Sel Gobelment el Mo Kutmeklii a Paradis
Sera lengar er tia el beluulechad a Jesus, e ngdilu er a rulebengkel me te meluluuch el kirel a Rengedel a Dios el kmo: “A rengedem le mei, ma uldesuel a rengum le meruul ra belulechad el ua chomerellel ra eanged.” (Matteus 6:9, 10) Ngdirrek el mle blechoel el millekoi el kirel a “evangkelio ra rengedel a Dios.” (Matteus 4:23) Me nguaisei, ngmilsaod er a Renged el kuk betok er a ngii di lengerang. E le ngera uchul? E le seikid el Renged a bo lousbech er ngii a Dios el mo mesmechokl a rokui el mondai el uchul a techerelbesud er a chelecha el sils. Ngoeak itia el Renged, e a Dios a di kmedung e ngmo torob a mekemad, ma klengerenger, ma rakt, ma delengerenger, e mo kutmeklii a mera el kltarreng ma budech.
Kau ngsoam el kiei er chouaisei el beluulechad? A lsoam, e ngungil omonguiu er tia el babier. Ke mo mesuub el kmo tia el Renged a gobelment, engdi ngkuk ungil er a ngii di el gobelment el bla longedereder er ngii a klechad. Ke dirrek el mo mesa sel ungil el rolel e a Dios a milsaod er a moktek er tia el Renged el mo er a remesiungel. Ke dirrek el mo mesa el kmo ngmekerang e tia el Renged a sebechel el ngosukau er a chelecha el sils.
Me nguaisei, ngsebechem el mo chederdellel a Rengedel a Dios er a chelechang. Engdi uchei er obo molilt el mo er ngii, e ngkirem el mo medengei a lmuut el betok el kirel. Me nguaisei aki olengit er kau me bo morritel er itia el babier. A rokui el tekoi el losaod el kirel tia el Renged a mlengai er a Biblia.
E a kot, ka hall e bo desa uchul e kede kmal ousbech er a Rengedel a Dios.
Ngar er a kot el uchelel a reksi er a klechad, e a Dios a milebii a chad el cherrungel e lilia er a chelsel a paradis. Seikid el taem e ngdimlak a usbechel a Renged.
Engdi, tirke el kot el demad ma delad, el Adam ma Eba, a ulerrenges er a Satan, el ngike el anghel el lulemtok er a Dios. Ngulemulak er tir el kirel a Dios e dirrek el milengetikaik er tir el mo omtok er a Dios. Me ngmle kirir el mo okodall, e le “uduudel ra klengit a kodall.”—Rom 6:23.
A chad el ngar er a klengit, a diak lecherrungel me ngdiak lsebechel el mo er ngii a rengelekel el cherrungel. Ma leuaisei e a rokui el ngelekel a Adam a mlechell el diak lecherrungel, e ngar er a klengit, e chemau a kodall.—Rom 5:12.
Seikid el taem el mei, e a klechad a uluusbech er a Rengedel a Dios el lolengeseu er tir el mo mesisiich er a delebeklir el klengit ma kodall. Isel Renged a dirrek el mo kikidii a ngklel a Dios er aike el blulekngel a Satan.
A Jehovah el Dios a tilbir el kmo a ileakl el “klengelakel” (ma lechub e ngngalek) a mo mechell e mo olsobel er a klechad er a klengit. (Genesis 3:15) Ngika el “klengelakel” a mo King er a Rengedel a Dios. Ngika ngtechang?
Ngbekord el 2,000 el rak er a uriul er a lrebet er a klengit a Adam, e ngmla er ngii a blak a rengul el chad el ngklel a Abraham. Ma Jehovah a dilu er a Abraham me bo ltobed er a belual e bo lekiei er a tento el ngar er a beluu er a Palestine.
A Abraham a mirruul aike el rokui el ledilu er ngii a Jehovah me bo loruul, el uldimukl er a ta er a kmal meringel el tekoi. A Jehovah a dilu er ngii me bo ltengetengii a ngelekel el Isak er a olengetongel.
A Jehovah a dimlak lemera el soal a chad el tenget. Ngdi mle soal el mo medengelii a klungel a bltikerreng er a Abraham el mo er ngii. A Abraham er a leko ngmochu omekoad er a Isak e a Jehovah a tirrebengii.
Ngoeak itia el mesisiich el klaumerang er a Abraham, e a Jehovah a rirellii a telbiil el mo msa klengelakel er ngii a beluu er a Palestine e dilu el kmo ngike el Ngalek er a telbiil a mo oeak a klengelakel er ngii, ma ngelekel el Isak.—Genesis 22:17, 18; 26:4, 5.
Ngmla er ngii a teru el ngelekel a Isak el kebtot, el Esau ma Jakob. Ma Jehovah a dilu el kmo ngike el Ngalek er a telbiil a mo oeak a Jakob.—Genesis 28:13-15.
Ma Jakob, el Jehovah a milengeklii el Israel, a mlo er ngii a 12 el ngelekel el sechal, e tir a dirrek el mlo er ngii a rengelekir. Me nguaisei a klengelakel er a Abraham a mlo obdois.—Genesis 46:8-27.
Sera lebo er ngii a klou el bosech er a belurir, e a Jakob ma telungalek er ngii a lulengemedaol er tir a Farao, el merreder er a Egipten, me te millukl el mo er a Egipten.—Genesis 45:16-20.
Sera lengar er a Egipten e ngmlocholt el kmo ngika el Ngalek er a telbiil a mo oeak a Judah el ta er a rengelekel a Jakob.—Genesis 49:10.
Uriul e ngmlad a Jakob, engdi te mlo obdois a rengelekel el mo uai a klou el renged. Ma rechad er a Egipten a mlo medakt er tir e rirelleterir el mo sibai.—Exodus 1:7-14.
Uriul e a Jehovah a ulderchii a ta er a blak a rengul el chad, el Moses, el mo melekoi er ngike el Farao er sel taem me lotobedeterir a rengelekel a Israel.—Exodus 6:10, 11.
Ngdimlak lekengei a Farao, ma Jehovah a ulemekringel er a rechad er a Egipten el lolab a teruich el ringel. E sel lullebongel el ringel, e ngulderchii ngike el anghel er a kodall el mo omekoad er tirke el rokui el kot el ngelekir a rechad er a Egipten el sechal.—Exodus, el 7 el mo er a 12 el klou el bliongel.
A Dios a dilu er a rengelekel a Israel el kmo sel lebo lomekoad a ngelekel a sib el mo blsoil er tir e te ngmai a rsechel el chiritem a chelseklel a blirir, e ngike el anghel er a kodall a di mo engelakl er a blirir. Me nguaisei a reketengir a rengelekel a Israel a silobel.—Exodus 12:1-35.
Isei a uchul, ma Farao a ultebedeterir a rengelekel a Israel er a Egipten. Engdi uriul e ngildechii a uldesuel e uleltoir er tir el melatk el mo olluut er tir el mo er a Egipten.
Engdi Jehovah a rirellii a rolel a osobel el mo er a rengelekel a Israel el oeak a Bekerekard el Daob. Ma Farao ma urrurt er ngii a riros, er a lolasem el loltoir er tir.—Exodus 15:5-21.
A Jehovah a ulemekrael er a rengelekel a Israel el mo er a ta er a rois el Sinai a ngklel. Ngngar er isei, e ngmilsterir a Llechul e dilu er tir el kmo a lsekum te mo oltirakl er ngii, e te mo uai a renged er a repriist e chedaol el renged. Me nguaisei, el mlo er ngii a techellir a rengelekel a Israel el mlo klou a ultutelir er a Rengedel a Dios.—Exodus 19:6; 24:3-8.
A bekord el ta el rak er a uriul er a lengar er a Rois el Sinai a Rengelekel a Israel, e a Jehovah a ulemekrael er tir el mo bedul a Palestine, sel beluu el letilbir el mo msa Abraham el demerir er a irechar.
Ngar er a Palestine, e a Dios a kilengei er a reking me bo longedereder er a Rengelekel a Israel. Me seikid, e a Dios a mlo er ngii a rengedel er tia el chutem.
Ngike el ongeru el king er a Israel a mle David, el mla er a klengelakel er a Juda. A David a mlo mesisiich er a rokui el cherreuir a rengelekel a Israel, e kiltmeklii a Jerusalem el mo sel kot el klou a ultutelel el beluu (el capital) er a rengedel a Israel.
Aike el tekoi el dilubech er a taem er a omengederederel a David a olecholt el kmo ngdiak a ngii di el merredel er tia el beluulechad el sebechel el mo mesisiich er a king, a lsekum a Jehovah a obengkel.
A Jehovah a dilu el kmo ngika el Ngalek er a telbiil a mo ta er a klengelakel er a David.—1 Kronika 17:7, 11, 14.
A ngelekel a David, el Solomon, a uleakuriul el mo mengedereder. Ngmle mellomes a rengul el king, ma Israel a kmal mlo ungil el ngar er a eungel a omerredelel.
A Solomon a dirrek el milekedecherur a kmal ungil el templo el mo er a Jehovah el ngar er a Jerusalem. Aike el ungil el blekeradel el mlo er a Israel er a taem er a omerredelel a Solomon a olecholt er kid a bebil er aike el klengeltengat el mei er a klechad el oeak isel merkung el Rengedel a Dios.—1 Kings 4:24, 25.
Engdi, te betok el king er a uriul er a Solomon a dimlak leblak a rengrir.
Sera ldirk longedereder a rengelekel a David el ngar er a Jerusalem, e a Jehovah a uluusbech er a profet er ngii el Isaia el mo ouchais el kirel a ta er a Ngelekel a David er a uriul el ngii a mo mengedereder er a beluulechad el ngar er a blakerreng. Ingii a mo ngike el Ngalek er a telbiil.—Isaia 9:6, 7.
Ma profet el Isaia a ulemlaoch el kmo a Omengederederel a kuk mo ngar er a bab er a omengederederel a Solomon.—Isaia, el 11 ma 65 el klou el bliongel.
Me chelechang, el kuk ngar er a uchei er a irechar, e a remesiungel a Dios a kmal sorir el mo medenge el kmo ngtechang ngika el Ngalek.
Engdi uchei er a lemei ngika el Ngalek, e a reking er a Israel a kmal mlo mekngit ma uchul e a Jehovah a milechititerir me te mlo mechitechut er a rechad er a Babilon er sera 607 B.C.E., ma oumesingd er tir a mlo blebaol er a Babilon. Engdi Dios a dimlak lobes er a telbilel. Ngika el Ngalek a dirk mei el oeak a klengelakel er a David.—Esekiel 21:25-27.
Aike el dilubech el mo er a Israel a olecholt el kmo alta e a remellomes a rengrir, e blak a rengrir el king a mlo uchul a klungiolir a rechad, engdi ngngar er ngii a telkelel ngii el klungiaol. E le reblak a rengrir el merredel a mad e a remo omtechei er tir a kuk locha mo diak leblak a rengrir. Me ngmekera e mo ungil a blekeradel el kirir a rechad? Ngoeak ngike el Ngalek er a telbiil.
Uriul er a betok el telael el rak, e ngika el Ngalek a mle duum. Ngmle techang?
A ta er a rechanghel er a Dios a ulenger er tiang el mo er a ta er a dirkak lebo lebechiil el redil er a Israel el Maria a ngklel. Ngdilu er ngii el kmo ngmo er ngii a ngelekel el sechal el ngklel a mo Jesus. Ma ikaikid a ledilung a anghel el kmo:
“Ngii a mo klou, e mo okedongall el kmo Ngelekel a Imong el Kididai; e a Rubak el Dios a mo msa kingall er a demal el David, e ngii a mo mengedereder.”—Lukas 1:32, 33.
Me nguaisei a Jesus a mle ngike el Ngalek er a telbiil e dirrek el mo King er a Rengedel a Dios. Engdi ngmlekera e a Jesus a mle ngodech er tirke el blak a rengrir el chad el kiliei er a uchei?
A Jesus a milechell el oeak a ongasireng. A delal a mle klikiid el ekebil, e dimlak a demal er a klechad. A Jesus a kiliei er a eanged e a chedaol el reng, ma lechub e ngklisichel a Dios, a ulliuul er a klengar er a Jesus er a eanged el mo er a delel a Maria. Me seikid, e ngdimlak loudiukes er a kngtil a Adam. Ma Jesus a dirrek el dimlak a ta el lebo er a klengit, er a chelsel a klengar er ngii.—1 Petrus 2:22.
Sera bo 30 a rekil, e a Jesus a mlo metecholb.
Nguluuchais er a rechad el kirel a Rengedel a Dios e ullecholt er ngii el uai a King er isel Renged.—Matteus 4:23; 21:4-11.
Ngdirrek el mirruul a betok el mengasireng el omeruul.
Ngulemekungil er a resmecher.—Matteus 9:35.
Nguleak a ongasireng e ngulemekang er a resongerenger.—Matteus 14:14-22.
Ngdirrek el lullekiis er a rulekoad.—Johanes 11:38-44.
Chouaika el mengasireng el omeruul a ulecholt aike el tekoi el bo loruul a Jesus el mo er a klechad sel bo le King er a Rengedel a Dios.
Ke dirk medengelii a King el David er a leketmeklii a Jerusalem el mo kot el klou a ultutelel el beluu (el capital) er a rengedel? A Jesus a milsaod el kmo a Rengedel a Dios a diak lebo er ngii er tia el chutem, e ngbai mo er ngii el ngar er a eanged. (Johanes 18:36) Sei a uchul me sel Renged a okedongall el kmo “ng Jerusalem er a eanged.”—Hebru 12:22, 28.
A Jesus a milsaod aika el llach el kirir el molengesenges tirke el mo chederedellel isel Renged. Aika el llach a ngar er a chelsel a Biblia. Aike el ngar er uchei el llach a kmo ngkirir a rechad el mo betik a rengrir er a Dios e mo kaubltikerreng.—Matteus 22:37-39.
A Jesus a dirrek el lullecholt el kmo ngdiak di bo lengii el tang el mengedereder er a Rengedel. Ngmo er ngii a rebebil er a rechad el ngellitel el mo obengkel el ngar er a eanged e mengedereder. (Lukas 12:32; Johanes 14:3) Ngmo telang a ildisir? A Chocholt 14:1 a onger el kmo: 144,000.
A lsekum te di 144,000 a mo er a eanged el mengedereder el obengkel a Jesus, e ngua ngerang a omelatk el kirir a ruumesingd er a klechad?
A Biblia a dmu el kmo: “Ar melemalt a mo ungilbeserir el kiei el ngara chelsel a beluu e mo oubeluu er ngii el diblechoel.”—Psalm 37:29.
Tirke el mo kiei er tia el chutem el mo cherechar a okedongall el kmo “ngodech el sib.”—Johanes 10:16.
Me nguaisei ngar er ngii a eru el omelatk. Ngngar er ngii tirke el 144,000 el louetkeu er tir a Jehovah el Dios el mo er a eanged el mo mengedereder el obengkel a Jesus Kristus. Engdi a rebetok el milliol a ngar er ngii a ulterekokl el omeltkir el mo kiei er tia el chutem el mo cherechar el chederedall er a Rengedel a Dios.—Chocholt 5:10.
A Satan a uluuketui er a Jesus e ulemtok er ngii. Uriul er a lomerk er a klumech el ede el rak ma tedobech, e a Satan a ulemekcharm er ngii e milekodir e dmelii er a teluo el kerrekar. Ngera ma Dios a kilengei er a choua itia el tekoi?
Kele mobes el kmo, kid el rokui a ngar er a klengit e rredemelel a kodall, e le kede mla er a Adam el mei.—Rom 6:23.
Dilerrek el molatk er a Jesus, el mle cherrungel el oeak isel mengasireng el rolel a cherellel, me ngdimlak lerredemelel a kodall. Engdi, Dios a kilengei er a Satan me bo ‘lrukemii a kotel chochil a Jesus,’ e lokodir. Engdi Dios a ulekisii er a kodall el mo uai a diak a ullebengelel el reng. Me nguluusbech er sel cherrungel el klengar er a klechad er ngii el mo ngubetid er a klengit, e le ngdirk mla er ngii a llemeltel el mo er ngii.—Genesis 3:15; Rom 5:12, 21; Matteus 20:28.
A Biblia a melekoi el kirel a tekoi er a ulaoch el okesiul a tengetengel a Jesus, e ngosukid el mo medengelii a belkul.
El ua itiang, ke dirk medengelii a Jehovah er a lolekoi er a Abraham me bo ltengetengii a ngelekel, el millasem er a bltikerreng er ngii?
Tiang a mle tekoi er a ulaoch el lulemekesiu er a tengetengel a Jesus. Ngullecholt er a klungel a bltkil a rengul a Dios el me er a klechad me ngkilengei er a Ngelekel, el Jesus, me bo lemad el kired me bo lsebeched el mo nguu a klengar.—Johanes 3:16.
Ke dirk medengelii a rolel a Jehovah er a losobelterir a rengelekel a Israel er a Egipten er a lemochib a rekot el ngelekir er ngike el anghel er a kodall?—Exodus 12:12, 13.
Tia mle tekoi er a ulaoch. Ngdi ua rsechel a ngelekel a sib el mlo uchul a klengar el mo er tirke el ketengir a rengelekel a Israel, ma rsechel a Jesus a mo uchul a klengar el mo er tirke el mo oumera er ngii. Ma tekoi el dilubech er sel kesus a mlo uchul a ilmokl el mo er a rengelekel a Israel, me nguaisei a kodellel a Jesus a mo uchul a ilmokl er a klengit ma kodall el me er a klechad.
Isei a uchul ma Jesus a mlo okedongall el kmo “Ngelekel a sib ra Dios, el melai a kngtil a belulechad el mengeroid.”—Johanes 1:29.
Me sera dirk lengar er tia el beluulechad, e a Jesus a milengudel er a redisciplo e ulsisecheklterir el mo omerk er a ungil el chais er a Renged, e melemolem er ngii er a uriul er a kodellel.—Matteus 10:5; Lukas 10:1.
Tirka tirke el chad el kot el mlengilt er a Dios el mo mengedereder el obengkel a Jesus el ngar er a Rengedel.—Lukas 12:32.
Ke dirk medengelii sel telbilel a Dios el mo er a Rechijudea el kmo a lsekum te mo kerekikl el loltirakl a Llechul, e te mo ua “renged er a repriist”? Tiaikid a mle techellir el mo teloi er a Rengedel a Dios e oureor el mesiou el ua repriist el ngar er a eanged a lsekum te kongei er a Jesus. Engdi oumesingd er tir a ultngeklii a Jesus.
Me nguaisei seikid el taem el mei, e a Rechijudea a mlo diak lengellitel el renged er a Dios; ma Palestine a mlo diak le Beluu er a Nglat.—Matteus 21:43; 23:37, 38.
Sera taem er a Jesus el me lmuut er tia el taem er kid, e a Jehovah a mengudel er tirke el mo obengkel a Jesus el mengedereder el ngar er a eanged. Ngdirk ngar er ngii a kesai el telael el ulecherengelir el dirk kiei er tia el chutem er a chelecha el sils. Kede omekedong er tir el kmo te ngellitel.—Chocholt 12:17.
Me chelechang, e ke locha mesa el kmo ngngerang a Rengedel a Dios. Ngmera el gobelment el ngar er a eanged, e a King er ngii a Jesus Kristus, e ngar er ngii a 144,000 el mlengai er tia el chutem el mo obengkel. Ngii a mo mengedereder er a reblak a rengrir el chad el ngar er tia el chutem e mo er ngii a klisichel el mo kutmeklii a budech er tia el beluulechad.
Uriul er a kodellel, e a Jesus a mlokiis e mlo er a eanged. Ngngar er isei, e mengiil er a temel a Dios el mo msa klisichel a omerredel el ua King er a Rengedel a Dios. (Psalm 110:1) Tiang mo er ngii er oingerang?
A bebil er a taem e a Jehovah a rirelleterir a rechad el mo omerrous me bo lsebechel el ouchais er tir el kirel a Rengedel.
Sera taem er a Daniel, e a Jehovah a uldureklii a berrous el mo er a Nebukadnesar, el king er a Babilon. Ngulemerous el kirel a kmal kemanget el kerrekar.—Daniel 4:10-37.
Isel kerrekar a miltuk e a uchul a millechet el kirel a euid el rak.
Isel kerrekar a ulemtechei er a Nebukadnesar. A Nebukadnesar a mlo kebelung el euid el rak, el di ua uchul sel kerrekar el mle llechotel el euid el rak. E uriul e ngliluut el mlo ungil.
Aikang el rokui a mle tekoi er a ulaoch. A Nebukadnesar a ulemekesiu er a omerredelel a Jehovah er a beluulechad el rokir. A kot el uchul, e tia el omerredel a mlo oeak a klengelakel er a King el David el ngar er a Jerusalem. Engdi tia el klengelakel er a reking a milterob er sera bo lemesisiich er a Jerusalem a Babilon er a 607 B.C.E. Ngdimlak lluut el mo er ngii a ta el king el mla er a klengelakel er a David “el mo lmuut er a lemei ngike el ngar er ngii a llemeltel.” (Esekiel 21:27)
Ngikang a mle Jesus Kristus.
Ngmo ua ngera klemengetel a taem el omuchel er a 607 B.C.E. el mo lmuut er a taem el bocha longedereder a Jesus? Ngmo euid el rak er a ulaoch. Ngbelkul a kmo, ng 2,520 el rak. (Chocholt 12:6, 14) Me nguaisei, a domechur er a 2,520 el rak er a 607 B.C.E. e kede mo tmurk er a 1914 C.E.
Me nguaisei a Jesus a mlo mengedereder el ngar er a eanged er sera 1914. Tiang mlo uchul a ngerang?
A Biblia a ouchais er kid el oeak a ta er a ues el lulemes er ngii a apostol el Johanes.
Ngmilsang a redil el ngar er a eanged el milechellii a ngalek el sechal.—Chocholt 12:1-12.
Ngika el redil a omekesiu er a cheldebechelel a Dios el ngar er a eanged, el luldimukl er ngii tirke el rokui el anghel el mesiungel a Dios el ngar er a eanged. Ngika el ngalek el sechal a ulemekesiu er a Rengedel a Dios. Ng “milechell” er sera 1914.
Ngera ongingil el dilubech? Sel kot el tekoi el lurruul er ngii a Jesus er a lebo le King e ngulemidokl er a Satan, me tirke el anghel el lulebengkel el omtok, el me er tia el chutem.—Chocholt 12:9.
A Biblia a ouchais er a mlo rsel el kmo: “Misei e kemiul eanged me tirikel kiei el ngara chelsel, bo le kloul dmeu a rengmiu! Ngdi kom chebuul, kaul chutem ma daob, ele Diabelong a mocha medengei el kmo ngkekedeb a taem er ngii, me ngoba meringel el cheldechuderreng lechika er kemiu.”—Chocholt 12:12.
Me nguaisei sera bo longedereder el ngar er a eanged a Jesus, e a recherroel a mlo mesisiich el oureor el ngar er tia el chutem. El ua lulemlaoch a Biblia, ngmlo omuchel el mengedereder er a delongelir a recherroel.—Psalm 110:1, 2.
Tiang ngera mlo belkul el kirel a klechad?
A Jesus a uluuchais er kid el kmo: ngmo er ngii a mekemad, ma bosech er a kall, ma rakt, ma desiu.—Matteus 24:7, 8; Lukas 21:10, 11.
Kede mlo omes aika el tekoi er a 1914 el mei, me tia ta er a uchul e kede medenge el kmo isel Renged a mlo omuchel el mengedereder er sel taem.
A babier er a Chocholt a ouchais er kid el kmo a rechad a mo “olekngemed ra belulechad.” (Chocholt 11:18) Kede dirrek el lulemes chouaika el tekoi, er sera 1914 el mei.
Ma apostol el Paulus a dilechel el kmo a rechad a mo “betik a rengrir ra di tir, e nguibes a udoud, . . . e omtok rar demerir mar derrir, . . . e diak le mesumech a rengrir, e melaes, e diak le delodau.”—2 Timoteus 3:1-5.
Chelechang e ke medengelii a uchul me ngkmal meringel a klengar er kid er a chelecha el sils. A Satan a kmal mesisiich el oureor. Engdi a Rengedel a Dios me ngdirrek el oureor.
Uriul er a 1914, e te di mle mereched a rengellitel el tirke el loba omelatk er a eanged el mo obengkel a Jesus el mengedereder el lomuchel el omerk er a klumech el kirel a oketmeklel a Renged. Me tia el ureor a mla oberk el mo er a bek el merekelel tia el beluulechad, el ua lullekoi a Jesus.—Matteus 24:14.
Ngera moktek er tia el berkel a klumech?
A kot, e ngkirel a chisel a Rengedel a Dios el mo er a rokui el chad.
A ongerung, e ngngosuterir a rechad el mo merritel e melilt el kmo ngsorir el mo chederedall er isel Renged ma lechub e ngdiak.
A Jesus a dilu el kmo a klechad el rokir a mo obii, me ngmo er ngii a reua sib ma reua kaming, er a chelecha el taem er kid.—Matteus 25:31-46.
A reua “sib” a tirke el mle betik a rengrir er ngii ma rudam er ngii. E a reua “kaming” a tirke el dimlak.
A reua “sib” a mo nguu a diak a ullebengelel el klengar e a reua “kaming” a mo nguemed.
A berkel a ungil el klumech er a Renged a olengeseu er a rechad el olecholt el kmo te ua sib ma lechub e te ua kaming.
Tiaikid a ulochel a profet el Isaia.
“A ngarmedad el sils e sel rois el le dechor er ngii a templo [er a Jehovah] a kot el mo metongakl er ngiil rokui. Ngbetok el beluu a mei el ua lomaoch chomoachel el mor ngii.”—Isaia 2:2.
Ma klechad a chelebangel “aike el uriul el sils” er a chelecha el taem.
Ma “blil” a omengull er a Jehovah a mo “metongakl” el ngar er a bab er aike el klsuul el klechelid.
“E ar chederir a mo kmo, ‘De bo de ngasech ra bukl ra Rubak, el mora templo ra Dios ra Israel. Kede mo mesuub er sel soal a doruul er ngii; kede mo merael ra ikel rael el bla le ngilt.’ ”—Isaia 2:3.
Me nguaisei, te betok el mla er a rokui el renged a mengull er a Jehovah e mengemedaol er a rokui el chad el mo obengterir. Te mesuub aike el soal a Jehovah a bo loruul.
“Te mo remot a saider er tir el mo osib, ma biskelengir a lrot el mo oles el likel mengemkimd a dellomel. Ar beluu a mo diak lluut el mora mekemad, el kmal diak lluut el mengedmokl el kirel a mekemad.”—Isaia 2:4.
Tirke el mengull er a Jehovah a ngar er a kltarreng e ngar er a budech.
Ma ullebengelel itia el ureor er a Rengedel a Dios a kmo chelechang e te betok el milliol el chad er a beluulechad el rokir a chederedall er itia el Renged.
Te mlengudel er tir el obengterir tirke el ngellitel, el tirke el dirke medechel el omeltkir a mo er a eanged el mo mengedereder el obengkel a Kristus.
Te ngmai a okelel a reng el oeak a cheldebechelel a Dios.—Matteus 24:45-47.
Te odam el Kristiano er a beluulechad el rokir el mera el kaubltikerreng.—Johanes 13:35.
Ngdmeu a rengrir er sel budech el lengar er ngii, ma omeltkir el kirel a ngar er a mederir el klebesei.—Filipi 4:7.
Ngdi kmedung, e tia el berkel a klumech a mo merek. E a reua “sib” a mo kltukl. E seikid e ngmo mekerang itia el Renged?
Ke dirke medengelii ngike el blak a rengul el King el David el mlo mesisiich er a rokui el cherreuir a rechedal a Dios? Me nguaisei, ngika el King el Jesus a dirrek el mo uaisei.
A King el Nebukadnesar a mla er ngii a berrusel el kirel a klou el bleob el lulumtechei a rokui el renged el milengedereder er a beluulechad er a taem er ngii el me lmuut er tia el taem er kid.
Ngdirrek el milsa bad el ulebached er a tkul a rois, e millitai el mei el ordengii sel bleob el mo diak. Isel bad a ulumtechei er a Rengedel a Dios.
Tia mesaod er a telemellel itia el mekngit el blekeradel el dekiei er ngii.—Daniel 2:44.
Aikakid a bebil er a tekoi el bo loruul a Renged.
A klsuul el klechelid a mo diak, el uai a klou el chongesekikl el bad a lobidokl er a daob.—Chocholt 18:21.
Misei a uchul ma rokui el betik a rengrir er a Dios a kirir el tuobed er a klsuul el klechelid er a CHELECHANG.—Chocholt 18:4.
E uriul e a King el Jesus a mo “mengelebed a bek el renged, . . . e ngii a mo oba skors el deel el mengedereder er tir.”—Chocholt 19:15.
Misei a uchul, ma Resioning er a Jehovah, alta e te kerekikl el mengkad a tax er tir e olengesenges a llach er a beluu, engdi te diak lebo leteloi er a politiks.
E a orokiolel, e a Satan, el ngike el klou el “dragon,” a mo obidokl er a diak a btil el deliobech.—Chocholt 20:2, 3.
Engdi reua “sib,” el tirke el mo chederedall er a Jesus el King, a mo suobel er itia el klou el ringel.—Matteus 25:31-34, 41, 46.
A apostol el Johanes a milsa ues er a reua “sib” el tirke el mo suobel er sel ringel.
“Uriul er itiang e ak umes, e mesang, a diak lemochur el kloul seked ra bek el renged, ma klebliil rar chad, ma bliongel rar chad, ma chomelekoi a bliull a becheleleul kemanget el bail, e olab a chucher e dechor er medal a kingall ma Ngelekel a sib.”—Chocholt 7:9.
Tia el “klou el seked” a tirke el rokui el kongei er a berkel a klumech.
Te mo “oeak sel klou el ringel.”—Chocholt 7:14.
A “chucher” el dui a olecholt el kmo te ouetkeu er a Jesus el ua King er tir.
A lebliull er a “becheleleul kemanget el bail” e te olecholt el kmo te oumerang e ultuil er a tengetengel a Jesus.
A “Ngelekel a sib” a Jesus Kristus.
Ngera bebil er a klungiaol el mo uchul a klou el deurreng er tir? Ke dirke medengelii sel klou el deurreng el mlo er ngii er a Israel er a longedereder ngike el blak a rengul el King el Solomon? Tiang a di mle kekere el okesiul a deurreng el mo er ngii er tia el chutem er a eungel a King el Jesus.
Ngmo er ngii a mera el budech er a delongelir a rechad ma delongelir a rechad ma recharm, el ua lulemlaoch a Isaia.—Psalm 46:9; Isaia 11:6-9.
Me ngdi ua sera lomekungil er a resmecher er a lengar er tia el chutem a Jesus, ngdirrek el mo choroid a secher er a klechad el rokir.—Isaia 33:24.
E di ua sera lomekang er a rebetok, ngdirrek el mo torbengii a bosech er a kall er a klechad el rokir.—Psalm 72:16.
E di ua sera lolekiis er a rulekoad, ngdirrek el mo olekiis er a rulekoad el tirke el dirkak lebo er ngii a techellir el mo melilt el mo chederedall er a Rengedel a Dios.—Johanes 5:28, 29.
Ngmo oureor, me bo lsebechel a klechad el nguu sel lurridii a Adam el cherrungel el klengar.
Tiang ngdiak el sal ungil el klengar er a ngar er a medad el klebesei? Kau ngsoam el mo omes er ngii? A lsekum e ngsoam, e bo moureor me bo lsebechem el mo chederedall er a Rengedel a Dios er a chelechang el ta er tirke el ua “sib.”
Mosuub er a Biblia el mo medengelii a Jehovah el Dios ma Jesus Kristus.—Johanes 17:3.
Bo mobengterir tirke el dirrek el chederedall er a Renged.—Hebru 10:25.
Mosuub aike el llechul a Renged e molengesenges.—Isaia 2:3, 4.
Bo mtibir a klengar er kau el mo mesiou er a Jehovah, e bo metecholb.—Matteus 28:19, 20.
Mongeroid er kau er aike el mekngit el omeruul, el uai a omerechorech, ma blulak, ma deleboes el omeruul, ma cheltelaol er a rrom, aike el tekoi el ouketui er ngii a Jehovah el Dios.—1 Korinth 6:9-11.
Momerk er a klumech er a Renged.—Matteus 24:14.
Me nguaisei ngoeak a ngelseuil a Dios, e ngmo sebechem el mesa sel Paradis el lurridii a Adam el kirir a rengelekel el lmuut el mo meketmokl e mesa otutel itia el telbiil el kmo: “E rirengesii a kloul ngor el mlara kingall el melekoi el kmo, ‘Mesang, a blil a Dios chobengterir ar chad. Me ngii me ngmo obengterir el kiei, me te mo chad er ngii, ma Dios a di ngii el mo obengterir; e mo mesuld a bek el iuosech ra mederir, e mo diak a kodall, ma klengiterreng ma langel ma ringel me ngmo diak, e le ngmla nguemed a ikel dimla ngarngii.’ ”—Chocholt 21:3, 4.