Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
© 2024 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
MAY 6-12
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA PSALM 36-37
“Lak Lochedechudel a Rengum er a Remekngit el Chad”
Ngera Mo Nguemed Sel Lemei a Rengedel a Dios?
4 Kede chuarm er a ngera el blekerdelir a remekngit el chad er chelechang? A apostol el Paulus a dilu el kmo, ngar er a taem er a uriul sils e ngmo er ngii a “belsechel a ringel.” Ngdirrek el dilu el kmo: “Mar mekngit el chad mar mengeblad a mengal mora mekngit.” (2 Timothy 3:1-5, 13, BT) Me kau, ngmla ta el bo mchelebangel er tia el tekoi? A rebetok er kid a mla ta el bo lechuarm er a omerellir a remekngit el chad el ua koadelchad, me a klauketui, me a omengetukel, me a rekmal mekngit el chad. E a rebebil er tir a kmal diak lomart a mekngit el lomeruul el loruul. E a rebebil a kuk meruul er tir el leko te olengeseu er a rechad, e a lechub e te kmal omulak e mekngit a omerellir. Me alta e ngdirkak bo dechelebangel a chouaika el mekngit el omeruul, me ngii el tekoi a dirrek el ngar er ngii a letemellii er kid. Kede mo smecher sel derenges a chais el kirel a mekngit el omerellir el bedul a rengalek, me a remechuodel, me a rechad el diak el sebechir el di tir el sobecheklterir. Me a omerellir tirka el mekngit el chad a di ua omerellel a tebelik el charm me a lechub a remekngit el anghel. (Jakobus 3:15) Engdi ngdmeu a rengud e le Tekingel a Jehovah a meskid a omelatk.
Jehovah Omekngeltengat er Tirke el Ousubes
10 A chad lorreked a ngasecherreng a kmal di ngii el melemall er ngii. A Jehovah a soal a bo dekebekakl e bo domelechesiu er a budech el mo er ngii sel dechoit a ngasecherreng. (Monguiu er a Efesus 4:31, 32.) Ngdmu er kid el kmo, “lak lochedechudel a rengum, e lak lolengasech a rengum!” (Psa. 37:8) Ngllomeserreng a doltirakl er tia el ulekrael. Sel dorreked a ngasecherreng e ngsebechel mo uchul a secherel a bedenged me a uldesued. (Osi. 14:30) E tia el ngasecherreng el dorreked er ngii a kmal diak a ngera lerellii el mo er ngike el tilemellii a rengud. Ngua dolim er a dok el melemall er ngike el tilemellii a rengud. Ngbai sel dousubes er a rebebil e ngomiange el mei er kid. (Osi. 11:17) Ngmo budech a uldesued me a rengud me kid a sebeched el melemolem er a omesiunged el mora Jehovah.
“Mosiik ra Deuil a Rengum Lobengkel a Rubak”
20 E seikid, “ngdi tirkel medemedemek a mo ungilbesrir el kiei el ngara beluu.” (Psalm 37:11a) Engdi te rua techang “tirkel medemedemek”? Se el tekoi el mloiuid el kmo “medemedemek” a mengai er a tekoi el belkul a kmo “omekcharm, ma lechub e ngngareou a rengul, ma lechub e ngorretert.” Chochoi, “tirkel medemedemek” a tirke el ngar er a eou a rengrir el mengiil er a Jehovah el mo omeklemalt aike el rokui el chelebirukel el tekoi el merruul el mo bedul tir. Ngmo “ungil a rengrir ra cherrungel budech.” (Psalm 37:11b) Me chelecha el taem e kede dirrek el metik a cherrungel el budech el ngar er tia el paradis er a klereng el ngar er ngii er se el mera el ongdibel er a Rekristiano.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 445
Bukl, Rois
Diak el mesim, diak el mengukl, me a lechub e ngngarbab. A rois a losaod el kmo ngdiak el mengukl me a diak el mesim. (Isa 54:10; Hab 3:6; momekesiu er a Psa 46:2.) Sei a uchul me ngika el ta er a milluches er a Psalm er a losaod el kirel a llemeltel a Jehovah el kmo ng “kedidai el ua rois” (Psa 36:6) e a locha mle belkul a tekingel a kmo a llemeltel a Jehovah diak el sebechel mengodech. Me a lechub a rois el kmal ngarbab me a leuaisei a llemeltel a Jehovah a kuk ngarbab er a llemeltir a rechad. (Momekesiu er a Isa 55:8, 9.) A Ocholt 16:20 a mesaod er a oitelel sel ongeuid el delluchel el belatong er a ngesechel a rengul a Dios el kmo: “Rois a di mlo dibus.” Tia belkul a kmo, mo lmuut me a kmal mekedidai e ngarbab el rois me ngdiak el sebechel chemiis er a oitelel a ngesechel a rengul a Dios.—Momekesiu er a Jer 4:23-26.
MAY 13-19
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA PSALM 38-39
Mengoit er a Berredel a Uklatk el Di Oldechelakl er Kid
‘Momes el Bedul Uchei’
12 Monguiu er a 1 Johanes 3:19, 20. Kede rokui el ngar ngii a taem el ukltked a mo oldechelakl er kid. El ua tiang, a ukltkir a rebebil a oldechelakl er tir e le ngtekoi el lurruul er a uchei er a bo lodengelii a klemerang. A ukltkir a rekuk bebil a oldechelakl er tir e le ngcheleuid el leriruul er a uriul er a lemetecholb. (Rom 3:23) Nguaisei el soad el meruul a melemalt el tekoi. Engdi “kede rokui el blechoel el mo e mecheuid a omerelled.” (Jak. 3:2; Rom 7:21-23) Me alta ngdiak el soad a ukltked a loldechelakl er kid, engdi tia sebechel mo ungil kired. E ngera uchul? E le ukltked a loldechelakl er kid e ngotbechid el mo sumecheklii a klengar er kid e rullid el mo diak deluut el meruul aike el mekngit el deriruul.—Heb. 12:12, 13.
13 Me nguaisei, engdi ngsebechel a ukltked el di oldechelakl er kid alta kede mla obult me a Jehovah mla ochotii el kmo ngmla ousubes er kid. A chouaitia el blekeradel a ngar ngii a letemellii. (Psa. 31:10; 38:3, 4) Ngoeak a ngera el rolel? Ka molatk er a ta el odos el ukltkel a di uldechelakl er ngii el kirel a klengit el leriruul er a uchei. Ngmelekoi el kmo: “Ak ulemdasu el kmo ngdiak a belkul a bo el blak a renguk er a omesiungek el mora Jehovah e le nglocha diak bok sobel.” Te betok er kid a omdasu el uaisei. Ngkmal klou a ultutelel a dekokerengid me lak dobedikl er tia el uldasu. E le ka di molatk er a deuil a rengul a Satan a lsekum ngdi mo kid el otngeklid e a Jehovah a kmal diak loltngakl er kid!—Momekesiu er a 2 Korinth 2:5-7, 11.
w02-E 11/15 20 par. 1-2
Ngmekera Deruul Aika el Medechel el Sils er a Klengar er Kid el Mo er Ngii a Ultutelel er a Jehovah?
A ILDISEL a sils er a klengar er kid a di kesai e mereched el mokngemed. A David el ta er a milluches er a Psalm a millebedebek er a klengar el kmal kedeb e mlo meluluuch el kmo: “Jehovah, mngesukak el mo medengelii a mo ulebengelel a klengar er ngak, e bechur a ildisel a sils er a klengar er ngak me bo kudengei el kmo ngkmal kedeb el uangerang a klengar er ngak. Ke mla remuul a sils er a klengar er ngak el di mo kesai; me a klemengetel a klengar er ngak a diak el ngerang er osengem.” A David a mle soal el kiei el ngar er a rolel e ngodeuir a rengul a Dios, el ngar er a cheldechedechal me a omerellel. Me ngkmal mle ultuil er a Dios. Ngdilu el kmo: “A omeltkek a ngar kau.” (Psalm 39:4, 5, 7, NW) A Jehovah rirengesii. Ngulemes omerellel e ulemekngeltengat er ngii.
Ngkmal sebechel mo beot er kid a mo mechesang er a klengar er a bek el sils me ngkora ngkmal diak a temed e betok a tekoi el doruul. Tia sebechel mo uchul a sebekreng e le ngkmal betok a sebeched el meruul engdi ngdiak a temed el mo remuul el rokui. E kid, kede di ua David el kmal soad el mo kiei el lodeuir a rengul a Dios? Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah omes aike el doruul e merriter er a derta er kid. Job el kmal milluu er a Dios a dilu er a bekord el 3,600 el rak er a mla me mong el kmo a Jehovah omes omerellel e omechur a rokui el blekeklel ochil. Ngdilu el kmo: “Ngera sebechek el mo dmung er a Dios sel be loukerrekeriil er ngak?” (Job 31:4-6, 14) Ngkmal sebechel mo er ngii a ultutelel er a Jehovah aika el medechel el sils er a klengar er kid sel deruul a tekoi er a klereng el mo meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid, olengesenges a llechul, e mo ungil lousbech a temed. Ka me dorriter a derta er aika el tekoi.
Lmuut el Meleketek er a Deleuill er Kau me a Jehovah
Bo blechoel mengedecheduch er a Jehovah. A Demam el Jehovah a medengei a lsekum a rengum a kmal dirk mengesang er kau el kirel a tekoi el omrirellii, el uchul me ngmeringel er kau a meluluuch el mo er ngii. (Rom 8:26) Me nguaisei engdi “di blechoel el meluluuch” louchais er a Jehovah el kmo ngkmal soam a lebo er ngii a deleuill er kau me ngii. (Rom 12:12) A Andrej a dirk melatk el kmo: “Ak kmal uluuchel er a renguk e merur er a tekoi el kriruul. Engdi uriul er a bek el nglunguchek e ngdi mirrael el mo ungil a renguk. Ak mlo omelechesiu er a budech.” A lsekum e ngdiak modengei el kmo ke mo meluluuch el kirel a ngerang e monguiu a nglunguchel a King David el ngar er a Psalm 51 me a 65 el klou el bliongel.
Morriter er a Tekingel a Dios
Mochotii el Kmo Ngsebeched Loumerang er Kau
16 A ulserechakl el reng a kmal klou a ultutelel a lsoad el nguu a klaumerang er a rechad. Tia el blekeradel a ngosukid lorekedii a ngered sel bo el soad el mesaod a berrotel el tekingir a rechad. (Monguiu er a Osisechakl 10:19.) Nglocha mo meringel er kid olecholt er a ulserechakl el reng sel dousbech a social media. A lsekum e ngdiak dekerekikl e kede mo el louchais a berrotel el tekoi el mora rekmal betok el chad. E sel ta el de post e ngdiak a klisiched er a rolel e a rechad a mo ousbech er ngii me a lechub e lengar ngii a klisiched er a klungel a telemellel. A ulserechakl el reng a dirrek el mo ngosukid el melemolem el di lmuk sel lolasem el meruul er kid a rumtok el mo ouchais a tekoi el sebechel el mo uchul a telemellir a rudam me a rudos er kid. Tia sebechel duubech sel lebo le interrogate er kid a rebulis er a beluu el merrob a urered. Ngsebeched loltaut er tia el omellach el ‘diak bo dolekoi a ngerang’ er a chelsel chouaika el blekeradel me a lmuut el bebil. (Psa. 39:1) Me ngkired el lochotii el kmo a rechad a sebechir loumerang er kid er a chelsel a telungalek, klausechelei er kid me a rebebil, delongelir a rudam me a rudos, me a lechub e ngobengkel a ngii di el chad. E a bo deuaisei e kede ousbech er a ulserechakl el reng.
MAY 20-26
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA PSALM 40-41
Ngera Uchul Me Ngungil a Dolengeseu er a Rebebil?
A Rebekururau el Chad a Dmeu a Rengrir
16 A rechad el mera el ngar er a rengrir e olecholt er a blekururau el reng a diak lorous e le tir el ngar ngii a bo lengai er a uriul. A Jesus a dilu el kmo: “Sel moruul er a mur, e momekedo er a re mechebuul, ma re chelemus, ma re chitechut ocherir, ma re meiko, me bo mngeltengat, ele ng diak el sebechir el mtechei a sulem.” (Lukas 14:13, 14) A Biblia a dirrek el mesaod el kmo: “Ngikel beiusech a medal er a re chad . . . a mo ngeltengat” e dirrek el “Ngeltengat ngikel melatk er a re mechebuul!” (Osisechakl 22:9; Psalm 41:1) Me ngkired el mo bekururau e le kid el soad el ngosuterir a rechad a uchul.
17 A Paulus er a lolekoi a tekingel a Jesus el kmo “ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai,” e ngdimlak di lolekoi el kirel sel dorous a klokled el mora rechad. Ngdirrek el sebeched el mesterir a rechad a omelisiich, me a ulekrael el ngar er a Biblia, e olengeseu er tir. (Rellir 20:31-35) Me ngokiu a tekingel a Paulus me a omerellel e ngosisecheklid er a klungel a ultutelel a bo debekururau el okiu a temed, me a klisiched, me a klemeriarreng er kid me a bltkil a rengud.
18 A remesuub a blekerdelir a rechad a dirrek el mla metik el kmo sel dorous e ngrullii a chad el mo dmeu a rengul. E a doltirakl er a ta el suobel, e a rechad a melekoi el kmo ngmengal mo dmeu a rengrir er a uriul er a loruul a ungil el tekoi el mora rebebil. Tirka el mesuub a tekoi a melekoi el kmo sel dengesuterir a rebebil, e kede mo melechesuar el kmo a klengar er kid a ngar ngii a belkul me a moktek er ngii. Me a rebebil el ulsemuul el chad a melekoi el kmo a rechad el kongei el tonget a temir a mesisiich a bedengir e dmeu a rengrir. Engdi tekoi el lesilubii a diak lemechas a rengud er ngii e le betik a rengul el Ulemeob er kid el Jehovah a meketeket er a louchais er kid el kmo nguchul a klou el deurreng sel dorous.—2 Timothy 3:16, 17.
A Jehovah a Mo Smisichau
7 Engdi a lsekum ke smecher e a Jehovah a mo chemolodau e ngosukau el ua lurruul el mo er a remesiungel er a irechar. A King el David a milluches el kmo: “Ngeltengat ngikel melatk er a re mechebuul! A RUBAK a mo osebelii sel bo le chebuul. A RUBAK a mesebechakl er ngii e omekedelad er a klengar er ngii.” (Psa. 41:1, 2) A tekingel a David a dimlak lebelkul a kmo a chad el kiliei er sel taem el mle ungil a omerellel el mo er a remechebuul a diak lemad. Me ngmekerang a Jehovah e ngosuir ngika el ungil a omerellel el chad? A David a dilu el kmo: “A RUBAK a mo smisichii a le secher el ngar a dukllel; ng mo omekungil er ngii er a rokui el rektel.” (Psa. 41:3) A Jehovah a kmal ungil el medengei a ringel el lechelebangel a remesiungel. Ngdirrek el diak lobes er tir, e sebechel el mesterir a blekeu me a llomeserreng. Ngdirrek el milebii a bedengel a chad el sebechel el di ngii el omekungil er ngii.
Moukerebai er a Klechubechub er a Jehovah
17 Alta e a olechotel a klechubechub a mo uchul a klungioled, engdi sel ngaruchei el uchul me kede olecholt er a klechubechub, a soad loukerebai er a Jehovah, e dirrek el mengebkall er ngii. Ngii ngike el Uchelel a bltikerreng me a klechubechub. (Osisechakl 14:31) Ngmeskid a cherrungel el kerebai el kirel tia el blekeradel. Mada me debo er aike el rokui el sebeched el oukerebai er a Dios el okiu sel dolecholt er a klechubechub. Seikid e nglmuut el mo kmes a deleuill er kid me a rudam me a rudos er kid, e dirrek el mo ungil a deleuill er kid me a rechad el kiei el iliuekl er kid.—Galatia 6:10; 1 Johanes 4:16.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 16
Jehovah
A Biblia el rokir a mesebechakl er a llemeltel a Jehovah el merreder er a uldekial a eanged me a chutem, e tia meketeklii sel mera el moktek er a Jehovah el Dios: Omengedolel a Ngklel. Omengedolel a ngklel a belkul a kmo kede kikidii a ngklel er a rokui el otuub. Engdi a lmuut el ngaruchei er ngii, ngousbech er a rokui el mellomes a rengrir el blebelel a Dios er a eanged me a chutem el mo mengebkall er tia el ngakl e omes er ngii el chedaol. Tia belkul a kmo te mtebengii a deruchellel a Jehovah el merreder er a uldekial a eanged me a chutem e mengull er tia el deruchellel, e meruul er ngii le ngsorir el meruul el uaisei, sorir el mesiou er ngii, e ungil a rengrir el meruul er a soal e le ngbetik a rengrir er ngii. A nglunguchel a David el ngar er a Psalm 40:5-10 melutk er tia el uldasu me a mera el osebecheklel a ngklel a Jehovah. (Momes er a rolel e a apostol uluusbech er a tedebechel tia el psalm el melutk el mora Kristus Jesus er a Heb 10:5-10.)
MAY 27–JUNE 2
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA PSALM 42-44
Mngai a Mui el Klungiolem er a Osisechakl el Mlara Jehovah
A Omesodel a Ongeru el Babier er a Psalm
42:4, 5, 11; 43:3-5. A lsekum e ngmo diak a cheldechulel me kede mo cheroid er a ongdibel er a Rekristiano, e sel omelatk er a deurreng er a ungil el deleuill er kid me a rudam me a rudos a sebechel el melisiich er kid. Alta e ngsebechel mo uchul a ringel e le ngdi kid el tang, engdi ngsebechel el omeklatk er kid el kmo a Dios a osebechekled me ngkired el mengiil er ngii el kirel a ulengull.
Ngmekera Mongkar er a Rengum?
15 Ngar er a Biblia e kede metik a uldesuel a Jehovah, me a bek el taem el donguiu er ngii, e kede mecherei a uldesuel me bo el ngar ngii a lerellii er a rolel a domdasu, e domelechesiu, e doruul a tekoi. Me kede mekera ngmai a mui el klungioled er a omengiuel a Biblia? Ngklou a ultutelel a nglunguuch. A ta el odos el Kristiano a kmo: “A uchei er a kunguiu er a Biblia, e ak meluluuch el mora Jehovah e olengit er ngii me lengesukak ‘me bo le sebechek el mes a mengasireng el tekoi er a llechul.’” (Psa. 119:18) Ngdirrek el kired el melebedebek aike el donguiu. Sel doluluuch e donguiu e dolebedebek, e ngmo sebeched el ‘sichedekl er a rengud’ a Tekingel a Dios e dirrek el mo betik a rengud er a uldesuel a Jehovah.—Monguiu er a Osisechakl 4:20-22; Psa. 119:97.
“Lak Bechei a Chimam Me di Le Chelirarou!”
11 A Jehovah a dirrek el melisiich er kid el okiu a ulekrael el dengai er a miting er kid, me aike el ta el sils el ongdibel me a meklou el ongdibel, me sel rolel a omesuub el denguu er a miting er kid. Aika el ulekrael a ngosukid el mo mesiou er a Dios el melemalt a moktek er kid, e oterekokl aike el soad el mo meruul, e dirrek el mo meduch el meruul aike el betok el ngerecheled el kirel a Klekristiano er kid. (Psa. 119:32) Me kau, ke semeriar el melisiich er a rengum el ousbech a ulekrael er a Jehovah?
12 A Jehovah a ngilsuterir a rechedal me te mlo mesisiich er a rechad er a Amalek me a Ethiopia, e dirrek el milsa klisichel a Nehemia me a rechad er a Judea me ngmlo sebechir el rokir a cheotelel a Jerusalem. Me ngdi osisiu, a Dios a mo meskid a klisiched me ngsebeched el outekangel el meruul er a omesiunged, alta e ngchuarm a uldesued, e chelebangel a odechelakl, e dirrek el omes er a rechad el diak a klemeriarreng er tir er a urered. (1 Pe. 5:10) A Jehovah a diak loruul a ongasireng me bo lak a mondai er kid, ngbai ngar er ngii a ngerecheled el kired el meruul er ngii. Ngkired el menguiu er a Tekingel er a bek el sils, e kutmeklid el kirel a miting, e melemolem el mesuub, e meruul er a omengull el telungalek, e dirrek el meluluuch el mo er Ngii el kirel a ngeso. Mada lak debechei a ngii di el tekoi me longesang er kid me bo lak dengai a klungioled er a tekoi el lomeskid a Jehovah el ngii a uchul a omelisiich. Me a lsekum e ngar er ngii a tekoi el momdasu el kmo ke mechitecheto er ngii, e molengit a ngeso er a Dios. Me bo el sebechem el mesa rolel a loureor ‘er a rengum me bo le soam e le sebechem el meruul a ikel soal.’ (Fil. 2:13) Me kele lsebechem el kuk mo melisiich er a rebebil?
Morriter er a Tekingel a Dios
Psalm 44:19, NW: Engdi ke mla choitemam er sel lengar ngii a jackal er ngii. Ke mla dokedekemam er a klou el ilkolk.
it-1-E 1242
Jackal
A Biblia mla mo betok lousbech er a charm el jackal el okesiu. A Job er a losaod er a klengiterreng el blekeradel el lemla er ngii e ngdilu el kmo, “ak mla mo odam er a jackal.” (Job 30:29, NW) A ta er a milluches er a Psalm a mesaod er a rur el lemla er ngii a rechedal a Dios er a bo lemechitechut, e mesaod er a basio el lebla er ngii e oumekemad me a charm el jackal a mlo er ngii el mo mengang er tirke el mlad er a mekemad (momekesiu er a Psa 68:23), e lmangel el kmo: “Ke mla choitemam er sel lengar ngii a jackal er ngii.” (Psa 44:19, NW) A rechad er a Babilon el mlo iliueklii a Jerusalem er a 607 B.C.E. a uchul me ngmlo er ngii a meringel el bosech me a rechedil a mlo mengang er a rengelekir. Tia uchul me a Jeremia mlo ousbech er a kngterir “rechedak” el lomekesiu er ngii el mora jackal a lomekerreu er a rengelekel.—Kle 4:3, 10.
JUNE 3-9
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA PSALM 45-47
Chelitakl el Kirel a Merengel a Chebechiielel a King
Doldeu er a Rengud er a Chebechiielel a Ngelekel a Sib!
8 Monguiu er a Psalm 45:13, 14a. Ngika el redil a “belsiochel e kldmokl, el ua redil el mla kudmeklii el mo olsiuekl er a mo bechil.” A Ocholt 21:2 a dirrek el omekesiu er ngika el redil el mo er a beluu, el “Beches el Jerusalem.” E tia el beluu a dmiich “er a klebkellel a Dios” el di ua “mekreos el bad, el ua jasper, el mellomes el ua crystal.” (Och. 21:10, 11) A babier er a Ocholt a kmal ungil el mesaod a klebekelel a Beches el Jerusalem. (Och. 21:18-21) Me ngika el redil el mo bechiil a “kmal klebokel!” E tiaikid el chebechiil a di kirel el ketmekill er a eanged.
9 A redil el mo bechiil a lenguu el mo msang ngike el mo bechil el ngii a Mesias el King. Me a King a mla kutmeklii ngika el bechil er a “longikiid er ngii” el ousbech er a “ralm,” el ngii a Tekingel a Dios. Me ngii el redil a “diak a mekngit ma lechub e ng di telkib el telemall er ngii.” (Efe. 5:26, 27) Ngika el redil a dirrek el kirel mo ungil el oubail, el rredemelel tia el ileakl el chebechiil. Me ngmlo uaisei! A bilel a “chelaus er a kolt el rekodoll,” e ngii a dirrek el “bliull er a ungil a bedengel kemanget el bail e toba el mor a king.” Ng “mla nguu a beches el mengeldoech el linen el bo loubail er ngii” sel bo lebechil a Ngelekel a Sib, e “ngii el bail a ikel ungil el omerellir a re chedal a Dios.”—Och. 19:8.
A Belkul a Ocholt el Kirem er a Ngar Medad el Klebesei
10 Ngmo mekerang a Jehovah el kirel tia el odelecheklir? Ngouchais er kid el kmo: “Ng mo kesib a renguk.” (Ese. 38:18, 21-23) A 19 el bliongel er a Ocholt ouchais el kmo a Jehovah mo oderchii a Ngelekel el me mesebechakl er a rechedal e odelecheklterir a recherrouir. A “resoldau er a eanged” el tir a reblak a rengrir el anghel me a re 144,000 a mo obengkel. (Och. 17:14; 19:11-15) Ngngera mo rsel tia el mekemad? Ngmo okngemedeterir tirke el rokui el chad me a cheldebechel el omtok er a Jehovah!—Monguiu er a Ocholt 19:19-21.
11 Ka di molebedebek a mo uldesuir tirke el blak a rengrir el mo suobel er sel taem el lemokngemed a rokui el cherrouel a Dios! Ngkmal mo klou a deurreng! Me alta ngdirrek el mo klou a deurreng er a eanged er sel taem el lemokngemed a Kloul Babilon, engdi ngngar ngii a lmuut el klou luchul a deurreng. (Och. 19:1-3) Tia ulebengelel a babier er a Ocholt, el ngii a “merengel a chebechiielel a Ngelekel a Sib.”—Och. 19:6-9.
12 Oingerang e ngmo er ngii tia el merengel a chebechiil? A re 144,000 el rokui a mo ngar er a eanged er uchei er a lomuchel a mekemad er a Armakedon. Me nguaisei engdi a merengel a chebechiielel a Ngelekel a Sib a diak lebo er ngii er tiakid el taem. (Monguiu er a Ocholt 21:1, 2.) Ngbai mo er ngii er uriul er a mekemad er a Armakedon, el lebla lemokngemed a rokui el cherrouel a Dios.—Psa. 45:3, 4, 13-17.
it-2-E 1169
Mekemad
A uriul er a mekemad e a beluulechad a mo budech el ta el telael el rak. A bades er a Psalm el melekoi el kmo, “[A Jehovah] merrob a mekemad er a beluulchad el rokir; ng mengam a balech e melemall a biskang, e melul omekreakl er a ngau,” a kot e ngtilaut er sel taem el Dios a tilemall a klekedellir a recheraro er a mekemad me ngmlo er ngii a budech er a Israel. Uriul er a Jesus a lokngemedeterir er a Armakedon tirke el sorir a mekemad, e a beluulechad el rokir a mo omelechesiu er a cherrungel el budech. (Psa 46:8-10) Tirke el chad el mo nguu a diak a ulebengelel el klengar a tirke el mla “remot a saider er tir el mo osib, ma biskelengir a lerot el mo oles el ikel mengemkimd a dellomel” e “diak lluut el mengedmokl el kirel a mekemad.” “Aikang a tilobed er a ngerel a Jehovah el Dios er a urrurt.”—Isa 2:4; Mik 4:3, 4, NW.
Morriter er a Tekingel a Dios
Ngera Mo Nguemed Sel Lemei a Rengedel a Dios?
9 Ngera momtechei aika el mengebirukel el cheldebechel? Ngmo er ngii a cheldebechel el mo medechel er tia el chutem er a uriul er a Armakedon? A Biblia a kmo, kede mengiil er a “beches el eanged ma beches el beluulchad, el rokui el tekoi er ngii a di llemalt.” (2 Petrus 3:13) Me sel dimla eanged me a chutem, a mesaod el kirel aika el mengebirukel el kabelment me a rechad el tir a omtebechel. Me sel lengemed, e ngerang a momtechei er ngii? A “beches el eanged ma beches el beluulchad.” Me tia el beches el eanged a mesaod el kirel a beches el kabelment el ngii a Renged el meketmokl er a Jesus Kristus, me tirke el 144,000 el mo obengkel el mengedereder. E a beches el chutem, a mesaod el kirir a rechad el mo chederedall er cheungel a Rengedel a Dios. Me a Jesus me tirke el mengedereder el obengkel, a mo cherrungel el oukerebai er a Jehovah el ngii a Dios a modeuades a tekoi el loruul. (1 Korinth 14:33) Me tia el “beches el beluulchad,” a kmal mo ungil chelderoder a tekoi er a chelsel. E mo er ngii a remelemalt el chad el omekerreu a tekoi er a chelsel. (Psalm 45:16) Tirka el chad a bo lomekrael er tir a Kristus me tirke el 144,000 el obengkel. Me ka di molatk er a taem el rokui el mengebirukel el cheldebechel a mo mutechei er a di ta el cheldebechel el oba kltarreng, e diak a ta el bo longebirukel a loruul a tekoi!
JUNE 10-16
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA PSALM 48-50
Ruungalek, Msisichii a Klaumerang er a Telungalek er Kau er a Cheldebechelel a Jehovah
A Mera el Omengull a Mo Dochelir a Deurreng er Kau
11 Kede mengull er a Jehovah sel dosuub er a Tekingel e dolisechakl er a rengeleked el kirel. A Ulengull el Sils a milsterir a rechad er a Israel a techall el mo meche urerir er a bek el sils e mo melisiich er a deleuill er tir me a Jehovah. (Exo. 31:16, 17) Tirke el mle blak a rengrir a ullisechakl er a rengelekir el kirel a Jehovah me a ungilreng er ngii. Ngkmal kired el rullii a schedule er kid el menguiu e mesuub er a Tekingel a Dios. Tia telengtengil omengull er kid el mora Jehovah, ngdirrek el ngosukid el mo kmeed er ngii. (Psa. 73:28) E sel dedak el telungalek el mesuub e ngsebeched el ngosuterir a rebeches el telecheroll, el tir a rengeleked, el mekurulii a kmes el deleuill er tir me a Demad el ngar er a eanged.—Monguiu er a Psalm 48:13.
Bom Ungil el Chedal a Rengedel a Dios!
5 Mosuub er a reksi. A chad el soal el mo chedal a ta er a beluu a kirel el mesuub er a reksi er a kabelment er isei el beluu. Me kid el soad el mo chedal a Rengedel a Dios a kired el mesuub el kirel ngii el renged. Ngkired el oukerebai er a rengelekel a Kora el milsiou er a Jehovah er a beluu er a Israel. Ngkmal mle betik a rengrir er a Jerusalem me sel blil omengull er ngii, e dirrek el mle sorir el mesaod er a reksi er ngii el mats el diak el klebekelel a uchul, e ngbai ngii el mle “belual a ngarbab el king.” A rechad a mlo er ngii el blil a omengull er a Jerusalem e mesuub a Llechul a Jehovah e dirrek el mengull er ngii. Me a Jehovah a mle betik a rengul e kilengei er tirke el mle chederedall er a King er a Jerusalem. (Monguiu er a Psalm 48:1, 2, 9, 12, 13.) Me kau ke dirrek el semeriar el mesuub e ouchais er a rebebil el kirel a reksi er a cheldebechelel a Jehovah? A cherengel a taem el dosuub el kirir a rechedal a Jehovah me sel rolel e ngolengeseu er tir, e ngrullii tia el Rengedel a Dios el mo mera el tekoi er a rengud. E tiang a smisichid el lmuut el mo soad el omerk er a ungil el chais el kirel ngii el Renged.—Jeremia 9:24; Lukas 4:43.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 805
Kerruul
Renged er a Israel el mle merau a uchul me te uleldeu a rengrir er a kall me a ilumel (1Ki 4:20; Oli 5:18, 19), me a iltetir a milsebechakl er tir er a chelebuul. (Osi 10:15; Oli 7:12) Me nguaisei, alta Jehovah mle soal a loldeu a rengrir er a kerruul el lengilai er a meringel el urerir (momekesiu er a Osi 6:6-11; 20:13; 24:33, 34), engdi ngdirrek el ulemeklatk er tir er a telemellel a lomuchel el mo ultuil er a kerruul e lobes er a ngtecha uchul a iltetir. (Dut 8:7-17; Psa 49:6-9; Osi 11:4; 18:10, 11; Jer 9:23, 24) Ngulemeklatk er tir el kmo a kerruul a di tedeb (Osi 23:4, 5), e diak el sebechel msa Dios olubet el mo ngubeteterir er a kodall (Psa 49:6, 7), e diak a ultutelel er a rulekoad (Psa 49:16, 17; Oli 5:15). Nguluuchais er tir el kmo a lsorir a betok el kerruul e ngmo uchul e te omulak e mo diak loba kengei er a Jehovah. (Osi 28:20; momekesiu er a Jer 5:26-28; 17:9-11.) Ngdirrek el millisiich er tir el mo ‘mengebkall er a Jehovah lolab aike el kot el mekreos el kloklir.’—Osi 3:9, NW.
JUNE 17-23
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA PSALM 51-53
Aike el Sebechem el Meruul Me Lak Mruul Oberaod el Klengit
Ngmekera Mongkar er a Rengum?
4 Ngar er a Osisechakl 4:23, e a tekoi el ‘rengud’ a melekoi el kirel a tekoi el bebil er a bades er a Biblia a omekedong er ngii el ‘uldesued’ el belkul a kmo, ngii di el tekoi el diak el sebechir a rechad el mes. (Monguiu er a Psalm 51:6.) Me tia belkul a kmo, a ‘rengud’ a melekoi el kirel a uldesued, me aike el domelechesiu, me a uchul me kede meruul a tekoi, me a dirrek el urunguled. Ngmesaod er a mera el blekerdeled, el diak el sel lomes er ngii a rechad.
5 Ka molatk er a rolel e a klisichel a bedenged a sebechel el ochotii a klungel a ultutelel a mera el blekerdeled. A kot, e a lsekum e ngsoad a lolemolem el mesisiich a bedenged, e ngkired el menga ungil er a bedenged el kall e mo blechoel el exercise. Me ngdi osisiu, a lsoad el mo mesisiich er a tekoi er a klereng, e ngkired el blechoel el menguiu er a Biblia me aike el babier el mengai er a Biblia e mo blechoel el ochotii el kmo kede oumerang er a Jehovah. Kede meruul er tiang lokiu sel doltaut aike el dosuub e dosaod er a klaumerang er kid. (Rom 10:8-10; Jak. 2:26) E a ongerung, e ngultuil er a teletelel a bedenged, e kede locha mo omdasu el kmo ngmesisiich a bedenged alta ngsmecher a chelsel a bedenged. Me nguaisei, ngoltirakl aike el doruul el melisiich a klaumerang er kid, e kede locha mo omdasu el kmo ngmesisiich a klaumerang er kid, engdi ngsebechel a mekngit el ngibes el mukeroul er a chelsed. (1 Ko. 10:12; Jak. 1:14, 15) Ngdiak el kired el obes el kmo a Satan a kmal soal el mengesuseu er kid el mo omdasu el uai ngii. Me ngoeak a ngera el ileakl el rolel e ngmeruul er tiang? E kede mekerang a domekerreu er kid?
Ngsebeched el Melemolem el Klikiid
5 A Jehovah a mo ngosukid el merrob a mekngit el uldesued sel dolemolem el meluluuch el olengit er a ngelsuil. Ngmeskid a chedaol reng er ngii me ngsebechel el melemolem el klikiid a uldesued. Me sel doluluuch e ngungil a douchais er Ngii el kmo ngsoad a rokui el uldesued a bo lodeuir a rengul. (Psa. 19:14) Kede olengit er ngii me lorriter a rengud, e lengesukid el mo medengei a chelitechetud el sebechel el rullid me kede ruebet er a klengit. (Psa. 139:23, 24) Mada dolemolem el olengit er a Jehovah me lengesukid el mo oltngakl a deleboes el omeruul e bai bo doruul a llemalt alta ngmeringel er kid el meruul el uaisei.—Mt. 6:13.
6 A uchei er a bo dodengelii a Jehovah e nglocha kmal mle soad el meruul a klengit me chelechang e kede locha dirk oldechelakl aika el mekngit el uldesued. Engdi Ngii a sebechel el ngosukid el ngmodech a blekerdeled e bai mo meruul a soal. El ua tiang, a uriul er a lerebet er a klengit a King el David el obengkel a Bathseba, e nguluuchel er a rengul e ullengit er a Jehovah me ‘llia beches e blak a rengul reng er a chelsel.’ (Psa. 51:10, 12) Me a lsekum ngdirk ngar er ngii a mekngit el uldasu el dolab e dirk kired el mengoit, e lak dobes el kmo a Jehovah a sebechel el ngosukid el mo soad el oldeu er a rengul e mo meruul a llemalt. Ngkmal sebechel el ngosukid el mo omtebechel a mekngit el uldesued.—Psa. 119:133.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1-E 644
Doeg
Chad er a Edom el mle bderrir a remengkar a chermel a King Saul, el ngarbab el deruchall. (1Sa 21:7; 22:9) A Doeg a mle chad er a ngodech el beluu el ulebult el mora klechelid er a rechad er a Israel. Ngika “mlengedmokl a ngerechelel [er a Nob] er medal a RUBAK” e le ngii locha rirellii a telbiil el mora Jehovah, ngdimlak el klikiid, me a lechub e ngmle chebedes a uchul me ngmlo sebechel mesang a Ngarbab el Prist el Ahimelek lomsa David a uldars el blauang me a saider er a Goliath. Uriul e a Saulus er a longedecheduch er a rechedal el kmo te melib el mo omtok er ngii e a Doeg uluuchais a lules er a Nob. Me a Saul ulleker er a ngarbab el prist me tirke el lmuut el bebil e oker er a Ahimelek el kirel, e dilu er a ruderchelel me lokodeterir el rokui. Sera lekotouar e a Doeg uleltirakl a tekingel a Saul e di mle mereched el mekodeterir a re 85 el prist. Uriul er tiang e a Doeg a tilemellii a beluu er a Nob e milekodeterir a rokui el chad el kiliei er ngii, a remeklou me a remekekerei me a rokui el charm.—1Sa 22:6-20.
Ngua desa er a omesodel a 52 (NW) el bliongel er a Psalm, a David a milluches el kirel a Doeg el kmo: “A churam a kedorm el ua olaiechusem. Ke di blechoel el omulak. Ng soam a mekngit el ngar uchei er a ungil, e soam a blulak el ngar uchei er a klemerang. Ng soam el melemall er a re chad el olab a tekingem, kaul bulak!”—Psa 52:2-4.
JUNE 24-30
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA PSALM 54-56
A Dios a Ngar er a Side er Kau
w06 11/1 10 par. 10-11
Bo Lemellomes a Rengum—E Moluu er a Dios!
10 A ta el taem, e a David a ulsiik a osebechakl el obengkel a Akis, el king er a Gath, el mats er a Filistia, e belual a Goliath. (1 Samuel 21:10-15) A remesiungel a king a ultngeklii a David e ulemes er ngii el ua lecherroel a rengedir. Ngmilekerang a David er tia el kmal kdekudel el blekeradel? Ngmle blak a rengul el meluluuch el mo er a Jehovah. (Psalm 56:1-4, 11-13) Malta ngmle kirel el rullii el mo ua kebelung el chad, engdi ngii a mle ungil el medengei el kmo a Jehovah a ulsebelii er a lomekngeltengat er ngii. Me ngoeak a blekerdelel a David el mle cherrungel a klaumerang er ngii er a Jehovah, e ngulechotii el kmo ngmera el uleba dakt el bedul a Dios.—Psalm 34:4-6, 9-11.
11 El ua David, kid me ngdirrek el sebeched el lolecholt el kmo kede medakt er a Dios sel doumerang er a telbilel el mo ngosukid el outekangel a mondai er kid. A David a millekoi el kmo: “Modersau el mor a RUBAK [el Jehovah]; moumeral ulsirs er ngii, e ng mo ngosukau.” (Psalm 37:5) Tiang a diak lebelkul a kmo kede di odars a mondai er kid el mo er a Jehovah e diak doruul a ngerang el kirel e ousbech el kmo ngmo sumechokl a mondai er kid. A David a dimlak di loluluuch el mo er a Dios el kirel a ngeso e lemerekong. Nguluusbech aike el dechal ma llemesel el lebilsang a Jehovah el mo mesmechokl a mondai er ngii. E le David a mle medengei el kmo ngdiak el sebechel el di klisichel a chad e bo luchul a klungiaol. Kid me ngdirrek el kired el mo uaisei. Me kede meruul aike el sebeched, e aike el diak a lengesukid er ngii a Jehovah. Engdi a mera er ngii, ngkired el di ultuil er a Jehovah e le ngdiak el sebeched el di kid el meruul a tekoi. Me ngngar er tiaikid el taem e ngkirel a dersta er kid el olecholt er a mera el dakt el bedul a Dios. Ngsebeched el ngmai a ongelaod er a tekingel a David el kmo: “A RUBAK [el Jehovah] a ousechelei er tirkel meluu er ngii.”—Psalm 25:14.
Molatk er a Klou el Bltkil a Rengul a Jehovah
17 Ngbetok a rolel e ngsebeched el ochotii a bltkil a rengud el mo er a Jehovah. Kede ochotii a bltkil a rengud el mo er Ngii me a retonari er kid sel leblak a rengud el omerk er a klumech el kirel a Rengedel. (Mt. 24:14; 28:19, 20) Kede dirrek el ochotii el kmo ngmera el betik a rengud er a Jehovah sel doutekangel a omelsemai el kirel a klaumerang er kid. (Monguiu er a Psalm 84:11; Jakobus 1:2-5.) Me alta e kede kmal mo chuarm, engdi ngulterekokl a rengud el kmo a Dios a medengelii a ringel el dechelebangel er ngii, me ngmo ngosukid e le kede kot el mekreos er a osengel.—Psa. 56:8.
Rolel e a Bltikerreng er a Jehovah Ngosukid el Mo Mesisiich er a Dakt
16 A Satan a medengei el kmo kede kmal mengreos er a klengar er kid. Ngika melekoi el kmo kede mo otngakl a rokui el tekoi el mo lmuut er a deleuill er kid me a Jehovah el olsobel er a klengar er kid. (Job 2:4, 5) Ngika kmal cheleuid! Me nguaisei engdi ngii el dirk “oba klisiich er a kodall” a uchul me ngousbech er tia el dekted el diak el soad el mad el meruul er kid el mo choitii a Jehovah. (Heb. 2:14, 15) Ngar er a bebil blekeradel e a rechad el cheltikaik er a Satan a omekdakt er a remesiungel a Jehovah el kmo, te mo mekodeterir a lak lotngakl a klaumerang er tir. E ngar er a kuk bebil er a blekeradel e a Satan ousbech a emergency er a rolel a tekoi er a ukeruul el melasem el meruul er kid el mo otngakl a llechul a Jehovah. A retoktang me a lechub a rechedad el diak el ngar er a klemerang a locha mo orrimel er kid el mo ousbech a rasech, e tia melemall er a llechul a Dios. Me a lechub a chad a oldubech er kid el mo kongei a therapy el ngii omtok a omellach er a Biblia.
17 Me alta ngdiak el soad el mad, engdi kede medengei el kmo a demad e ngdiak leterebengii a bltkil a rengul a Jehovah el mei er kid. (Monguiu er a Rom 8:37-39.) A resechelil a Jehovah sel lemad e te ngar omeltkel me te ua ledirk el chad er osengel. (Lk. 20:37, 38) Ngkmal urungulel a olekiis er tir el lmuut el me ngar. (Job 14:15) A Jehovah kilkedir a kmal ngarbab el char me bo lsebeched el “mo ngar el diak a ulebengelel.” (Jn. 3:16) Kede medengelii a klungel a bltkil a rengul me a ulekerreuil a Jehovah el mei er kid. Me ngdiak bo dechitii sel bo desecher me a lechub a lsekum e ngsebeched el mad, kede bai mo er ngii el kirel a ongelaod, llomeserreng, me a klisiich. Tiakid a lurruul er ngii a Valérie me a bechil.—Psa. 41:3.
Morriter er a Tekingel a Dios
nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jn 6:64, BT
A Jesus dimla medengei el kmo . . . techa ngikel mo olterekokl er ngii: A Jesus a milsaod el kirel a Judas Iskariot. Ngmle ta el kesus el loluluuch a Jesus er a uchei er a lolilt er tirke el 12 el apostol er ngii. (Lk 6:12-16) Me sera kot e a Judas a mle blak a rengul el mora Dios. Me nguaisei, a Jesus a mle medengei el kmo aike el bades er a Hebru a ulemlaoch el kmo a ta er tirke el kmeed er ngii a mo otngeklii. (Psa 41:9; 109:8; Jn 13:18, 19) Me a Judas er a lomuchel el merael el bedul a klengit e a Jesus el ngii a sebechel el menguiu a rengrir me a uldesuir a rechad a miltebengii tiang. (Mt 9:4) Me a Jehovah el ngii a sebechel lomes er a ngar medad el klebesei a mle medengei el kmo a ta er tirke el chad el Jesus a uluumerang er tir a mo oterur. Engdi kid a medengei a blekerdelel a Jehovah me aike el omerellel er a ngar er a mong a uchul me ngdiak el sebeched el omdasu el kmo ngmeltib er a uchelel el kmo a Judas a oterur a Jesus.
dimla medengei: Aika el tekoi a diak losaod el kirel a cherellel a Judas me a lechub a omelilt er ngii el mo ta er a apostol, e le tia dilubech er a uriul er a loluluuch a Jesus el ta el kesus. (Lk 6:12-16) Ngbai melutk el kirel sel taem el Judas a ulemuchel el merael el bedul a mekngit, el Jesus a mle mereched el mtebengii. (Jn 2:24, 25; Och 1:1; 2:23) Tia dirrek el ochotii el kmo a Judas a millebedebek e melib aike el blo loruul el dimlak el tekoi el kora di dilubech. A belkul tia el tekoi el moiuid el “dimla” (tekoi er a Grik, ar·kheʹ) el ngar er aike el bades el tekoi er a Grik a di moltirakl er a usbechellel. El uai tiang, ngar er a 2Pet 3:4 e a “uchelel” a melutk el kirel sera lobeob a beluulechad. Me nguaisei, engdi oumesingd el taem e te ousbech er ngii el kirel a osisiu el tekoi. El uai tiang, a Petrus a dilu el kmo a chedaol reng a miltengel er a Rechisentael el “di ua ser a le mer kid er a kot el uchul.” (Rel 11:15) Me a Petrus a dimlak losaod el kirel sel taem er a lemechell me a lechub sel taem er a lemengilt el mo apostol. Ngbai mesaod er sel sils er a Pentekost 33 C.E. el ngii a mle “uchelel” a chedaol reng el metengel er tir el kirel a ileakl el moktek. (Rel 2:1-4) A bebil bades lochotii el kmo a belkul tia el tekoi el moiuid el “uchelel” me a lechub “dimla” a di mo oltirakl er a usbechellel a sebeched el metik er ngii er a Lk 1:2; Jn 15:27; me a 1Jn 2:7.