SUOBEL EL BO DOSUUB 18
CHELITAKL 1 Blekerdelel a Jehovah
Moumerang er “Ngike el Loukerrekeriil er a Beluulechad el Rokir” el Chubechubechad!
“Ngike el loukerrekeriil er a beluulechad el rokir, ngmo meruul er a diak el melemalt?”—GEN. 18:25, NW.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Menglou er a klemedengei er kid er a llemeltel me a klechubechub er a Jehovah el kirel a okisir a rediak el melemalt el chad.
1. Ngera el tekoi el kmal mengelaod er kid a lullisechakl er ngii a Jehovah er a Abraham?
NGCHELDECHEDUCH el dimlak el lobes er ngii a Abraham. A Dios uluuchais er a Abraham loeak a anghel el kmo ngmo okngemedii a mats er a Sodom me a Gomora. Alta Abraham a mle mesisiich a klaumerang er ngii er a Dios, engdi tia el tekoi a kmal milengesang er ngii. Me nguleker el kmo: “Kau ke meral mo melemall er a re melemalt el di uldak er a re mekngit? . . . Ngike el loukerrekeriil er a beluulechad el rokir, ngmo meruul er a diak el melemalt?” A Jehovah uleba kllourreng lolisechakl er ngika el sechelil er a tekoi el luchul a klungioled e dirrek el mengelaod er kid el rokui: A Jehovah kmal diak bo lolekngemed er a remelemalt el chad.—Gen. 18:23-33, NW.
2. Ngera olterekokl a rengud el kmo a kerrekerilel a Jehovah a melemalt e chubechub?
2 Ngmekera sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah sel loukerrekeriil er a rechad e ngblechoel el melemalt e chubechub? E le kede medengei el kmo a Jehovah “omes er a rengul a chad.” (1 Sa. 16:7) Ngmedengei a “rengrir a rebek el chad.” (1 Ki. 8:39, NW; 1 Kr. 28:9) Tia mera el ileakl el klemerang. A Jehovah kuk mellomes a rengul er kid me ngdiak bo deblechoel el understand a bebil er a omelilt er ngii. A apostol Paulus a mlukreng el mo meluches el kirel a Jehovah el Dios el kmo: “A kerrekerilel a diak le mutab.”—Rom 11:33, BT.
3-4. Ngera kede locha mo melatk a lebebil, e ngera kede mo mesaod er tia el suobel? (Johanes 5:28, 29, BT)
3 Me nguaisei nglocha dirk mo er ngii a kerid el osisiu ngii me a mle keril a Abraham. Kede locha dirrek el mo melatk: ‘Ngngar ngii omelatk el kirir a rechad el ua tirke el mlokngemed er a Sodom me a Gomora? Te ngar ngii er tir a locha mo nguu a “chokiis rar . . . diak le melemalt”?’—Rel. 24:15, BT.
4 Me de review aike el dodengei el kirel okiis. Kede dirk ngiluu a beketeklel a klemedengei er kid el kirel a ‘okiis el mo nguu a klengar’ me a ‘okiis el mo nguu a kerrekeriil.’a (Monguiu er a Johanes 5:28, 29, BT.b) Tia el beketeklel a klemedengei er kid a uchul e ngngar ngii omelodech. Aika el omeldechel a klemedengei er kid a bo dosaod er tia el suobel me a ongingil. Me a kot e kede mo mesaod aike el diak dodengei el kirel a melemalt el kerrekerilel a Jehovah e a uriul e kede mo mesaod aike el dodengei.
AIKE EL DIAK DODENGEI
5. A ngar er a mong e a babilenged ngera ngmillekoi el kirir tirke el mlokngemed er a Sodom me a Gomora?
5 A ngar er a mong e a babilenged a milsaod er a mo duubech el mo er tirke el Jehovah oukerrekeriil er tir el kmo te diak el melemalt. Kede dilu el kmo a rechad el uai tirke el mlara Sodom me a Gomora a diak omeltkir er okiis. Engdi uriul er a kerekikl el omesuub me a nglunguuch e ngdilubech a ker el kmo, Ngmera el sebeched el ulterekokl a rengud el melekoi el uaisei?
6. Ngera bebil er a example er a kerrekerilel a Jehovah el mora rediak el melemalt el chad, e ngera diak dodengei el kirel?
6 Molatk a lmuut el bebil er a ker el uai ngii. A cheldecheduch er a Biblia a mesaod a kerrekerilel a Jehovah el mora rediak el melemalt el chad el uai tirke el diak dodengei a ildisir el chad el mlad er a Ieleb, aike el euid el renged er a Beluu er a Nglat el Jehovah dilu er a rechedal me lokngemedeterir, me tirke el 185,000 el soldau er a Asiria el anghel er a Jehovah a milekodeterir er a chelsel a ta el kesus. (Gen. 7:23; Dut. 7:1-3; Isa. 37:36, 37) Aika el cheldecheduch ngbleketakl louchais el kmo a Jehovah tilbir el kmo, a rederta er tirka el chad a mo nguu a diak a ulebengelel el tellemall me ngdiak omeltkir er okiis? Ngdiak. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el uaisei?
7. Ngera diak dodengei el kirir a rechad el mlokngemed er a Ieleb me a mekemad el melai er a beluu er a Kanaan? (Momes er a siasing .)
7 Ngdiak dodengei el kmo ngmilekera Jehovah e oukerrekeriil er a rederta er tir e dirrek el diak dodengei el kmo tirka el mlad ngmlo er tir a techall el mo medengelii a Jehovah e obult. A Biblia sel losaod el kirel a Ieleb e ngmelekoi el kirel a Noah el kmo ‘ngulemerk ra llemalt.’ (2 Pe. 2:5, BT) Engdi ngdiak louchais el kmo sera lomekedechor er a arhe e ngmillasem el lomerk el mora rokui el chad er a beluulechad el kirel a Ieleb. Ngdi osisiu, ngdirrek el diak dodengei el kmo tirke el medengerenger el chad el kiliei er aike el renged er a Kanaan e ngmlo er ngii a techellir el mesuub el kirel a Jehovah e melodech a blekerdelir.
Noah me a telungalek er ngii el lomekedechor er a arhe. Ngkmal diak dodengei el kmo ngii me a telungalek er ngii te ulemerk el mora rokui el chad er a beluulechad er a uchei er a lemei a Ieleb (Momes er a parakurab 7)
8. Ngera diak dodengei el kirir a rechad er a Sodom me a Gomora?
8 E kuk mekerang el kirir a rechad er a Sodom me a Gomora? A melemalt el chad el Lot a kiliei er a delongelir. Engdi kede medengei el kmo a Lot ngulemerk el mo er tir? Ngdiak. Ngklemerang el kmo te mle medengerenger el chad, engdi te mle medengei el kmo ngngera ungil me a mekngit? Molatk el kmo a seked er a resechal er tia el beluu a mle sorir lolterebek er a rechokiak er a Lot. A Biblia kmo tia mle seked er a “re ngeasek ma re mechuodel” el sechal. (Gen. 19:4; 2 Pe. 2:7) Kid, kede mera el medengei el kmo a Jehovah el chubechubechad el Dios a mo melebeakl er a rederta er tir er a kodall el diak a techall er okiis? A Jehovah ulelterekokl er a rengul a Abraham el kmo ngdiak a reteruich el melemalt el chad er tia el beluu. (Gen. 18:32) Me te dimlak el melemalt me a Jehovah ulemekngerachel er tir er a omerellir. Me kid ngsebeched el dmu el kmo ngdiak a ta er tir el mo mekiis er ‘okiis el mo nguu a kerrekeriil’? Ngdiak el sebeched el ulterekokl a rengud el melekoi el uaisei!
9. Ngera kede medengei el kirel a Salomon?
9 Ngdirrek el ngar ngii a cheldecheduch er a Biblia el mesaod er a remelemalt el chad el mlo diak el melemalt. A King Salomon a ta er tir. Ngika mlosisechakl er a rolel a Dios, me a Jehovah kmal ulemekngeltengat er ngii. Engdi uriul e ngmlo mengull el meluluuch a bleob el chelid. A kngtil ulengesechii a rengul a Jehovah e dirrek el mlo uchul me a renged er a Israel el rokir a mle chuarm el betok el dart el rak. E uaisei el Biblia melekoi el kmo a Salomon a “mildakl lobengterir a ruchelel” lobengterir a rechad lulebang a blakerreng, el ua King David. (1 Ki. 11:5-9, 43, NW; 2 Ki. 23:13) Engdi deklel a Salomon ngoterekeklii el kmo ngmo mekiis? A Biblia diak losaod. A rebebil a locha omdasu el kmo ngmo mekiis e le Biblia melekoi el kmo “ngikel mla mad a mla mengubet ra klengit.” (Rom 6:7, BT) Alta tia klemerang engdi ngdiak lebelkul a kmo tirke el rokui el mla mad a mo mekiis. A chad el mad a diak a llemeltel el lmuut el me ngar. A okiis a sengk el mlara betik a rengul el Dios. Tia el sengk a lomesterir tirke el soal a lenguu a techall el mo mesiou er ngii el mo cherechar. (Job 14:13, 14, NW; Jn. 6:44) A Salomon e ngmo nguu tia el sengk? A Jehovah medengelii a nger er tiang. Kid a diak dodengelii. Engdi kede medengei el kmo a Jehovah mo meruul a llemalt.
AIKE EL DODENGEI
10. Ngera uldesuel a Jehovah el kirel olekngemed er a rechad? (Esekiel 33:11) (Dirrek el momes er a siasing.)
10 Monguiu er a Esekiel 33:11. A Jehovah ouchais er kid el kmo ngngera uldesuel kirel sel loukerrekeriil er a rechad. A apostol Petrus a mlukreng el mo melekoi aike el lulluches a profet Esekiel el kmo a Jehovah “diak el soal a ngii di le chad a leriid.” (2 Pe. 3:9) Aika el tekoi olterekokl er a rengud. Kede medengei el kmo a Jehovah diak el lemereched el mo olekngemed er a rechad er a diak ulebengelel el tellemall. Ngika mui er a klechubechub, e olecholt er a klechubechub a lsekum e ngsebechel.
Temel okisir a rediak el melemalt e te betok el kakerous el chad a mo er ngii a techellir el mo mesuub el kirel a Jehovah (Momes er a parakurab 10)
11. Ngtecha diak bo lebekiis, e kede mekerang medengei?
11 Ngera kede medengei el kirir a rechad el diak el bo lebekiis? A Biblia mesaod er a rebebil er tir.c Jesus a mileketeklii el kmo a Judas Iskariot a diak bo lebekiis. (Mk. 14:21; dirrek el momes er a Johanes 17:12, (BT) me sel study note er tia el bades.) Ngika mle medengelii a rengul e oureor lomtok er a Jehovah me a Ngelekel. (Momes er a Markus 3:29 me a w07 10/1 er a 14 el llel.) Ngdi osisiu a Jesus a dilu el kmo a rebebil er a mengeteklel a klechelid el ulemtok er ngii a mo mad e diak omeltkir er okiis. (Mt. 23:33, (BT); momes er a Johanes 19:11 me a “the man” el study note er tia el bades.) Me a apostol Paulus a dirrek el milengelechel el kmo a rumtok a mera el osisechakl el diak lekengei lobult a diak bo lebekiis.—Heb. 6:4-8; 10:29.
12. Ngera kede medengelii el kirel a klechubechub er a Jehovah? Mosaod a example.
12 E kuk ngera dodengei el kirel a klechubechub er a Jehovah? Ngmekera mla ochotii el kmo ng “diak el soal a ngii di le chad a leriid”? Ka molatk er a klechubechub er ngii el mora rebebil el riruul a kmal oberaod el klengit. King David a riruul a kmal oberaod el klengit luldimukl er ngii a laokreng me a okodil a chad. Me nguaisei ngulebult me a Jehovah ulechotii a klechubechub e ousubes er ngii. (2 Sa. 12:1-13) Klou el tedobech er a klengar er a King Manase e ngmirruul a kmal mekngit el tekoi. Mo lmuut er tiang me a Jehovah ulechotii a klechubechub e ousubes er a Manase le ngii el ulebult er a kngtil. (2 Kr. 33:9-16) Aika el example a omeklatk er kid el kmo, a Jehovah olecholt er a klechubechub sel lebo er ngii a ungil luchul. Ngmo olekiis er a chouaitirka el chad e le te miltebengii el kmo te riruul a kmal mekngit el klengit e ulebult.
13. (a) Ngera uchul me a Jehovah ulechotii a klechubechub el mora rechad er a Ninive? (b) Ngera ngdilu Jesus er uriul el kirir a rechad er a Ninive?
13 Kede dirrek el melatk er a klechubechub er a Jehovah el mora rechad er a Ninive. A Dios a dilu er a Jona el kmo: “Ak mla orrenges el kmo te ua ngeral dengerenger a re chad er ngii.” Engdi sera lobult er a kngterir e a Jehovah uluusubes er tir. Ngika mle lmuut el chubechubechad er a Jona. A Jona ngilasech a rengul me a Dios a mle kirel lomeklatk er ngii el kmo a rechad er a Ninive a “dimlak lodengelii a ungil er a mekngit.” (Jon. 1:1, 2; 3:10; 4:9-11, NW) Uriul e a Jesus uluusbech er tiang lolisechakl er a llemeltel a Jehovah me a klechubechub er ngii. Jesus a dilu el kmo tirka el ulebult el chad er a Ninive a “mo mekiis el mor sel kerrekeriil.”—Mt. 12:41, BT.
14. Ngera belkul a ‘okiis el mo nguu a kerrekeriil’ el kirir a rechad er a Ninive?
14 Ngera el “kerrekeriil” a ‘bo lebekiis el mor ngii’ a rechad er a Ninive? A Jesus a dilu el kmo ngmo er ngii a ‘okiis el mo nguu a kerrekeriil’ er a ngar medad. (Jn. 5:29, BT) Ngika milsaod el kirel a Ta el Telael el Rak er Omengederederel, el taem el bo lebekiis a re “melemalt mar diak le melemalt.” (Rel. 24:15, BT) Tia el okiis el kirir a rediak el melemalt a ‘okiis el mo nguu a kerrekeriil.’ Tia belkul a kmo a Jehovah me a Jesus a mo observe e evaluate omerellir me a blekongesenges er tir me a otireklir el kirel a osisechakl er a Dios el bo lengai. A lsekum a chad er a Ninive el mekiis a diak el kengei el mo teloi er a bliochel el omengull, e ngmo nguu a kerrekeriil er a delebeakl. (Isa. 65:20, NW) Engdi tirke el ngiltii el mo mengull er a Jehovah loba blakerreng a mo nguu a techall el mo kiei el mo cherechar!—Dan. 12:2.
15. (a) Ngera uchul me ngdiak el soad el melekoi el kmo ngdiak a chad er a miltemall el beluu er a Sodom me a Gomora el mo mekiis? (b) Ngmekera sebeched el mtebengii a belkul a Jude 7 (BT)? (Momes er a baks el “Ngera Mle Belkul a Tekingel a Judas?”)
15 A Jesus a milsaod el kmo a “Sils er a Kerrekeriil” a mo kebekakl el kirir a rechad er a Sodom me a Gomora er tirke el chad el ultngeklii me a osisecheklel. (Mt. 10:14, 15; 11:23, 24; Lk. 10:12) Ngera mle belkul a tekingel? Ngika ngdi uluusbech a belkul a tekoi el melekoi el kmo a rechad er a taem er ngii a kuk mle hidoi er a rechad er a Sodom me a Gomora? Lak mobes el kmo a Jesus er a losaod er a okisir a rechad er a Ninive e ngmilsaod er a mera el okiis. Me aika el tekingel a Jesus el kirel a Sodom me a Gomora dimlak el belkul a tekoi. Tia el “Sils er a Kerrekeriil” el losaod er ngii a osisiu el sils er a kerrekeriil el lulsaod er ngii el kirir a rechad er a Ninive. A rechad er a Sodom me a Gomora di mle ua rechad er a Ninive el mirruul a mekngit. Engdi rechad er a Ninive a mlo er tir a techall el lobult. Me a lmuut kung lak mobes aike el dilu Jesus el kirel a ‘okiis el mo nguu a kerrekeriil.’ Tiang a uldimukl er a rechad el “merruul a mekngit.” (Jn. 5:29, BT) Me ngkora ngar ngii omelatk el kirir a rechad er a Sodom me a Gomora. A rebebil er a rechad er ngii a locha mo mekiis, me kid a mo er ngii a techelled el olisechakl er tir el kirel a Jehovah me a Jesus Kristus.
16. Ngera kede medengei el kirel a rolel e a Jehovah melilt er a lebo lolekiis er tir? (Jeremia 17:10)
16 Monguiu er a Jeremia 17:10. Tia el bades a ngosukid el mo medengei aike el dodengei el kirel a rolel e a Jehovah oukerekeriil: Jehovah ngikakid er a ‘lorriter a uldasu e melasem a reng.’ Sel bo lolekiis er a ngar medad e ngmo “meruul el mor a re bek el chad el oltirakl a blekerdelel a klengar er ngii.” A Jehovah mo mesisiich a tekingel a lsekum e ngmo kirel engdi ngdirrek el losiik a rolel e ngsebechel lolecholt er a klechubechub. Me ngdiak el soad el mo omdasu el kmo a chad a diak omeltkel er okiis a lak lolekoi el uaisei a Biblia!
“NGIKE EL LOUKERREKERIIL ER A BELUULECHAD EL ROKIR” A MO “MERUUL ER A . . . MELEMALT”
17. Ngera mo duubech el mo er tirke el mla mad?
17 A Adam me a Eva er a bo leteloi er a Satan lomtok er a Jehovah el Dios, e te betok el biliol el chad a mla mad el tir a uchul. A “cherarou el . . . kodall” a kmal mla mo klou a smengel! (1 Ko. 15:26) Ngera mo duubech el mo er tirka el chad? Te di 144,000 er a reblak a rengrir loltirakl er a Jesus a mo nguu a okiis er a diak el sebechel metemall el klengar er a eanged. (Och. 14:1) A rebetok er a re oba blakerreng el sechal me a redil el betik a rengrir er a Jehovah mo nguu a “chokiis rar melemalt,” e mo kiei el mo cherechar er tia el chutem a lsekum te melemolem el melemalt el chad er a temel a Ta el Telael el Rak er Omengederederel a Kristus me a ulebongel el omelsemai. (Dan. 12:13; Heb. 12:1) A dirrek el chelsel tia el Ta el Telael el Rak er Omengedereder e a re “diak le melemalt” luldimukl er tirke el dimlak a ta el losiou er a Jehovah me a re “merruul a mekngit” a mo er tir a techall el mo ngmodech omerellir e mo ta er a remelemalt. (Lk. 23:42, 43) Me nguaisei engdi te ngar ngii a rebebil er a kmal mekngit el chad el sorir el lomtok er a Jehovah me a moktek er ngii, me a Jehovah mla ngiltii el kmo te diak bo lebekiis.—Lk. 12:4, 5.
18-19. (a) Ngera uchul me ngsebechel mo ulterekokl a rengud er a kerrekerilel a Jehovah el kirir tirke el mla mad? (Isaia 55:8, 9) (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?
18 Me kid, ngngar ngii a ungil luchul me ngulterekokl a rengud er a rokui el kerrekerilel a Jehovah? Nguaisei! A Abraham a mle ungil medengei el kmo a Jehovah cherrungel, mellomes, e chubechub el “loukerrekeriil er a beluulechad el rokir.” Ngmla train er a Ngelekel e msa ngerachel el mo oukerrekeriil er a rechad. (Jn. 5:22) A Chedam me a Ngalek a sebechir el menguiu a rengrir a derta el chad. (Mt. 9:4) Me te mo “meruul er a . . . melemalt” el kirir a derta el chad!
19 Me derellii er a rengud el mo oumerang el kmo a Jehovah medengelii sel kot lungil. Kede mtebengii el kmo kid a diak el sebeched el loukerrekeriil engdi ngii a sebechel! (Monguiu er a Isaia 55:8, 9.) Sei a uchul me kede oumerang er a Jehovah me a Ngelekel el mo meruul a rokui el kerrekeriil. Kede medengei el kmo a King a mo cherrungel loukerebai er a llemeltel me a klechubechub er a Demal. (Isa. 11:3, 4) Engdi ngngera sebeched el melekoi el kirel a kerrekeriil el mo er ngii er a temel a kloul ringel? Ngera diak dodengei? E ngerang a dodengei? A ongingil suobel a mo onger aika el ker.
CHELITAKL 57 Omerk el Mo er a Rokui el Chad
a Momes er a September 2022 el Ongkerongel er a 14-19 el llel.
b Johanes 5:28, 29, BT: Lak bo le rrau a rengmiu ra ikang; e a sikang a mei el bo lorrenges ra ngerel tirikel rokui el ngara debull, me te tuobed, mar merruul a ungil a mekiis el mo nguu a klengar, e ar merruul a mekngit a mekiis el mo nguu a kerrekeriil.
c Momes er a footnote el ngar er a 12 el llel a The Watchtower, January 1, 2013 el kirel a Adam, Eva, me a Kain.