Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
December 3-9
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 9-11
“A Chad el Mle Mesisiich Loldechelakl a Mlo Blak a Rengul el Sioning”
A Ongdibel a “Mlar Ngii a Budech er Ngii”
Tirka el kmal mekngit a blekerdelir el chad a mirrael el bedul a Damaskus el telbiil el mo meruul a kmal mekngit el tekoi. Te mo oltobed er a redisaiplo er a Jesus er a keblirir, e locheterir, e omekrur er tir, e ngoititerir el mora Jerusalem el mora blil Olbiil e le rechad a kmal chetirir tir.
2 Ngike el oungerachel er tir a ngklel a Saulus, el ngii a chelsechusem a chimal er a rsechel a chad. A kedeb el taem er a uchei, e ngmle dechor el omes er a rebebil er ngii el chad er a Chijudea el tir a dirrek el ulemtok a derreder er a Rom el metechii a Stefanus er a bad el mekodir, el ngii a mle ta er tirke el blak a rengrir el disaiplo er a Jesus. (Rellir 7:57–8:1) A Saul a dimlak el bo el mesubed a rengul el omekcharm er a rubengkel a Jesus el ngar er a Jerusalem me ngmlo soal menglou er a urerel el oldechelakl er a redisaiplo er a Jesus. Ngmle soal tomellii a “Rael,” el tir a mle uchul a telemellir a rechad er a beluu.—Rellir 9:1, 2.
Kede Mereng a Sulel a Jehovah e le Ngii a Ulemeob er Kid
4 A Jehovah a kmal ngodech a rolel a lomes er a rechad el diak uai kid. Ngsebechel el omes er a rengud e mo medengei el kmo kede ua ngera el chad. (Monguiu er a 1 Samuel 16:7b.) Me a Jehovah a ulechotii tiang er sera loleketek er a ongdibel er a Rekristiano. Ngmillilt er a rebetok el chad el mo er ngii me a Ngelekel el tir a mla er a kemikr er osengir a rechad. (Jn. 6:44) El ua ta el Farisi el Saul el “millekoi a mekngit el kirel, e uleldechelakl, e uleltuub” er a Dios. (1 Ti. 1:13) Engdi Jehovah a ulemes er a rengul a Saul e mle medengei el kmo ngsebechel el mo er ngii a ultutelel el chad. (Osi. 17:3) Me ngmle sebechel el ‘ngiltii el mo mesiou er ngii, e mo olecholt er a ngklel er a re Chisentael ma re king ma re chad er a Israel.’ (Rel. 9:15) A Jehovah a dirrek el sebechel el melilt er a rebebil el “mo osongel er a klebekelel,” el tir alta e te di mle cheltelaol er a rrom me a rengar er a deleboes me a remerechorech. (Rom 9:21; 1 Ko. 6:9-11) Me a cherengel a taem el losuub a Bades e nglmuut el smisichii a klaumerang er tir er a Jehovah me te mo kongei el mecherei me ngomeklemalt er tir.
A Ongdibel a “Mlar Ngii a Budech er Ngii”
15 Ka di molatk er a seked el locha kmal mlo mechas a rengrir e kesib a rengrir er a lesa Saulus el omerk el kirel a Jesus er a blil ongdibel. Te uleker el kmo, “Ngika ng diak le ngikel chad el mlar a Jerusalem el omekoad er tirkel mengull el meluluuch er a Jesus?” (Rellir 9:21) Me a Saulus er a louchais er a uchul me ngmlengodech a uldesuel el bedul a Jesus e ng “kmal mle bleketakl el olecholt el kmo a Jesus a Mesias.” (Rellir 9:22) Me alta tekoi a bleketakl engdi ngdiak el rokui a mo kongei me a lechub e bo lomtab. Ngdiak el sebechel a rechad el tir a kmal uldalem er a siukang er tir me a lechub e le kmal mekedidai a rengrir el mongeseu. Me nguaisei, engdi Saulus a dimlak el lemeterob el mo olengeseu er tir.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Ongdibel a “Mlar Ngii a Budech er Ngii”
5 A Jesus er a longedecheduch er a Saulus er a rael el mora Damaskus e ngdimlak loker er ngii el kmo, “Ngera uchul me ke oldechelakl er a redisaiplo er ngak?” Ngbai dilu el kmo, “Ngera uchul me koldechelakl er ngak?” (Rellir 9:4) A Jesus a omes aike el ringel el rubengkel a chuarm el ua ledubech el mo er ngii.—Mt. 25:34-40, 45.
6 A lsekum e kau a modechelakl e le ngklaumerang er kau er a Kristus a uchul e modengei el kmo, a Jehovah me a Jesus a ungil medengelii a blekeradel el omchelebangel er ngii. (Mt. 10:22, 28-31) Chelecha el taem e nglocha diak bo lecheridii. Engdi lak mobes el kmo a Jesus a ulemes er a Saulus er a le teloi er tirke el ulemekoad er a Stefanus e dirrek el milsa Saulus el oltobed er a reblak a rengrir el disaiplo er ngii e melai er tir el mora Jerusalem. (Rellir 8:3) Me nguaisei a Jesus a dimlak el terebengii a blekeradel el mla er ngii. Me a lmuut kung, a Jehovah el oeak a Kristus a milsa Stefanus me tirke el bebil er a disaiplo a klisiich me bo lsebechir el melemolem el oba blakerreng.
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 10:6
chad el omkar a budel a charm: A chad el meruul er tia el ureor a uluusbech a kar el rruul er a meradel el mo melubet a bsechel me a lechub a lekel a charm er a budel. E a uriul e ngnguu a arukor el mekerur el rullii el mo leather. A rellel a leather a kmal mle mekngit a bul e kmal uluusbech a betok el ralm, me tia locha mle uchul me a Simon a kiliei er bita er a daob er a beluu er a Joppa. A doltirakl er a llach er a Moses, e a chad el mirrutech a ulekoad el charm a dimlak le klikiid. (Lev 5:2; 11:39) Misei a uchul me a rebetok el Chijudea a miltengel a osengir er a rechad el omkar a budel a charm e dimlak el sorir el lobengterir. Ngar er a babier el Talmud e ngmesaod er a chad el oureor el omkar a budel a charm el kmo ngkuk ngariou a urerel er a chad el oureor el melik a dach. Me nguaisei engdi a Petrus a dimlak el becherei a uldesuir a rechad me bo luchul e leterebengii me lak bo el kiei el obengkel a Simon. Me a Petrus el mle oba tabesul el uldasu a kora kmal utebengall el kirel a ngerachel el mle kirel el mo meruul er ngii er a uriul el mo oldingel er a chad er a Chisentael er a blil. A rebebil el chellimosk a melekoi el kmo a tekoi er a Grik el moiuid el “chad el omkar a budel a charm” (byr·seusʹ) a ta er a ngklel a Simon.
December 10-16
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 12-14
“A Barnabas me a Paulus a Mlo Meruul er a Remo Disaiplo er a Cheroid el Beluu”
“Mui ra Deourreng ma Chedaol Reng”
4 Ngera uchul me a chedaol reng a dilu el kmo a Barnabas me a Saulus a mo meakl el kirel tia el “ureor?” (Rellir 13:2) A Biblia a diak louchais er a uchul. Engdi kede medengei el kmo ng chedaol reng a millilt er tir. E diak a ochotii el kmo tirke el profet me a resensei el ngar er a Antiok a dimlak lekengei er tia el omelilt. Te bai kmal ulechotii el kmo te uleltirakl a ulekrael. A Barnabas me a Paulus a locha kmal mlo dmeu a rengrir er a lomes er a rudam er tir el ‘ulelsengerenger e milluluuch, e milor a chimorir er tir, e dmu er tir me te merael’ el kmal dimlak lemechechei er tir. (Rellir 13:3) Kid me ngdirrek el kired el mo olecholt er a osisiu el blekeradel el mo er tirke el ngmai a ileakl el ngerachel el uldimukl er tirke el metutk el mo mechuodel er a ongdibel. Ngdiak el soad el mo mechechei er tir e bai kired el mo ‘ungil el mengull er tir e le betik a rengud er tir el urerir a uchul.’—1 Th. 5:13.
“Mle Bekeu el Ouchais a Chisel a Jehovah”
5 A Paulus me a Barnabas a mlo er a Ikonium el beluu el kmal mesisiich a siukang er a Grik er ngii, el ngii a ta er aike el mats er a beluu er a Galatia el ngii a mla er cheungel a Rom. Te betok el ngarbab el chad er a Chijudea me a dirrek el betok el chad er a ngodech el beluu el tir ulebult el mora klechelid er a Rechijudea a kiliei er tia el mats. Me a doltirakl er a mle siukang er a Paulus me a Barnabas, e te mlo er a blil a ongdibel e omerk a tekingel a Dios. (Rellir 13:5, 14) A “cheldechederir a rirelleterir a re betok el chad er a Judea ma re Chisentael el mo oumerang.”—Rellir 14:1.
Bo Leblak a Rengum er a Dios er a Chelsel a “Betok el Ringel”
4 A Paulus me a Barnabas er a uriul er a loldingel er a mats er a Derbe, e “te liluut el mor a Listra, e mor a Ikonium, e mor a Antiok er a Pisidia. Te millisiich er a ruumerang er isei e milengelechel er tir me di le blak a rengrir el oumerang. Tullisechakl er tir el kmo, ‘Kid a kired el mo chuarm er a betok el ringel e mochu soiseb er a Rengedel a Dios.’” (Rel. 14:21, 22) Me a uldasu el mo chelebangel a “betok el ringel” a kora diak lolisiich a rengud. Me ngmekerang e mle sebechel a Paulus me a Barnabas e ‘melisiich er a ruumerang’ er a ledu el kmo te mo chuarm a betok el ringel?
5 Ngsebeched el metik a nger el ngar er a tekingel el Paulus el kmo: “Kid a kired el mo chuarm er a betok el ringel e mochu soiseb er a Rengedel a Dios.” Ngdimlak di ledu el kmo: “Kid a kired el mo chuarm er a betok el ringel,” e lemerekong. Ngbai mileketeklii sel kmal ungil el sengk el mo er tirke el melemolem el blak a rengrir el mo er a Dios. E tia el sengk a diak leberrous el tekoi. A Jesus a dilu el kmo: “Ngikel outekangel el mor a ulebongel a mo suobel.”—Mt. 10:22.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Rellir ar Apostel
12:21-23; 14:14-18. A Herodes a mle mereched el kongei a chetengakl el ngii a kirel el di mo er a Dios e merekong. Tiang a kmal mle ngodech er a blekerdelel a Paulus ma Barnabas el tir a kmal mle mesisiich el oltngakl a odanges ma klebkall el mlo er tir! Ngkmal diak el kired el oureng a chetengakl el kirel a ngii di el ngerang el doruul el kirel a omesiunged el mo er a Jehovah.
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 13:9
Saulus, el dirrek el Paulus a ngklel: Ngar tiang e a Saulus a bla bo lomekedong er ngii el Paulus. Ngika el apostol a milechell el rasech er a Hebru engdi mle chad er a Rom el belkul a kmo ngmle citizen er a Rom. (Rel 22:27, 28; Fil 3:5) Me nguaisei, sera le dirk lekekerei e nglocha mle teblo ngklel el Saulus el ngakl er a Hebru me a Paulus el ngakl er a Rom. A Rechijudea el kiliei er tiakid el taem el tokubets tirke el dimlak el kiei er a Jerusalem a mle teblo ngklir. (Rel 12:12; 13:1) A rechedal a Paulus a dirrek el locha mla er ngii a ngklir el tekoi er a Hebru me a Rom. (Rom 16:7, 21) Me a Paulus el mle “apostol er a re Chisentael” a mlukngerachel el mo omerk er a klumech el mo er tirke el dimlak el chad er a Chijudea. (Rom 11:13) Me ngmillilt el mo ousbech er a ngklel el tekoi er a Rom e le nglocha ulemdasu el kmo ngmo beot er tir a kongei er ngii. (Rel 9:15; Gal 2:7, 8) A rebebil a melekoi el kmo ngngiluu tia el ngakl el mo ongkiklii a Sergius Paulus, engdi locha kmal diak leuaisei e le Paulus a millemolem el ousbech er tia el ngakl er a uriul er a lorael er a Siprus. A rekuk bebil a kmo a Paulus a dimlak el soal lousbech er a ngklel el tekoi er a Hebru e le rolel a dolekoi er ngii el tekoi er a Grik a kmeed el mo osisiu er a tekoi er a Grik el ngii a mesaod el kirel a chad (me a lechub e ng charm) el omkuuk er ngii sel lorael.
Paulus: Ngar er aike el bades el tekoi er a Grik e a ngakl el Pauʹlos, el mengai er a tekoi er a Latin el Paulus, el belkul a kmo “kekerei,” a lousbech er ngii el 157 el taem sel losaod er a apostol Paulus e di mle ta el taem el lousbech er ngii el kirel a Sergius Paulus el ngike el uleba uldekial a omerreder er a beluu er a Siprus.—Rel 13:7.
December 17-23
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 15-16
“A Ta el Uldasu el Miltib el Mle Ultuil er a Tekingel a Dios”
“Kloul . . . Klaititekangel”
8 A Lukas a dilu el kmo: “Mitia e ngdilubech a kloul nglemuu ma klaititekangel ra delongelir [“ar bebil chad”] tir ma Paulus ma Barnabas, mar udam [remechuodel] a tilbir el kmo a Paulus ma Barnabas mar bebil er tir a mora Jerusalem loker rar apostel mar mechuodel er tial mondai.” (Rellir 15:2, BT) A “nglemuu me a klaititekangel” a olecholt el kmo a Barnabas me a Paulus a kmal mle mesisiich a uldesuir e a ongdibel er a Antiok a dimlak el sebechel el sumecheklii. Me tir el mle sorir el melisiich er a budech me a kltarreng a uchul me te mlo er a ‘Jerusalem el mo oker rar apostel mar mechuodel,’ el tir a rullii a chelechad er a ruungerachel. Ngera sebeched el suubii er a remechuodel er a ongdibel er a Antiok?
A Remera el Kristiano a Mengull er a Tekingel a Dios
6 A bades el ngilsuterir el sumecheklii tia el meringel el tekoi a Amos 9:11, 12. Aika el tekoi a meldung er a Rellir 15:16, 17 el kmo: “Ak lmuut el mei, e lmuut lomekedechor ra mleukel blil a David; el meruul a ikel mlongkongk el mekedecherur, el kirel me tirikel mlo medechel me tirikel rokui el mlokedong a ngklek er bebrir el Chisentail a mo osiik ra [Jehovah].”
7 Nguaisei, engdi nglocha mo er ngii a chad el melekoi el kmo sel bades a diak lolekoi el kmo a Rechisentael el mlo Kristiano a dimlak el kirir el mo obotk. Tiang a klemerang el tekoi, engdi a Rechijudea el mla mo Kristiano a mle medengelii a belkul tia el bades. E le Rechijudea el Kristiano a ulemes er a reblotk el ‘Chisentael’ el odam er tir, el diak el chad er a ngodech el beluu, el ua lolekoi a bades. (Exodus 12:48, 49) El uai tiang, a doltirakl er a oidel a Biblia el Septuagint el ousbech a tekingel a Bagster, e a Esther 8:17 a kmo: “A rebetok el Chisentael a ulebotk, me te mlo chad er a Judea.” Me a Bades er a lomlaoch el kmo a remo medechel er a blai er a Israel (el Rechijudea me tirke el ulebult el Chisentael) a mo obengterir a rechad er a ngodech el beluu (el tirke el diak el blotk el Chisentael) e mo ta el cheldebechel er a rechad el kirel a ngklel a Dios, e ngkmal mlo bleketakl tia el tekoi. A Rechisentael el sorir el mo Kristiano a diak el kirir el mo obotk.
18 A Paulus me a Timothy a mle dmak el oureor el betok el rak. Te milsiou el odam el oldingel ongdibel el meruul a ureor el kirel a chelechad er a ruungerachel. A Biblia a melekoi el kmo: “Ser a lomais ngiil beluu e te milsterir a ruumerang a ikel llach el meltib er a re apostol ma re mechuodel el ngar a Jerusalem el kirir el mo oltirakl.” (Rellir 16:4) Me nguaisei, aike el ongdibel a uleltirakl a ulekrael er a rechapostol me a remechuodel el ngar er a Jerusalem. Me tir el ullecholt er a blekongesenges a uchul me aike el ongdibel a “mengal mlo mesisiich el oumerang e mle bek el sils el lorael el mo betok.”—Rellir 16:5.
Morriter er a Tekingel a Dios
Mosuub er a Blekerdelir a Rechapostol er a Jesus el Klekar
8 Ngngera sebeched el suubii er tiang? Kede mesang el kmo a uriul er a lomuchel er a omerollel a Paulus el bedul a beluu er a Asia, e a chedaol el klisichel a Dios a ulemuchel el omekrael er ngii. Me a uriul er a bocha lekeed er a beluu er a Bithinia a Paulus, e a Jesus a uleak a chedaol el klisichel a Dios e ngliluut el omekrael er ngii. E a uriul er a lebocha er a beluu er a Troas, e a Jesus a liluut el mekrolii el lmuut el mo er a Masedonia. Me nguaisei, a Jesus el ngii a Bdelul a ongdibel, a dirrek el sebechel el meruul a osisiu el tekoi el mei er kid. (Kolose 1:18) El uaitiang, ke locha melatk el kmo ngsoam el mo mesiou el pioneer me a lechub e ke melukl el mo er a basio el ousbech a ngeso. Engdi a uriul er a omomuchel el meruul aika el turrekong er kau, e a Jesus a sebechel el ousbech er a chedaol el klisichel a Dios el omekrael er kau. El di ua bekellel a mlai. A chad el omekall a sebechel el omesiul er a mlai el mo er a kadikm me a katur a lsekum a mlai a merael. Me ngdi osisiu, a Jesus a sebechel el omekrael er kid el menglou er a omesiunged, a lsekum e kede melasem er a tkurrebab el sebeched el mo oltaut a turrekong er kid.
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rellir 16:37
Kemam a chad er a Rom: Citizen er a Rom. A Paulus me a dirrek el Silas a mle citizen er a Rom. A doltirakl er a llach er a Rom e a chad el citizen er a Rom a ngar ngii a llemeltel er a kerrekeriil er a kort e kmal diak el kirel mukerrekeriil er a buai. Ngdirrek el ngar ngii a bebil llemeltel er a tekoi me a ileakl el techall el lolab er a chelsel a renged er a Rom. Ngoltirakl a llach er a renged er a Rom el diak loltirakl er a llach er a chelsel aike el beluu el ngar cheungel omengederederel a Rom. A lsekum e ngmutaut er a llach e ngsebechel el kongei el mukerrekeriil el oltirakl a llach er a beluu engdi ngdirk ngar ngii a llemeltel el nguu el mora merreder el omtechei er a Rom el ngar sel beluu. A lsekum e ngmutaut er a llach er a renged er a Rom e ngngar er ngii a llemeltel el mo omes er a merreder er a renged er a Rom. Me a apostol Paulus a ulemerk er a klumech er a renged er a Rom. Ngsebeched el menguiu a edei el blekeradel el ngii a uluusbech er tia el llemeltel el citizen er a Rom. Sel kot a tiaikid er a lengar er a Filipi er a ledu er tirke el merreder el kmo te tilemall a llemeltir er a longelebed er tir.
December 24-30
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 17-18
“Doukerebai er a Apostol el Paulus Sel Domerk e Dolisechakl”
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 17:2, 3
mesaod: A Paulus a dimlak di louchais er tir a ungil chais. Ngmilsaod e ullecholt a sioko er a Chedaol Llechukl, el ngii aike el bades el tekoi er a Hebru. Ngdimlak di longuiu a bades. Ngmilsaod el ngar er a rolel e ngobeketakl el mo er tirke el ulerrenges er ngii. A tekoi er a Grik el di·a·leʹgo·mai a loleiuid er ngii el “kesaod, chadecheduch.” Tia ochotii el kmo kede chadecheduch me a lechub e kede mesaod el diak di le ta el chad a mengedecheduch e kede orrenges. Tia el tekoi er a Grik a dirrek el lousbech er ngii el ngar er a Rel 17:17; 18:4, 19; 19:8, 9; 20:7, 9.
omeketakl: Tia el tekoi er a Grik a belkul a kmo, “loia er bita er ngii, omekesiu.” Tia ochotii el kmo a Paulus a mle kerekikl el omes aike el ulaoch el kirel a Mesias el ngar aike el bades el tekoi er a Hebru e omekesiu er aike el tekoi el dilubech er a klengar er a Jesus, el olecholt el kmo a Jesus a uleltaut ngii el ulaoch.
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 17:17, BT
makit: A blil a makit (tekoi er a Grik, a·go·raʹ) er a beluu er a Athens a mlara diluchesngebard er a beluu er a Acroplis e mle bekord el 12 acres a klungel. Tia el blil a makit a dimlak di le blil a omechar me a oterullel a klalo. Tia mle basio er a beluu er a rolel a keizai me a balatiks me a siukang. A rechad er a Athens a mle sorir el me kldibel er tiang e chadecheduch.
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 17:22, 23
Mor a diak a medengelii el chelid: Aike el tekoi er a Grik el A·gnoʹstoi the·oiʹ a mle llechukl er a ta er a olengetongel er a beluu er a Athens. A rechad er a Athens a ullecholt omengull er tir er a kakerous el chelid el oeak a lomekedechor a olengetongel el kirir, e dirrek el mirruul a olengetongel el bedul a Chetengakl, me a Tabesul Uldasu, me a Klisiich, me a Omengesuseu me a Klechubechub. Te dirrek el rirellii a olengetongel el mora “diak a medengelii el chelid” e le uldesuir a kmo a lsekum e ngngar ngii a chelid el lulebes er ngii e ngdiak el sorir mo kingtir a rengul ngii el chelid. Tia el olengetongel a ochotii el kmo te kilengei el kmo ngngar ngii a Dios el tir a dimlak lodengelii. Me a Paulus a mle meduch el ousbech er tiakid el olengetongel el mo olecholt er tirke el lulemerk el mo er tir el kmo ngngar ngii a Dios, el ngike el mera el Dios, el tir a dimlak lodengelii el ngii el Paulus a mo ouchais er tir el kirel.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Rellir ar Apostel
18:18—Ngera el telbiil a lerirellii a Paulus? A rebebil er a chellimosk a kmo a Paulus a rirellii a telbilel el mo Nasarait. (Ule. 6:1-21) Me nguaisei, engdi a Biblia a diak el beketeklii a telbilel a Paulus. Nguaisei, a Bades a diak louchais el kmo a telbilel a Paulus e ngmirruul er a uchei me a lechub a uriul er a lobult, me a lechub e louchais el kmo tia mle uchelel me a lechub e ngulebengelel a telbiil el lurruul er ngii. Me alta ngdiak a komakai el omesodel engdi kede medengei el kmo a telbiil el lurruul er ngii a Paulus a dimlak le mekngit.
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rel 18:21
A lsekum e ng soal a Dios: A belkul aika el tekoi a melisiich el kmo, ngkmal kired el melatk er a soal Jehovah er a uchei er a bo dolib me a lechub e dolilt el mo meruul a tekoi. A apostol Paulus a kmal mle blechoel el melatk er tia el omellach. (1Ko 4:19; 16:7; Heb 6:3) A disaiplo el Jakobus a dirrek el millisiich er a remenguiu a tekingel el mo melekoi el kmo: “A lsekum ng soal a Rubak, e aki mo kiei e meruul er tiang ma lechub e aki meruul er sei.” (Jak 4:15) Aika diak el kired el di melekoi e merekong e le chad el mera el ngar er a rengul e kmo “a lsekum e ng soal a Dios,” a kirel meruul a tekoi el oltirakl er a moktek er a Dios. Aika el tekoi a diak deblechoel el melekoi er a ngor e ngbai kirel el medung er a chelsel a rengud.
December 31–January 6
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | RELLIR 19-20
“Mongkar er Kemiu ma Delebechel el Rokir”
“Mongedmokl er Sel Moterekokl er Kemiu el Delebechel el Sib ra Dios”
5 Ngika el apostol a milluches el kmo a remechuodel a mo ‘mengetmokl er sel moterekokl er tir el delebechel el sib er a Dios.’ Me ngkmal diak el kirir el obes el kmo a delebechel el sib a kloklel a Jehovah me a dirrek el Jesus Kristus. Me a leuaisei, e a remechuodel a kmal kirir el di tir el mo mesaod er tir el kirel a rolel a lomekerreu er a sib er a Dios. Oleko a kmal kmeed el sechelim a olengit er kau el mo omekerreu er a rengelekel el telkib el taem e le ngmo dibus, e ngmo ua ngerang a ulekerreuim el mo er tirka el ngalek? Me a lsekum a ta er tir a mo smecher, e ke ulterekokl el osiik a rolel e nguu el mo er a ukeruul. Me ngdi osisiu, a remechuodel el ngar er a ongdibel a dirrek el ‘klekar er ngiil delebechel, el kirir lomeka ra eklesia ra [Jehovah], el lulecherar ra di rsechel a [Ngelekel el Jesus.]’ (Rellir 20:28) Tirka el mechuodel a kmal diak el kirir el obes el kmo a derta el sib a mlochar er a kmal mekreos el rsechel a Kristus Jesus. Me te mla moterekokl er a klou el ngerachel el kirir el omekang, e omekerreu e mengetmokl er a delebechel el sib er a Dios.
A Remechuodel el Kristiano a ‘Oureor el Obengked el kirel a Deuil a Rengud’
15 A remechuodel a kmal meringel a urerir. A lebebil e ngdiak el ungil a cheliuir e le te di melatk er a rudam me a rudos er tir, e mekiis er a metuda klebesei e meluluuch el kirir me a lechub e te mo olengeseu er tir. (2 Ko. 11:27, 28) Nguaisei engdi ngdmeu a rengrir er a ngerechelir el di ua Paulus. Ngmilluches el mo er a rudam er a Korinth el kmo: “Ng kmal di ungil a renguk el tonget a ikel ngar ngii er ngak el mo lmuut er a klengar er ngak el kiriu.” (2 Ko. 12:15) Ngkmal mle betik a rengul er a rudam er ngii me nguluusbech a rokui el klisichel el mo melisiich er tir. (Monguiu er a 2 Korinth 2:4; Fil. 2:17; 1 Th. 2:8) Sei a uchul me te kmal mle betik a rengrir er ngii!—Rel. 20:31-38.
“A le Ngar Ngii er Kemiu a Mo Remiid, e Ng Diak el Telemellek”
20 A klengar er a Paulus a kmal ngodech er tirke el mlo ousbech er a delebechel el di kirel a klungiolir. A Paulus a mle blak a rengul el oureor el mesiou er ngii me lak bo luchul a berraod el mora ongdibel. Aike lurruul el kirel a rudam er ngii a dimlak loruul el mo uchul a klungiolel. Ngmilengelechel er a remechuodel er a Efesus el mo olecholt er tia el osisiu el reng er a omesiou. Ngdilu er tir el kmo: “Me ng ngar a bek el tekoi e a kulechotii er kemiu el kmo a de ua isei el meringel el oureor e ng kired el olengeseu er a re mechitechut, e melatk a ikel tekoi el le dilu Rubak el Jesus el kmo, ‘Ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.’”—Rellir 20:35.
Morriter er a Tekingel a Dios
“Uleberk el Mo Klou el Mlo Misisiich” Alta Te Chilebangel a Odechelakl
11 A Paulus a mle bek el sils el longedecheduch er tia el blil a omesuub er a ngar er a teruich me a ta klok er a tutau el mo eua klok er a ieta sils. (Rellir 19:9) Choua tiakid el taem e nglocha dimlak a kmal cherrodech e dirrek el kmal mle mekeald me a rechad a ulengull er a ureor e omengur. Ka di molatk er tiang, a lsekum a Paulus a mirruul er tiang er a bek el sils el eru el rak e ngbelkul a kmo ngchiloit a betok er a 3,000 el sikang el olisechakl. Me tiakid a ta er a uchul me a tekingel a Jehovah a uleberk el mo klou e mo mesisiich. A Paulus a mle blak a rengul e dirrek el mirruul a temel el oltirakl er aike el lousbech a rechad. Ngrirellii a omesiungel el mo oltirakl aike el taem el sebechel el metik e mengedecheduch er a rechad er a beluu. Ngera dilubech? “Rokui el chad er a Judea ma re Chisentael el kiliei er a renged er a Asia a rirenges a tekingel a Rubak.” (Rellir 19:10) Me a Paulus a mle churrengelii a ureor er a berkel a klumech el lemlukngerachel el kirel!
“Uleberk el Mo Klou el Mlo Misisiich” Alta Te Chilebangel a Odechelakl
15 A tekoi el dilubech el mora rengelekel a Siba a uchul me te betok a mlo oba omeluu el bedul a Dios, el rebetok er tir a mlo oumerang e chiloit aike el omeruul el chelsechusem er a remekngit el anghel. A siukang er a rechad er a Efesus a kmal mle chelsechusem er a tekoi er a olai. Ngmla er ngii a spells me a amulets er tir me a babier er a olai. Me te betok el chad er a Efesus a ngilai aikaikid el babilengir er a olai e sileseb er mederir a rechad alta e a doltirakl a udoud er chelecha el taem e a cheral mle betok el telael el udoud er a ngebard. A Lukas a dilu el kmo: “Ng mle ua isei el mesisiich el oberk a tekingel a Rubak e mengal mirrael el mo mesisiich.” (19:17-20) Ngmeral el klou el klisiich el mora klemerang el mlo mesisiich er a klsuul el osisechakl me aike el tekoi el chelsechusem er a remekngit el anghel! Tirka el kmal ullecholt a blakerreng a ochotii a ungil kerebai el mei er kid er chelechang. Kede kiei er a chelsel a beluulechad el tekoi er ngii a kmal chelsechusem er a remekngit el anghel. A lsekum e kede metik a klokled el chelsechusem er a remekngit el anghel e ngsoad el mo uai a rechad er a Efesus el tir a di mle mereched el chemoit! Me dongeroid er kid er aika el kmal mekikiongel el tekoi, a lemeringel a cheral me a lak.