Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • mwbr18 November 1-6 el llel
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged (2018)
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • November 5-11
  • November 12-18
  • November 19-25
  • November 26–December 2
Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged (2018)
mwbr18 November 1-6 el llel

Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

November 5-11

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | JOHANES 20-21

“Ngbetik a Rengum er Ngak el Kuk Ngaruchei er Aikang?”

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 21:15, 17, NW

Jesus a uleker er a Simon Petrus: Tia el cheldechedechal a Jesus me a Petrus a dilubech er a kedeb el taem er uriul er a Petrus a lotngeklii a Jesus el edei el taem. A Jesus a kmal di ulleker aike el edei el ker e le ngmle soal el mo medengelii a uldesuel a Petrus el bedul ngii “me ngmekngtei a rengul a Petrus.” (Jn 21:17, BT) A tekingel a Johanes el ngar er a Jn 21:15-17, BT a ousbech a eru el tekoi er a Grik el a·ga·paʹo me a phi·leʹo el ngii a moiuid el bltikerreng. Ngeru el taem el Jesus a ulleker er a Petrus el kmo “Ngbetik a rengum er ngak?” Me a Petrus a dilu el kmo ‘ngbetik a rengul’ er a Jesus. A Jesus a liluut el kmo, “Ng betik a rengum er ngak?” Me a Petrus a liluut el dmu el kmo ngbetik a rengul er ngii. Ngbek el taem el Petrus a kmo ngbetik a rengul er ngii, e a Jesus a millisiich el kmo tiakid el bltkil a rengul el bedul a ngii a kirel melisiich er ngii el momeka e “momecheliu” er a redisaiplo er ngii er a tekoi er a klereng, el ngar tia el bades e a Jesus omekesiu er a redisaiplo er ngii el ua mengelekel a “sib.” (Jn 21:16, 17; 1Pe 5:1-3) A Jesus a milsa Petrus a techellel el mouchais er a bltkil a rengul el bedul a ngii el edei el taem e msa ngerachel el mo omekerreu a sib er ngii. Ngoeak tia el rolel e a Jesus ulechotii er a Petrus el kmo ngmla ousubes er ngii el kirel aike el edei el taem el lultngeklii.

ngbetik a rengum er ngak el kuk ngaruchei er aikang?: A rebebil er a chellimosk a oliuid er ngii el kmo “ngbetik a rengum er ngak el ngaruchei er tirka el bebil er a disaiplo?” me a lechub “a bltkil a rengum er ngak ng kuk ngar uchei er a bltkil a rengrir tirkang er ngak?” Me nguaisei engdi a mle belkul a tekingel a Jesus a kmo “ngbetik a rengum er ngak el kuk ngaruchei er aikang?” el ngii aike el ngikel el le kilsokes me a lechub e ngtekoi er a siobai er ngii er a omenged. Me a uldasu el denguu er tia el bades a kmo: ‘Ngbetik a rengum er ngak el ngaruchei er a kerruul? E a leuaisei, e mokang a ngelekel a sib er ngak.’ Sel bo dolatk er a klengar er a Petrus e ngsebeched el mtebengii a uchul a keril a Jesus. E le alta Petrus a mle ta er tirke el kot el disaiplo er a Jesus (Jn 1:35-42), engdi mlo uriul e ngii a mlo mui el taem el obengkel a Jesus. E le ngliluut el mo meruul a siobai er ngii er a omenged. E a sesei el buil er uriul, e a Jesus ulekerir el mo obengkel el “mengesokes er a re chad.” (Mt 4:18-20; Lk 5:1-11) A kedeb el taem er uriul er a lemad a Jesus, e ngdilu er tirke el bebil er a apostol el kmo ngelmuut el mora siobai er ngii er a omenged me te mlo obengkel. (Jn 21:2, 3) Me ngngar tiang e a Jesus a olisechakl er a Petrus er a klungel a ultutelel a omelilt el bo loruul er ngii: Ngmo nguu a siobai er a omenged el mo kot er a chelsel a klengar er ngii el aika el ngikel el ngar mederir a omtechei me a lechub e ngnguu el mo kot er a chelsel a klengar ngii a ngerachel el mo omeka ngelekel a sib er a Jesus, el tir tirke el rubengkel?​—Jn 21:4-8.

ongedei el taem: A Petrus a ultngeklii a Mastang er ngii el edei el taem. Me chelechang e a Jesus a omsa techall el mouchais er a bltkil a rengul el mo er ngii el edei el taem. Me a Petrus er a loruul el uaisei e a Jesus a dilu er ngii el kmo molecholt er a bltkil a rengum el mei er ngak el oeak omngai tekoi er a renged el mo kot er a chelsel a klengar er kau. Me a Petrus a mobengterir a lmuut el bebil er a odam el tir a mla mukngerachel el mo omeka, e melisiich,e omecheliu er a delebechel er a Kristus er a reblak a rengrir el rubengkel. E tirka alta te mle ngellitel engdi te dirk el uluusbech a okelel a reng.​—Lk 22:32.

Morriter er a Tekingel a Dios

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 20:17

Lak morreked er ngak: A tekoi er a Grik el haʹpto·mai a sebechel belkul a kmo “merutech” me a lechub “orreked; di bereked.” A rebebil a oliuid a tekingel a Jesus el kmo: “Lak morutech er ngak.” Nguaisei a Jesus a dimlak lolekebai er a Maria Magdalene a lorutech er ngii, e le Jesus a dimlak lolekebai er tirke el bebil er a redil a ‘lorreked ochil’ er a uriul er a lemokiis. (Mt 28:9) Sel donguiu er ngii e kede mesa el kmo a Maria Magdalene a mle bekikl el kmo a Jesus mocha er a eanged. Me ngii el kmal di mle soal lobengkel a Mastang er ngii a uchul me ngulerreked er a Jesus e le ngmle chetil a lorael. Me a Jesus a mle soal lolterekokl er a rengul me ngdilu er ngii el kmo lak morreked me a lechub e di bereked er ngak e morael el mo ouchais er a redisaiplo er ngak el kmo ak mla mekiis e momerk a chisel.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 20:28

Rubak er ngak e Dios er ngak: A rebebil er a chellimosk a omes aika el tekoi el kmo, alta ngmeldu el mora Jesus engdi ngmelutk el kirel a Dios el ngii a Demal. E a rekuk bebil a melekoi el kmo sel domes aike el tekoi er a Grik e aika el tekoi a melutk er a Jesus. Me nguaisei engdi ngsebeched el mo medengei a belkul aika el tekoi el “Rubak er ngak e Dios er ngak” a lsekum e kede omes a bebil er a chedaol el Llechukl. Ngsebeched el mes a tekingel a Jesus el mora redisaiplo er ngii er a ledu el kmo “ak lmuut el mor a Demak, el Demerir, e Dios er ngak el dirrek el Dios er tir” me kede medengei el kmo a Thomas a dimlak lomdasu el kmo a Jesus a Dios el olab a bek el klisiich. A Thomas a rirengesii a Jesus el meluluuch el mora “Chedam” er ngii el “di ta el meral Dios.” (Jn 17:1-3) Me a Thomas er a loleker er a Jesus el “Dios er ngak” e nglocha mle ikaikid a uchul: Ngulemes er a Jesus el kmo ng “dios” engdi ngdiak le Dios el olab a bek el klisiich. Me a lechub ngmilengedecheduch er a Jesus el ngar er a osisiu el rolel e a remesiungel a Dios er a irechar a milengedecheduch er a rechanghel el mlodurech er a Jehovah, el uaike el bades el tekoi er a Hebru. A Thomas a locha mle medengei a cheldecheduch el kirir a rechad er a Biblia me a lechub e ngtirke el milluches a Biblia el ulenger me a lechub e te milengedecheduch er a rechanghel el ua longedecheduch er a Jehovah. (Momekesiu er a Gen 16:7-11, 13; 18:1-5, 22-33; 32:24-30; Men 6:11-15; 13:20-22.) Me nguaisei, a Thomas a locha ulleker er a Jesus el “Dios er ngak” el belkul a kmo a Jesus a ulemtechei e dirrek el melekingel ngike el mera el Dios.

A rebebil a kmo sel tekoi er a Grik el llechukl er a uchei er a “rubak” me a “dios” ochotii el kmo ngmelutk er ngike el Dios el olab a bek el klisiich. Me nguaisei engdi a usbechel aike el tekoi er a Grik er a uchei er a “rubak” me a “dios” a locha di oltirakl a rolel omelechesel a tekoi er a Grik. Tia el blekeradel el ngar ngii a tekoi er a Grik el llechukl er a uchei er a tekoi engdi sel moiuid e ngdiak el mocholt a sebeched el mesa er a bades el ua Lk 12:32 (el ngii a kirel “a kekerel delebechel”) me a Kol 3:18–4:1 (“a bechiil el redil”; “a bechiil el sechal”; “a ngalek”; “a chedam”; “a merreder”; “a sibmiu”). Ngdirrek el doliuid er a 1Pe 3:7 el di oltirakl a belkul a tekoi er a Grik e ngmo melekoi el kmo: “A bechiil el sechal.” Me tia el tekoi er a Grik el llechukl er a uchei er a tekoi a locha diak lutebengall sel donguiu aika el tekingel a Thomas.

November 12-18

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 1-3

“A Chedaol Reng a Mloitel er a Ongdibel er a Rekristiano”

w86-E 12/1 29 par. 4-5, 7

Omelenget el Rullid el Mo Dmeu a Rengud

Sel sils er a lomuchel a ongdibel er a Rekristiano er a rak er a 33 C.E., e tirke el 3,000 el miltecholb a dilak el “ngar ongdibel, e dmak el omengur, e dmak el meluluuch.” Ngera uchul me te mirruul el uaisei? Me bo le sebechir el melisiich a klaumerang er tir loeak sel ‘losuub osisecheklir a re apostol.’​—Rellir 2:41, 42.

A Rechijudea me a ulebult el Chisentael a di millatk a mora Jerusalem el kirel a Chedaol Sils er a Pentekost. Engdi tirke el mlo Kristiano a mle sorir el kiei el meketeket me bo el sebechir el mesuub a lmuut el betok e lolisiich er a beches el klaumerang er tir. Me tirka el chad el mle oldingel a mlo ousbech a kall me a blai. A rebebil er tirke el mlei a dimlak el lolab a betok el udoud me a rebebil a mla er ngii er tir oumeder. Me tuleldak aike mla er ngii er tir e mirrous el mo er tirke rokui el luluusbech a ngeso.​—Rellir 2:43-47.

Tirke el ulterau a chetemir e mirrous a kloklir a kmal di mlara chad el soal el meruul el uaisei. Ngdimlak lorrimel er a rechad el mo olterau me a lechub e lolenget e lorous a kloklir, me a lechub e lolisiich a omengebuul. Tirke el mle betok a ududir a dimlak loterau a rokui el kloklir e mlo chebuul. Ngbai, tir el ullecholt er a blekokeuii me a klechubechub el bedul a rekldemir er a klaumerang el tir a uluusbech a ngesou er sel taem a uchul me te ulterau a kloklir e rirous a udoud el kirel aike lousbech a derta er tir me bo le sebechir el nguu a renged el mo kot.​—Momekesiu er a 2 Korinth 8:12-15.

Morriter er a Tekingel a Dios

it-2-E 61 par. 1

Jesus Kristus

“Ngikei el Omekrael er Kid el Mor a Klengar.” A Jesus el kilengei el tongetengii a cherrungel el klengar er ngii a olechotel a diak lemengodech el bltkil a rengul a Demal. Tia el tengetengel a uchul me ngsebechel a rebebil er a rubengkel el mo mengedereder el obengkel el ngar er a eanged me a dirrek el sebechir a rechad el mo kiei el ngar cheungel a omengederederel a kabelment er a Dios el bo longedereder er ngii. (Mt 6:10; Jn 3:16; Efe 1:7; Heb 2:5; momes er a RANSOM.) Me a Jesus a mlo “ngikei el omekrael er kid el mor a [“Prince,” KJ; JB] er a klengar.” (Rel 3:15) A tekoi er a Grik el lousbech er ngii a belkul a kmo “merreder” el ngii a kmeed el osisiu er sel tekoi el luluusbech er ngii el mesaod er a Moses (Rel 7:27, 35) el “mengedereder” el ngar er a Israel.

cl-E 265 par. 14

Ng Dios el Ngii a “Kltmokl el Mo Ousubes”

14 Ngsebeched el mesa klungel a Jehovah a lousubes el ngar er a Rellir 3:19: “Mobult er a kngtmiu e bo mchau a Dios, me bo lousubes a kngtmiu.” Sel tekoi er a Grik lousbech er ngii a dirrek el sebechel moiuid el “mesuld me a lechub e ngokngemed.” A rebebil chellimosk a kmo aika el tekoi sebeched el omekesiu er ngii er sel rolel a dosuld a llechukl. Te milekera e meruul el uaisei? A chesengel a oluches el luluusbech er a taem er a irechar a mirruul er a carbon, me a gum, me a ralm. Me a chad el meluches a sebechel el nguu a dekimes el sponge el smuld a llechukl el mo diak. Tia el okesiu a olechotel a klechubechub er a Jehovah. Sel lousubes a kngtid, e ngdi ua lenguu a sponge el smuld el mo diak.

November 19-25

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 4-5

“Te Millemolem el Mesaod a Tekingel a Dios Loba Blekeu”

w08-E 9/1 15, baks

Ngmle Tekoi er a Ngor el Mo Chedaol Llechukl​—Omelechesel me a Rekot el Kristiano

A Rechapostol Te mle Metitur el Menguiu e Meluches?

A remerreder me a remechuodel er a Jerusalem “a mlo mechas a rengrir er a Petrus ma Johanes el diak a dektir e dirrek el mlo mechas a rengrir er a bo lodengei el kmo te di chad el diak skulir.” (Rellir 4:13) Me a rechapostol te mle metitur el meluches e menguiu? A The New Interpreter’s Bible a melekoi el kirel tiang el kmo: “Aika el tekoi a diak el belkul a kmo a Petrus me a Johanes a dimlak le bo er a skuul me ngdiak el sebechir el meluches e menguiu. A mle belkul aika el tekoi a kmo, tirke el mla er a deruchall a mla er ngii a ngarbab el skulir e a rechapostol a dimlak.”

w08 5/1 30 par. 6

A Omesodel a Babier er a Rellir ar Apostel

4:13​—A Petrus ma Johanes ngdimlak el sebechir el menguiu ma lechub e ngdimlak a skulir? Ngdiak el uaisei. Te mlokedong el kmo “ng diak a skulir” e le tir el dimlak bo el tobed er aike el skuul er a klechelid el oltobed er tirke el chad el mo rabbi.

it-1-E 128 par. 3

Apostol

Ureor el Mla er Ngii er a Ongdibel er a Rekristiano: A rechapostol er a lengai klisichel chedaol reng er a Pentekost e te kmal ngilai omelisiich. Aike el kot el eim el babier er a Rellir a re Apostol a mesaod el kirir a rechapostol el dimlak le medakt e uleba blekeu el omerk er a ungil chais me a chisel okisel a Jesus alta te mlekelebus, e mechelebed, me a dirrek el ulekdakt el kirel okodellir el mla er a remerreder er a beluu. Me sera lengai a chedaol reng er a Pentekost e te ulemekrael er a ureor el mlo uchul me te betok a mlo teloi er a ongdibel er a Rekristiano. (Rel 2:41; 4:4) Me a ureor er a berkel a klumech a lulemuchel er ngii er a Jerusalem, e mlo er a Samaria, e a omerollel a taem e nguleberk er a beluulechad el rokir.​—Rel 5:42; 6:7; 8:5-17, 25; 1:8.

Morriter er a Tekingel a Dios

it-1-E 514 par. 4

Saus el Bad

A Psalm 118:22 a ouchais el kmo a bad el remeleketek a blai a ultngeklii a mo “kot el klou a belkul er a bek el bad” (tekoi er a Hebru, roʼsh pin·nahʹ). A Jesus a millekoi a tekoi el ngar tia el bades e dilu el kmo ngmelutk el kirel, el ngii ngike el “saus el bad” (tekoi er a Grik, ke·pha·leʹ go·niʹas, kot el klou a belkul er a bek el bad). (Mt 21:42; Mk 12:10, 11; Lk 20:17) Me ngdi ua saus el bad el sebeched el bleketakl el mesang, a Jesus Kristus ngike el saus el bad er a ongdibel er a Rekristiano er a Rengellitel el ngii a lomekesiu er ngii el templo er a klereng. A Petrus a dirrek el millekoi aike el bades er a Psalm 118:22 el bedul a Kristus el olecholt el kmo, ngii ngike el “bad” el mlutngakl er a rechad engdi a Jehovah ngileltii el mo “kot el klou a belkul er a bek el bad.”​—Rel 4:8-12; dirrek el momes er a 1Pe 2:4-7.

w13-E 3/1 15 par. 4

A Petrus me a Ananias a Ulumulak​—Ngera el Tekoi a Sebeched el Suub?

A Ananias me a bechil a ulelterur a chetemir me bo el sebechir el ngmai a udoud el mo olengeseu er tirke el dirk miltecholb el rudam me a rudos er tir. A Ananias er a lengai a udoud el mo mesterir a rechapostol, e ngdilu el kmo ngii el rokui a cheral a chetemir el lulterur. Engdi tia dimlak el klemerang! Ngulerreked a bebil er a cheral me ngududir. Me a Dios ulechotii er a Petrus el kmo a Ananias a ulumulak, me ngdilu er a Ananias el kmo: “Kau a dimlak momulak er a re chad e kau a bai ulemulak er a Dios!” Me a Ananias a ulebiou el mad! Edei el sikang er uriul, e a bechil a mlei. Ngdimlak lodengei a tekoi dilubech el mora bechil me ngdirrek el ulumulak e metilech el mad.

November 26–December 2

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 6-8

“A Beches el Ongdibel a Chelebangel a Omelsemai”

bt-E 41 par. 17

‘Ngkired Lolengesenges er a Dios’

17 Tia el beches el ongdibel a mla er ngii a tekoi el duubech er a chelsel el mle sebechel el mo uchul a telemellir. Tiang mle ngerang? A rebetok el disaiplo el miltecholb a dimlak le kiei er a Jerusalem engdi mle sorir el lmuut el mesuub a betok er a uchei er a bo le rei. A redisaiplo el kiliei er a Jerusalem a millenget a ududir me bo el sebechir el olengeseu el kirel a rolel kall maike luluusbech. (Rellir 2:44-46; 4:34-37) Ngar tiakid el taem e ngngar ngii a blekeradel el dilubech. Ngar er a “chomerukel el kall ra bek el sils” e tirke el melakl el dil el millekoi a tekoi er a Grik a mlora “kemikr.” (Rellir 6:1, BT) E tirke el melakl el dil el millekoi a tekoi er a Hebru a ble lekerekikl er tir. Me a mondai a dilubech e le tir el ulemekbitang a loruul a tekoi. Tia el blekeradel a sebechel el mo uchul a klekakeakl.

bt-E 42 par. 18

‘Ngkired Lolengesenges er a Dios’

18 A rechapostol el tir a milsiou el chelechad er a ruungerachel er a ongdibel a miltebengii el kmo ngdiak el lungil a le ‘bechere chosisechakl ra Tekoi ra Dios e bo losiou ra blengur.’ (Rellir 6:2, BT) Me te dilu er a redisaiplo me bo losiik er a reteuid el chad el “mui ra Chedaol Reng ma llomeserreng” el rechapostol a sebechir el tutketerir el mo oungerachel er “tial urreor.” (Rellir 6:3, BT) Te uluusbech er a rullab aika el duch e le tia el ureor a dimlak di le kirel omerusel a kall ngdirrek el kirir el oungerachel a udoud, e omechar a klalo el lousbech e dirrek el kirir el meruul a record. Tirke el chad el mloterekokl er aika el ngerachel a ngklir a mle ngakl er a Grik, e tia locha uaisei me bo lak el mekngit a uldesuir tirke el melakl el dil el millekoi a tekoi er a Grik. Uriul er a loluluuch el kirir tirke el ble lolilt er tir a redisaiplo el mo er tia el ngerachel, e a rechapostol a tiltketerir tirka el teuid el chad el mo er “tial urreor.”

Morriter er a Tekingel a Dios

bt-E 45 par. 2

Stefanus​—“Mui ra Grazia ma Klisiich”

2 Ngkora kmal mechas a rengud er a blekerdelel a Stefanus. A rechad er a olbiil a milsa el kmo a medal a mle ua “medal a anghel.” (Rellir 6:15) A rechanghel el olab a klumech a modurech el mo melekoi a tekingel a Jehovah el Dios me a uchul e te oba blekeu, e ulserechakl, e budech. Me alta tirke el chad er a olbiil a kmal mle chetirir a Stefanus engdi te miltebengii tia el blekerdelel. Ngmilekera Stefanus e sebechel melemolem el oba ulserechakl el reng?

bt-E 58 par. 16

Omerk er a “Ebangkelio el kirel a Jesus”

16 A Rekristiano er chelecha el taem a oba ileakl el techall el meruul er a ureor el ua lurruul er ngii a Filip. Ngar ngii a techellir el omerk er a klumech el kirel a Renged er a ngii di el taem el uai sel lengar omerael. Ngar er a chelsel aikakid el blekeradel e sel debetik er a chad el ngii a osiik er a klemerang e kede medengei el kmo ngngar ngii a uchul. A Biblia a bleketakl el ochotii el kmo a rechanghel omekrael er a berkel a klumech me bo el sebechel loberk el mora “bek el bedengir a re chad, ma kebliil, ma omelekoi, ma beluu.” (Och 14:6) A rechanghel el omekrael er a berkel a klumech a lulemlaoch el kirel a Jesus. Ngar sel okesiu er ngii el kirel a ungil dellomel me a mekngit el dellomel e a Jesus a dilu el kmo ngar er a temel omeridm el ngii a ulebongel er a beluulechad e tirke el mo “melai a dellomel a re anghel.” Ngdirrek el dilu el kmo a rechanghel a mo “mengudel er tirkel ngar a Rengedel el mle uchul ma re chad a mlor a klengit me tirkel rokui el mirruul a mekngit.” (Mt. 13:37-41) E a osisiu el taem e a rechanghel a mengudel er tirke el mo er ngii a techellir el mo mengedereder el ngar er a eanged, e a uriul a “kloul seked” er a re “kuk . . . bebil el sib” el Jehovah a omekrael er tir el mora cheldebechelel.​—Och. 7:9; Johanes 6:44, 65; 10:16.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share