Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
March 1-7
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 7-8
“Tekoi el Desuub er a Kiamp er a Israel”
it-1-E 497 par. 3
Ongdibel
Ngar er a Israel e te mla er ngii a ruungerachel el uluureor el omtechei er a rechad. (Esr 10:14) A re “mengeteklel a kebliil” a uldars a tenget er a uriul er a leteketekii a chedaol tento. (Ule 7:1-11) Tirke el ulemtechei e lilecha olengchelir el kongei er a “telbiil” er a taem er a Nehemia a mle reprist, re Levait, me a ‘remerreder’ er a rechad. (Neh 9:38–10:27) Sera lengar er a ked e te mla er ngii a re “mengeteklir a re chad er a Israel, el merael a chisir el chad” el 250 er tir a mlo teloi er a Kora, Dathan, Abiram, me a On el omtok er a Moses me a Aron. (Ule 16:1-3) A Moses a dirrek el ulerrenges a tekingel a Jehovah e ngilelteterir a re 70 el meklou el chad er a Israel el mo olengeseu er ngii “el oungerachel er tirkal chad” e le ngdimlak el sebechel el di ngii el tang el mengol er a berraod. (Ule 11:16, 17, 24, 25) A Levitikus 4:15 a melekoi el kirir a “re mechuodel er a beluu,” el olecholt el kmo tirke el ulemtechei er a rechad a remechuodel er a beluu, rebderrir a kebliil, remengeteklel a beluu, me a re ofiser.—Ule 1:4, 16; Jos 23:2; 24:1.
it-2-E 796 par. 1
Ruben
Ngar er a kiamp er a Israel e a rechad er a kebliil er a Ruben a mlara dimes er a chedaol tento lobengterir a rechad er a kebliil er a Simeon me a Gad. Sel bo el temir el merael, e aika el edei el kebliil el Ruben a mle oked er tir, a mirrael el oeakullel a kebliil er a Juda, Isakar, me a Sebulun. (Ule 2:10-16; 10:14-20) Tiakid a dirrek el mle blechebechir er a loldars a tenget er a omengedolel a chedaol tento.—Ule 7:1, 2, 10-47.
w04 7/1 29 par. 1
Omesodel a Babier er a Ulecherangel
8:25, 26. Me bo lsebechel el ungil melilt er a rechad el mo olab aike el ngerechelir a rechad er a Levi, ma dirrek el oeak sel uldasu el kirel a rekrir, e a remechuodel a mlo olengull er aike el kmal usbechall el ngerachel. Engdi, ngmle sebechir el mo olengeseu er a rebebil er a rechad er a Levi. Me alta ngngerecheled el omerk a klumech er a chelecha el taem, engdi tia el omellach a osisecheklid er a kmal klou a ultutelel el tekoi. A lsekum e ngcheluodel a uchul ma Kristiano a diak el sebechel el kutmokl a bebil er a ngerechelel, ngsebechel el kuk mo soiseb er a ta er a bedengel a omesiou el chatter er a klisichel a bedengel el meruul a tekoi.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 835
Kot el Ngalek
A rekot el ngalek el sechal er a Israel a mo bdelul a telungalek er a derta el delengchokl a uchul me te ulemtechei er a renged el rokir. A Jehovah ulemekedong er a renged er a Israel el “kot el ngelekek el sechal” e le ngii el mle kot el renged el lekiltmeklii loltirakl a telbilel el mora Abraham. (Exo 4:22) Me a Jehovah el ulelsobel a klengar er a rekot el ngalek a uchul me ngdilu el kmo a “re kot el mechell el ngalek el sechal er a Israel . . . [me] a kot el mechell el sechal el charm” a mo chedaol el kirek. (Exo 13:2) A rekot el ngalek el sechal a mleakl el blingelel a Dios.
March 8-14
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 9-10
“Rolel a Jehovah Omekrael er a Rechedal”
it-1-E 398 par. 3
Kiamp
Kede mesa el kmo ngkmal chelderoder a rolel a loleklukl a basio tia el kiamp (el bekord el 40 el kiamp el losaod a Moses el ngar er a Ulecherangel 33). A lsekum a eabed a ngar bebul a chedaol tento e te di kiei er seikid el basio. Sel ta el mengukl tia el eabed me tir a melukl. “Tulemekedechor a ikel tento er tir er a telkib e millukl el di ullengesenges a tekingel a RUBAK.” (Ule 9:15-23) Ngteblo el teleot er a silber el trombetang a luluusbech el mesubed er tia el kiamp a tekingel a Jehovah. (Ule 10:2, 5, 6) A ileakl el ngerel a trombetang ochotii el kmo ngmla mo kirir el melukl. A kot el taem el dilubech tia el tekoi a mle “lluich el kebesengil a ongeru er a buil er ongerung er a rak [1512 B.C.E.].” Me a blil a telbiil a mla er medal omerael e a kebliil er a Juda uleakullel e ngmo Isakar e mo Sebulun. A rechedal a telungalek er a Gerson me a Merari a mlo oeakullir lolab a klekedall er a chedaol tento el lemlukngerachel er ngii. A kebliil er a Ruben a mlo oeakullir e ngmochu Simeon e mo Gad. A rechad er a telungalek er a Kohath a mlo oeakullir loba chedaol tento e a kebliil er a Efraim a uleakullir e ngmochu Manase e mo Benjamin. E a mlara kot el uriul a kebliil er a Dan, Aser, me a Naftali. Me aike el kebliil el kot el betok a rechad er ngii e kot el mesisiich a uleba medal me a btil a omerael.—Ule 10:11-28.
w11-E 4/15 4-5
Kau, Ke Mtab a Olechotel a Ulekrael er a Dios?
Kede mekera ochotii el kmo kede oba omereng el saul el kirel a ulekrael er a Dios? A apostol Paulus a dilu el kmo: “Morrenges er a re mengetekliu e moltirakl a tekingir.” (Heb. 13:17) A lebebil er a taem e tia diak lebeot el tekoi. Ngsebeched lomekesiu er ngii er tiang: Ka molatk er kau el ta er a chad er a Israel er a taem er a Moses. E mla merael el kemanget el taem e chelecha e a eabed a stob. Ngngar tia el basio el ua klteketel a ngerang? Ta el sils? Ta el sandei? Betok el buil? Ke omdesua el kmo, ‘Ngungil el kurrakl a kloklek?’ A kot e ke locha di otobed aike el klalo el kmal mousbech. E a uriul er a sesei el klebesei, e ke mocha otobed er rokui le ngseselk ku rengum el di omchederiib a kloklem. Me nguaisei, ke kmal di ultobed el rokui e a eabed a kuk mocha mengukl, me ke mocha lmuut loltuu a kloklem! Tia diak lebeot el tekoi. Me nguaisei, engdi a rechad er a Israel a “di mle mereched el ngmukl a tento er tir e merael.”—Ule 9:17-22, NW.
Me kid kede mo mekerang sel dengai a ulekrael? Kede mo melasem el “di . . . mereched” el oltaut? Me a lechub e kede melemolem el meruul a tekoi el bla bo desau el meruul? Kid kede medengei a beches el ulekrael er a rolel a doruul a tekoi, el ua rolel a dosuub a Biblia el obengterir a rechad, domerk er a klumech el mora rechad el ngodech a omelekingir, meruul er a omengull el telungalek er a bek el sandei, oureor lobengkel a Hospital Liaison Committee, me a blekerdeled sel dengar er a meklou el ongdibel? Kede dirrek el olecholt a omereng el saul er a ulekrael er a Dios sel doltirakl. Sel bo dechelebangel a meklou a ultutelel el omelilt e ngdiak dultuil er a di llemesed, kede bai mora Jehovah me a cheldebechelel el kirel a ulekrael. Ngdi ua ngalek el losiik er a demal me a delal el mo omekerreu er ngii sel lebo er ngii a ses el eolt, sel duubech a ses el eolt er a klengar er kid el mondai er tia el beluulechad e kede osiik a ulekerreu er a cheldebechelel a Jehovah.
Morriter er a Tekingel a Dios
(Ulecherangel 9:13, NW) Engdi a lsekum a chad a klikiid, e diak lengar omerael, e diak loruul er a Baskua, e ngmo okodall, e le ngii el dimlak lolenget el mora Jehovah er sel telutk el blsechel, me ngmo obals el kirel a kngtil.
it-1-E 199 par. 3
Kldibel
Klungel a Ultutelel a Bo Dekldibel. A klungel a ultutelel a bo dekldibel el melai a klungioled er a mur er a klereng, a mocholt er a omengedolel a Baskua el mla er ngii er a bek el rak. A ngii di el sechal el klikiid e diak el ngar er a omerael el dimlak el loruul er a Baskua a mo okodall. (Ule 9:9-14, NW) A King Hesekia er a lomekedong er a rokui el chad er a Juda me a Israel el mei er a Jerusalem el mo mengedaol er a Baskua e ngdilu el kmo: “Kemiu el chad er a Israel, mluut el mei er a RUBAK el Dios . . . Lak molecherecher a rengmiu el ua re demmiu, e bai mobult e morrenges er a RUBAK. Mei er a Templo er a Jerusalem, le ingii a le chiledolii el mo cherechar, me mongull el meluluuch er ngii me bo lungil a rengul er kemiu. . . . Ele RUBAK el Dios er kemiu a bekokuii e chubechubchad me ng diak bo lolechib er a medal er kemiu a lsekum kom obult mor ngii.” (2Kr 30:6-9) Me a chad el mla er ngii er a rengul e diak bo longedaol er a Baskua a olecholt el kmo ngmla otngeklii a Dios. Alta Rekristiano a diak loruul aike el chedaol sils el ua Baskua, engdi a Paulus a milengelechel er a rechedal a Dios me lak loltngakl aike el taem el bo lekldibel. Ngdilu el kmo: “Bo de kaukerreu e de kaingeseu el olecholt er a bltikerreng e doruul a ungil. E lak dongoit a ongdibel er kid el ua blekerdelir a re bebil er a re chad, e bai le mengal mo blak a rengud el kasisiich er chelechal domes er sel Sils er a Rubak el olekedang.”—Heb 10:24, 25.
March 15-21
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 11-12
“Ngera Uchul Me Ngkired el Mengeroid er Kid er a Omengeremrum?”
Lak Di Mrenges e Mobes
20 A ruumesingd er a Rekristiano a diak bo lemechitechut er a deleboes el omeruul. Engdi, ngkired el mo kerekikl me ngdiak doltirakl er a blekeradel el mo blechoel el mengeremrum el diak loldeu er a rengul a Dios er kid. A Paulus a mengelechel er kid el kmo: “Lak dongarm ra Rubak, el ua ikel lurruul ar bebil er tir, me te mlokoad ra bersoech; ma lak dongeremrum, el uar bebil er tir el mlengeremrum, me te mlokoad er Choderchelel a kodall.” (1 Korinth 10:9, 10) A rengelekel a Israel a milngeremrum el omtok er a Moses ma Aron—chochoi ma dirrek el Dios—e le te milngeremrum el kirel a manna el mengasireng el kall. (Ulecherangel 16:41; 21:5) A Jehovah ngmle kuk kesib a rengul er a omengeremrum er tir er a deleboes el omerellir? A cheldecheduch er a Biblia a olecholt el kmo a rebetok el mlengeremrum a mlokngemed er a bersoech. (Ulecherangel 21:6) A rekuk betok er a 14,700 el chad el milngeremrum a mlokngemed er a uchei. (Ulecherangel 16:49) Mada me lak dolasem er a kllourreng er a Jehovah e le kede meterekakl er aike el lomeskid.
‘Ngdiak Mongeremrum’
7 Ngkmal klou el omelodech a dilubech er a rengrir a rechad er a Israel! A kot e te ulechotii a omereng el saul er tir er a ltobed er a Ekipten e lemosobel er a Bekerkard el Daob el mengitakl a odanges el mo er a Jehovah. (Exodus 15:1-21) Engdi, a meringel el klengar er a ked ma dektir el mo er a rechad er a Kanaan a rirelleterir el mo mengeremrum. Te ultelecheklii a Dios el kirel a meringel el klengar er tir er a bai loureng a sulel el kirel a ilmokl er tir. Me sera longeremrum e te ullecholt el kmo ngdimlak loba omereng el saul el kirel aike el tekoi el lebilsterir a Jehovah. Sei a uchul e ngmillekoi el kmo: “Ng ua ngera klteketel el di longeremrum er ngak tirkal mekngit el chad?”—Ulecherangel 14:27; 21:5.
it-2-E 719 par. 4
Klautoketok
Omengeremrum. A omengeremrum a mengitechut e melemall. Kedeb el taem er uriul er a letobed er a Ekipten e a rechad er a Israel a mlo mengeremrum er a Jehovah e melekoi a mekngit el kirel a Moses me a Aron el ngii a uluusbech er tir. (Exo 16:2, 7) Aika el omengeremrum er tir a kmal chiltechetur a Moses me ngullengit me lokodkii. (Ule 11:13-15) A omengeremrum a kengaol el kirel a chad el mengeremrum. A Jehovah a ulemes a omengeremrum el mora Moses el ultok er a omengederederel. (Ule 14:26-30) Te betok a mlad e le te mlo mengeremrum.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 309
Mana
Teletelel. A mana a mle “ua tane er a coriander; ngmle becheleleu” e mengeleu el bibrurk a bedengel, el ua teletelel a ngisel a chesiuch. Ngmle ua telemtemul a “debretech el keik el rruul el uldak er a honey” me a lechub e ng “blauang el delul el uldak er a cheluchul olib.” Te kisoks me a lechub e te remusech el mo merikengko e smongoes me a lechub e te remuul el mo meliliut el keik e dmul.—Exo 16:23, 31; Ule 11:7, 8.
March 22-28
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 13-14
“Rolel e a Klaumerang a Ngosukid el Mo Oba Blekeu”
Bekeu el Oeak a Klaumerang ma Omeluu er a Dios
5 Engdi, a reteru el tirka el ourabek, el Josua ma Kaleb, a mle sorir el mo soiseb er a Beluu er a Nglat. Te millekoi el kirir a rechad er a Kanaan el kmo: “Ngdi beot er kid el mo mesisiich er tir. A RUBAK obengked e mla tomall a ikel chelid el mesebechakl er tir; misei e lak medakt.” (Ulecherangel 14:9) Ma leuaisei e ngmle klebelung a ungil el uldesuel a Josua ma Kaleb? Ngkmal diak! E le tir ma rokui el chad er a renged a milsa Jehovah er a lomekrur er a mesisiich el Ekipten ma rechelid er ngii el okiu aike el Teruich el Ringel. Te dirrek el milsa Jehovah er a lorsengii a Farao ma urrurt er ngii er a Bekerkard el Daob. (Psalm 136:15) Me ngbleketakl el kmo, ngdimlak a ungil el uchul a dektir tirke el teruich el ourabek me tirke el uleltirakl er tir. A Jehovah a ulechotii a kngtil a rengul er a ledu el kmo: “Ng ua ngera klteketel el di lokor el oumera el ulsirs er ngak, el mo lmuut ma bla kruul a kmal betok el ongasireng er a delongelir?”—Ulecherangel 14:11.
6 A Jehovah a dillii sel kmal uchul tia el mondai—a rechad el dimlak a klaumerang er tir a mlo uchul a dektir. Chochoi, a klaumerang ma blekeu a dmak el tekoi, e kmal klemerang e le a apostol el Johanes a milluches el kirel a ongdibel er a Rekristiano ma mekemedil er a klereng el kmo: “Ma kloumera er kid, ingii a klisichel a kats el mo misisiich ra belulechad.” (1 Johanes 5:4) Chelecha el sils, e a klaumerang el ua isel lulechotii a Josua ma Kaleb a mlo uchul ma ungil el chais er a Renged a mla oberk er a beluulechad el rokir er a rekuk betok er a elolem el miliol el Sioning er a Jehovah, el mekekerei ma remeklou ma remesisiich ma remechitechut. E dimlak a cheraro el mle sebechel el mtekii a ngerel tia el mesisiich e bekeu el urrurt.—Rom 8:31.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 740
Beluu el Dios a Milsterir a Rechad er a Israel
SEL beluu el Dios a milsterir a rechad er a Israel a kmal mle ungil el beluu. A Moses er a lodercheterir a ruurabek el mo mesa Beluu er a Nglat e lengai a bebil er a rodech el mei, e te ngilai a fig, pomegranate, me a sikt er a kreip el kmal mle meklou me a reteru el chad a mle kirir el mengol er ngii lousbech er a rechelel a kerrekar! Me alta te mle medakt le tir el dimlak a klaumerang er tir, engdi te dilu el kmo: A beluu a “kekeuii e ungil a chetemel beluu.”—Ule 13:23, 27.
March 29–April 4
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 15-16
“Mkerekikl Me Lak el Bo Lekedidai a Rengum”
A Jehovah Ngmedengelkau?
12 A renged er a Israel er sera lengar er a omerollir el mo er a Beluu er a Nglat, e a Kora a mlo ngodech a uldesuel el kirel a tekoi el lekiltmokl a Dios. Me tirke el 250 el mengeteklir a rechad a dirrek el mlo obengkel el melasem el melodech a tekoi el lekiltmokl a Dios. Me a Kora me tirke el ulebengkel a locha millatk el kmo ngmle ungil a deleuill er tir me a Jehovah. Me te dilu er a Moses me a Aron el kmo: “Kemiu a kmal isong. A re beluu a chedaol, tir el rokui, ma [Jehovah] a ngar a delongelir.” (Ulecherangel 16:1-3) Tia el blekerdelir a ullecholt er a kldidairreng! Me a Moses a dilu er tir el kmo: “A [Jehovah] bo le beketeklii . . . el kmo, ng techa chedal.” (Monguiu er a Ulecherangel 16:5.) Me a bo lekukuk er sel kebesengei, e a Kora me tirke el rokui el tilbir el mo obengkel el omtok a mlad.—Ulecherangel 16:31-35.
A Jehovah Ngmedengelkau?
11 A Moses me a Kora a kmal mle kakerous a rolel a lolecholt a omengull er tir el kirel aike el tekoi el bla leketmokl a Jehovah me a telbilel. A omerellir a mla er ngii a lerellii er a osengel a Jehovah el kirir. A Kora a mle ngelekel a Kohath er a kebliil er a Levi, e uleldeu a rengul er a betok el techall er a omesiou. A bebil er aika el techall a ngii el mle sebechel el mesa renged el mo imuul er a Bekerkard el Daob, e uleltaut er a kerrekerilel a Jehovah el mo er tirke el dimlak lolengesenges el chad er a Israel er a lengar er a Rois el Sinai, e dirrek el mla er ngii a ngerechelel el mengol er a blil a telbiil. (Exodus 32:26-29; Ulecherangel 3:30, 31) Ngmle blak a rengul el mo er a Jehovah el betok el rak e mle ungil a chisel er a delongelir a rechad er a Israel.
Morriter er a Tekingel a Dios
Moruul a Ike el Meklou a Ultutelel el Tekoi el Mo Kot!
A Jehovah a ulemes er tiang el kmal klou a ultutelel. A Biblia mesaod el kmo: “A RUBAK a dilu er a Moses el kmo, ‘Ng kal chad a kirel el mo okodall.’” (Ulecherangel 15:35) Ngera uchul me ngmle mesisiich a uldesuel a Jehovah el kirel a ike el lurruul ngika el chad?
Ngmla er ngii a elolem el sils el kirir a rechad el mo omngar e mengedmokl a ike el lousbech el kirel a kall, ma bail, ma blai. A ongeuid el sils a mle ileakl el sils el kirel a tekoi er a klereng el lousbech er tir. A lta e a domngar a dimlak lemekngit, engdi ngmle mekngit a dousbech a taem el mle kired lousbech er ngii el mo mengull er a Jehovah. A lta Rekristiano a diak lengar er a cheungel a Llach er a Moses, engdi tia el tekoi el dilubech ngdiak losisecheklid a suobel el mo melemalt el mengedmokl er a ike el meklou a ultutelel el tekoi el mo kot er a klengar er kid er a chelecha el taem?—Filipi 1:10.
April 5-11
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 17-19
“Ngak a . . . Dikesem”
Kau Ke Kongei er a Jehovah el Mo Blingelem?
9 Ka molatk er a re Levait el dimlak lengai a dikesir er a beluu. A bliochel el omengull a mle ngaruchei el ngerechelir me ngmle kirir el ultuil er a Jehovah el kirel aike el lousbech e le ngdilu er tir el kmo: “Ngak a blingelem.” (Ulecherangel 18:20) Me kid er chelechang a diak dosiou el ngar er a templo el ua reprist me a re Levait, engdi ngsebeched el oukerebai er sel blekerdelir el mle ultuil er a Jehovah. A klaumerang er kid er a klisichel a Dios el omeskid aike el dousbech a mengal mo klou a ultutelel sel lolekeed a ulebongel er aika el uriul el sils.—Ocholt 13:17.
A Jehovah a Blingelek
4 Ngera mle belkul tia el ngerachel el mo er a re Levait? A Jehovah a dilu el kmo ngmo blingelir el belkul a kmo, ngmo olterekokl er tir er a mekreos el techall er a omesiou er a bai lebo er ngii a dikesir er a chutem. A “kleprist” er a Jehovah a mle dikesir. (Josua 18:7) A tekoi el ngar er a Ulecherangel 18:20 a olecholt el kmo tia dimlak bo el uchul e bo lemetacherbesrir. (Monguiu er a Ulecherangel 18:19, 21, 24.) A re Levait a lebilsterir “a rokui el ongeltacher er a ikel le beskak a re chad er a Israel el mo kloklir. A ika cheral a omesiungir.” Te mo ngmai a 10 el basent er a dellemelir me a chermir a rechad er a Israel. E sola e a re Levait a kuk ngmai a ongeltacher er aike el lengilai, “el ikel kot el ungil,” el mo olengeseu er a reprist. (Ulecherangel 18:25-29) A reprist a dirrek el ngilai “a rokui el chedaol tenget” el lullab a rechad er a Israel el uldersir el mo er a Dios. Me a reprist a mla er ngii a ungil el luchul e te uluumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er tir.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 837 par. 2
Kot el Rodech
Te melekoi el kmo ngmle siukang er tir el ngar ngii a chad el ulemtechei er tir el mo olab a rokui el kot el rodech el tengetengir el mora Jerusalem el omekbeot er ngii, me ngdiak el tir el rokui a olab a kot el rdechel a dellemelir el mong. A Llach a dimlak lolterekokl er a ildisel a rodech el bo lolenget. Tia di moltirakl er a blekeruraurreng me a omereng el saul er a chad el melenget. Me nguaisei, engdi ngmle kirel melenget aike el kot el ungil er a kot el rdechel a dellemelel.—Ule 18:12; Exo 23:19; 34:26.
April 12-18
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 20-21
“Molemolem el Oba Delemedemek er a Chelsel a Meringel el Blekeradel”
Moba Delemedemek el Reng e Moldeu er a Rengul a Jehovah
19 Ngmo sebeched el kerekikl me lak deruul a cheleuid el tekoi. Ka di molatk el kirel a Moses. Ngmle betok el rak el lullecholt er a delemedemek e uleldeu er a rengul a Jehovah. Engdi ngar a mocha ulebongel er aike el meringel el 40 el rak er a omerollir er a ked, e a Moses a mlo diak loba delemedemek el reng. A ochedal el locha ngike el ngilsuir me ngdimlak lemad er a beluu er a Ekipten, a mlad e meldakl er a beluu er a Kades. E chelechang e a rechad er a Israel a luueta el mo melekoi el kmo te cheloit el diak a omekerreu er tir. Ngar tiaikid el taem e te mocha “melekoi a chetirir” el mora Moses e le ngdikea ralm. Me alta Jehovah a milsa klisichel a Moses me ngremuul a betok el mengasireng el tekoi, me a dirrek ngii el Moses a mla mengeteklir a rechad el betok el rak, engdi a rechad a di millemolem el mengeremrum el kirel. Ngdimlak di longeremrum el kirel a ralm e te dirrek el milengeremrum el kirel a Moses, el ua lolekoi el kmo ngii a mle uchul me ngdikea imelir el ralm.—Ule. 20:1-5, 9-11.
Moba Delemedemek el Reng e Moldeu er a Rengul a Jehovah
20 A Moses a kmal mlo kesib a rengul me ngmlo diak loba delemedemek el reng. Alta Jehovah a milengelechel er ngii el mo mengedecheduch er a risois, engdi Moses a bai mlo mekngit a tekingel el mora rechad, e dilu el kmo ngmo rullii a mengasireng el tekoi. E sola e chillebedii a risois el eru el taem me ngomeriokl a ralm el me tuobed. Me a kldidairreng me a ngesechel a rengul a mlo uchul e ngrirellii a kmal klou el cheleuid el tekoi. (Psa. 106:32, 33) Me a Moses el mlo diak loba delemedemek el reng el telkib el taem a uchul me ngmlo diak el sebechel mo soiseb er a Beluu er a Nglat.—Ule. 20:12.
21 Me ngokiu tia el tekoi el dilubech, e ngsebeched el nguu a klubeled er ngii. A kot, e ngkired el mo kerekikl me dolemolem loba delemedemek el reng. E le lsekum ngmo diak dolecholt er a delemedemek el reng, e ngsebechel mereched el mo kedidai a rengud el mo uchul e kede dmung me a lechub e kede remuul a klebelung el tekoi. Ongerung, e a ringelel a uldasu a sebechel rullid el mo diak doba delemedemek el reng, me ngkmal kired el melasem el olecholt er tia el blekeradel el mo lmuut er a taem el bo dechelebangel a orimel.
w09-E 9/1 19 par. 5
A Chad er a Kerrekeriil el Loltaut er a Llemalt
A kot, e a Dios a dimlak el du er a Moses el mo mengedecheduch er a rechad me a lechub e bo lomals er tir. Ongeru, e a Moses me a Aron a dimlak lekebkellii a Dios. A Dios a dilu el kmo: “Kemiu a dimlak . . . kutkelii a chedaol klisichek.” (12 el kekerei el bades) A Moses er a ledu el kmo ng “kiram el oltobed a ralm,” e a cheldechedechal a mle belkul a kmo ngii me a Aron a milsterir a ongasireng el ralm el diak el Dios. Ongedei, a tekingel a Dios a oltirakl a tekoi lurruul er a ngar er a mong. A Dios a dimlak el bechititerir a rumtok er a uchei me bo lsiseb er a Kanaan, e mirruul er a osisiu el tekoi el mora Moses me a Aron. (Ulecherangel 14:22, 23) Ongeuang, a Moses me a Aron a ulemekrael er a rechad er a Israel. A Dios a mengeriil a betok er tirke el lolab a betok el ngerachel.—Lukas 12:48.
Morriter er a Tekingel a Dios
Kau Ke Oba Osengel a Jehovah el Kirel a Chelitechut?
12 A Jehovah a mle sebechel el mereched el melsii a Aron el kirel aike el cheleuid el tekoi el leriruul. Engdi ngmle medengei el kmo alta e a Aron a mlo mechitechut a lebebil er a taem, engdi ngdimlak lemekngit el chad. Ngriruul a cheleuid e le ngii el mle chelebangel er a meringel el blekeradel e dirrek el mlo orrenges a tekingir a remekngit a omerellir el chad. Engdi ngii el Aron a mlo melechesuar a cheleuid el omerellel e kilengei el nguu a uleklatk er a Jehovah. (Exo. 32:26; Ule. 12:11; 20:23-27) A Aron a kmal mle betik a rengul er a Jehovah e dirrek el uluuchel er a rengul er a kngtil e ulebult, me a Jehovah a uluusubes er ngii. Sei a uchul me a betok el rak er a uriul e a rechad a dirk melatk el kmo a Aron me a telungalek er ngii a mle blak a rengrir el mesiou er a Jehovah.—Psa. 115:10-12; 135:19, 20.
April 19-25
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 22-24
“A Jehovah a Rullii a Dellebeakl el Mo Klengeltengat”
bt-E 53 par. 5
Omerk er a “Ebangkelio el Kirel a Jesus”
5 Ngdi ua taem er a rekot el Kristiano, a odechelakl a diak leterebengii a berkel a klumech er chelecha el taem. Ngsebeched el mesa el kmo a bek el taem el lorrimel er a Rekristiano el mo meleklukl a blil a kelebus me a lechub e ngkakerous el beluu, e te olengeseu el merkii a klumech er a Renged el mora rechad er sel basio el lebo er ngii. El ua tiang, sera taem er a Ongeru el Mekemad e a Resioning er a Jehovah a rirellii a ungil sioning el ngar aike el concentration camp er a re Nazi. A ta el Chijudea el mlo medengelterir a Resioning er aika el camp a dilu el kmo: “A blekeu el luleba Resioning er a Jehovah er a kelebus a ulterekeklii er a renguk el kmo a klaumerang er tir a mlengai a uchetemel er a Bades. Me ak mlo ta er a Sioning.”
it-2-E 291
Klebelung
Klebelung a Domtok er a Jehovah. A Balam a mle soal lomlaoch a mekngit el kirir a rechad er a Israel e le ngmle soal melai a udoud er a King Balak er a Moab, engdi a Jehovah milerrob a tekoi el loruul. A apostol Petrus a milluches el kirel a Balam el kmo “a chermel donkey a milengedecheduch el ua ngerel a chad el merrob a klebelung el omerellel.” Ngika el apostol a uluusbech er a tekoi er a Grik el pa·ra·phro·niʹa el mesaod er a klebelung el omerellel, el ngii a belkul a kmo “klebelngul a ulemekrael er ngii.”—2Pe 2:15, 16; Ule 22:26-31.
Morriter er a Tekingel a Dios
w04 7/1 31 par. 2
Omesodel a Babier er a Ulecherangel
22:20-22—Ngera uchul ma ngasechereng er a Jehovah a mlo bedul a Balam? A Jehovah a dilu er a profet el Balam me lak lolebeakl er a rechad er a Israel. (Ulecherangel 22:12) Engdi, ngii el profet a ulebengterir a rechedal a Balak el oba mui el blakerreng el mo melebeakl er a rechad er a Israel. A Balam a mle soal el odeuir a rengul a king er a Moab me lebo er ngii a nguked er ngii er a uriul. (2 Petrus 2:15, 16; Jude 11) Ngdirrek er sera lemorimel el mo omekngeltengat er a bai lolebeakl er a rechad er a Israel e ngulsiik a kengei er a king er a lolekoi er ngii el kmo a remengull er a Baal el redil me bo longesuseu er a resechal er a Israel. (Ulecherangel 31:15, 16) Ma leuaisei, sel luchul a ngasechereng er a Dios el mo er a Balam a kirel sel diak lemutebechel el ngibes er ngii el profet.
April 26–May 2
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 25-26
“A Di Chimo el Chad Ngsebechel el Klou a Rellii?”
“Mongeroid er Kemiu er a Deleboes”
KA MOLATK er a chad el soal el mo er a chei, me ngmo er sel kot el soal el basio. Ngar er ngii a ulterekokl el ngikel el soal mo mengereel er ngii, me ngiltii a olel, e mideklii a kerelel er a daob. Ngdi mle telkib e ngmo melechesech a kerelel, me ngkorelii a ngikel. Ngkmal ungil a rengul, e le ngmedengei el kmo, ngileltii a kmal ungil el uaol.
2 Sera rak er a 1473 er a uchei er a Kristus, e a chad el ngklel a Balam a dirrek el mle uaisei, el millatk el kirel a bedikl el bo lousbech er ngii. Ngmle soal el omedikl er a rechedal a Dios el tir a kiliei er a oberberk el chutem er a Moab, el di mle kmeed er a Beluu er a Nglat. Ngdilu el kmo, ngii a profet er a Jehovah, engdi a mera er ngii ngmle merechorech a rengul el chad el ulebechar el mo melebeakl er a Israel. Me nguaisei, engdi a Jehovah a tirrebengii me ngdi mlo sebechel el omekngeltengat er tir. Engdi a Balam a kmal mle soal el nguu a omeksulel, me ngmlo omdasu el kmo, a lsekum e ngsebechel el rulleterir a rechad er a Israel el mo er a oberaod el klengit, e a Dios a di ngii el mo melebeakl er tir. Seikid a uchul me nguluusbech er a remekekerei el redil er a Moab el mo omedikl er a rechad er a Israel.—Ulecherangel 22:1-7; 31:15, 16; Ocholt 2:14.
“Mongeroid er Kemiu er a Deleboes”
4 Ngmilekerang e duubech tia el tekoi? Te betok a mlo mekngit a uldesuir e mlo ikrii a Jehovah el Dios, el ngii a ultebedeterir er a Ekipten, e ulemeka er tir er a lengar er a ked, e ulemekrael er tir el mo lmuut er a lekeda er a Beluu er a Nglat. (Hebru 3:12) A apostol el Paulus a milsaod er tia el tekoi er a loluches el kmo: “Ng diak el kired el ngar a deleboes el delengerenger el ua ia re bebil er tir, me ng di mle tal sils e te mad a re 23,000 er tir.”—1 Korinth 10:8.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 359 par. 1-2
Oliochel
Me a eru el tekoi a ulemekrael er a rolel a lomii a chutem: omelmors me a klungel a kebliil. A omelmors a ulelterekokl el kmo ngera el basio a mora ngera el kebliil, el uai a te mora diluches, dimes, ongos, me a lechub e ngebard el ngar er a bita er a daob me a lechub e ngar bita er a rois. A Jehovah ngike el olterekokl el kmo te mora ngera el basio me ngdimlak a uchul a klachechei me a klautok er a delongelel a kebliil. (Osi 16:33) Ngoeak tiakid el rolel e a Dios a mo omekrael a tekoi el kirir a derta el kebliil loltirakl er a ulaoch el ledillii a Jakob er a bocha locherur a kodall, el ngar er a Genesis 49:1-33.
Uriul er a lekengmors el lolterekokl er a basio el lebo er ngii a derta el kebliil, e te mo meluk er a chutem loltirakl er sel ongeru el tekoi: klungel a kebliil. “Kom mo kengmors el mingii a beluu er a delongelel a kakerous el klebliil ma kebliil, el mo meklou a kloklel a meklou el kebliil, ma mekekerei el kebliil a mekekerei a kloklel.” (Ule 33:54) Me a basio el lebo er ngii a ulterekokl engdi ngsebechir el meluk er a klungel a chutem el mo dikesel a kebliil. Sei a uchul me a lesal kmal klunga chetemel a kebliil er a Juda, e te mlo tukur a telkib er ngii el msa kleblillel a Simeon.—Jos 19:9.