SUOBEL EL BO DOSUUB 19
CHELITAKL 22 A Renged a Mla Meketmokl—Me Le Mei!
Ngera Kede Medengei el Kirel a Kerrekerilel a Jehovah er a Ngar Medad?
“Jehovah . . . [diak] el soal a ngii di el chad a leriid.” —2 PE. 3:9, NW.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a kerrekerilel a Jehovah er a ngar medad a melemalt e fair.
1. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo kede kiei er a kmal ileakl el taem?
KEDE kiei er a kmal ileakl el taem! Bek el sils el domes a ulaoch er a Biblia el toutang. El ua tiang, kede mesa “king er a dimes” me a “king er a diluches” el mengaiuechit el kirel a klisiich er a beluulechad. (Dan. 11:40) Kede omes er a ungil chais er a Rengedel a Dios el mla oberk er a beluulechad me a rebetok el miliol el chad a mla kongei er ngii. (Isa. 60:22; Mt. 24:14) Me kid a melai a betok el kall er a klereng er “sel belsechel.”—Mt. 24:45-47.
2. Ngera sebechel mo ulterekokl a rengud er ngii, engdi ngngera kired el mtebengii?
2 Jehovah melemolem el lolengeseu er kid el mo bleketakl a klemedengei er kid el kirel a meklou a ultutelel el tekoi el di kmedung e ngmo duubech. (Osi. 4:18; Dan. 2:28) Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo sel lomuchel a kloul ringel e kede mla mo medengei aike el rokui el dousbech el mo outekangel loba blakerreng, e dirrek el meloseb er a chelsel tia el kmal meringel el taem. Me nguaisei ngkired el mtebengii el kmo, ngngar ngii a bebil el tekoi el kmal diak dodengei el kirel a kmedang el ngar medad el taem. Ngar tia el suobel e a kot e kede mo mesaod er a uchul me kede mla adjust a bebil er aike el de dilung el kirel a bebil tekoi el mo duubech. E a uriul e kede mo review a bebil er aike el dodengei el kirel a ngar medad me a rolel e ngmo meruul a Demad el ngar er a eanged.
AIKE EL DIAK DODENGEI
3. Ngera kede dilung el kirel sel taem el rechad a mo diak a techellir el otuil a klaumerang er tir er a Jehovah, e ngera uchul me kede ulemdasu el uaisei?
3 A ngar er a mong e kede dilu el kmo sel lomuchel a kloul ringel, e a ngii di el chad el diak el ngar er a klemerang a mla mo diak a techellel el mo dechor el kirel a Jehovah e suobel er a Armakedon. Kede millekoi el uaisei e le kede ulemdasu el kmo a cheldecheduch er a Ieleb a omtechei a tekoi el mo duubech er chelecha el taem er kid. El ua tiang, ngdi ua Jehovah el chilsmerii a chesimer er a arhe er a uchei er a lemei a Ieleb, a uchelel a kloul ringel e a Jehovah mo “chosmerii a chesimer” er tia el mekngit el blekeradel er a Satan me ngdiak el sebechel a ngii di el chad el suobel.—Mt. 24:37-39, BT.
4. Kid, kede omes er a taem er a Noah el kmo ngngar ngii a lmuut el klou el otutel er a ngar medad el taem? Mosaod.
4 Ngmelemalt a domes er a Ieleb el kmo ngmelutk el kirel a tekoi el mo duubech er a ngar medad? Ngdiak. E ngerang? E le Biblia diak lolekoi el uaisei.a A Jesus a mera el ulemekesiu er a “taem er a Noah” el mora demiel, engdi ngdimlak ledu el kmo aike el tekoi el dilubech er a taem er a Noah a ngar ngii a lmuut el klou el otutel er a ngar medad el taem, el ua sel taem el Jehovah chilsmerii a chesimer er a arhe. Me nguaisei engdi ngdirk sebeched el ngmai a klubeled er a cheldecheduch er a Noah me a Ieleb.
5. (a) Ngera ngmirruul er ngii a Noah er a uchei er a lemei a Ieleb? (Hebru 11:7; 1 Petrus 3:20) (b) Ngera kede osisiu er ngii kid me a Noah sel dosaod er a berkel a klumech?
5 A Noah er a lerengesii a klemechel a Jehovah el kirel a mo duubech er a ngar medal el taem, e ngulechotii a klaumerang er ngii er a desechii a arhe. (Monguiu er a Hebru 11:7; 1 Petrus 3:20.) Ngdi osisiu a rechad a kirir el rongesii a ungil chais el kirel a Rengedel a Dios e mo oltaut aike el lesuub. (Rel. 3:17-20) A Petrus ulemekedong er a Noah el kmo “ngikel omerk ra llemalt.” (2 Pe. 2:5, BT) Me nguaisei engdi ngua dulsaod er a uleak uchei el suobel, ngdiak dodengei el kmo a Noah ngmillasem el lomerk el mora rokui el chad el kiliei er a chutem er uchei er a lemei a Ieleb. Chelecha el taem me kede melasem el omerk el mora rokui el chad er a beluulechad el rokir e kmal blak a rengud el meruul er ngii. Me nguaisei alta kede kmal mora tkurrebab el klisiched engdi ngdiak el sebeched el nguu a ungil chais el mora rokui el chad er a uchei er a lemei a ulebongel. E ngerang?
6-7. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo ngdiak el rokui el chad a mo nguu a ungil chais er a uchei er a lemei a ulebongel? Mosaod.
6 Molatk aike el ledilung a Jesus el kirel a berkel a klumech. Ngika ulemlaoch el kmo a ungil chais a mo oberk er a “belulechad el rokir, el kirel locholt el bedul a bek el renged.” (Mt. 24:14, BT) Tia el ulaoch a toutang er chelechang el ngaruchei er a ngii di el taem. A klumech er a Renged a mla motobed el ngar er a betok er a 1,000 el omelekoi, e oeak a jw.org el website e ngsebechir a re oumesingd el chad el suubii a ungil chais er a Renged.
7 Me nguaisei a Jesus a dirrek el dilu er a redisaiplo er ngii el kmo “ngdiak kom mieuekl a ikel mats,” me a lechub e ngdiak bo leberkii a klumech el mora rederta el chad er a uchei er a lemei. (Mt. 10:23, BT; 25:31-33) A tekingel a Jesus a dirrek el klemerang el kired er chelecha el taem. A rebetok el miliol el chad a kie beluu el diak el sebeched el mimokl el lomerk er a klumech er ngii. Me a lmuut kung a derdart el ngalek a mechell er a bek el bung. Me kede mora tkurrebab el klisiched el oba ungil chais el mora “bek el bedengir a re chad, ma kebliil, ma omelekoi.” (Och. 14:6) Engdi ngkmal diak el sebeched el share er a ungil chais el mora rebek el chad er a uchei er a lemei a ulebongel.
8. Ngera el ker a locha dolatk er ngii el kirel a kerrekerilel a Jehovah er a ngar medad? (Dirrek el momes a siasing.)
8 Me a leuaisei a ker a duubech: Ngera mo duubech el mo er tirke el diak lenguu a ungil chais e a kloul ringel omuchel? Ngmekera Jehovah me a Ngelekel el bla lomekngerachel er ngii el mo oukerrekeriil, e mo oukerrekeriil er tir? (Jn. 5:19, 22, 27; Rel. 17:31) A bades el lemlengai er ngii tia el suobel a kmo Jehovah “[diak] el soal a ngii di el chad a leriid.” Ngbai soal a “rokui el chad a lobult.” (2 Pe. 3:9, NW; 1 Ti. 2:4) Me nguaisei engdi ngdirkak lochotii er kid el kmo ngmekerang a bo longer er tia el ker. E diak lousbech el mo ouchais er kid aike el bla leruul me a lechub aike el bo loruul.
Ngmo mekerang a Jehovah el kirir tirke el locha diak a techellir el rongesii a ungil chais er a uchei er a leduubech a kloul ringel? (Momes er a parakurab 8)c
9. Ngera ngmla ouchais er kid a Jehovah loeak a Tekingel?
9 Ngar er a Tekingel a Jehovah e ngouchais er kid a bebil er aike el tekoi el bo loruul. El ua tiang, a Biblia ouchais er kid el kmo a Jehovah mo olekiis er a re “diak le melemalt” el chad el dirkak lenguu a techall el mo kongei er a ungil chais e ngmodech omerellir. (Rel. 24:15, BT; Lk. 23:42, 43) Tia uchul e ngduubech a lmuut el bebil er a meklou a ultutelel el ker.
10. Ngera lmuut el bebil er a ker el duubech?
10 Tirke el rokui el mo mad er a temel a kloul ringel te nguemed el mo cherechar e diak omeltkir er okiis? A Biblia meketeklii el kmo tirke el omtok er a Jehovah el bo lokngemedeterir er a Armakedon ngii me a urrurt er ngii a diak bo lebekiis er a kodall. (2 Th. 1:6-10, BT) Engdi mekera tirke el kuk bebil, el tir a mad er a temel a kloul ringel le ngsecher me a cheluodel a uchul, me a lechub e te mad er chimorir a rekuk bebil er a rechad? (Oli. 9:11, NW; Sek. 14:13) A rebebil er tir te locha mo uldimukl er a re “diak le melemalt” el mo mekiis er a beches el blekeradel? Ngkmal diak dodengei.
AIKE EL DODENGEI
11. Ngera rolel e a rechad a mo mukerrekeriil er a Armakedon?
11 Kid a medengei a bebil el tekoi el mo duubech er a ngar medad. El ua tiang, kede medengei el kmo a rechad er a temel a Armakedon a mo mukerrekeriil loltirakl omerellir el mora rudam er a Kristus. (Mt. 25:40) Tirke el mo mukerrekeriil el sib a tirke el mla ochotii el kmo te support er a rengellitel me a Kristus. Kede dirrek el medengei el kmo a rebebil er a rudam er a Kristus a dirk mo ngar tia el chutem sel leduubech a kloul ringel e mo mengai el mora eanged er a kedeb el taem el luchei er a leduubech a mekemad er a Armakedon. Me a rudam er a Kristus el dirk ngar tia el chutem a uchul me a rebebil el bliochel a rengrir el chad a dirk ngar ngii a techellir el mo support er tir me a ureor el loruul. (Mt. 25:31, 32; Och. 12:17) Ngera uchul me aika el tekoi a kmal utebengall?
12-13. A rebebil te locha mo mekerang sel lesa telemellel a “Kloul Babilon”? (Dirrek el momes a siasing.)
12 Mo lmuut er a uriul er a lomuchel a kloul ringel, a rebebil a locha mesa telemellel a “Kloul Babilon” e dobedebekii el kmo a Resioning er a Jehovah mla mo betok el rak el losaod er tiang. A rebebil er tir sel lesa tia el duubech, e te mo ngmodech a rengrir?—Och. 17:5, BT; Ese. 33:33.
13 Tiang a dilubech er a Ekipten er a taem er a Moses. Mutebengii el kmo a “rubdois el chad el diak le chad er a Israel” a ulebengterir a rechad er a Israel er a letobed er a Ekipten. A rebebil er tir a locha mlukeroul a klaumerang er tir er a leues otutel aike el teruich el ringel el lulengelechel el kirel a Moses. (Exo. 12:38) A lsekum osisiu el tekoi a duubech sel lemetemall a Kloul Babilon, e kid kede mo omdasu el kmo ngkmal diak el fair el tirka el chad a sebechir el me teloi er kid er a kedeb el taem er uchei er a lemei a ulebongel? Ngkmal diak el uaisei! Kid a kmal soad el mo ua Demad el ngar er a eanged el “Dios el mui er a blekokuii ma klechubechub, el diak le mereched el ngmasech a [rengul], e olecholt er a blechoel bltikerreng ma blakerreng.”b—Exo. 34:6.
Rebebil er tirke el mesa mo telemellel a “Kloul Babilon” a mo dobedebekii el kmo a Resioning er a Jehovah meketeketa er a losaod el kirel tiang (Momes er a parakurab 12-13)d
14-15. A chad a bo lenguu a diak a ulebengelel el klengar, ngultuil er a taem el lemad me a lechub e ngbeluu el lekiei er ngii? Mosaod. (Psalm 33:4, 5)
14 A lebebil e kede locha mo rongesii a chad el melekoi el kmo, “Ngbai ungil a lemad a rechedak er a uchei er a leduubech a kloul ringel me lebo er ngii omeltkir er okiis.” Ngungil a moktek er ngii el melekoi el uaisei. Engdi a diak a ulebengelel el klengar a diak lultuil er a taem el lemad er ngii a chad. A Jehovah a perfect el loukerrekeriil me a omelilt er ngii a melemalt e fair. (Monguiu er a Psalm 33:4, 5.) Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo “ngikel oukerrekeriil er a beluulchad el rokir” a meruul a llemalt.—Gen. 18:25.
15 Ngdirrek el sebeched el melekoi el kmo a diak a ulebengelel el klengar a diak lultuil er a beluu el lekiei er ngii a chad. A Jehovah kmal diak el sebechel oukerrekeriil er a rebetok el miliol el chad el kie beluu el dimlak lebo er ngii a techall el rongesii a klumech er a Renged el kmo te “kaming.” (Mt. 25:46) Kede omekerreu el kirir engdi ngika el melemalt loukerrekeriil er a beluulechad el rokir a kmal lmuut el lomekerreu el kirir tirka el chad. Ngkmal diak dodengei el kmo a Jehovah ngmo mekera lomekrael a tekoi el duubech er a temel a kloul ringel. A rebebil er tir a locha mo er ngii a techellir el mesuub el kirel a Jehovah, e otuil a klaumerang er tir er ngii, e mo dechor el kirel sel leruul a rokui el renged er a beluulechad el mo medengei el kmo ngtechang.—Ese. 38:16.
Uriul er a lomuchel a kloul ringel, a rebebil . . . sel lesa tia el duubech, e te mo ngmodech a rengrir?
16. Ngera kede mla mo medengei el kirel a Jehovah? (Dirrek el momes er a siasing.)
16 Ngoeak omesubed er a Biblia e kede mla mo medengei el kmo a klengar a kmal mekreos er osengel a Jehovah. Ngika milskid a Ngelekel me bo lsebeched el rokui el nguu a techall el mo kiei el mo cherechar. (Jn. 3:16) Kede rokui el mla chormii a bltkil a rengul a Jehovah. (Isa. 49:15) Ngmedengelii a derta me a derta er kid me a ngkled. Ngkmal lungil medengelii a derta me a derta er kid me a okmo me kede mad e ngsebechel mebid loltirakl aike el komakai el tekoi el kired e locha rokui el memory er kid el rullid el mo kid! (Mt. 10:29-31) Me ngkmal ngar ngii a ungil luchul me ngulterekokl a rengud el kmo a Demad el ngar er a eanged a mo oukerrekeriil er a derta el chad el ngar er a melemalt, tabesul, e chubechub el rolel.—Jak. 2:13.
Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah mo oukerrekeriil er a derta el chad el ngar er a tabesul, melemalt, e chubechub el rolel (Momes er a parakurab 16)
17. Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?
17 Aika el adjustment er a klemedengei er kid a uchul me a urered er a berkel a klumech a mla lmuut el menga el mo orechudel. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el uaisei? E ngera odbechid el mo melemolem el omerk er a ungil chais el loba blakerreng? Kede mo mesaod a komakai el nger er aika el ker er a ongingil el suobel.
CHELITAKL 76 Ngmo Ua Ngera Uldesuem?
a A lsoam omesodel a uchul me tia el klemedengei a mlengodech e momes er a suobel el “Tiaikid Sel Mle Soam,” el ngar er a March 1, 2015 el Ongkerongel er a 8-12 el llel.
b Uriul er a telemellel a Kloul Babilon e a rokui el mesiungel a Jehovah mo measem er a odelecheklel a Kok er a Makok. Ngii di el chad el mo teloi er a rechedal a Dios er a uriul er a telemellel a Kloul Babilon a dirrek el mo measem.
c OMESODEL A SIASING: Edei el siasing lolecholt er a rebebil el locha diak bo lenguu a klumech er a Renged: (1) Redil el kiei er a beluu el klechelid er tia el beluu a uchul me ngkengaol, (2) obekel el kiei er a beluu el omengedereder er ngii a uchul me ngkengaol e dirrek el omtok er a llach, me a (3) chad el kiei er a beluu el diak el sebeched el mo er ngii.
d OMESODEL A SIASING: Kekerei el redil el chilitii a klemerang el melatk aike el lesiluub el kirel a telemellel a “Kloul Babilon.” Ngmengodech a rengul e luueta el mora Rekristiano el chad er a blil. Omko chouaitia el tekoi a duubech e ngsoad el mo ua chubechub el Demad el ngar er a eanged e mo dmeu a rengud el kmo a chad el mlara klengit a mla lmuut el mei.