Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
© 2024 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
MARCH 3-9
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 3
Mochotii el Kmo Koumerang el Ulsirs er a Jehovah
“Lak Mulsirs er a Di Llemesel a Rengum”
2 Kede mo ulsirs er a techang sel bo dechelebangel a meringel el blekeradel, me sel bo dolib a meklou a ultutelel el tekoi, me a lechub e bo doltngakl a omengetikaik? Kau ke mo ulsirs er a di uldesuem me a lechub e ke ‘msa [Jehovah] a berredem’? (Psalm 55:22) A Biblia a kmo: “A [Jehovah] a mengkar er a re melemalt e orrenges ongterir.” (Psalm 34:15) Me ngkmal klou a ultutelel a doumerang er a Jehovah er a rengud el rokir e lak dulsirs er a di llemesel a rengud!—Osisechakl 3:5.
3 A doumerang er a Jehovah er a rengud el rokir a belkul a kmo kede meruul a tekoi el oltirakl er sel soal. Kede meruul el uaisei a deblechoel el meluluuch el mo er ngii e dolengit a ulekrael er ngii. Nguaisei, engdi ngmeringel er a rebebil el mo mui el ultuil er a Jehovah. El ua tiang, a odos el ngklel a Lynn a melekoi el kmo, “Ngkmal meringel er ngak el mo mui el ultuil er a Jehovah.” E ngera uchul? “E le ngdiak a ungil el deleuill er ngak el obengkel a demak, e a delak a dimlak lomekerreu er ngak er aike el kuusbech er a renguk me a bedengek. Me ngmle kirek el di ngak el omekerreu er ngak.” A blekerdelel a klengar er a Lynn a rirellii el mo meringel er ngii el oumerang er a ngii di el chad. A dechal a chad me a ungilbesul el klengar er ngii a sebechel el rullii el di mo ultuil er a di klisichel. A ta er a remechuodel a sebechel el di mo ultuil er a llemesel a rengul el sumechokl a mondai er a ongdibel er a bai lolengit a ulekrael er a Dios.
w03 12/1 26 par. 22-23
Multuil er a Jehovah
22 Engdi, a Osisechakl 3:6 a olecholt el kmo ngkired el ‘letkii a Rubak el ngara ikel bek el doruul,’ el diak ldi lsel dechelebangel a meringel el blekeradel. Ma leuaisei aike el bek el tekoi el dolilt e meruul er a bek el sils er a klengar er kid a kirel ochotii a klaumerang er kid el mo er a Jehovah. Sel lebo lduubech a mondai, e ngdiak el kirel el mo mechitechut a rengud, ma lechub e ngsuebek a rengud, ma lechub e ngmo omtok er a ulekrael er a Jehovah el kirel sel kot el ungil el rolel a smecheklel a mondai. Ngkired el omes aike el ongarm el ua techall el mo melisiich er a omengederederel a Jehovah, e olecholt el kmo a Satan a bulak, e melisiich a blekongesenges ma kuk bebil er a blekeradel el odeuir a rengul a Jehovah.—Hebru 5:7, 8.
23 Ngsebeched el ochotii a klaumerang er kid el mo er a Jehovah a bo dechelebangel a ngii di el mondai. Kede ochotii er a nglunguched ma osenged el kirel a Tekingel a Jehovah ma cheldebechelel el kirel a ulekrael. Engdi, kede mekerang e ochotii a klaumerang er kid el mo er a Jehovah sel dechelebangel a mondai el duubech er a beluulechad er a chelecha el sils? A ongingil el subeled a mo mesaod er tia el tekoi.
Lak ‘Doltelechakl er a Jehovah’
13 Molemolem el melisiich er a deleuill er kau me a Jehovah. A lsekum ngar er ngii a kmes el deleuill er kid me a Jehovah e ngdiak bo lekesib a rengud er ngii. (Monguiu er a Osisechakl 3:5, 6.) Ngkmal kired el oumerang er a Jehovah. Ngkmal diak el kired el omdasu el kmo a uldesued a kuk ungil er a uldesuel me a lechub e domdasu el kmo kid a kmal meklou a ultuteled el chad. (Osi. 3:7; Oli. 7:16) Tiakid el uldesued a ngosukid me ngdiak doltelechakl er Ngii sel leduubech a mekngit el tekoi.
Morriter er a Tekingel a Dios
(Osisechakl 3:3, NW) Lak becherei a diak lemengodech el bltikerreng me a blakerreng me bo lecheroid er kau. Mlechet er a chiklem; Mluches er a rengum.
w06 9/1 29 par. 7
A Omesodel a Babier er a Osisechakl
3:3. Ngkirel el mo mekreos er a rengud a blekokuii el bltikerreng ma blakerreng e mo olecholt er ngii er a omerelled el ua lemeringelchad el olbiungel el soad el blechoel el olecholt er ngii. Ngdirrek el soad el ngmai aika el blekeradel el locha er a rengud e olecholt er a omerelled er a bek el sils.
MARCH 10-16
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 4
“Mongkar er a Rengum”
Ngmekera Mongkar er a Rengum?
4 Ngar er a Osisechakl 4:23, e a tekoi el ‘rengud’ a melekoi el kirel a tekoi el bebil er a bades er a Biblia a omekedong er ngii el ‘uldesued’ el belkul a kmo, ngii di el tekoi el diak el sebechir a rechad el mes. (Monguiu er a Psalm 51:6.) Me tia belkul a kmo, a ‘rengud’ a melekoi el kirel a uldesued, me aike el domelechesiu, me a uchul me kede meruul a tekoi, me a dirrek el urunguled. Ngmesaod er a mera el blekerdeled, el diak el sel lomes er ngii a rechad.
Ngmekera Mongkar er a Rengum?
10 A lsekum e ngsoad el mengkar er a rengud, e ngkired el mo medengei a kdekudel el tekoi e di mereched el oibngid er ngii me demukerreu. A tekoi el moiuid el “mongkar” el ngar er a Osisechakl 4:23 a omeklatk er kid er a urerir a remengkar. Ngar er a taem er a King el Salomon, e a mengkar a dechor er a bebul a cheuatel el mengkar er a mats e melebusech a lsekum e ngmo er ngii a kdekudel el tekoi. A domtab er tiang e ngmo ngosukid el mo medengei el kmo ngera kired el meruul er ngii el torebengii a Satan me lak longesuseu a uldesued.
11 A irechar, e a remengkar el ngar cheuatel me a remengkar er a siseball a dilak el oureor. (2 Sa. 18:24-26) Te mle kaingeseu el omekerreu er a mats lokiu sel lomes er a recheraro el me kmeed e longesimer er a siseball. (Neh. 7:1-3) A mla muksau el ukltked el oeak a Biblia a sebechel el ua urerel a mengkar el omeklatk er kid sel taem el Satan a melasem el mengeuid er a rengud el belkul a kmo, ngmelasem el mengesuseu a uldesued me aike el domelechesiu, me aike el uchul me kede meruul a tekoi me a lechub a urunguled. Me a bek el taem el lomeklatk er kid a ukltked, e ngkired el remuul aike el rokui el sebeched el mo choridid er a kdekudel el tekoi.
Ngmekera Mongkar er a Rengum?
14 Me a bo el sebeched el mengkar er a rengud, e ngdiak di doltngakl a mekngit el tekoi e ngdirrek el kired el kongei a ungil tekoi. Ka mluut el melatk er sel okesiu er a mats el oucheuatel. A mengkar er a siseball a mengesimer er a siseball er a mats me lak be lsiseb a recheraro, engdi a lebebil er a taem e ngmecherei me ngbelkais me bo el sebechel soiseb a kall me a kuk bebil er a klalo. A lsekum e ngdiak a ta el taem el lobkais a siseball, e a rechad er a beluu a mad er a kall. Me ngdi osisiu, ngkired el mecherei a uldesuel a Dios me ngomekrael a uldesued.
w12-E 5/1 32 par. 2
“Mongkar er a Rengum!”
Ngera uchul me ngkired el korekerengii a rengud? A Dios a uldbechii a King Salomon el mo meluches el kmo: “Ngaruchei er a rokui el tekoi e mongkar er a rengum, e le ngomtebechel er a klengar er kau.” (Osisechakl 4:23, NW) A klengar er kid me a omeltked er a ngar medad ultuil er a rengud. E ngerang? E le Dios omes er a rengud. (1 Samuel 16:7) Ngike el mera el kid er a chelsel el “ngikel berrotel er a [chelsed]” olterekokl er a uldesuel a Dios el kired.—1 Petrus 3:4.
Morriter er a Tekingel a Dios
Kau Ke Kongei el Mengiil er a Jehovah?
4 Osisechakl 4:18 a melekoi el kmo a “rolel a melemalt a ua sel lobuu a llomes er a mochu tutau, el mengal mo mellomes sel bo le cheldecheos.” Tia melutk el kirel a rolel a Jehovah a ouchais er a moktek er ngii el mora rechedal. Ngmekekokil el louchais er tir. Me nguaisei engdi tia el bades a dirrek el sebeched lousbech er ngii el mesaod er a rolel e a Kristiano olengeriakl er a tekoi er a klereng. Ngousbech a taem. A lsekum e kede mo blak a rengud el mesuub e oltaut a ulekrael er a Tekingel a Dios me a cheldebechelel, e seikid e ngmo mekekokil a blekerdeled el mengodech el mo oltirakl a blekerdelel a Kristus. Ngdirrek el medechel a klemedengei er kid er a Dios. Molatk er a rolel e a Jesus ulemekesiu er tiang.
MARCH 17-23
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 5
Mcheridau er a Deleboes
w00 7/15 29 par. 1
Ngsebechem el Melemolem el Klikiid er a Chelsel a Beluulechad el Mui er a Deleboes
Ngar tia el osisechakl e a dengerenger el chad a lomekesiu er ngii el mora “chelsengsang el redil” el ngii a oteruul el dil. A tekoi el lousbech el olengibes a merekos el ua honey e kuk meaiu er a cheluch. A deleboes el omeruul ngdiak leblechoel el lomuchel e uaisei? Ka molatk er a experience er a Amy el 27 a rekil secretary. Ngmelekoi el kmo: “Ngar ngii a chad er a urerek el blechoel lomeskak a klou el attention er ngii e chemat er ngak er a bek el techall. Ngsoad sel leuaisei er kid a chad. Engdi ak mle bleketakl el mesa el kmo ngika di soal a cheliuaiu. Ngdiak kkengei el mekesuseu er a omerellel.” A meaiu el cheldechedechal a sechal me a lechub e ngredil a melolaok a lsekum ngdiak dutebengii a mera el moktek er ngii. Tiakid a uchul me kede dousbech lomdasu.
Molemolem el Melai a Klungiolem er a Omeluu er a Dios
9 Ngar ngii a ungil luchul me kede mengeroid er kid er a deleboes el omeruul. Ngike el ‘kebelung . . . el redil’ a losaod er ngii el kmo ngmelekoi el kmo: “A rrechorech el ralm a merekos.” Ngngera “rrechorech el ralm”? A Biblia omekesiu er a cheliuaiu el loruul er ngii a bechiil el sechal me a redil el mora ralm el mengelekolt er a rengud. (Osi. 5:15-18, NW) A sechal me a redil el bechiil er a llach a sebechir loldeu a rengrir er a cheliuaiu el mora rebechiil el chad. Ngdi tia ngodech er a “rrechorech el ralm.” Tiang a melutk el kirel a deleboes. A rechad a blechoel el omart er tir e meruul er tiang, el di ua omerellel a chad el merechorech. “A rrechorech el ralm” a locha merekos e le tirke el meruul er tia el tekoi omdasu el kmo ngdiak a chad el medengei a loruul. Engdi te kmal di tir lomulak er tir! A Jehovah mes a rokui el tekoi. Sel kot el mekngit el tekoi el sebechel duubech el mei er kid a oridii a kengei er a Jehovah, e tia kmal diak le “merekos.” (1 Ko. 6:9, 10) Engdi ngar ngii a lmuut el bebil er a mekngit el duubech.
10 A deleboes a sebechel mo uchul a rur, rullid el mo feel el kmo ngdiak a ultuteled, mo dioll, e tomall a telungalek. Me ngbleketakl el kmo ngolechotel a llomeserreng a dongeroid er kid er a “blil” ngika el kebelung el redil e dotngeklii okedongel. Me a rechad el meruul a deleboes a diak di loriid a deleuill er tir me a Jehovah te dirrek el mla ngmai a betok el rakt el sebechir el mad er ngii. (Osi. 7:23, 26) A 18 el kekerei el bades er a 9 el bliongel a kmo: “Tirkel di mla mong a meketeket er a le mad.” Me ngera uchul me a rebetok a kongei er a okedongel er a telemall?—Osi. 9:13-18.
Ngsebeched el Melemolem el Klikiid
8 Ngar er a Osisechakl 5:8, e a Tekingel a Dios a mengelechel er kid el mo mengeroid er kid er a deleboes el omeruul. Ngar er a 7 el bliongel er a Osisechakl e kede menguiu el kirel a kekerei el chad el mlo merael er bita er a blil a dengerenger el redil. Ngika el redil a mla er a rael el “bliull el ua oteruul redil.” Ngmlo er ngika el chad e mdechemii e turengur a medal e mesaod a deleboes el tekoi el mo er ngii el mechelii a mekngit el uldesuel. Me ngdimlak leterebengii a mekngit el uldesuel, e bai kilengei el mo bad el obengkel ngii el redil. Me alta e ngdimlak lolatk el mo meruul a klengit engdi ngmlo rullii. Me tiang a mlo uchul a chelebulel. Oleko ngmle medengelii a telemellel tia el tekoi e nglocha kmal dimlak bo lekeed er ngii!—Osi. 7:6-27.
9 Me kid a di ua ngika el chad el sebeched el mo mekngit el melilt a tekoi e le ngdiak a ungil el klemedengei er kid. El ua tiang, sel leklebesei e a bebil er a channel er a TV a di olecholt a deleboes el omeruul me ngkired el kerekikl me ngdiak di de change a channel el di soad el mo medengei el kmo ngera el show a ngar er ngii. Ngdirrek el kdekudel el tekoi a lsekum kede mo soiseb er a diak dodengelii el Internet link, me a lechub e kede soiseb er a chat room me a Web site el ngar er ngii a link me a advertisement er ngii el kirel a siasing er a remeau. A lsekum kede mo omes aika el mekngit el tekoi e ngsebechel el muchel a mekngit el uldesued, e tiang a sebechel el mo uchul e ngmo diak dolengesenges er a Jehovah.
10 A Biblia a dirrek el msang a sechal me a redil a ulekrael el kirel a loruul a tekoi el bedul a ta me a tang. (Monguiu er a 1 Timothy 5:2.) Ngdiak el kirel a Kristiano el olengamech er a diak el bechil me a lechub e ngchad el diak lolatk el mo bechil. A rebebil a omdasu el kmo ngdiak a kngtil a lolengamech er a chad a lsekum ngdiak lekerutech a klekedellel a bedengir. Engdi a lsekum a reteru el chad a omuchel el kaiuengamech e ngsebechel el duubech a mekngit el uldesuir el uchul e te mo ruebet er a deleboes el omeruul. Tiang a mla duubech el tekoi e kmal sebechel el lmuut el mo er ngii.
Morriter er a Tekingel a Dios
Ngera Ngmelekoi a Biblia el Kirel a Tekoi er a Cheliuaiu?
1. Ngera osengel a Jehovah el kirel a tekoi er a cheliuaiu? A tekoi er a cheliuaiu a sengk el mlara Jehovah. Ngsoal a bo luchul a deuil a rengul a sechal me a redil el bechiil. Tia el sengk a diak di luchul e ngsebechir el mo oungalek, e ngdirrek el rolel e ngsebechir el kaiuecholt a bltikerreng. Sei a uchul me a Tekingel a Dios a kmo: “Mosiik er a deuil a rengum el obengkel a ekebil el blo bechil.” (Osi. 5:18, 19) Jehovah mengerechir er a Rekristiano el moba blakerreng er a chebechiielir a uchul me te kmal diak lebora laokreng.—Monguiu er a Hebru 13:4.
MARCH 24-30
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 6
Ngera Sebeched el Suub er a Chedib?
it-1 115 par. 1-2
Chedib
‘Llomeserreng el Dios a Milsang.’ A ‘llomeserreng’ er a chedib a dimlak di lengii el mo er ngii e ngbai Ulemeob a milsang. A Biblia a mesaod er a chedib el “mengudel a kelir er a belsechel a kleald, el mengedmokl el kirel a belsechel a kelekolt.” (Osi 6:8) A ta er a bedengel a chedib el ngar er a Palestine, el harvester, me a lechub e ng agricultural, ant (Messor semirufus), a mengudel a betok el grain er a spring me a summer e ousbech er a temel a kelekolt el meringel er tir a melai a kall. Aika el chedib a blechoel debetik er bita er a blil omerusech, el betok a tane me a grain er ngii. Sel sekum a chull a melekimes aika el tane, e a harvester ant a mengider aika el tane el mora sils el mo mekdirt. Aika el chedib a dirrek el omangch el mengoit aike el part er a tane el sebechel duubech me lak lemukeroul sel longudel el omechei. Delebechel el harvester ants a sebeched el metik loeak a rolir el bla el rruul me a lechub e ngbudel a tane el ngar er a medal a blirir.
Ileakl el Duch er Tir. Me a kedeb el omesubel a chedib a melisiich er a tekoi el kmo: “A re mesaik el chad a kirir el melai a klubelir er a klengar er a chedib.” (Osi 6:6) Ngdiak el di duch er tir el mengetmokl el kirel a ngar mederir a utebengall, ngdirrek a blakerreng me a ducherreng er tir, el blechoel el sebechir el mengider me a lechub e te mengurs a kmung ngerang el kuk oberaod er tir, e meruul a rokui el sebechir el kutmokl a urerir, e diak lekengei el meuukel me a lechub e te oubetetelluut er a kedidai el basio. Ngkmal sorir el kaingeseu, e blechoel el di clean a blirir e olecholt el kmo te melatk er a kuk ta er a chedib el oureor, el lebebil e te olengeseu aike el chedib el telemall me a lechub te mesaul el lmuut el mora blirir.
w09 4/1 20 par. 9-10
A Llemesel a Jehovah a Mocholt el Ngar er a Blebelel
9 Ngsebeched el mesuub a betok el tekoi er a chedib. Me a dosuub a blekerdelel, e kede mo medengei el kmo ngkired el meringel el oureor a lsekum e ngsoad a lebo er ngii a redechel a urered. A Biblia a ouchais er kid el kmo: “A re mesaik el chad a kirir el melai a klubelir er a klengar er a chedib. Ng diak omtebechel er tir, ma ka merreder er tir, ma lechub e le mengeteklir, ngdi te mengudel a kelir er a belsechel a kleald, el mengedmokl el kirel a belsechel a kelekolt.” (Osisechakl 6:6-8) A Jehovah me a Jesus, el Chad er a Omelib el Blai er ngii, a blak a rengrir el oureor. A Jesus a dilu el kmo: “A Demak a uluureor el me lmuut er chelechang, me ngak ma kdirrek loureor.”—Johanes 5:17.
10 Kid me ngdirrek el kired el mo blak a rengud el oureor el oltirakl er a Dios me a Kristus. Me a ngii di el ureor me a ngerachel el dobang el ngar er a omesiunged el mo er a Dios, e ngkired el ‘mo blak a rengud ra urerel a Rubak.’ (1 Korinth 15:58) Sei a uchul, me ngkired el oltirakl er a uleklatk er a Paulus el mo er a Rekristiano el ngar er a Rom el kmo: “Bo le blak a rengmiu el diak bo mesaik, e bo mkard ra klereng, e mosiou ra Rubak.” (Rom 12:11) A urered el meruul a soal a Jehovah a diak lebo lak a belkul, e le Biblia a kmo: “Ele Dios a diak le ngara chelebirukel, me ngdiak lobes a ureriu . . . [me] sel bltikerreng el kirel a ngklel.”—Hebru 6:10.
Morriter er a Tekingel a Dios
w00 9/15 27 par. 3
Mkokerengii a Ngklem
Ngeuid el teletael el losaod osisechakl a mo remutech a rokui el bedengel a chelebirukel. “Simang el ues” me a “uldasu el melib a mekngit” a klengit el deruul er a bdelud. A “blulak el chur” me a “sioning el di ouchais a blulak” a klengit loeak a cheldecheduch. “Chim el omekoad er a re diak a telemellir el chad” me a “chad el orreched el meruul a mekngit el tekoi” a klengit el loeak omeruul. A tekoi el tokubets louketui er ngii a Jehovah a chad el omuchel a uldikel er a delongelir a rechad el sebechir el kiei el ngar er a budech. Aika el elolem el mo euid el tekoi ochotii el kmo ngdiak el cherrengelel a rokui el tekoi el louketui a Dios e le rechad a di melechel a mekngit el omerellir.
MARCH 31–APRIL 6
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 7
Mongeroid er Kau er a Blekeradel el Mo Mengesuseu er Kau
“Lak Mulsirs er a Di Llemesel a Rengum”
16 A nglunguuch a klou a ultutelel sel doltngakl a omengetikaik, engdi ngkired el medengei el kmo ngoingerang e ngkired el meluluuch. Ka molatk a tekoi el dilubech el mo er a ta el kekerei el chad el losaod er ngii a Osisechakl 7:6-23. Ngmlo engelakl er a blil a ta el dengerenger el redil er a mocha kebesengei. E mlechetikaik er a melelolaok el cheldechedechal, me ngdi mle mereched el mo obengkel ngii el redil, el ua kerbou el ngar a rolel el mo okodall. Ngera uchul me ngii el buik a mlo er isei? E le ngii el mle “kebelung” el diak a ngera el lodengei me ngdi ua loldechelakl er a rengul el kirel a cheleuid el urungulel. (Osisechakl 7:7) Ngoingera el taem e ngmle kirel el meluluuch me bo luchul a ngklungiolel? Nguaisei, a loluluuch er a ngii di el taem er a chelsel tia el omengetikaik a mle klou a belkul. Engdi sel kot el ungil el taem el mle kirel el meluluuch a sera lomuchel el melatk el mo engelakl er a blil ngike el redil.
Ngsebeched el Melemolem el Klikiid
8 Ngar er a Osisechakl 5:8, e a Tekingel a Dios a mengelechel er kid el mo mengeroid er kid er a deleboes el omeruul. Ngar er a 7 el bliongel er a Osisechakl e kede menguiu el kirel a kekerei el chad el mlo merael er bita er a blil a dengerenger el redil. Ngika el redil a mla er a rael el “bliull el ua oteruul redil.” Ngmlo er ngika el chad e mdechemii e turengur a medal e mesaod a deleboes el tekoi el mo er ngii el mechelii a mekngit el uldesuel. Me ngdimlak leterebengii a mekngit el uldesuel, e bai kilengei el mo bad el obengkel ngii el redil. Me alta e ngdimlak lolatk el mo meruul a klengit engdi ngmlo rullii. Me tiang a mlo uchul a chelebulel. Oleko ngmle medengelii a telemellel tia el tekoi e nglocha kmal dimlak bo lekeed er ngii!—Osi. 7:6-27
Molemolem el Melai a Klungiolem er a Omeluu er a Dios
10 A deleboes a sebechel mo uchul a rur, rullid el mo feel el kmo ngdiak a ultuteled, mo dioll, e tomall a telungalek. Me ngbleketakl el kmo ngolechotel a llomeserreng a dongeroid er kid er a “blil” ngika el kebelung el redil e dotngeklii okedongel. Me a rechad el meruul a deleboes a diak di loriid a deleuill er tir me a Jehovah te dirrek el mla ngmai a betok el rakt el sebechir el mad er ngii. (Osi. 7:23, 26) A 18 el kekerei el bades er a 9 el bliongel a kmo: “Tirkel di mla mong a meketeket er a le mad.” Me ngera uchul me a rebetok a kongei er a okedongel er a telemall?—Osi. 9:13-18.
Morriter er a Tekingel a Dios
“Molemolem el Klekar er Aike el Mo Mengesuseu er Kau”
11 Ngera kede suubii er tiang? Ngdiak di lekired el mengeroid er kid er a klengit ngdirrek el kired el mengeroid er kid er aike el mekrolid el mora klengit. Tiakid a lesilodii a Salomon er uriul er a louchais a dilubech el mo er ngike el buik me a dengerenger el redil. Ngmelekoi el kirel ngika el redil el kmo: “Lak bo momais el osiik er ngii.” (Osi. 7:25) Ngdirrek el dilu el kmo: “Mcheridemiu er a ua isei el redil! Lak bo mkeed er a medal a tuangel er a blil.” (Osi. 5:3, 8) Chochoi kede mekerreuid er a klengit loeak a dongeroid er kid er aike el blekeradel el mekrolid el mo er ngii. Tia belkul a kmo, alta tekoi a diak el mekngit er a Rekristiano, engdi ngdiak bo doruul er ngii a lsekum e ngmengesuseu er kid e sebechel mekrolid el mora klengit.—Mt. 5:29, 30.
APRIL 7-13
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 8
Morrenges er a Llomeserreng er a Jesus
cf 131 par. 7
“Ng Betik a Renguk er a Chedam”
7 A llomeserreng a melekoi el ngar er a 22 el kekerei el bades el kmo: “A RUBAK a milebak er uchei er a rokui el tekoi, ak mle kot el blebelel er a ikel urerel er a ngar a mong.” Tia el bades a diak di losaod er a llomeserreng e le tia el blekeradel a dimlak a ta ‘lobeob.’ Ngdiak a uchelel e le Jehovah a di mla ngar ngii e ngkaikid er a lemellomes a rengul. (Psalm 90:2) Me nguaisei engdi a Ngelekel a Dios a ‘oeak uchei’ er a rokui el bleob. Ngulebeob el kot el uchelel a rokui el blebelel a Jehovah. (Kolose 1:15) A Ngalek a mla er ngii er a uchei er a beluulechad me a eanged, el ua losaod a Osisechakl. E ngii el Tekoi, el Melekingel a Dios a uchul me ngcherrungel el olechotel a llomeserreng er a Jehovah.—Johanes 1:1.
w00 6/1 17 par. 6
Bo Modengelii a “Chomelebedebekel a Kristus”
6 A bebil el omesuub er a science a melekoi el kmo a klemengetel a taem er a bel duubech a meues el eanged ma chutem er a bekord el 12 el biliol el rak. A lsekum aike el tekoi a melemalt, e a kot el Ngelekel a Dios a mle dmeu a rengul er a deleongel er ngii ma Demal el kirel a betok el biliol el rak er a uchei er a omebelel a Adam. (Ka momekesiu er a Mika 5:2.) A medemedemek e dmolech el deleongel a mlukeroul er a delongelir el tirka el terung. El ua le llomes el reng, e ngike el kot el mlechell el Ngalek er a uchei er a lemei er a chutem a dmu el kmo: “Ak mle uchul a deuil a rengul a Dios [Jehovah] er a bek el sils, el blechoel el dmeu a renguk el ngar medal.” (Osisechakl 8:30) Ngulterekokl el diak lemochur a taem el blel ngar er a bita Ngike el Uchul a bltikerreng e dirrek el mlar er ngii a klou el rirellii er a Ngelekel a Dios! (1 Johanes 4:8) Ngika el Ngalek a mlo medengelii e olecholt er a uldesuel a Demal, ma ike el ngar er a rengul, ma rolel el kuk ngar er a uchei er a ngii el chad.—Mateus 11:27.
w09 4/1 31 par. 14
Dolecholt a Omereng el Saul er Kid el kirel a Jesus—el Ngar er a Bab el David e Ngar er a Bab el Salomon
14 Ngdi ta el chad a bleketakl el llemesel a rengul a ilengelakl er a llemesel a Salomon. Ngii el chad a mle Jesus Kristus, el di mle ngii el melekoi el kirel el kmo ngii “a kuk ngaruchei ra [Salomon].” (Mateus 12:42) A Jesus a millekoi “a tekoi ra diak a ullebengelel klengar.” (Johanes 6:68) El di ua tiang, ngar er a Cheldecheduch el Ngar er a Rois e ngmillisiich a omellach el mla er a bebil er aike el belkul a tekoi el lullekoi a Salomon. A Salomon a milsaod a betok el tekoi el mle sebechel el mo uchul a deurreng er a chad el mengull er a Jehovah. (Osisechakl 3:13; 8:32, 33; 14:21; 16:20) E a Jesus a millisiich el kmo a mera el deurreng a mo er ngii el oeak a omengull er a Jehovah me a otutel a telbilel. Ngdilu el kmo: “Te ngeltengat a re medengei el kmo te chebuul a lak lousbech er a Dios; ele te mediukes er a Rengedel a Dios!” (Mateus 5:3) Tirke el oltirakl a omellach el debetik er a osisecheklel a Jesus a mekurs el mo kmeed er a Jehovah el ngii ngike el “uchelel a rokui el klengar.” (Psalm 36:9; Osisechakl 22:11; Mateus 5:8) A Kristus a ulemtechei er a “llomeserreng ra Dios.” (1 Korinth 1:24, 30) Ngua Mesias el King, e a Jesus Kristus a oba “llomeserreng.”—Isaia 11:2.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Mera el Llomeserreng Omekedong el Klou a Ngerel
NGAR er a betok el beluu, e kede blechoel lomes er a rudam me a rudos er kid el ngar aike el basio el betok a rechad el merael er ngii, el dechor e merous a babier el mora rechad el me engelakl. Ngmla ta el moruul er tia el rolel a omesiou? A leuaisei e tia locha mekltkau er a tekoi el losaod er ngii a babier er a Osisechakl. Ngmesaod el kirel a llomeserreng el kmo, ngomekedong el klou a ngerel el mora rechad me lorrenges a ulekrael er ngii. (Monguiu er a Osisechakl 1:20, 21.) A Biblia me aika el babilenged a debetik a mera el llomeserreng er ngii, el llomeserreng er a Jehovah. A rechad a kmal lousbech aikang me bo lsebechir el nguu a diak a ulebengelel el klengar. Me ngkmal dmeu a rengud sel lekengei a chad el melai aika el babilenged. A rebebil a diak el semeriar el mo medengei aike el lolekoi a Biblia. A rekuk bebil ocherchur er kid. Te omdasu el kmo a Biblia kmal chuodel el babier e mla mo diak a usbechel. E ngar ngii tirke el omdasu el kmo a rechad el oltirakl er a Biblia meruul el tir el kmal melemalt e di judge er a rechad. Me nguaisei engdi a Jehovah olecholt er a bltikerreng e melemolem lomesterir a rechad a llomeserreng. Ngoeak a ngera el rolel?
2 A ta er a rolel e a Jehovah omesterir a rechad a llomeserreng, a oeak a Tekingel el Biblia. Tia el babier a sebechir a rokui el chad el menguiu er ngii. E aika el babilenged el mengai er a Biblia? Ngoeak a klengeltengat er a Jehovah e aika el babilenged a motobed el ngar er a betok er a 1,000 el bedengel omelekoi. Me tirke el orrenges, el tir tirke el menguiu e oltaut aike el losuub, a ngmai a klungiolir. Me nguaisei, engdi oumesingd el chad a diak el sorir lorrenges er a ngerel a mera el llomeserreng. Sel bo lekirir el meruul omelilt e te bai kongei el di tir me a lechub e te orrenges er a rechad. Te locha dirrek el metengel osengir er kid le kede melilt loltirakl aike el lolekoi a Biblia. Tia el suobel a mo mesaod er a uchul me a rechad a uaisei. Engdi a kot e me dosaod er a rolel e ngsebeched el nguu a llomeserreng er a Jehovah.
APRIL 14-20
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 9
Bo el Mellomes a Rengum, Lak el Ngarbab a Rengum
“Bo Mungil el Orrenges . . . a Ikel Bla Le Dung a Re Mellomes a Rengrir”
4 Me nguaisei engdi nglocha kmal mo meringel er kid sel di lebleketakl a chad el mesmechokl er kid. Nglocha mo kesib a rengud. E ngera uchul? Alta kede kongei el kmo ngkmal diak demecherrungel, engdi nglocha mo meringel er kid el kongei a omesmechokl sel louchais er kid a chad el kirel a ileakl el mekngit el blekerdeled. (Monguiu er a Olisechakl 7:9.) Kede locha mo omeklemalt omerelled. Kede locha mo oumededenger er a moktek er ngii el ouchais er kid me a lechub e ngmetemall a rengud er a rolel e ngmilsmechokl er kid. Me a lmuut kung kede locha mo mengerar er ngike el milsmechokl er kid e melatk el kmo: ‘Ngkmal diak a llemeltel mesmechokl er ngak! Ngii me ngdirrek el ngar ngii a mekngit el blekerdelel!’ E a lsekum e ngdiak el soad a omesmechokl e kede locha mo otngeklii me a lechub e kede oker er a ta er a chad el ngii a mo dmu aike el soad lorrenges el kirel omesmechokl.
“Bo Mungil el Orrenges . . . a Ikel Bla Le Dung a Re Mellomes a Rengrir”
12 Ngera sebechel ngosukid el mo kongei a omesmechokl? Ngkirel mo ngariou a rengud e melemolem el melatk el kmo, kid a kmal diak demecherrungel me a dirrek el lebebil e ngmo diak dungil lomdasu. Ngua dulsaod er a uchei, a Job a dimlak loba melemalt el uldasu. Engdi uriul e ngmirruul omelodech me a Jehovah ulemekngeltengat er ngii el kirel. E ngera uchul? E le Job a mle ngariou a rengul. Alta Elihu kmal mle kekerei er ngii engdi ngulechotii el kmo ngngariou a rengul er a lekengei er a omesmechokl er ngii. (Job 32:6, 7) A klengariourreng a dirrek el mo ngosukid el oltaut omellach sel bo domdasu el kmo ngdiak derredemelel a omesmechokl, me a lechub a lsekum ngike el mesmechokl a kekerei er kid. A ta er a mechuodel er a Canada melekoi el kmo, “Ngkmal ngodech a osengir a rechad el kired er sel domdasu er ngii, me kede mekera olengeriakl a lsekum e ngdiak a sumecheklid?” Kid el rokui a kired el olengeriakl er a rolel a domekeroul a rodech er a reng e domerk e dolisechakl er a ungil chais.—Monguiu er a Psalm 141:5.
13 Momes omesmechokl el olechotel a bltikerreng er a Dios. A Jehovah soal sel kot lungil el kired. (Osi. 4:20-22) A omesmechokl el dengai loeak a Tekingel, babilenged el mengai a uchetemel er a Biblia, me a lechub e ngta er a mesisiich er a klemerang el kldemed a olechotel a bltkil a rengul el mei er kid. A Hebru 12:9, 10 a kmo, ng “mesmechokl er kid el kirel a klungioled.”
14 Molatk er a omesmechokl, el diak el rolel a omngiluu. A lebebil e kede locha mo omdasu el kmo ngdimlak lungil a rolel a omesmechokl el dengiluu. Nguaisei el kirel a chad el mesmechokl el mo meruul er ngii el ngar er a rolel e ngmo beot er a chad a kongei er ngii. (Gal. 6:1) Engdi a lsekum e kede nguu omesmechokl e ngklou a ultutelel dolatk er a omesmechokl, mo lmuut me a lsekum e kede omdasu el kmo a chad a milsmechokl er kid el ngar er a mekngit el rolel. Ngsebeched el di kid loker: ‘Alta ngdimlak el soak a rolel e ngmilsmechokl er ngak, engdi ngngar ngii a sebechek el suub er ngii? Ngsebechek el lomes lengelakl er a kngtil ngika el milsmechokl er ngak e ngmai a klungiolek er a tekingel?’ Ngolechotel a llomeserreng sel dosiik a rolel e kede ngmai a klungioled er a omesmechokl el dengai.—Osi. 15:31.
w01 5/15 30 par. 1-2
‘Ngokiu a Llomeserreng, e Ngmo Betok a Sils er a Klengar er Kid’
Ngkmal ngodech a osengel a mellomes a rengul el chad el kirel a omesmechokl er a chad el ngarbab a rengul. A Salomon a dilu el kmo: “Mosmechokl er a mellomes a rengul, e ng mo mengull er kau. A ikel mdu er a mellomes a rengul chad a mo rullii me ng mengal mo mellomes a rengul.” (Osisechakl 9:8b, 9a) A mellomes a rengul el chad a medengei el kmo “a rokui el omesmechokl sel le mer kid er chelechang e ng meringel er kid e chetid; e ngdi uriul e tirkel ngila klubelir er ngii a mo meridm a redechel a ungil klengar er a budech.” (Hebru 12:11) Malta omesmechokl a meringel er kid, engdi ngmo klungioled a dekengei er ngii er a bai domtok e dosaod er kid.
A mellomes a rengul el king a melemolem el kmo: “Ma cho mdung er a melemalt el chad a di mo melechel a klemedengei er ngii.” (Osisechakl 9:9b) Ngdiak a chad el kmal mellomes me a lechub e lsal chuodel me ngdiak el sebechel mesuub. Ngkmal dmeu a rengud el meseterir a remechudelang el kongei er a klemerang e tibir a klengar er tir el mora Jehovah! Me bo el sebeched el kongei el melai a klemedengei e lolemolem el oureor a bdelud.
w01 5/15 30 par. 5
‘Ngokiu a Llomeserreng, e Ngmo Betok a Sils er a Klengar er Kid’
A derta el chad a ngerechelel el melai a llomeserreng. A Salomon a milsaod el kmo: “Ng klungiolem a lsekum ng mellomes a rengum, e a le chetim a llomeserreng e ng kau a mo chuarm.” (Osisechakl 9:12) Me a mellomes a rengul el chad a mo ngmai a klungiolel, e a ngarbab a rengul a mo chuarm. Nguaisei, kede mo melai a medal omerelled. Me bo leblak a rengud el ‘orrenges a tekoi er a llomeserreng.’—Osisechakl 2:2.
Morriter er a Tekingel a Dios
w06 9/1 29 par. 5
A Omesodel a Babier er a Osisechakl
9:17—Ngera “rrechorech el ralm,” e ngera uchul me ng “merekos”? A Biblia a omekesiu er a deurreng er a durs er a chebechiil el mo er a melim a beches el ralm el mlengai er a chido. Ma rrechorech el ralm a omekesiu er a berrotel el deleboes el omeruul. (Osisechakl 5:15-17) Me sel uldasu el kmo ngdiak bo lemudechem a ua lerellii tia el ralm el mo merekos.
APRIL 21-27
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 10
Ngera Rullii a Klengar el Mo er Ngii a Mera el Iltetel?
w01 7/15 25 par. 1-3
‘A Ungil Chad a Mo Melai a Klengeltengat’
A melemalt el chad a mukngeltengat er a kuk ta er a rolel. A mesaik a mo chebuul, e a meses a mo meteet. A ngalek el meridm a dellomel er a belsechel omeridm a mellomes a rengul, e a ngalek el mechiuaiu er a belsechel omeridm a omekrur.”—Osisechakl 10:4, 5.
A lmuut el klou a belkul a tekingel a king el mora rechad er a ureor er a temel a omeridm. A taem er a omeridm a diak el taem el kirel bo demechiuaiu. Ngtaem er a blakerreng me a doureor el betok el sikang. Ngtaem el doba orechudel el reng.
A Jesus a millatk er a taem er a omeridm er a rechad el diak el omeridm er a grain er a lolekoi er a redisaiplo er ngii el kmo: “A sim a klou, e ngdi re chad er a ureor a di mekesai. Moluluuch er a Rubak er a sim [Jehovah el Dios] me lodercheterir a re chad er a ureor el mor omeridm er a sim er ngii.” (Mateus 9:35-38) Sera rak er a 2000, e te betok er a 14 miliol el chad a mlora Chedaol Belsoil er a kodellel a Jesus, el ngii el ochur a eru el chachisois er a ildisir a Resioning er a Jehovah. Me kede ulterekokl el kongei el kmo a “dellomel a mla mo meduch el mla mo kirel el doridm.” (Johanes 4:35) A rengar er a mera el omengull a olengit er a Rubak er a sim el kirir a relmuut el betok el chad er a ureor e a osisiu el taem e te blak a rengrir el teloi er a ureor er a omeruul el disaiplo el oltirakl er a nglunguchir. (Mateus 28:19, 20) E a Jehovah kmal mla omekngeltengat er tir! Sera rak er a omesiou er a 2000, e te betok er a 280,000 el chad a miltecholb. Tirka dirrek el melasem el mo ungil olisechakl er a Tekingel a Dios. Me bo doba deurreng el teloi er a taem er a omeridm loeak a leblak a rengud er a ureor er a omeruul el disaiplo.
w01 9/15 24 par. 3-4
Morael er a ‘Rolel a Melemalt’
Salomon a mesaod er a klungel a ultutelel a demelemalt. Ngkmo: “A kerruul a sobecheklii a meteet, e a chelebuul a tomellii a chebuul. A omeksaul er omeruul el ungil a klengar, e a klengit a di omekrael el mor a lmuut el betok el klengit.”—Osisechakl 10:15, 16.
A kerruul a sebechel sobecheklid er a bebil tekoi er a klengar el di kiul mo er ngii el di ua beluu el ngar ngii a cheotelel el sebechel sobecheklterir tirke el kiei er a chelsel. E a chelebuul a sebechel mo uchul a telemall sel di kiul duubech a tekoi. (Olisechakl 7:12) Me nguaisei, engdi a mellomes a rengul king a dirrek el melekoi er a kngtil a kerruul me a chelebuul. A merau el chad a sebechel kmal mo ultuil er a iltetel, el omdasu el kmo a mekreos el kloklel a di ua “kedidai e mesisiich el cheuatel el meliuekl er a beluu.” (Osisechakl 18:11) E a chebuul el chad a sebechel mo cheleuid a uldesuel lomdasu el kmo ngdiak a omeltkel er a ngar medal e le ngii el chebuul. Me tir el terung a diak loruul a tekoi el nguu a kengei er a Dios.
it-1 340
Klengeltengat
Jehovah Omekngeltengat er a Rechad. “A klengeltengat er a Jehovah a rullii a chad el mo merau, e diak a ringel lobengkel.” (Osi 10:22, NW) Jehovah omekngeltengat er tirke el loba kengei er ngii loeak a lomekerreu, lomdois, lomekrael, e lomesterir aike el lousbech el rokui el di mo uchul a klungiolir.
Morriter er a Tekingel a Dios
(Osisechakl 10:22, NW) A klengeltengat er a Jehovah a rullii a chad el mo merau, e diak a ringel lobengkel.
w06 8/1 27 par. 18
A Deurreng el Mo er Ngii el Oeak a Blakerreng
18 “Ng klengeltengat er a RUBAK [el Jehovah]” a mla rulleterir a rechedal el mo merau er a tekoi er a klereng. E ngulterekokl a rengud el kmo “diak le meringel el ureor.” (Osisechakl 10:22) Ma leuaisei e ngera uchul ma ongetikaik ma ongarm a bo lecharm er ngii a reblak a rengrir el chedal a Dios, el mo uchul a ringel ma klengiterreng el mo er tir? A ringel ma chelebuul a me er kid e le ikaikid el ede el tekoi a uchul. (1) E le kid el oudiukes er a klengit. (Genesis 6:5; 8:21; Jakobus 1:14, 15) (2) Ma Satan ma remengelengalek el reng er ngii. (Efesus 6:11, 12) (3) Me tia el mekngit el beluulechad. (Johanes 15:19) A Jehovah a mechei aika el mekngit me ngduubech el me er kid, engdi ngii a diak luchul ngii el mekngit. A mera er ngii, “a bek lungil ngat ma bek el cherrungel sengk a ngarbab el ngara Demal a bek el llomes el mei.” (Jakobus 1:17) Ngdiak a ringel el mei el obengkel a klengeltengat er a Jehovah.
APRIL 28–MAY 4
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 11
Lak Mdelii!
w02 5/15 26 par. 4
Llemalt a Omekrael er a Remelemalt
A llemeltel a melemalt me a kngterir a remekngit a dirrek el ngar ngii a lerellii er a rebebil. A king er a Israel a dilu el kmo: “A ngerel a chad el diak leko Dios a melemall er a ngar bitar ngii, ngdi ng oeak a klemedengei e a re melemalt a mosobel.” (Osisechakl 11:9) Kede ulterekokl el kongei el kmo a otuub, telulechoid, mekngit el omelekoi, me a chelsengsang el cheldecheduch a melemall er a rebebil. Me nguaisei engdi a tekingel a melemalt el chad a bliochel e ungil oderengesall e melatk er a rebebil. Ngoeak a klemedengei e ngmosobel e le llemeltel a msa tekoi el sebechel lousbech el smodeterir a rultelechakl er ngii el kmo te omulak.
w02 5/15 27 par. 2-3
Llemalt a Omekrael er a Remelemalt
A rechad er a beluu el oltirakl er a melemalt el rolel a doruul a tekoi a melisiich er a rechad me a budech me a ungil klengar. A beluu a meloseb. Tirke el oltuub, e melekoi a mekngit me a melemall el tekoi a uchul a uldikel, tellemall e mo diak a deurreng. E tiang a ileakl el mo uaisei a lsekum tirka el chad a olab a deruchall er a beluu. Chouaisei el beluu a mo chemau a uldikel, omengeblad, me a telemellel a tekoi er a kldung me a keizai.
A omellach el ngar er a Osisechakl 11:11 a dirrek el melutk er a rechedal a Jehovah sel ledak lobengterir a rudam me a rudos er tir er a ongdibel. A ongdibel el rechedal a mla mukeroul er a klereng, e mecherei a llemalt me ngomekrael er tir, a dmeu a rengrir e blak a rengrir e sorir lolengeseu el mo uchul a odanges el mora Dios. A Jehovah omekngeltengat er a ongdibel e tia el ongdibel a mukeroul er a klereng. Cherengel a taem e te mo er ngii tirke el mekesai el diak lungil a rengrir e osiik a kngtil a tekoi e mengeremrum er a rolel a lemeketmokl a tekoi, el tir a ua “rais el cheluached” el sebechel loberk e tomelleterir tirke el mle ungil a uldesuir er a uchei. (Hebru 12:15, BT) Tirka el chad a di sorir a betok el deruchall me a klisiich. Te omuchel a telulechoid el kmo ngar ngii a diak el melemalt el omeruul, omengetukel me a lmuut el bebil mekngit er a ongdibel me a lechub e ngremechuodel. A ngerir a sebechel mo uchul a klekakeakl er a ongdibel. Ngkmal diak el kired lorrenges er tir e bai melasem el mo tirke el mla mukeroul er a klereng el melisiich a budech me a kltarreng er a ongdibel.
Ngoingerang a Ungil Taem el Dongedecheduch?
12 Ke mo mekerang a lsekum a odam me a lechub a odos a ngar ngii a lodengei el tekoi el ngii a berrotel? El ua tiang, a lsekum ke metik er a odam el kiei er a beluu el merrob er a urered, e ke mo oker er ngii me louchais a rolel a loruul er a omesiungir er sel beluu? Nglocha ungil a uldesuem le ngdiak lsoam a bo lomekcharm er tir. Ngbetik a rengud er a rudam er kid e semeriar el mo medengei a tekoi el lechelebangel. E dirrek el soad el meluluuch el kirir. Me nguaisei, engdi tiaikid el taem e ngungil a dekerekikl el “mtebechelii” a omelekinged. E le lsekum kede oremelii a chad me ngouchais a berrotel el tekoi, e ngolechotel a kmo ngdiak lebetik a rengud er ngika el chad me a dirrek el rudam me a rudos er kid el tir a oumerang er ngii el kmo ngdiak bo louchais a rolel a loruul er a omesiungir. Ngulterekokl el diak lsoad el mo uchul a dechelel a meringel blekeradel el kirir a rudam me a rudos el kiei er a beluu el merrob er a urered. Me ngdi osisiu, ngdiak a odam me a lechub a odos el mesiou el ngar aike el beluu el soal louchais a rolel a loruul er a omesiungir a Resioning el kiei er ngii el beluu.
13 A remechuodel a ileakl kirir loltaut a omellach er a Biblia el ngar a Osisechakl 11:13 el mo kerekikl me lak louchais a berrotel el tekoi. (Monguiu.) Tiang a sebechel mo meringel a lsekum e ngbechiil. A rubekel a olekes er a deleuill er tir lokiu sel leblechoel el chadecheduch e le kauchais a uldesuir me aike el ngar a rengrir me a sebekreng er tir. Engdi a odam a kirel medengei el kmo ngdiak el kirel louchais a “berrotel el tekoi” el kirir a rechad er a ongdibel. E le lsekum ngouchais, engdi rulleterir a rechad el mo diak loumerang er ngii e dirrek el metemall a chisel. Me a rudam el mloterekokl er tir a ngerachel er a ongdibel, a diak el kirel el ‘obebelbult a chururir’ me a lechub e le cheblad. (1 Ti. 3:8) Ngbelkul a kmo ngdiak el kirir el mengeblad me a lechub el outulechoid el kirir a rebebil. A lsekum a odam el ta er a remechuodel a betik a rengul er a bechil, e ngdiak el kirel lomekberaod er ngii er a tekoi el diak el kirel a bechil el mo medengei.
Morriter er a Tekingel a Dios
Blekokuii el Reng—A Blekeradel el Mocholt Lokiu a Omelekoi me a Omeruul
A Biblia a kmo: “A chad el bekokuii a ngar ngii a klungiolel er ngii.” (Osisechakl 11:17) A rechad a sorir lobengkel a chad el bekokuii, e te dirrek el bekokuii el bedulngii. A Jesus a dilu el kmo: “Le sel telkael el moba el meluk a mo metuk lekor kemiu.” (Lukas 6:38, BT) Me ngbeot er a chad el bekokuii el mo metik er a rungil sechelil e melemolem el sechelirir.
A apostol el Paulus a dilu er tirke el mla er a ongdibel er a Efesus el kmo “bo bekokuii er a delongeliu e mkaukerreu e mkausubes.” (Efesus 4:32) Me a lsekum a rokui el ngar a ongdibel a mo bekokuii e chubechubechad, e a ongdibel a mo mesisiich e ngar a kltarreng. Me ngkmal diak el soad el mo mekngit el bedul a rudam er kid, e doutulechoid el kirir, me a lechub e dolekoi a mekngit e melemall a reng el ua lengellakel. Ngbai kirel a bek el tekoi el dolekoi el mo uchul a omelisiich me a dirrek el ngeso. (Osisechakl 12:18) E sel doruul el uaisei, e a ongdibel a mo dmeu a rengrir el dmak el mesiou er a Jehovah.
Me ngua bla desuub er a uchei, a blekokuii el reng a blekeradel el mocholt el okiu a omelekinged me a omerelled. Me sel bo debekokuii, e kede oukerebai er a betik a rengul e bekururau el Dios, el Jehovah. (Efesus 5:1) E tiang a rullii a ongdibel el mo mesisiich e dirrek el rulleterir a rebebil el mo sorir el mesiou er ngii. Mada me bo doruul a rokui el sebeched me bo lsebechir a rechad el mesa el kmo a Resioning er a Jehovah a mera el bekokuii el chad!