SUOBEL EL BO DOSUUB 7
Mluut el Ngmai a Betok er a Omengiuem er a Biblia
“Ke mtab a ikel monguiu?”—REL. 8:30, BT.
CHELITAKL 97 A Klengar a Ultuil er a Tekingel a Dios
NGAR TIA EL SUOBELa
1. Ngera ochotii el kmo a Chedaol Llechukl a kmal mle klou a ultutelel er a Jesus?
KA DI molatk el kmo nglocha mle uangerang a dorrenges er a Jesus el olisechakl. Ngika mle blechoel el di ngar er a bdelul e ngmelekoi a Chedaol Llechukl! Ngar er aike el tekingel er uriul er a lemetecholb me a bebil er aike el ulebongel el tekingel er a uchei er a lemad el llechukl er a Biblia, e ngmillekoi a Bades.b (Dut. 8:3; Psa. 31:5; Lk. 4:4; 23:46) Me a Jesus a mle blechoel el menguiu a Bades er a buai me a lechub e ngdi ngar er a bdelul e melekoi e mesaod a belkul, er a chelsel aike el edei el rak me a tedobech er a delongelel aika el eru el blekeradel.—Mt. 5:17, 18, 21, 22, 27, 28; Lk. 4:16-20.
Klengar er a Jesus el rokir e ngulechotii el kmo ngkmal mle betik a rengul er a Tekingel a Dios e milecherei me ngomekrael a tekoi el loruul (Momes er a parakurab 2)
2. Ngera ngilsuir a Jesus er a lorael el mo klou el mo ungil medengei a Bades? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)
2 Uchei er a lomuchel er a omesiungel a Jesus, e ngmle betok el rak el longuiu e orrenges er a Tekingel a Dios. E sel lengar er a blil e nglocha ulerrenges er a Maria me a Josef el melekoi a Bades sel lechadecheduch er a bek el sils.c (Dut. 6:6, 7) E ulterekokl el ulebengkel a telungalek er ngii el mora blil ongdibel sel temel a Ulengull el Sils. (Lk. 4:16) Nglocha kmal mle kerekikl lorrenges omengiuel a Bades. Cherengel a taem e a Jesus a silubii el mo meduch el di ngii el menguiu a Chedaol Llechukl. Sei a uchul me a Jesus a dimlak di lodengei a Bades e ngdirrek el kmal mle betik a rengul er a Tekingel a Dios e milecherei me ngomekrael a tekoi el loruul. El ua tiang, molatk er a tekoi el dilubech er a templo er a le 12 a rekil a Jesus. A resensei el kmal mle ungil medengelii a Llach er a Moses a mle “medul a rengrir era llemesel a rengul ma nger er ngii.”—Lk. 2:46, 47, 52, BT.
3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?
3 Kid me ngdirrek el sebeched el mo medengelii e mo betik a rengud er a Tekingel a Dios sel donguiu er ngii er a bek el sils. Engdi ngmekera sebeched el lmuut el ngmai a klungioled er a omengiued er ngii? Ngsebeched el ngmai a klubeled er aike el ledilu Jesus el mo er tirke el mle medengelii a llach, luldimukl er tir a resensei er a Llach, Refarisi, me a Resadusi. Tirka el mengeteklel a klechelid a mle blechoel el menguiu a Bades, engdi te dimlak lolai a klungiolir er aike el longuiu. A Jesus ulemasech a edei el rolel e ngdimlak lolai a klungiolir er a Bades. A tekingel el mo er tir a mo ngosukid el olengeriakl er a rolel e kede (1) mo medengei a belkul a tekoi el donguiu, (2) osiik a mekreos el tekoi er a Biblia, me a (3) rolel e kede mecherei a Tekingel a Dios me ngmelodech er kid.
MONGUIU EL MO MEDENGEI A BELKUL
4. Ngera ngosisecheklii er kid a Lukas 10:25-29 el kirel omengiuel a Tekingel a Dios?
4 Ngsoad el mo medengei a belkul a tekoi el donguiu er a Tekingel a Dios. E le lak e a omengiued a diak bo luchul a klungioled. El ua tiang, molatk er a cheldechedechal a Jesus lobengkel a “tal sensei er a Llach.” (Monguiu er a Lukas 10:25-29.) Ngika el chad er a loker er a Jesus el kmo ngngera kirel meruul me lenguu a diak a ulebengelel el klengar, e ngngilsuir el mo medengelii a nger er ngii el ngar er a Bades. A Jesus a dilu el kmo, “Ng ngera ng dmu Chedaol Llechukl? Ke mekera cho mosaod er ngii?” Ngika el chad a mle sebechel msa Jesus a melemalt el nger er a ledelii a bades el mesaod el kmo ngkirel mo betik a rengul er a Dios me a ngar bita er ngii. (Lev. 19:18; Dut. 6:5) Engdi mutebengii a ongingil tekingel: “Ng techa ngar bitar ngak?” Ngika el chad ulechotii el kmo ngdimlak lodengelii a mera el belkul a tekoi el lechiliuii. Sei a uchul me ngdimlak lodengelii a rolel e ngmelemalt loltaut aika el Bades er a chelsel a klengar er ngii.
Ngsebeched el mo meduch el menguiu el ngar er a rolel e kede mo medengei a belkul a tekoi el donguiu
5. Ngmekera nglunguuch me sel de soro el menguiu e ngosukid el mo ungil medengei a tekoi el donguiu?
5 Ngsebeched el menglou er a klemedengei er kid er a Tekingel a Dios sel bo leblekerdeled el meruul aike el ileakl el tekoi, el ngii a ngosukid el mo ungil menguiu. Aikakid a bebil er a ngeso er a uldasu el sebechel ngosukau. Moluluuch er uchei er a omonguiu. Ke dousbech er a ngelsuil a Jehovah el mo medengei a belkul a Bades, me ngsebeched lolengit er a chedaol reng er ngii me lengesukid el mo ulturk osenged er a tekoi el donguiu er ngii. Em soro el menguiu. Tia mo ngosukau el mo medengei a tekoi el monguiu. Nglocha mo ngosukau sel monguiu el klou a ngerem me a lechub e korrenges er a audio recording er a omengiuel a Biblia. Sel morrenges er a omengiuel a Biblia e momes a tekoi el llechukl, e ngsebechel ngosukau el mo mtab a belkul, e diak mobes, e suub a lmuut el betok er a omengiuem. (Jos. 1:8, NW) E sel bo merek el menguiu e mluut el meluluuch loureng a sulel a Jehovah er a sengk er ngii er a Tekingel, e molengit er ngii me lengesukau loltaut a tekoi el bla mchuiu.
Ngera uchul me a omolai a mekekerei el notes e ngsebechel ngosukau el mo medengei e diak mobes a tekoi el monguiu? (Momes er a parakurab 6)
6. Ngera uchul me sel di lekau loker a ker e molai a mekekerei el notes a ngosukau sel monguiu? (Mdirrek lomes er a siasing.)
6 Aikakid a lmuut el eru el ngeso er a uldasu el sebechel ngosukau el mo medengei omonguiu er a Biblia. Di lekau loker a ker el kirel a tekoi el monguiu. Sel monguiu er a Biblia e di lekau loker: ‘Tiang ngmesaod er a rua techang? Ngtecha mengedecheduch? Ngmengedecheduch er techang? Ngera uchul me ngmengedecheduch er ngii? Tiang ngdilubech er oingerang el taem, e dilubech er ker?’ Chouaika el ker a sebechel ngosukau el melatk er tia el cheldecheduch e mo medengei aike el meklou a ultutelel el tekoi er ngii. Sel monguiu e molai a mekekerei el notes. Sel moluches el kirel a tekoi el bla mchuiu, e ngrullau el mo dmolech el melatk er ngii e tia mo ngosukau el mo ungil medengelii. Omeluches a dirrek el ngosukau me ngdiak mobes aike el bla mchuiu. Ngsebechem el lmuches a kerim, aike el msiluub er a omoruul a research, summarize aike el meklou a ultutelel el tekoi, rullii a note er kau el kirel a rolel e ngsebechem lousbech aika el bla mchuiu, me a lechub e ke lmuches a uldesuem el kirel. Omeluches a sebechel ngosukau el mo omes er a Tekingel a Dios el ileakl el babilengel el leko er kau.
7. Ngera el blekeradel a dousbech er ngii sel donguiu er a Biblia, e ngera uchul me kede ousbech er ngii? (Mateus 24:15)
7 A Jesus a dilu el kmo a sekutaberreng a kmal klou a ultutelel a lsekum e ngsoad el mo medengei a belkul a tekoi el donguiu er a Tekingel a Dios. (Monguiu er a Mateus 24:15.) Ngera sekutaberreng? Sel duch er kid el sebeched el omtab el kmo ngmekera tekoi e obech er a kuk tang e mekera kakerous er a tang, e mtebengii a tekoi el diak el bleketakl a belkul. Me a lmuut kung, a Jesus ulechotii el kmo kede ousbech er a sekutaberreng el mo medengei a blekeradel loltaut a ulaoch er a Biblia. Kede dirrek lousbech er tia el blekeradel me lsebeched el mui el ngmai a klungioled er aike el rokui el donguiu er a Biblia.
8. Ngmekera sebeched el menguiu loba sekutaberreng?
8 Jehovah omesterir a remesiungel a sekutaberreng. Me moluluuch el mo er ngii e molengit er ngii me lengesukau el mekurulii tia el blekeradel. (Osi. 2:6) Ngmekera sebechem loureor lobengkel a nglunguchem? Mkerekikl el merriter a tekoi el monguiu, e momtab el kmo ngmekera obech er aike el bebil er a tekoi el modengei. Mousbech aike el babilenged el kirel omesubel a Biblia el meruul er tiang. El ua tiang, ngsebechem lousbech er a Research Guide for Jehovah’s Witnesses. Aika el dongu a mo ngosukau el mtab a belkul a bades er a Biblia e mo medengei a rolel e ngsebechem loltaut er a klengar er kau. (Heb. 5:14) Sel monguiu loba sekutaberreng, e ngmukeroul a klemedengei er kau er a Bades.
MONGUIU LOSIIK A MEKREOS EL TEKOI ER A BIBLIA
9. Ngera el klou a ultutelel el klemerang er a Biblia dimlak lutebengii a Resadusi?
9 A Resadusi a mle ungil medengei aike el kot el eim el babier er a Bades el tekoi er a Hebru, engdi te dimlak lomtab a meklou a ultutelel el klemerang el mlara chelsel aika el babier. El ua tiang, molatk er a rolel a Jesus ulenger er a Resadusi er a loker er ngii el kirel a okiis. Nguleker er tir el kmo: “Ng diak bla mchieuii a babier er a Moses el kirel a kmard el kerrekar? Ng llechukl er isei a tekingel a Dios el mor a Moses el kmo, ‘Ngak a Dios er a Abraham, e Dios er a Isak, e Dios er a Jakob’?” (Mk. 12:18, 26) Alta tirka el Sadusi a mla chemuiu aika el bades el betok el taem, a keril a Jesus ochotii a klou a ultutelel el klemerang er a Biblia el dimlak lutebengii, el ngii a osisechakl er a okiis.—Mk. 12:27; Lk. 20:38.d
10. Ngera kired el kerekikl lomtab sel donguiu er a Biblia?
10 Ngera klubeled er tiang? Sel donguiu e ngkired el kerekikl lomtab aike el rokui losisecheklid er ngii a cheldecheduch er a Biblia. Ngdiak el soad el di mo medengei aike el lebleketakl louchais, ngdirrek el soad el mo medengei a dmolech el klemerang me a omellach el berrotel er a chelsel.
11. Ngua losaod a 2 Timothy 3:16, 17 (NW), ngmekera sebechem el metik a mekreos el tekoi er a Biblia?
11 Ngmekera sebechem el metik a mekreos el tekoi sel monguiu er a Biblia? Molatk aike el lolekoi a 2 Timothy 3:16, 17 (NW).e (Monguiu.) Mutebengii el kmo a “rokui el Chedaol Llechukl a . . . ungil” kirel a (1) osisechakl, (2) omellach, (3) omeklemalt, me a (4) omesmechokl. Ngsebechem el ngmai aika el eua el tekoi er aike el babier er a Biblia el diak mblechoel el ousbech. Morriter er a cheldecheduch e mesa el kmo ngera ngosisecheklau el kirel a Jehovah, moktek er ngii, me a lechub e ngomellach er a Dios. Molatk er a rolel e ngngosukau er a rolel a omellach. Moruul er tiang loeak sel morriter er a rolel e a bades a ngosukau el mo medengei e otngakl a mekngit el omeruul me a lechub e ngblekeradel e melemolem loba blakerreng el mora Jehovah. Morriter er a rolel e ngsebeched lousbech el omeklemalt a cheleuid el uldasu, el locha ta er a tekoi el dillii a chad er a omomerk er a klumech. E mosiik a omesmechokl el ngar er a bades el sebechel train er kau el mo oba osengel a Jehovah. Omolatk aika el eua el tekoi sel monguiu er a Biblia e ke mo metik a mekreos el tekoi er ngii el ngii a ngosukau el mo mui el ngmai a klungiolem er a omengiuem.
BECHEREI A OMENGIUEM ME LOLODECH ER KAU
12. Ngera uchul me a Jesus a uleker er a Refarisi el kmo, “Ng dirkak mchieuii?”
12 A Jesus a dirrek luleker er a ker el “Ng dirkak mchuiu?” lochotii el kmo a Refarisi a dimlak el melemalt a osengir el kirel a Bades. (Mt. 12:1-7)f Ngar tiakid el taem e a Refarisi a uleltelechakl el kmo a redisaiplo er a Jesus a tilemellii a llechul a Ulengull el Sils. Me a Jesus uluuchais er tir a eru el blekeradel el dilubech el debetik er a Bades, e ulemelekl er a bades er a Hosea lochotii er tir el kmo, te dimlak lodengelii a belkul a Llach er a Ulengull el Sils, e dimlak lochotii a klechubechub. Ngera uchul me a omengiuir tirka el chad er a Tekingel a Dios a dimlak lolodech er tir? E le te milenguiu er ngii el ngarbab a rengrir e oba loukerrekeriil er a rechad. Tia uchul me ngdimlak el sebechir el mtab a belkul a tekoi el longuiu.—Mt. 23:23; Jn. 5:39, 40.
13. Ngkirel mo uangera uldesued sel donguiu er a Biblia, e ngera uchul?
13 Kede suubii er a tekingel a Jesus el kmo ngkired el menguiu er a Tekingel a Dios el melemalt a moktek er kid. Ngdiak deuai a Refarisi, ngkired el mo ngariou a rengud e kongei el ngmai a klubeled er ngii. Ngkired el ‘moba delemedemek el nguu a Tekoi el mla medalem er a rengud.’ (Jak. 1:21, BT) A lsekum e ngmedemedemek a rengud, e kede mo mecherei a Tekingel a Dios me ngmedalem er a rengud. A lsekum e ngmo diak di doukerrekeriil e lengarbab a rengud e ngmo sebechel a suobel er a Biblia el kirel a klechubechub me a bltikerreng el melodech er kid.
Kede mekera mo medengei el kmo kede omechei er a Tekingel a Dios me ngmelodech er kid me a lechub e ngdiak? (Momes er a parakurab 14)g
14. Ngmekera sebeched el mo medengei el kmo kede omechei er a Tekingel a Dios me ngmelodech er kid me a lechub e ngdiak? (Mdirrek lomes a siasing.)
14 A omerelled el mora rechad a sebechel lochotii el kmo kede omechei er a Tekingel a Dios me ngmelodech er kid me a lechub e ngdiak. A Refarisi a dimlak lebecherei a Tekingel a Dios me lebora rengrir, sei a uchul me te “[uluukerrekeriil] er a re chad el diak le mekngit.” (Mt. 12:7) Ngdi osisiu, osenged el kirir a rechad me a omerelled el mo er tir ochotii el kmo kede omechei er a Tekingel a Dios me ngmelodech er kid me a lechub e ngdiak. El ua tiang, kid kede blechoel el mesaod aike el ungil deues er a rechad, me a lechub e kede kmal di mereched el mo melekoi a kngterir? Kede chubechub e kltmokl el ousubes, me a lechub kede oukerrekeriil er a rechad e orreked a ngesechel a rengud? A nger er kid er aika el ker a sebechel lochotii el kmo kede omechei a tekoi el donguiu me ngmelodech a uldesued, rengud, me a omerelled me a lechub e ngdiak.—1 Ti. 4:12, 15; Heb. 4:12.
OMENGUIU EL MO UCHUL A DEUIL A RENGUD
15. Ngmle uangerang a uldesuel a Jesus el kirel a Chedaol Llechukl?
15 A Jesus a kmal mle betik a rengul er a Chedaol Llechukl. A Psalm 40:8 ulemlaoch er a uldesuel a Jesus el kirel: “Dios er ngak, ng kmal soak el meruul a tekingem! Ak sichedekl osisecheklem er a renguk.” Sei a uchul me ngkmal mle dmeu a rengul e millemolem el mesiou er a Jehovah. Kid me ngdirrek el sebeched el mo dmeu a rengud e mo ungil a lsekum kede mo menguiu er a Tekingel a Dios e mecherei me ngmora rengud.—Psa. 1:1-3.
16. Ngera ke mo meruul me lsebechem el lmuut el ngmai a betok er a omengiuem er a Tekingel a Dios? (Momes er a baks el “Tekingel a Jesus a Sebechel Ngosukau el Mo Medengei a Belkul a Tekoi el Monguiu.”)
16 Me doltirakl a tekingel me a kerebai er a Jesus e deluut lolengeriakl er a rolel a donguiu er a Biblia. Ngsebeched el menglou a klemedengei er kid er a Biblia loeak sel doluluuch, de soro el menguiu er ngii, doker a ker, e dolai a mekekerei el notes. Ngsebeched lousbech er a sekutaberreng el merriter a tekoi el donguiu loeak a ngelsuil aike el babilenged el mengai er a Biblia. Ngsebeched el lmuut el mo meduch lousbech a Bades, mo lmuut er aike el babier er a Biblia el diak deblechoel el ousbech loeak sel dosiik a mekreos el tekoi el ngar er a chelsel ngii el cheldecheduch. E sebeched lomechei er a Tekingel a Dios me ngmelodech er kid loeak sel melemalt a moktek er kid el menguiu er ngii. Sel debora tkurrebab el sebeched el meruul aikang, e kede mo lmuut el ngmai a betok er a omengiued er a Biblia e lmuut el mo kmeed er a Jehovah.—Psa. 119:17, 18; Jak. 4:8.
CHELITAKL 95 A Llomes a Mengal Mo Mellomes
a Kid el rokui el mengull er a Jehovah a mora tkurrebab el sebeched el menguiu er a Tekingel er a bek el sils. Te betok a dirrek el menguiu er a Biblia engdi ngdiak lodengei a belkul a tekoi el longuiu. A rebebil el chad er a taem er a Jesus me te mle uaisei. Sel dorriter aike el ledilu Jesus el mo er tirke el milenguiu er a Tekingel a Dios, e kede suub a tekoi el sebechel ngosukid el lmuut el ngmai a betok er a omengiued er a Biblia.
b Sel taem er a lemetecholb e lemucheluch er a chedaol reng a Jesus, e ngmlo sebechel lematk aike el rokui el tekoi el dilubech er a klengar er ngii er a uchei er a lemei er tia el chutem.—Mt. 3:16.
c A Maria mle ungil medengei a Bades e mle blechoel lousbech sel longedecheduch. (Lk. 1:46-55) Ngii me a Josef a locha dimlak el sebechir el mechar a copy er tir er a Bades. Me te mle kerekikl lorrenges sel longuiu er ngii er a blil ongdibel me lsebechir el mo medengei.
d Momes er a suobel el “Draw Close to God—‘He Is the God . . . of the Living’” el ngar er a The Watchtower er a February 1, 2013.
e 2 Timothy 3:16, NW: A rokui el Chedaol Llechukl a mlukreng er a Dios e ungil el kirel a osisechakl, omellach, omeklemalt, omesmechokl el ngar er a rolel a llemalt.
f Momes er a Mateus 19:4-6. Ngar tiang e a Jesus a dirrek luleker er a Refarisi er tia el osisiu el ker: “Ng dirkak mchieuii?” Alta te chiliuii a cheldecheduch el kirel omebelel a rokui el tekoi, engdi te dimlak lutebengii a losisecheklii el kirel osengel a Dios el kirel a chebechiil.
g OMESODEL A SIASING: Temel a miting er a Blil a Ongdibel, e a odam loungerachel a video me a sound a remuul a betok el cheleuid. Engdi uriul er a miting e a rudam a chemat er a blakerreng er ngii er a bai losaod a cheleuid el leriruul.