit? Aika el llechul a sebeched el metik er a Biblia e dirrek loeak tirke el Kristiano el rullii a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.”—Mateus 24:45-47.
17 A lsekum e kede ouketui a mekngit e ngrullid me ngdiak bo doruul a tekoi el ngii a diak lodeuir a rengul a Jehovah. El uai tiang, a chad a locha medengelii a telemellel a lomes a siasing er a remeau el ngar er a Internet me ngmelasem el mengeroid er ngii er a chouaisei el Web site. Engdi ngike el chad el mera el ngar er a ‘chelsel’ a rengul, ngua ngera osengel el kirel aika el Web site? (Efesus 3:16, BT) A bo lolengesenges a lolekoi a Amos 5:15 e ngmo ngosuir ngii el chad el mekurulii tia el blekeradel el ouketui a mekngit. Ngoeak tia el rolel e ngmo mesisiich er tia el omelsemai er a klaumerang er ngii.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Joel me a Amos
2:12. Ngdiak el kired el mengitechut er a reblak a rengrir el pioneer, me a rudam el oldingel a ongdibel, me a remissionari, me tirke el ngar er a Bethel e melekoi er tir el mo chemoit aika el mui el taem el ureor e bo el kiei el ua klengar er a rechad er a bek el sils. Ngbai kired el melisiich er tir me lolemolem er a ungil el urerir.
A Omesodel a Babier er a Joel me a Amos
8:1, 2, NW—Ngera belkul sel “sualo el ngar er ngii a rodech er a blsechel a kleald er a chelsel”? Tia olechotel a kmo, a sils er a Jehovah a kmedang. A rodech er a blsechel a kleald a loridm er a ulebengelel a temel a omeridm, el ngii a ulebengelel a temel a sim. A Jehovah er a lebsa Amos tia el ues er a “sualo el ngar er ngii a rodech er a blsechel a kleald er a chelsel” e ngmle belkul a kmo, a ulebongel er a Israel a kmedang. Sei a uchul, me a Dios a dilu er a Amos el kmo: “A ulebongel a mermang el kirir a re chedak el Israel. Ng diak kluut el mo melodech er a uldesuek el kirel a blals el mor tir.”
November 13-19
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | OBADIA 1–JONA 4
“Mngai a Klubelem er a Cheleuid el Mriruul”
ia-E 114 par. 22-23
Ngngilai a Klubelel er a Cheleuid el Riruul
22 E kuk mekerang el kirel a Jona? Ngmilsuub el moba omereng el saul el mo er a Jehovah loeak a blekongesenges? Chochoi. Uriul er a edei el llomes me a edei el klebesei, e a ‘ngikel a mildechii a Jona er a rriil.’ (Jona 2:10) Ka molebedebek er tiang! Alta Jona a rirellii a cheleuid engdi a Jehovah ulecholt er a klechubechub el mo er ngii, me ngdimlak longikai el mo er a beluu! Me nguaisei, engdi ngdirk mle kirel el losiik er a rolel el mo er a Ninive. Ngdimlak el meketeket e ngmleasem a omereng el saul er ngii. A Jona 3:1, 2 a melekoi el kmo: “Ma RUBAK a liluut el melekoi er a Jona el kmo: ‘Mkedmeklau e morael el mor sel klou el beluu el Ninive, e msbedeterir er a klumech el bla kbeskau.’” Ngngera ngmo meruul er ngii a Jona?
23 A Jona a di mle mereched el mo meruul er tia el tekoi. Kede menguiu el kirel el kmo: “Misei e a Jona a kildmeklii e mlor a Ninive, el ua ikel le dilu er ngii a RUBAK.” (Jona 3:3) Chochoi, ngullengesenges. Ngngilai a klubelel er a cheleuid el riruul. Kid me ngdirrek el kired el oukerebai er a klaumerang er a Jona. Kede rokui el ngar er a klengit me kede mo meruul a cheleuid. (Rom 3:23) Engdi tia ngmo rullid el mo cheroid er a Jehovah, me a lechub kede mo ngmai a klubeled er a cheleuid el deriruul e moba blekongesenges el mo er a Dios?
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Obadia, me a Jona, me a Mika
10—Ngmilekerang a Edom e “nguemed el mo cherechar”? Ngdi ua mildung er a ulaoch, a renged er a Edom, me a kabelment er ngii me a rechedal a di ngilemed el rokui. A king er a Babilon er a Nabonidus a mlo mesisiich er a Edom er a delongelel aike el rak er a 500-600 B.C.E. Ngmla er a chelsel aike el rak er a 300 B.C.E., e a belurir a rechad er a Edom a lekiliei er ngii a re Nabataean. Me a rechad er a Edom a mlo kirir el mo kiei er a dimes er a Juda, el Negev e a uriul e ngmlo okedongall el Idumea. Uriul er a rechad er a Rom er a letemellii a beluu er a Jerusalem er a rak er a 70 C.E., e ngmlo diak a ta el chad er a Edom el medechel.
jd-E 112 par. 4-5
A Blekerdeled el Bedul a Rebebil el Odeuir a Rengul a Dios
4 Ngsebeched el ngmai a klubeled er a dellebeklel a Dios el kirel a Edom, el ngii a beluu el mle kmeed er a Israel. Ngdilu er tir el kmo: “Ng dimlak le kirem el olsiich er a rengum er a re bebil er kau er a le bor a kerior. Ng dimlak le kirel el dmeu a rengum er a re chad er a Juda er ser a le bor tir a chelebuul. Ng dimlak le kirem el ocherechur er tir er a ringelir.” (Obadia 12) Me a rechad er a Tyre a mle “odam” er a rechad er a Israel el okiu a tekoi er a siobai. Engdi a rechad er a Edom a mera el mle “odam” er a rechad er a Israel e le te mle uldidellel a rsechel a Esau, e a Esau me a Jakob a mle kebtot. (Duteronomi 2:1-4, NW) Me a rechad er a Edom a kmal mle mederdirk a rengrir er a rechad er a Israel a lsekum e te uleldeu a rengrir el kirel a Babilon el tilemelterir a Rechijudea.—Esekiel 25:12-14.
5 Me ngbleketakl el kmo, a Dios a dimlak el deu a rengul er a blekerdelir a rechad er a Edom el bedul a rechederir el Rechijudea. Ngsebeched el di kid loker el kmo, ‘Ngmo ua ngera uldesuel a Dios el kirel a blekerdelek el bedul a rudam er ngak?’ A ta er a tekoi el sebeched el melatk er ngii a kmo, ngmo ngua ngera blekerdeled me a lechub e ngosenged el bedul a odam er kid a lsekum e ngmo er ngii a mekngit er a delongeled. El uai tiang, omko ngngar er ngii a ta er a Kristiano el tilemellii a rengum me a lechub e ngngar er ngii a mondai er ngii el obengkel a chedam. A lsekum e ngngar er ngii a ungil luchul a “ultutakl,” e kau ke mo mengemekl er a chetim er ngii el chad, e diak bo msemecheklii ngii el tekoi e mousubes e mobes er ngii? (Kolose 3:13; Josua 22:9-30; Mateus 5:23, 24) A bo leuaisei a uldesuem, e tia mo uchul e ngmo mekngit a omerellem el mo er a odam er kau me ke mo mengeroid er kau er ngii me a lechub e ke mo melekoi a mekngit el kirel. E kuk mekerang a lsekum ngika el odam a rirellii a cheleuid, e mlo ousbech a omellach er a remechuodel er a ongdibel? (Galatia 6:1) Kau ke mo ua uldesuir a rechad er a Edom e oldeu er a rengum er a telemellel ngii el odam? A Dios ngsoal a omolecholt er a ngera el blekeradel?
November 20-26
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | MIKA 1-7
“Ngera Longerechir er Ngii er Kid a Jehovah?”
Ngkirel el Mo Ua Ngerang a Blekerdeled el Bedul a Rebebil?
20 Ngar er a osengel a Dios, e a deleuill er kid me a rudam er kid a klou a ultutelel el telengtengil a mera el omengull. A tenget el charm a dimlak a ultutelel er a Jehovah a lsekum tirke el oldars a mle mekngit a blekerdelir el mo er a rechad. (Mik. 6:6-8) Sei a uchul, me a Jesus a milengelechel er a redisaiplo er ngii el kmo “mereched el rullii a delongeliu.” (Mt. 5:25, BT) A Paulus a milluches el kirel a osisiu el uldasu el kmo: “Lak bora klengit a bo le kesib a rengmiu; e lak di le kesib a rengmiu el mo ngmelt a sils, e lako bsa techellel a diabelong.” (Efe 4:26, 27, BT) Me a lsekum e ngar er ngii a ungil el uchul e ngngilasech a rengud, e ngkired el mereched el mesmechokl a mondai me ngdiak di lekesib a rengud me debsa techellel a Diabelong.—Lukas 17:3, 4.
“Tiakid a Longerechir er Ngii er Kid”
“Mo meruul a melemalt.” A tekoi er a Hebru el “melemalt” a losaod er ngii a ta er a babier el kmo “nguldimukl er a melemalt e ungil el deleuill er a rechad er a beluu.” Me a Dios a soal a blekerdeled el bedul a rebebil a bo lemelemalt e loltirakl a llechul el kirel a ungil me a mekngit. Ngmelemalt a omerelled sel lak dongetukel, e lak dongeblad er a rechad. (Levitikus 19:15; Isaia 1:17; Hebru 13:18) Me a bo lemelemalt a omerelled el mo er a rechad e ngsebechel el rulleterir el mo melemalt a omerellir el mei er kid.—Mateus 7:12.
“Mo olecholt er a diak le mengodech el bltikerreng.” A Dios a diak di lsoal a doruul a ungil e ngdirrek el soal a bo lebetik a rengud er a ungil el omeruul. A tekoi er a Hebru el “ungil el omeruul” (cheʹsedh) a osisiu a belkul er a “diak lemekimd el bltikerreng.” A ta el chad el mesuub er a Biblia a kmo: “A bltikerreng, me a klechubechub, me a ungil el omeruul a diak el cherrungel el smodii a belkul a tekoi el [cheʹsedh]; aika el kldei el blekeradel a bai modak e mo osisiu a belkul er tia el tekoi.” Me a lsekum e kede olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng, e ngmo dmeu a rengud el olengeseu er a rechad, el ua losaod a Biblia.—Rellir 20:35.
“Mo oba ngariourreng el olengesenges er a Dios er kid.” Kede olengesenges er a Dios sel doltirakl a llechul el ngar er a Biblia, me ngkirel el mo ‘ngariou a rengud.’ El okiu a ngera el rolel? Kede oba klengariourreng er a medal a Dios sel dorriter a blekerdeled e bo dungil el medengei a chelitechetud. Me a bo doba “ngariourreng el olengesenges” e ngbelkul a kmo ngtabesul a osenged el kirel a tekoi el soal a Dios a doruul me aike el sebeched el remuul el mo er Ngii.
Ngdmeu a rengud e le Jehovah a diak longerechir er kid er a tekoi el diak el sebeched el meruul. Ngdmeu a rengul sel lomes er kid el blak a rengud el mesiou er Ngii. (Kolose 3:23) Ngungil el medengei a chelitechetud. (Psalm 103:14) Me sel lengariou a rengud el kongei a chelitechetud e ngmo dmeu a rengud el mesiou er Ngii. Ngsoam el mesuub el mo olengesenges er a Dios? Sel moruul el uaisei, e ngmo uchul e a Dios a mo omekngeltengat er kau.—Osisechakl 10:22.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Obadia, me a Jona, me a Mika
2:12—Ngtilaut er a oingerang a ulaoch el kmo ‘ng mo mengudel er tirke el rokui el dirk medechel el chad er a Israel’? A kot el otutel a tilaut er sera lluut el mo remei tirke el mlo medechel el Rechijudea el mle blebaol er a Babilon er a rak er a 537 B.C.E. Chelecha el taem e a ulaoch a tmaut el kirel a “Israel ra Dios.” (Galatia 6:16, BT) Ngulemuchel er a rak er a 1919, e ngngar er ngii a omengudel er a rengellitel el Kristiano el “ua sib el ngar a chesimer.” Sera rak er a 1935 e a “kloul seked” er a ‘kuk bebil sib,’ a mlo obengterir me ngmla mo “mui er a cherdechir a re betok el chad.” (Ocholt 7:9, BT; Johanes 10:16) Te dmak el rokui el melisiich er a mera el omengull.
Ngerang a Longerechir er Ngii er Kid a Jehovah?
20 Sel dengai a klengeltengat el mla er a Jehovah e ngrullid el mo soad el oukerebai er a Mika. Ngmelekoi el kmo: “Ak mo chelellakl el mengiil er ngike el Dios er a osebelek.” (Mika 7:7, NW) Ngmekera tia el bades e ngosukid el mo olecholt er a klengariourreng sel dorael lobengkel a Dios? A dechelellakl el mengiil, me a lechub kede oba kllourreng, e ngngosukid me ngdiak bo lemoalech a rengud e le ngdirkak lemei a sils er a Jehovah. (Osisechakl 13:12) Nguaisei, kede rokui el oureng er a ullebengelel tia el mekngit el beluulechad. Engdi, a bek el sandei e te betok el telael el chad a omuchel el merael el obengkel a Dios. Me sel dodengelii tia el tekoi e ngmeskid a ungil el uchul e kede chelellakl el mengiil. A ta el meketeketa el Sioning a melekoi el kirel tia el tekoi el kmo: “Sel kulebedebek el kirel aike el mereko el 55 el rak el kulemerk er a klumech, e ak kmal ungil el medengei el kmo ngdimlak a ngerang el blo ksong er ngii e le kmlengiil er a Jehovah. Ak bai mlo cheroid a betok el tekoi el mle sebechel mo uchul a kngtil a renguk.” Kau ke dirrek el omdasu el uaisei?
November 27–December 3
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | NAHUM 1–HABAKUK 3
“Di Mklekar e Moba Blakerreng”
A Omesodel a Babier er a Nahum, me a Habakuk, me a Sefania
2:1. Ngkired el mo ua Habakuk, el melemolem el di mekar er a tekoi er a klereng e blak a rengud. Ngkired el di kltmokl el mo oltirakl a ngii di el omellach me a lechub e ngii di el ulekrael el dengai.
2:3; 3:16. Me a doba klaumerang el mengiil er tia el merael el mei el sils er a Jehovah, e lak dobes el kmo ngkmal orechudel el taem er chelechang.
2:4. A lsekum e kede mo suobel er a mereku el sils er a kerrekerilel a Jehovah, e ngkmal kirel mo meduch a rengud e melemolem el ngar er a blakerreng.—Hebru 10:36-38.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Nahum, me a Habakuk, me a Sefania
2:6—Ngera el “siseball er bitar omoachel a di ulebok”? Tia el siseball a melutk el kirel a cheotelel a Ninive el miltemall er a Omoachel Tigris. A rechad er a Ninive a dimlak el medakt er a rechad er a Babilon el mlo dmak tir me a rechad er a Media el mo oumekemad er tir er a rak er a 632 B.C.E. Ngkmal mle mesisiich a cheotelir me te mle selebechakl el dimlak el lomdasu el kmo ngsebechir a rechad el mo soiseb el tomelleterir. Me nguaisei, engdi ngklou el chull a uchul me ngmlo imui a Omoachel Tigris. A chad er a reksi el Diodorus a melekoi el kmo, “tia el imui a mlei el ielebii a beluu e tomellii a cheotelel.” Me a “siseball er bitar omoachel a di ulebok” engdi ngua mildung er a ulaoch, a Ninive a di mle mereched el metemall el uai a ngau a loleseb a chudel.—Nahum 1:8-10.
A Omesodel a Babier er a Nahum, me a Habakuk, me a Sefania
3:17-19. Kede ulterekokl el mo chobangel a ringel me a ongarm er a uchei me a dirrek el sel temel a Armakedon, engdi ngsebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo, a Jehovah a mo meskid a “klisiich” sel dolemolem el dmeu a rengud el mesiou er Ngii.