SUOBEL EL BO DOSUUB 13
CHELITAKL 4 “A Jehovah a Mengkerengek”
A Jehovah Diak a Telkelel a Klisichel
“Ng kol ngar ngii a telkelel a klisichek?”—ULE. 11:23.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Mo oumerang el kmo a Jehovah mo meskid aike el dousbech er a bedenged e lmuut el smisichii a klaumerang el dobang.
1. Ngmilekera Moses e ochotii a klaumerang er ngii er a Jehovah er a lomekrael er a rechad er a Israel el tuobed er a Ekipten?
A BABIER er a Hebru a mesaod er a rebetok el chad el mla er ngii a klaumerang er tir er a Jehovah. A ta er tir a Moses el kmal mle ileakl a klaumerang er ngii. (Heb. 3:2-5; 11:23-25) Ngulechotii a klaumerang er a lomekrael er a rechad er a Israel el tuobed er a Ekipten. Ngdimlak el lebecherei a Farao me a resoldau er ngii me lomekdakt er ngii. Nguluumerang el ulsirs er a Jehovah e milekroleterir a rechad el mo imuul er a Bekerkard el Daob el mora ked. (Heb. 11:27-29) A ruumesingd er a rechad er a Israel a mlo diak a klaumerang er tir er a Jehovah el kmo ngmo omekerreu er tir, engdi Moses a millemolem el loumerang el ulsirs er a Dios er ngii. Ngdimlak el cheleuid a klaumerang er a Moses. A Dios a uleak a mengasireng el rolel e ngmilsterir a kelir me a imelir er a cheliliik el ked.a—Exo. 15:22-25; Psa. 78:23-25.
2. Ngera uchul me a Dios a dilu er a Moses el kmo: “Ng kol ngar ngii a telkelel a klisichek”? (Ulecherangel 11:21-23)
2 Me alta Moses a mle mesisiich a klaumerang er ngii engdi bekord el ta el rak er uriul er a losobelterir a rechad er a Israel er a Ekipten a Jehovah, e ngmlo oumededenger a tekingel a Dios el kmo ngmo mesterir a rechedal a tech. A Moses a mlo melatk el kmo, ngmekera sebechel a Jehovah el mesterir a rebetok el miliol el chad el kiei er a cheliliik el ked a ungil a ildisel el tech. Me a Jehovah dilu er ngii el kmo: “Ng kol ngar ngii a telkelel a klisichek?” (Monguiu er a Ulecherangel 11:21-23.) Ngar er a tekoi er a Hebru e ngdmu el kmo “chimal a Jehovah.” Tia melutk el kirel a chedaol reng er a Jehovah me a lechub e ngoureor el klisichel. Me a Jehovah a uai a ledilu er a Moses el kmo, ‘Kau, ke mera el omdasu el kmo ngdiak el sebechek el kutmeklii a tekoi el kdilu el kmo ak mo rullii?’
3. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dolatk er a tekoi el dilubech el mora Moses me a rechad er a Israel?
3 Ngmla ta el bo molatk el kmo, a Jehovah ngmo meskak aike el kousbech er a bedengek me a lechub aike el lousbech a telungalek er ngak? A bla ta el bo momdasu el uaisei me a lak, e me dorriter er a uchul me a Moses me a rechad er a Israel a mlo diak loumerang el kmo a Jehovah mo omekerreu er tir. Kede dirrek el mo omes a bebil el omellach er a Biblia el mo smisichii a klaumerang er kid el kmo ngkmal diak lekedeb a chimal a Jehovah.
MNGAI A KLUBELEM ER A MOSES ME A RECHAD ER A ISRAEL
4. Ngera uchul me a rebetok a mlo oumededenger el kmo a Jehovah sebechel mesterir aike el lousbech er a bedengir?
4 Molatk er a cheldecheduch el rokir. A renged er a Israel me a “rubdois el chad el diak le chad er a Israel” a tilobed er a Ekipten e mirrael er a ked el telkib el taem el ngar omerollir el mora Beluu er a Nglat. (Exo. 12:38; Dut. 8:15) Tirka el chad er a ngodech el beluu el lulebengterir a mlo tmurk a rengrir el mengang a mana me a rebetok el chad er a Israel me te dirrek, me te mlo teloi er tir el mengeremrum. (Ule. 11:4-6) Te mlo oureng a kall el lulengang er a Ekipten. A Moses a mlo feel el kmo ngkirel losiik a tech el kelir engdi ngdimlak lodengei el kmo ngmo ngmai er ker.—Ule. 11:13, 14.
5-6. Ngera sebeched el suubii er a lerirellii el mora rechad er a Israel tirke el diak el chad er a Israel?
5 Tirke el diak el chad er a Israel a mlo diak loba omereng el saul el kirel aike el lulemesterir a Jehovah e tiang ngar ngii a lerirellii el mora rechad er a Israel e le te mlo omdasu el uai tir. Tia dirrek el sebechel duubech el mei er kid. A rechad el iliuekl er kid sel lak loba omereng el saul e ngsebechel rullid el mo diak el deu a rengud er aike el lomeskid a Jehovah. Ngsebeched el mo uaisei a lsekum kede mo oureng aike el mla er ngii er kid er a ngar er a mong me a lechub e kede mo mechechei er aike el ngar ngii er a rebebil. Engdi ngmo dmeu a rengud sel desuubii el mo ungil a rengud er aike el ngar ngii er kid.
6 A rechad er a Israel a mle kirir el diak lobes el kmo a Dios a ulelterekokl a rengrir el kmo ngmo mesterir a betok el ildois el tekoi sel lebora beches el belurir. Tia el telbiil a mo tmaut er a Beluu er a Nglat ngdiak el ngar er a omerollir er a ked. Ngdi osisiu, lak lulturk osenged er aike el diak er kid er chelechang, e bai dolatk aike el bla letib el mei er kid a Dios er a beches el blekeradel. Ngdirrek el sebeched el melebedebek a bades el ngosukid el mo toketekii a klaumerang er kid er a Jehovah.
7. Ngera uchul me ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a kmal sebechel ngosukid?
7 Ngdi ke locha dirk melatk el kmo ngera uchul me a Dios a dilu er a Moses el kmo: “Ng kol ngar ngii a telkelel a klisichek?” A Jehovah mle soal ngosuir a Moses el mo melatk er a klungel a klisichel me ngii a sebechel lousbech er a klisichel er a ngii di el ker. A Dios a sebechel mesterir a rechad er a Israel a betok el tech alta te mlara cheroid e cheliliik el ked. A Dios a ulechotii a klisichel el “[oba] mesisiich el chimal.” (Psa. 136:11, 12) Me sel bo dechebangel a ringel, e ngdiak el kired loumededenger el kmo a Jehovah mo ngosukid.—Psa. 138:6, 7.
8. Ngera mo ngosukid me ngdiak bo derellii a cheleuid el lerirellii er a ked a rebetok? (Dirrek el momes er a siasing.)
8 A Jehovah ultutii a telbilel e milsterir a betok el quail. Me nguaisei engdi a rechad er a Israel a dimlak loureng a sulel er tia el mengasireng el tekoi el lerirellii. Ngbai a rebetok er tir a mlo merechorech a rengrir. Ngmle ta el sils me a tedobech el lomdechem a quail. A Jehovah kmal ngilasech a rengul er tirka el “mle ngemokel a techel a charm” me ngmilelseterir. (Ule. 11:31-34) Ngsebeched el ngmai a klubeled er tiang. Ngkired el mo kerekikl me ngdiak bo lemerechorech a rengud. A demerau me a demechebuul me ngkired el mo ulturk osenged er a mengudel a “mekreos el klalo . . . er a eanged” loeak sel doleketek er a kmes el klausechelei er kid lobengkel a Jehovah me a Jesus. (Mt. 6:19, 20; Lk. 16:9) Sel doruul el uaisei e ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo meskid aike el dousbech.
Ngera el reng a lulechotii a rebetok er a ked, e ngera sebeched el suub er ngii? (Momes er a parakurab 8)
9. Ngera sebechel mo ulterekokl a rengud er ngii?
9 A Jehovah dirrek el kmal kltmokl el mo olengeseu er a rechedal er chelecha el taem. Me nguaisei, tia diak el belkul a kmo ngdi ngar ngii a ududed e diak bo desengerenger.b Engdi ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah diak bo lechitid. Ngmo ngosukid loutekangel a ngii di el ringel el bo dechebangel. Ngmekera sebeched el lochotii el kmo ke doumerang el kmo a Jehovah mo meskid aike el dousbech? Ka me dosaod a teblo el blekeradel: (1) sel bo dousbech a udoud me a (2) sel bo debekikl el kirel sel demechudelang.
SEL BO DOUSBECH A UDOUD
10. Ngera el rolel a ringelel a udoud a locha sebeched el mo chobangel?
10 Chelecha el kmal kmedang a ulebongel e kede expect el kmo nglmuut el mo meringel a tekoi er a keizai. Rolel a kabelment el diak el lultebechel, mekemad, telemellel a beluu, me a beches el pandemic a locha mo uchul e kede di kiul loriid a urered, klokled, me a lechub e ngmo kired el melukl me ngii a lmuut el menga el mo meringel er kid a ngmai aike el dousbech. Nglocha mo kired losiik a beches lureor er a beluu el dengar er ngii me a lechub e kede melukl er a telungalek er kid el mora kuk ta er a basio me bo lsebeched el mesterir aike el lousbech. Ngera sebechel ngosukid el mo meruul omelilt el ngii ochotii a klaumerang er kid er a Jehovah?
11. Ngera sebechel ngosukau sel lebo er ngii a ringelel a udoud? (Lukas 12:29-31)
11 A ngaruchei el tekoi el mo ngosukau a omongedecheduch er a Jehovah louchais er ngii a sebekreng er kau. (Osi. 16:3) Molengit er a llomeserreng er ngii el ngosukau el mo ungil melilt e molengit er a chelellakl el reng me lak di ‘le sebek a rengum el melebedebek’ er a mondai er kau. (Monguiu er a Lukas 12:29-31.) Moluluuch lolengit er ngii me lengesukau el mo ungil a rengum er aike el mera el mousbech er a klengar. (1 Ti. 6:7, 8) Moruul a research lousbech aika el babilenged el mo ngosukau el mo medengei el kmo, ngngera ungil moruul er ngii sel lebo er ngii a ringelel a udoud. A rebetok a melekoi el kmo ngkmal mla ngosuterir aike el video me a suobel el ngar er a jw.org el mesaod el kirel sel lebo er ngii a ringelel a udoud.
12. Ngera el ker a sebechel ngosuir a Kristiano el mo rullii a kot lungil omelilt el kirel a telungalek er ngii?
12 A rebebil a longesuseu er tir a ureor el rulleterir el mo cheroid er a telungalek er tir, engdi ngmla obeketakl el kmo tiang a diak el mellomes el omelilt. Uchei er a omkengei er a beches el ureor, e lak di molatk er a klungel a udoud mdirrek el melatk aike el bo moriid er a tekoi er a klereng. (Lk. 14:28) Di lekau el oker: ‘Ngera sebechel duubech el mora chebechiielek a lsekum ak mo cheroid er a bechik? Ngera ngmo rullii er a miting, odingel, me a temek lobengterir a rudam me a rudos er ngak?’ A lengar ngii a rengalek e ngdirrek el kirem el melatk er tia el kmal klou a ultutelel el ker: ‘Ngmekera bo kumekeroul er a rengelekek “el oba omellach ma osisechakl er a Rubak” a lsekum e ngdiak kubengterir?’ (Efe. 6:4) A uldesuel a Dios lomekrael er kau, lak el uldesuir a rechedam me a resechelim el diak el respect omellach er a Biblia.c A Tony el kiei er a beluu el ngar ngebard er a Asia a ble le offer er ngii a bebil el ureor er a ngodech el beluu el lungil a udoud er ngii. Me nguaisei engdi ngmilluluuch el kirel e milengedecheduch er a bechil, e mlo melilt el kotouar ngii el lureor e mlo olengeasek ocheral a klalo. A Tony melatk el kirel er chelecha el taem e kmo: “Ngmlo er ngii a ileakl el techellek el ngosuterir a rebebil el mo medengelii a Jehovah, me a rengelekam a kmal semeriar er a klemerang. A telungalek er kemam a mla suubii el kmo sel dekiei loltirakl er a Mateus 6:33, e a Jehovah mo omekerreu er kid.”
SEL DEBEKIKL EL KIREL SEL BO DEMECHUDELANG
13. Ngera sebeched el meruul er chelechang el mo ngosukid er aike el dousbech sel demechudelang?
13 A klaumerang er kid er a Jehovah dirrek el sebechel mo measem sel dolatk a mo duubech el mei er kid sel bo demechudelang. A Biblia melisiich er kid el mo meringel loureor me lebo er ngii aike el dousbech er a uriul. (Osi. 6:6-11) A lsebeched e ngungil de save a bebil el udoud el kirel a ngar medad. A udoud a ngar ngii osebechakl el lebeskid. (Oli. 7:12) Me nguaisei engdi ngdiak el kirel a udoud el mo kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid.
14. Ngmekera Hebru 13:5 (BT) e ngosukid el moba tabesul uldasu?
14 A Jesus a milskid okesiu el lochotii el kmo ngklebelung a dongudel a udoud e lak de “merau er medal a Dios.” (Lk. 12:16-21) Ngdiak a chad el medengelii a klukuk er ngii. (Osi. 23:4, 5; Jak. 4:13-15) Me a lmuut kung a Jesus a dilu el kmo tirke el rokui el sorir el oltirakl er ngii a kirir el ‘ngubet a rengrir’ er a rokui el kloklir. (Lk. 14:33) A Rekristiano er a Judea er a taem er a rekot el Kristiano uleba deurreng el loriid a kloklir. (Heb. 10:34, BT) Me a rebetok er a rudam er kid er chelecha el taem a mla oriid a urerir le te diak kengei el mo omekbitang er a tekoi er a balatiks. (Och. 13:16, 17) Ngera ngilsuterir el mo meruul er tiang? Ngkmal ulterekokl a rengrir er a telbilel a Jehovah el kmo: “Ngkmal diak bo kcheroid er kau ma ka kchitau.” (Monguiu er a Hebru 13:5, BT.d) Kede meruul aike el rokui el sebeched el melatk el kirel aike el dousbech er a ngar medad, e a lsekum ngduubech a tekoi el dimlak de expect er ngii, e kede oumerang el kmo a Jehovah mo ngosukid.
15. A ruungalek el Kristiano ngkirel uangera osengir el bedul a rengelekir? (Dirrek el momes er a siasing.)
15 Ngar er a bebil beluu e a rubekel a mo oungalek me a rengelekir bo lomekerreu er tir sel lebo lemechuodel. Tirka el obekel a ua lomes er a rengelekir el kmo ng “retirement plan” er tir. Engdi a Biblia a kmo a ruungalek a ngerechelir lomesterir a rengelekir aike el lousbech. (2 Ko. 12:14, BT) Nguaisei el ruungalek a locha ngar ngii a bebil el tekoi el bo lousbech er a ulengesuir a rengelekir er ngii sel lemechudelang, me a rebetok el ngalek a dmeu a rengrir el lolengeseu. (1 Ti. 5:4) Engdi a Rekristiano loungalek a mtebengii el kmo nguchul a kot el klou el deurreng sel lolengeseu er a rengelekir el mo mesiungel a Jehovah, ngdiak el sel lomekeroul er tir me a ta er a klebesei e te mo omekerreu er tir.—3 Jn. 4.
Rubekel e Kristiano ochotii a llomeserreng e ousbech omellach er a Biblia el meruul omelilt el kirel a ngar mederir (Momes er a parakurab 15)e
16. Ngmekera sebechir a ruungalek el kutmeklterir a rengelekir el mo meduch el di tir el support er tir? (Efesus 4:28)
16 Ngoeak a kerebai er kau e mosisecheklterir a rengelekem el mo oumerang el lulsirs er a Jehovah sel molengeseu er tir el mo meduch el di tir el support er tir. Ngomuchel er sel ledirk mekekerei e mochotii er tir el kmo ngungil el tekoi sel demeringel loureor. (Osi. 29:21, NW; monguiu er a Efesus 4:28.) Sel lorael el me klou e mngesuterir el mo meruul er a best er tir er a skuul. A ruungalek a sebechir el meruul a research e osiik omellach er a Biblia e olengeseu er a rengelekir el meruul a mellomes el lomelilt el kirel a rolel a skuul el bo lolai er ngii. Ngturrekong er a ruungalek olengeseu er a rengelekir el mo sebechir el di tir el support er tir e mo mui el teloi er a berkel a klumech.
17. Ngera sebechel mo ulterekokl a rengud er ngii?
17 Tirke el loba blakerreng el mora Jehovah sebechel mo ulterekokl a rengrir el kmo a Jehovah kmal sebechel e dirrek el soal lomesterir aike el lousbech. Chelecha desal kmal kmedang er a ulebongel e kede expect el kmo ngmo measem a klaumerang er kid er a Jehovah. Me nguaisei, ngii di el tekoi el mo duubech e derellii er a rengud el mo oumerang el ulsirs er a Jehovah el kmo ngmo ousbech er a klisichel lomeskid aike el dousbech er a bedenged. Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a diak a telkelel a klisichel e mo ngosukid er a ngii di el ker el dengar ngii.
CHELITAKL 150 Mosiik er a Dios el Kirel a Osobel
a Momes er a “A Ker el Mla er a Remenguiu” el ngar er a October 2023 el Ongkerongel.
b Momes er a “A Ker el Mla er a Remenguiu” el ngar er a October 1, 2014 el Ongkerongel.
c Momes er a suobel el “Ngdiak el Sebeched el Siungeterir a Reteru el Mastang” el ngar er a April 1, 2014 el Ongkerongel.
d Hebru 13:5, BT: Mongeroid ra klengar er kemiu ra ngibes ra udoud, e bai bo lungilbesul ra rengmiu a ikel molab; e a Rubak a dilu el kmo, “Ngkmal diak bo kcheroid er kau ma ka kchitau.”
e OMESODEL A SIASING: Blak a rengrir lobekel el Kristiano el mengedecheduch er a ngelekir el redil el mesiou lobengkel a bechil el omekedechor a Blil a Ongdibel.