Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
May 3-9
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 27-29
“Moukerebai er a Jehovah el Diak Longetukel”
Bo Modengelii a Klungel a Ultutelel a Blekerdelel a Jehovah
14 Te mlo er a Moses e ullengit er ngii e dmu el kmo: “Ng ngera ma ngklel a demmam a mo dibus er a ngklir a re chedal? Ng ngii el dimlak a re ngelekel el sechal?” A Moses ngdilu el kmo, ‘Ngdiak el sebechek el ngosukemiu e le tiang a llach el mla meketmokl’? Ngdiak, ngbai uleker er a Jehovah el kirel tia el tekoi. (Ule. 27:2-5) Me ngera ngdilung a Jehovah? Ngdilu er a Moses el kmo: “A ikel lolekoi a re ngelekel a Selofehad a melemalt. Ng kirem el mesterir a kloklir el teloi er a re chedal a demerir. A ikel kloklel a demerir a moiuid el mor tir.” E dirrek el dilu er a Moses me lodekiar tia el ta er a Llach el kmo: “A lsekum a chad a mad e diak a ngelekel el sechal, e a kloklel a moiuid el mor a re ngelekel el redil.” (Ule. 27:6-8; Jos. 17:1-6) Me ngulemuchel er seikid el taem e ngmlo sebechir a redil er a Israel el melai a dikesir.
Bo Modengelii a Klungel a Ultutelel a Blekerdelel a Jehovah
15 Tiang a kmal mle klou el olechotel a kmo a Jehovah a diak longetukel er a rechad! Tirka el teim el odos a dimlak a chad el sebechel el ngosuterir, e a Jehovah a ngilsuterir el okiu a tabesul el rolel me a omengull el di ua omerellel el mo er a rokui el chad er a Israel. (Psa. 68:5) Ngdirrek el ngar er ngii a lmuut el bebil el cheldecheduch er a Biblia el ochotii el kmo a Jehovah a tabesul a omerellel el mo er a rechad el rokui.—1 Sa. 16:1-13; Rel. 10:30-35, 44-48.
Bo Modengelii a Klungel a Ultutelel a Blekerdelel a Jehovah
16 Kede mekerang e mo ua Jehovah el diak dongetukel er a rechad? Lak dobes, a lsekum ngsoad a bo letabesul a omerelled el mo er a rechad, e ngkired el mo oumerang el kmo ngkirel el tabesul a tekoi el mo er a rokui el chad. Alta ke omdasu el kmo ngdiak mongetukel er a rechad, engdi a lebebil er a taem e ngmeringel er kid el mo ungil el melechesuar a blekerdeled. Me ke mekerang e mo medengei el kmo ngmera el diak mongetukel er a rechad? Ka molatk er a kerebil a Jesus. Sera bo lsoal el mo medengei a uldesuir a rechad el kirel, e nguleker er a resechelil el kmo: “A re chad te kmo ng techa Ngelekel a Chad?” (Mt. 16:13, 14) Me kau me ngdirrek el sebechem el ngiltii a sechelim el moumerang el kmo ngsebechel el ouchais er kau a klemerang e oker er ngii el kmo, ‘Ngak ngtabesul a omerellek el mo er a rechad el rokui? A rebebil te omdasu el kmo, ak mengetukel er a rechad?’ Nglocha mo subedau el kmo, a lebebil er a taem e ngkakerous a omerellem el mo er a rechad er a kakerous el beluu, me a lechub e ngungil a omerellem el mo er tirke el betok a ududir me a rengarbab a skulir. Oleko chad a dmu er kau el uaisei, e ke mo mekerang? Moluluuch el mo er a Jehovah e molengit er ngii me lengesukau el mo ngodechii a uldesuem el kirir a rechad, me bo el sebechem el mo uai ngii el tabesul a omerellem el mo er a rechad.—Mt. 7:7; Kol. 3:10, 11.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 528 par. 5
Tenget
Tenget el ilumel. A tenget el ilumel a lullenget lobengkel a oumesingd er aike el bebil er a tenget, el tekoi el lurruul er ngii er a uriul er a lesiseb er a Beluu er a Nglat. (Ule 15:2, 5, 8-10) Tia el tenget a mle bilong (“mesisiich el ilumel”) el mlo mochubel er a olengetongel. (Ule 28:7, 14; momekesiu er a Exo 30:9; Ule 15:10.) A apostol Paulus a milluches el mora Rekristiano er a Filipi el kmo: “A lsekum ak mocha moitel el tenget el ilumel el uldars el ngar bebul a tenget el meketmokl el mora Dios e le ko moumerang, e ngungil a renguk.” Ngar tiang e nguluusbech er a tenget el ilumel lomekesiu er ngii el kongei el lousbech er a klengar er ngii el kirir a rekldemel Kristiano. (Fil 2:17, NW) Kedeb el taem er a uchei er a lemad e ngmilluches el mora Timothy el kmo: “Ak modersa el ua tenget el ilumel, ngmermang a blsechel el bo kcheroid er tia el beluulechad.”—2Ti 4:6, NW.
May 10-16
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 30-31
“Moltaut a Telbilem”
it-2-E 1162
Telbiil
Ngdi Ior er a Chad el Mo Meruul er Ngii, Engdi a Lerellii e Ngkirel Lotutii. A telbiil a mla er a rengul a chad el soal meruul, el dimlak le llach. Me nguaisei engdi a lsekum a chad a rullii a telbilel e ngllach el kirel lotutii a telbilel. A telbiil a ‘ulekuak er a klengar er a chad’ [NW] el belkul a kmo a klengar er ngii a ultuil er a telbiil el bla lerellii. (Ule 30:2; dirrek el momes er a Rom 1:31, 32.) Sei a uchul me a Biblia mengelechel er a chad el mo ungil melatk er a uchei er a loruul er a telbilel. A Llach a kmo: “Sel mtibir a telbiil el mor a RUBAK . . . a RUBAK a mo mengeriil er ngii el telbiil, e klengit a lak motutii. Ng diak le klengit a lak doruul a telbiil el mor a RUBAK.”—Dut 23:21, 22.
it-2-E 1162
Telbiil
A telbiil el mora Dios a kmo, kede tibir el mo er ngii el mo meruul er a tekoi, melenget el mo er ngii, mo soiseb er a ileakl lureor me a lechub ngtekoi. Me a lechub e kede tibir el mo mengeroid er kid er a tekoi el diak el omtok er a llach. A telbiil a tekoi el chad a di ngii el mo meruul er ngii. Me a telbiil el meketmokl lokiu a ngklel a Dios a mle oberaod el tekoi. (Ule 30:2; Mt 5:33) A “telbiil” a belkul a kmo a chad a tibir el mo meruul er a tekoi, engdi a telbiil el meketmokl lokiu a ngklel a Dios a belkul a kmo kede ouchais er ngike el ngarbab el kmo kede mera el mo meruul er tia el tekoi e melisiich el kmo kede mo otutii a telbiled. A telbiil el meruul loeak a ngklel a Dios a blechoel el obengkel a ileakl el deleuill.—Gen 26:28; 31:44, 53.
w04 7/1 31 par. 3
Omesodel a Babier er a Ulecherangel
30:6-8—Ngsebechel a bechiil el sechal el Kristiano el chemoit a telbilel a bechil el redil? El kirel a telbiil, e a Jehovah er a chelecha el taem a omes er a remesiungel el ua redersta el chad. El ua itiang, a telbilel a reng el mo er a Jehovah a telechellel ngii el chad. (Galatia 6:5) A bechiil el sechal a diak a klisichel el choitii ma lechub e ngmecherei tia el telbiil. Engdi, a bechiil el redil a kirel mengeroid er ngii er a omeruul el telbiil el omtok er a Tekingel a Dios ma lechub aike el ngerechelel el bedul a bechil.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 28 par. 1
Jeftha
A rechad a mle sebechir el mo tenget el kirel a omesiou er a chedaol tento me a lechub e ng templo. Ngmla er ngii a llemeltir a ruungalek el melenget er a rengelekir el uaisei. A Samuel a mle ta er tir. A uchei er a lemechell e a delal er a Hana a tilbir el mora Jehovah el kmo ngmo tongetengii el mo er Ngii. Tia el telbilel a lekilengei er ngii a bechil er a Elkana. Sera lemechib er a tut a Samuel e a Hana ngiluu ngii me a ta er a tenget el charm el mora chedaol tento. (1Sa 1:11, 22-28; 2:11) A Samson a dirrek el mle ta er a ngalek el miltenget el mo mesiou el Nasarait er a Dios.—Men 13:2-5, 11-14; momekesiu er a llemeltel a chedam er a ngelekel el redil el ngar er a Ule 30:3-5, 16.
May 17-23
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 32-33
“Kom Odiketerir a Rokui el Chad el Kiliei er Ngiil Beluu”
w10-E 8/1 23
Ke Medengei el Kmo Ngerang?
Ngera aike el “mekedidai el blil a omengull el meluluuch” el blechoel losaod aike el Bades el tekoi er a Hebru?
A rechad er a Israel er a bocha el siseb er a Beluu er a Nglat e a Jehovah millekoi er tir el kmo te mo tomall aike el rokui el basio er a omengull er a rechad er a Kanaan el kiliei er isei. Ngdilu el kmo: “E sola e kom . . . tomall a ikel rokui el blotk el bad, ma bleob el chedrir el deel, e ongkangk a mekedidai el blil a omengull el meluluuch er tir.” (Ulecherangel 33:52) Aika el basio er a klsuul omengull a locha letileketek er bebul a mekedidai el bukl me a lechub e ngcheungel a kerrekar me a lechub e ngchelsel a beluu. (1 King 14:23; 2 King 17:29; Esekiel 6:3) Aika locha mla er ngii a olengetongel, btangch, bleob el chelid, blil ochod, me a lmuut el bebil er a tekoi el lousbech el ngar omengull er tir.
w08-E 2/15 27 par. 5-6
Mngai a Klubelem er a Cheleuid el Omerellir a Rechad er a Israel
Chelecha el taem e kede chelebangel omelsemai el ngii a kmeed el osisiu er aike el tekoi el blo lechebangel a rechad er a Israel. A beluulechad er chelecha el taem a ngar ngii a kakerous el chelid er ngii. Aika uldimukl er a udoud, rechad el merael chisir, rechad er a sports, tekoi er a balatiks, remengeteklel a klechelid, mo lmuut er a rechedal a telungalek. Aika el tekoi a sebechel mo kot el meklou a ultutelel tekoi er a klengar er kid. A lsekum e kede omak a klausechelei er kid me a rechad el diak el betik a rengrir er a Jehovah e ngsebechel mo uchul a telemellel a deleongel er kid me a Ngii.
A rechad er a Israel a milekesuseu e mlo mechitechut er a tekoi er a deleboes, el ngii a mle uldimukl er a omengull er a Baal. Tia el osisiu el tekoi a dirrek el bla bo lemechitechut er ngii a rechedal a Jehovah. El ua tiang, a chad el ngar er a blil el di ngii el tang el melemlim a rengul a sebechel el di metir a mouse er a computer e tomellii a klikiid el ukltkel. Ngklengiterreng a lsekum a Kristiano a mekesuseu er a siasing er a remeau el ngar er a Internet!
it-1-E 404 par. 2
Kanaan
A Josua uleba llomeserreng e “riruul a bek el le dilu RUBAK er a Moses” el kirel a okngemedir a rechad er a Kanaan. (Jos 11:15) Me nguaisei engdi a rechad er a Israel a dimlak loltirakl a ulekrael er ngii e dimlak lokngemed a rokui el mlara beluu. A rechad er a Kanaan a milengidokel er tir e a cherengel a taem e tia mlo uchul a kodellir a rebetok el chad er a Israel el kuk betok er tirke el rokui el chad er a Kanaan el mle kirir el okngemedeterir a lsekum te uleltirakl a ulekrael (ngdirrek el mlo uchul a delengerenger, deleboes el omeruul, me a omengull el bleob). (Ule 33:55, 56; Men 2:1-3, 11-23; Psa 106:34-43) A Jehovah ulemeklatk er a rechad er a Israel el kmo ngdiak el bo lomekbitang a llemeltel me a kerrekerilel. A lsekum a rechad er a Israel a omak a deleuill er tir me a rechad er a Kanaan, e mo omak a chebechiil lobengterir, omrachem a omengull er tir lobengkel omengull er tir, e mo olab a siukang er tir, e te mo nguu a osisiu el kerrekeriil el mora rechad er a Kanaan. A Jehovah a mo okngemedeterir me a ‘beluu a mo otebedeterir.’—Exo 23:32, 33; 34:12-17; Lev 18:26-30; Dut 7:2-5, 25, 26.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 359 par. 2
Oliochel
Uriul er a lekengmors el lolterekokl er a basio el lebo er ngii a derta el kebliil, e te mo meluk er a chutem loltirakl er sel ongeru el tekoi: klungel a kebliil. “Kom mo kengmors el mingii a beluu er a delongelel a kakerous el klebliil ma kebliil, el mo meklou a kloklel a meklou el kebliil, ma mekekerei el kebliil a mekekerei a kloklel.” (Ule 33:54) Me a basio el lebo er ngii a ulterekokl engdi ngsebechir el meluk er a klungel a chutem el mo dikesel a kebliil. Sei a uchul me a lesal kmal klunga chetemel a kebliil er a Juda, e te mlo tukur a telkib er ngii el msa kleblillel a Simeon.—Jos 19:9.
May 24-30
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ULECHERANGEL 34-36
“Mosiik Osebechakl er a Jehovah”
Kau Ke Osiik a Osebechakl er a Jehovah?
4 Engdi ngera mo duubech a lsekum a chad er a Israel a dimlak el durengul el mekodir a ta er a chad? Alta e tia el kodall a mle accident el tekoi, engdi ngike el ulemekoad a dirk chelsechusem er a rsechel a dimlak a telemellel el chad. (Genesis 9:5) Me ngokiu tiang, e a Jehovah a melekoi el kmo ngkirel mocholt a klechubechub. Me ngike el dimlak el durengul lomekoad a sebechel chemiis er ngike el melaitechei el mora a ta er aike el elolem el beluu er osebechakl. Me sel lekengei er ngii el mo kiei er sel beluu, e ngmo mukerreu. Engdi ngkirel melemolem el kiei er sel beluu er osebechakl el mo lmuut er a lemad ngike el ngarbab el prist.—Ulecherangel 35:15, 28.
Kau Ke Osiik a Osebechakl er a Jehovah?
6 A lsekum a ta er a chad er a Israel a dimlak el durengul e mekodir a ta er a chad, e ngkirel chemiis el mo er a beluu er osebechakl e dirrek el “smodii a blekerdelel” el mo er tirke el mechuodel el ngar a siseball er a beluu. E a remechuodel a kirir el kongei el nguu. (Josua 20:4) Sesei el taem er a uriul, e te lmuut el odureklii el mo mukerrekeriil er a remechuodel er sel beluu el lulekodir a chad er ngii. (Monguiu er a Ulecherangel 35:24, 25.) Me a lsekum a remechuodel er sel beluu a kongei el kmo ngdimlak el durengul, e seikid e te lmuut lolutii ngii el chad el mo er sel beluu er osebechakl.
Kau Ke Osiik a Osebechakl er a Jehovah?
13 Ngike el chiliis el chad sel ta el lesiseb er a beluu er osebechakl, e ngmukerreu. A Jehovah a mesaod aika el beluu el kmo: “Ng mo omerteliu.” (Josua 20:2, 3) A Jehovah a dimlak ledu el kmo a chad el chemiis a kirel el lmuut el mukerrekeriil el kirel a osisiu el tekoi. Ngdirrek el ngike el melaitechei a kmal diak el kirel soiseb er tia el beluu el mo omekoad er ngii. Me ngika el chiliis sel lengar a chelsel tia el beluu, e ngar cheungel a ulekerreuil a Jehovah. Me ngdiak el ua lechelsimer er a kelebus. Ngbai sebechel loureor, e olengeseu er a rebebil, e dirrek el mesiou er a Jehovah el ngar a budech. Ochoi, ngbai sebechel mo dmeu a rengul e ungil a klengar er ngii!
Morriter er a Tekingel a Dios
w91-E 2/15 13 par. 13
Olubet el Kirir a Rokui el Chad
13 A olubet a diak loureor er a Adam me a Eva. A Llach er a Moses a mla er ngii a omellach el kmo: “A ulemekoad el chad a kirel el okodall, ng diak le kiriu el kongei el melai a udoud el melubet er a chad me lak le mad.” (Ulecherangel 35:31) A Adam a dimlak lemecheblad, me ngika mla er ngii er a rengul e meruul er a klengit. (1 Timothy 2:14) Tia mlo uchul a kodall el mora rengelekel, e le te diak lemecherrungel me te mo mad. A Adam a rredemelel a kodall, e le ngii el mle cherrungel e ngileltii el mo diak lolengesenges a llechul a Jehovah. Tia mo melemall a melemalt el omellach er a Jehovah a lsekum a olubet a oureor el kirel a Adam. Engdi ngii el kilkedir a kngtil a Adam a uchul me ngngar ngii a techellir a ruldidellel a rsechel a Adam el mo mesisiich er a kodall! (Rom 5:16) Me a klisichel a kodall a miltuk er a risel. Ngike el mlo olubet a mlo ‘chormii a kodall’ el kokedir a klengit el kirir a rengelekel a Adam.—Hebru 2:9, BT; 2 Korinth 5:21; 1 Petrus 2:24.
May 31–June 6
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 1-2
“Ochotel a Llemalt a Ngar a Dios el Mei”
w96-E 3/15 23 par. 1
A Jehovah a Betik a Rengul er a Llemalt
Ngngerechelir a remechuodel el mo oukerekeriil er a chad el mla ruebet er a oberaod el klengit. (1 Korinth 5:12, 13) Sel loruul el uaisei e ngdiak el kirir lobes el kmo a melemalt el Dios a osiik a techall el mo olecholt a klechubechub a lsekum e ngsebechel. Engdi a lsekum e ngdiak el sebechel e le chad a diak el kengei el lobult e ngdiak bo lolecholt er a klechubechub. Me nguaisei a remechuodel a diak loltobed er a rechad er a ongdibel e le tir el mekngit a blekerdelir. Ngbai omeltkir el kmo a chad el motobed er a ongdibel a melechesuar a omerellel e obult el lmuut el mei er a ongdibel. (Momekesiu er a Esekiel 18:23.) Ngar cheungel a chederedellel a Kristus e a remechuodel a mesiou el kirel a llemalt e tia uldimukl er a bo leua “omerotel er a eolt” el kirir a rechad er a ongdibel. (Isaia 32:1, 2) Me ngkirir el diak longetukel e mo oba tabesul uldasu.—Duteronomi 1:16, 17.
Mo Mera el Chederdall er a Omerredel er a Dios
4 Ngdi ngousbech a lmuut el betok el tekoi el mo medengei se bo le judge, el diak di le Llach e le merekong. A remechuodel a diak lemecherrungel a uchul e ngmle kirir el mengoit er a ngii di le chelebirukel el blekeradel—el ua rechorech el reng, ma omengetukel, ma ngibeserreng—el mo mengebirukel er a kerrekeriil. A Moses a dilu er tir el kmo: “Ngdiak omengetukel el ngar er a kerrekeriil. Ngkiriu el orrenges er a ngar er eou el chad el osisiu er a ngar er a bab el chad. Ngdiak bo medakt er a chad, e le kerrekeriil kloklel a Dios.” Chochoi, a rejudge er a Israel a oukerrekeriil el kirel a Dios. Ngkol ua ngera el kuoll el ileakl el techall!—Duteronomi 1:16, 17, New World Translation.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Uleklatk er a Jehovah a Di Mo Uchul a Klungioled
9 Sera lomuchel el merael er a ked a rechad er a Israel el 40 el rak, e a Jehovah a dimlak lebleketakl el ouchais el kmo ngmekerang a bo lomekrael e lomekerreu er tir. Engdi nguleak a betok el rolel e ngmileketeklii el kmo ngdi mo uchul a klungiolir a lsekum e te oumerang er ngii e olengesenges a llechul. A Jehovah a ulemekrael er tir el ousbech er a chelsakl el eabed a lemellomes me a kmard el ngau sel leklebesei el omeklatk er tir el kmo ngolengeseu er tir er tia el meringel el omerael. (Exo. 40:36-38; Dut. 1:19) A Dios a “milsterir a rokui el lousbech,” me a “bilir a dimlak bo le mechut, ma ocherir a dimlak bo loburk.”—Neh. 9:19-21.
June 7-13
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 3-4
“A Llechul a Jehovah a Mellomes e Melemalt”
it-2-E 1140 par. 5
Sekutaberreng
A blakerreng er kid el mesuub e oltaut a Tekingel a Dios me a llechul a sebechel rullid el mo mtab a kuk betok er a resensei er kid e lmuut el mo mellomes a rengud er a remechuodel el chad. (Psa 119:99, 100, 130; momekesiu er a Lk 2:46, 47.) E le llomeserreng me a sekutaberreng a mengai er a omellach me a llach er a Dios. Me a rechad er a Israel a lsekum te mle blak a rengrir el olengesenges a llechul a Jehovah e a rechad er a ngodech el beluu a mo kmo a “llomeserreng ma sekutaberreng a ngar ngii er tial chetengakl beluu!” (Dut 4:5-8; Psa 111:7, 8, 10; momekesiu er a 1Ki 2:3.) A chad el oba sekutaberreng a medengelii a cheledolel a Tekingel a Dios, meruul a tekoi el oltirakl er ngii, e meluluuch lolengit er a ngelsuil a Dios. (Psa 119:169) Ngsichedekl er a rengul a tekingel (Mt 13:19-23), ngllechukl er a rengul (Osi 3:3-6; 7:1-4), e ouketui a rokui el “mekngit el blekeradel” (Psa 119:104). A Ngelekel a Dios er a lengar tia el chutem e nguleba sekutaberreng. Ngdimlak lechiis er a kodall er a teluo el kerrekar e le ngmle medengei el kmo a bades a dilu el kmo ngmo uaisei a kodellel.—Mt 26:51-54.
w99-E 11/1 20 par. 6-7
Sel Lengar Ngii a Reng er Omerous
Ngika el kuin a kmal mlo mechas a rengul er a tekoi el lules me a lerirenges me ngdilu el kmo: “Te meral ngeltengat a re mesiungem el di blechoel el ngar medam me torrenges a mellomes el omelekingem!” (1 King 10:4-8) Ngdimlak ledu el kmo ngdmeu a rengrir a remesiungel a Salomon el mle kiei el iliuekl er a iltetel. Te bai mle ngeltengat el sebechir el blechoel lorrenges a llomeserreng er a Dios. Ngmeral lungil kerebai a kuin er a Siba el kirir a rechedal a Dios er chelecha el taem, el tir a iliuekl er a llomeserreng er Ngike el Ulemeob me a Ngelekel el Jesus Kristus!
Ngdirrek el utebengall a oeak uriul el tekingel ngika el kuin el mora Salomon: “Le modanges a RUBAK el Dios er kau!” (1 King 10:9) Ngika milsa el kmo ng Jehovah a uchul me a Salomon a mellomes a rengul e ungilbesul. Tia oltirakl er a telbiil el lerirellii a Jehovah el mora rechad er a Israel. Ngdilu el kmo: “Bo le blak a rengmiu el olengesenges, e tia mo meketeklii a llemesel a rengmiu ma sekutaberreng er kemiu el mor a re chad er a bebil er a beluu. Sel bo le renges a ikal llach el rokui, e te mo kmo, ‘Ng meral llomeserreng ma sekutaberreng a ngar ngii er tial chetengakl beluu!’”—Duteronomi 4:5-7.
Kau Ke “Merau el Bedul a Dios”?
13 A Jehovah sel lomekngeltengat er a rechedal, e ngblechoel el omesterir aike el kot el ungil. (Jakobus 1:17) Ngdi ua tiang, a Jehovah er a lebesterir a rechad er a Israel a belurir, e ngmle “kekuii e ungil a chetemel el beluu.” A beluu er a Ekipten a meldung a uaisei el tekoi el kirel, engdi sel beluu el Jehovah a milsterir a rechad er a Israel a mla er ngii a ileakl el tekoi er ngii. A Moses a dilu er a Rengalek er a Israel el kirel tiang el kmo “a RUBAK el Dios er kau a mengedmokl er tial beluu e mengkar er ngii.” Te mo ungilbeserir e le a Jehovah a mo omekerreu er tir. A Jehovah a mo omekngeltengat er tir me tir a mo oldeu a rengrir er a klengar el lmuut el ngar er a uchei er a klengar er aike el renged el iliuekl er tir a lsekum e te melemolem el blak a rengrir el mo er a Jehovah. Chochoi, ngklengeltengat er a Jehovah “a rullau el mo merau”!—Ulecherangel 16:13; Duteronomi 4:5-8; 11:8-15.
Morriter er a Tekingel a Dios
w04 9/1 29 par. 3
Omesodel a Babier er a Duteronomi
4:15-20, 23, 24—A llach el omtok omeruul el bleob el chelid ngbelkul a kmo ngmekngit a omerellel a ngii di lengera el bleob el kirel a besiich el tekoi? Ngdiak. A llach a melekoi el kirel omeruul el bleob el kirel omengull—‘lak bo mechetikaik el mo meluluuch e mosiou a ikel cho mues.’ A Bades a diak el omtok omerellel a sunga el kirel a besiich.—1 King 7:18, 25.
June 14-20
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 5-6
“Mosisecheklterir a Rengelekem el Mo Betik a Rengrir er a Jehovah”
w05 10/1 22 par. 11
Rechedam Ma Rechedil, Mongetmokl Aike el Lousbech a Telungalek er Kemiu
11 A Duteronomi 6:5-7 a leblechoel el lousbech er ngii el mesaod er tia el tekoi. Bo biis a Biblia er kemiu el mo er aika el bades e monguiu. A kot e a rechedam ma rechedil a kirir el omekeroul er a klereng er tir, el menglou er a bltikerreng er tir el mo er a Jehovah e locha tekingel er a chelsel a rengrir. Choi, ngkirem el mo kerekikl el mesuub er a Tekingel a Dios, el menguiu er ngii er a bek el sils e omtab aike el monguiu me bo lsebechem el kmal mo medengelii e mo betik a rengum er a Jehovah ma llechul. Seikid e a rengum a mo mui er a klemerang er a Biblia e mo odbechau el mo dmeu a rengum, e mo mechas a rengum, e mo betik a rengum er a Jehovah. Ngmo er ngii a betok el tekoi el sebechem el lolsisechakl er a rengelekem.—Lukas 6:45.
w07-E 5/15 15-16
Ngmekera Kusisecheklterir a Rengelekek?
A urungulem, tekoi el moureor el kirel, meklou a ultutelel er kau, me a soam a diak di el mocholt er a tekingem e ngdirrek el mocholt er a omerellem. (Rom 2:21, 22) A rengalek a kmal di mekekerei e mesuub a tekoi el lomes er a rechad er a blirir el meruul. Te mtab aike el meklou a ultutelel er a rechad er a blirir, e aika el tekoi a blechoel el mo meklou a ultutelel er tir el dirrek. Me a lsekum e ngmera el betik a rengum er a Jehovah e a rengelekem a mo melechesiu er ngii. El ua tiang, te mesa el kmo omengiuem me a omesubem er a Biblia a klou a ultutelel er kau. Te mo mtebengii el kmo a tekoi er a Renged a kot el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er kau. (Mateus 6:33) Kau el blechoel ngar er a miting e teloi er a berkel a klumech er a Renged a ochotii er tir el kmo a omesiungem el mora Jehovah a kot el klou a ultutelel er a klengar er kau.—Mateus 28:19, 20; Hebru 10:24, 25.
w05 10/1 23 par. 14
Rechedam Ma Rechedil, Mongetmokl Aike el Lousbech a Telungalek er Kemiu
14 A Duteronomi 6:7 a olecholt el kmo, ngngar er ngii a betok el rolel e kemiu el chedam ma rechedil a sebechiu el mesaod a tekoi er a klereng el mo er a rengelekiu. Sel omdak el ngar er a omerael, ma omdak el meruul a ureor, ma omdak el lolengull, e ngsebechiu el lousbech aika el techall el lomesterir a rengelekiu aike lousbech el tekoi er a klereng. Nguaisei, engdi diak el lungil a di mollach er a rengelekiu er a bek el taem. Ngbai ungil a omolisiich er a klereng er tir. El ua itiang, a Awake! el babier a ngar er ngii a betok el ungil el suobel el mesaod a kakerous el tekoi. Aika el suobel a sebechel el omuchel a cheldecheduch el kirel a blebelel a Jehovah, ma klebekelel a beluulechad, ma siukang er a rechad ma blekerdelel a klengar er tir. A choua ika el cheldecheduch a sebechel el rulleterir a rengalek el mo sorir el menguiu aike el babier el loruul a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.—Mateus 24:45-47.
Morriter er a Tekingel a Dios
Bltikerreng me a Llemalt el Mlocholt er a Israel er a Irechar
11 Klubeled: A Jehovah a diak di lomes er a ikrel a chad. Ngomes a mera el blekerdeled me a rengud. (1 Sa. 16:7) Me ngdiak a uldasu, me a tekoi el domelechesiu, me a omeruul el sebechel el obart er ngii. Ngomes e melisiich a ungil blekerdeled. Engdi ngsoal a bo dodengei e domtebechel a mekngit el uldesued er a uchei er a lemukeroul el mo mekngit el omeruul.—2 Kr. 16:9; Mt. 5:27-30.
June 21-27
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 7-8
“Lak Bo Bechil a Ngii Di Le Tar Tir”
w12-E 7/1 29 par. 2
Ngera Uchul me a Dios a Milengerechir er a Remengull er Ngii el Mo Becherir a Rekldemir er a Klaumerang?
Me a Jehovah mle medengei el kmo a Satan a mle soal mengidokel er a rechedal el mo mengull a klsuul el chelid. Me ngulemeklatk er tir el kmo tirka el diak loumerang a mo ‘choitikikiterir a re ngelekir el mo cheroid er a RUBAK el mo meluluuch a kuk ngodech el chelid.’ Me tia mle oberaod el tekoi. A lsekum a renged er a Israel a mo mesiou a ngodech el chelid e te oridii a kengei er a Jehovah me a ulekerreuil, e mo beot er a recherrouir el mo mesisiich er tir. A bo leuaisei e ngmekera mo er ngii a Mesias? Sei a uchul me a Satan a millasem el meruul er tir el mo becherir a rechad er a ngodech el beluu.
Bo Bechiil el “Oltirakl er a Rubak”—Tiang Ngmelemalt el Tekoi?
Me nguaisei, engdi a Jehovah a mengelechel er kid el di mo bechiil el oltirakl er a Rubak. E ngera uchul? E le ngmedengei a ungil el kired e dirrek el soal el omekerreu er kid. Ngkmal diak el soal a bo lemekngit a omelilt el doruul el mo uchul a telemelled me a lechub e ngmo uchul a kngtil a rengud. Sel taem er a Nehemia e a rebetok el chad er a Judea a mlo becherir a redil el tir a dimlak losiou er a Dios. Me a Nehemia a ulemeklatk er tir el kirel a mekngit el omerellel a Salomon. A “Dios a mle betik a rengul er ngii me ng rirellii el mo king er a Israel el rokir, e ngdi redil er a ngodech el beluu a chiltikikii el mor a klengit.” (Neh. 13:23-26) Me a Jehovah a medengei el kmo a uleklatk er ngii a mo uchul a klungioled, sei a uchul me ngmengelechel er a Rekristiano el di mo bechiil el oltirakl er a Rubak. (Psa. 19:7-10; Isa. 48:17, 18) Me kede kmal oba omereng el saul e le ngmeskid a ungil el ulekrael el olechotel a bltkil a rengul. Me sel dolengesenges er a Jehovah el ngii a Merredeled, e kede kongei el kmo ngar er ngii a llemeltel el ouchais a tekoi el soal a doltirakl.—Osi. 1:5.
Bom Kerekikl Sel Molilt er a Resechelim er Chelechang
12 A Rekristiano el sorir el mo bechiil a kirir el kerekikl el melilt er a resechelirir. A Tekingel a Dios a mengelechel er kid el kmo: “Lak bo mdak el meruul a ngerang kemiu ma re chad el diak loumera er a Kristus, ele ng diak el sebechel. Ng mekera e a melemalt ma chebirukel a mo dmak? Ng mekera e a llomes ma ilkolk a mo dmak?” (2 Ko. 6:14) A Biblia a mengelechel er a remesiungel a Dios el mo bechiil el di “oltirakl er a Rubak,” el belkul a kmo ngkirir el mo bechil a chad el mla tibir a rengul e mo metecholb e dirrek el kiei el oltirakl a llechul a Jehovah. (1 Ko. 7:39) Me sel bo bechil a chad el betik a rengul er a Jehovah, e ngmo kldemem el ngosukau me ke melemolem el blak a rengum el mo er a Jehovah.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Jehovah a Meskid Aike el Dousbech er a Bek el Sils
4 A nglunguched el kirel a keled er a bek el sils a dirrek el kirel el omeklatk er kid el kmo kede ousbech a okelel a reng er a bek el sils. Altang kmal mle songerenger er a uriul er a lolsengerenger er a kemanget el taem, engdi a Jesus a ulemtok er a ongarm er a Satan el mo omult er a bad el mo blauang, el melekoi el kmo: “Ngellechukl el kmo, ‘A chad a diak di le ngar era blauang e le merekong, ngbai ngar era dertal tekoi el tuobed era ngerel a Dios.’” (Matteus 4:4) Ngar er tiang e a Jesus a millekoi er a tekingel a profet el Moses, er a lolekoi er a Rengalek er a Israel el kmo: “[A Jehovah a] milechikemiu me ngmo diak a keliu. E sola e milskemiu a manna me ko mengang, el tara blekeradel kall el kmal direkak longang ar ucheliu ra ngara mong. Tia lurruul er ngii me losisecheklemiu el kmo ngdiak di le kall a meskid a klengar; a chad chousbech a bek el tekoi el le du Dios.” (Duteronomi 8:3) Sel rolel a Jehovah a lomesterir a Rengalek er a Israel a manna a dimlak ldi lebesterir a kelir el longang e le merekong ngdirrek el omesterir a klubelir er a klereng. El ua tia el kmo, ngmle “kirir el tuobed ra bek el sils el mo mengudel a di sebechel sel tal sils.” A lsekum e te mengudel a kuk betok er a kirel a di ta el sils, e aike el mlo medechel a mlo mekngit a bul e mlo chiekl. (Exodus 16:4, 20) Engdi, tiang a dimlak lebo leuaisei el ngar er sel ongelolem el sils er sera longudel a eru el chachisois er a ta el sils el kirel aike el lousbech er a Sebadong el sils. (Exodus 16:5, 23, 24) Isei e a manna a ulemeklatk er tir el kmo ngmle kirir el mo olengesenges ma dirrek a klengar er tir a diak ldi lultuil er a blauang e lemerekong e ngbai “ngar era dertal tekoi el tuobed era ngerel a Dios.”
June 28–July 4
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DUTERONOMI 9-10
“Morrenges er Sel Longeriil er Ngii er Kemiu a Rubak el Dios er Kemiu”
w09-E 10/1 10 par. 3-4
Ngera Ngmengerechir a Jehovah er Kid?
Ngera sebechel rullid el mo soad el olengesenges er a Dios? A Moses a ouchais er kid er a ta er a tekoi: “Moluu er a RUBAK.” (12 el kekerei el bades) Tia diak el belkul a kmo kede medakt er a Jehovah e le ngmo omals er kid. Kede bai mengull er a Dios me a rolel. A lsekum e kede meluu er a Dios e ngdiak el soad el remuul a tekoi el mo tomellii a rengul.
Me nguaisei, engdi ngera sel ngaruchei el luchul me ngsoad lolengesenges er a Dios? A Moses a melekoi el kmo: “Bo le betik a rengmiu er ngii [Jehovah] e mosiou er ngii el oba rengmiu ma omelebedebekiu el rokir.” (12 el kekerei el bades) A bltkil a rengud el mora Dios a diak di le tekoi el domelechesiu er ngii. A ta el reference a melekoi el kmo: “A tekoi er a Hebru el melutk er aike el tekoi el domelechesiu a dirrek el uldimukl er a omeruul el mocholt loeak a tekoi el domelechesiu.” Tia el osisiu el reference a melekoi el kmo a bo lebetik a rengud er a Dios e ngbelkul a kmo “kede ochotii loeak a omeruul tia el bltikerreng” el mo er ngii. Me ngbelkul a kmo a lebetik a rengud er a Dios e kede meruul a tekoi el ngii a odeuir a rengul.—Osisechakl 27:11.
w09-E 10/1 10 par. 6
Ngera Ngmengerechir a Jehovah er Kid?
A lengar er a rengud el olengesenges e ngmo uchul a klengeltengat. A Moses a milluches el kmo: “Molengesenges a rokui el llechul. Ak umeskemiu ngii el llach er chelechal sils el kirel a klungioliu.” (13 el kekerei el bades) A rokui el tekoi el Jehovah olengit er kid el meruul a di mo uchul a klungioled. Ngmekera el uaisei? A Biblia a melekoi el kmo a “Dios a bltikerreng.” (1 Johanes 4:8) Me aike el tekoi el lomeskid a di mo uchul e ngmo ungilbesud el diak a ulebengelel. (Isaia 48:17) Sel doruul a tekoi el Jehovah a olengit er kid el mo meruul e ngdiak bo lemeringel er kid er uriul. Ngdirrek el mo uchul a diak a ulebengelel el klengeltengat el ngar cheungel a omengederederel a Rengedel.
cl-E 16 par. 2
Ngmera el Sebechem el Mo ‘Kmeed . . . er a Dios’?
2 A Abraham a ta er a mla er ngii chouaisei el deleongel er ngii me a Dios. A Jehovah ulemekedong er a Abraham el kmo ng “sechelik.” (Isaia 41:8) Nguaisei, a Jehovah a ulemes er a Abraham el sechelil. A Abraham a mlo er ngii a chouaisei el deleuill er ngii me a Jehovah e le ngii el “uluumerang er a Dios.” (Jakobus 2:23) Chelecha el taem e a Jehovah a dirrek losiik a techall el “mo kmeed” er tirke el mesiou er ngii el bltkil a rengrir el mo er ngii a uchul. (Duteronomi 10:15, NW) A Tekingel a melisiich er kid el kmo: “Molekeed er kemiu er a Dios, me bo lekeed er kemiu.” (Jakobus 4:8) Ngar tia el bades e kede metik er a omengemedaol me a telbiil.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 103
Re Anakim
Rechad el kmal mle mekoar e kiliei er aike el rois er a Kanaan me a dirrek aike el beluu er a dimes el mle kmeed er a daob. Ngmle ta el taem el retedei er a meklou a ultutelir el chad er a Anak er a Ahiman, Sesai, me a Talmai a kiliei er a Hebron. (Ule 13:22) Tia sel basio el tirke el 12 el ourabek el chad er a Hebru a mle kot el meseterir a ruldidellel a rsechel a Anak. A re 10 er tir a uluuchais a demedakt el chais er a lolekoi el kmo tirka uldidellel a rsechir a re Nefilim el tir a mlad er a Ieleb. Te dirrek el dilu el kmo a domekesiu er kid er tir e kid a “mekekerei el ua chebud.” (Ule 13:28-33; Dut 1:28) A meklungel a bedengir a mlo tekoi el lousbech er ngii lomekesiu a meklungel a bedengir a rechad el ua remekoar el chad er a Emim me a Refaim. A klisichel a bedengir a uchul e ngmlo er ngii a belkul a tekoi el kmo: “Te rua techa sebechir el mo mesisiich er a rengelekel a Anak?”—Dut 2:10, 11, 20, 21; 9:1-3, NW.