Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • mwbr17 July 1-5 el llel
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged (2017)
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • July 3-9
  • July 10-16
  • July 17-23
  • July 24-30
  • July 31–August 6
Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged (2017)
mwbr17 July 1-5 el llel

Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

July 3-9

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 11-14

“Kau Ke Oba Bekongesenges el Reng?”

w07 7/1 18 par. 4

A Omesodel a Babier er a Esekiel​—I

Sera 612 B.C.E., e a ues a ngiluu a Esekiel el mo er a Jerusalem. Ngkol ua ngera el mengelengalek el tekoi a lulemes el dubechang er a templo er a Dios! A Jehovah sel loderechii a urrurt er ngii er a eanged (el mocholt er a “re telolem el chad”) el me el oltaut er a kerrekerilel el olecholt er a ngesechel a rengul el mo er a rumtok a osisechakl, ngdi tirke el nguu a “olangch er a medal a bderrir” a mo suobel. (Esekiel 9:2-6) A kot, e a “kmard el kol”​—el mesisiich el klemechel a Dios el kirel a tellemall​—a kirel el mo obriid er a bebul a mats. (Esekiel 10:2) Malta e a ‘Jehovah a mo omals er tirke el sorir a mederdirk a rengud er ngii el kikiongel el bleob el chelid,’ engdi ngtilbir el kmo ngmo olechoud er tirke el milterakl el chad er a Israel.​—Esekiel 11:17-21.

w97 10/1 28 par. 9

A Ruderuchel er a Budech er a Dios a Dmeu a Rengrir

9 Me a Jehovah a melemolem el melekoi el ngar er a 19 el kekerei el bades el kmo: “Ak mo mesterir a beches el reng, ma beches el uldasu. Ak mo oltobed er tir a medecherecher el reng, e mesterir a bekongesenges el reng.” Ngoltirakl er tia el bades e sera rak er a 1919, e a Jehovah a mlo oldak er a rengellitel el mesiungel e milsterir a “beches el reng” me ‘te rokui el di mo olengesenges er ngii.’ (Sefania 3:9) A Jehovah a dirrek el milsterir a rechedal a chedaol el reng er ngii el melisiich er tir el mo meruul er a ureor er a berkel a klumech e mo ourodech a rodech er a reng el losaod a Galatia 5:22, 23. Me a Jehovah a milsterir a medemedemek e bekongesenges el reng, el ngii a kltmokl el mo mengedmokl er a moktek er ngii.

Morriter er a Tekingel a Dios

w07 7/1 20 par. 8

A Omesodel a Babier er a Esekiel​—I

12:26-28. A Esekiel a dirrek el mle kirel mo melekoi er tirke el ulemtok er a klemechel el kmo: “Ng diak a tal tekingek el mo meoud er chelechang; a ikel tekoi el kdung a mo motaut.” Me ngkired el mo meruul aike el rokui el sebeched el ngosuterir a rechad el mo otuil a klaumerang er tir er a Jehovah er a uchei er a lokngemedii tia el blekeradel er a klechad.

w16.05 31 par. 13

Mngai a Klungiolem er a Bek el Tekoi el Lomeskau a Jehovah

13 Sel donguiu er a Esekiel 14:13, 14 e ngkmo: “A lsekum a beluu a meruul a mekngit e diak le blak a rengul er ngak, e a chimak a mo omtok er ngii. Ak mo tomall a rolel a kall er ngii. Ak mo odureklii a bosech el mor ngii el beluu el mo mekodeterir a re chad ma charm er ngii.” A Rubak el DIOS a kmo, “Ng mo lmuut ma lsekum tirkal tedel chad el Noah, ma Daniel, ma Job a mlo kiei er ngii el beluu, e a llemeltir a di osobel a klengar er tir e merekong.” Me sel bo dungil merriter er ngii e kede mo medengei el kmo a Esekiel a lilechesii tiang er a bekord el 612 B.C.E. E sel taem, e a Noah me a Job a mla mo betok el rak er a lemad, engdi a Jehovah a dirk melatk er a blakerreng er tir. Engdi a Daniel a dirk mle chad el bekord el 20 a rekil, me a Jehovah a ulemasech er ngii el kmo ngblak a rengul el di ua Noah me a Job. Me ngera kede suubii er tiang? Ngochotii el kmo a Jehovah a kmal dmeu a rengul er a blakerreng er a remesiungel el uldimukl er a rengeasek.​—Psa. 148:12-14.

w07 7/1 20 par. 9

A Omesodel a Babier er a Esekiel​—I

14:12-23. Ngngerechelel a derta me a derta er kid el oureor el kirel a osebelel. Ngdiak a ngodech el chad el sebechel el rullii tia el tekoi el kired.​—Rom 14:12.

July 10-16

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 15-17

“Kau Ke Oltaut a Telbilem?”

w07 7/1 19 par. 8

A Omesodel a Babier er a Esekiel​—I

17:1-24​—Aike el teblo el uasi, ngomtechei er a rua techang, e milekerang e mecham aike el mekereker el rachel, e techa ngike el “melsebang el tiul” el lullalem er ngii a Jehovah? Aike el teblo el uasi a omtechei er a merreder er a Babilon me a Ekipten. Ngike el kot el uasi a me er a chetebtel a kerrekar el sidar, el belkul a kmo ngme er a merreder er a kabelment el okiu a klengelakel er a David. Ngika el uasi a mo sibechii a melsebang el tiul tia el kerrekar er a lenguu a Sedekia el mo mtechir a King er a Juda el Jehoiakin. Malta e a Sedekia a kongei el mo oltirakl er a telbiil, engdi ngmo osiik a ngeso er ngike el kuk ta er a uasi, el merreder er a Ekipten. Ngdi ngdiak el sebechel el mo ngosuir. Ngmo mengai el mo blebaol e mad er a Babilon. A Jehovah a dirrek el mesibech er a “melsebang el tiul,” el Mesias el King. Ngikang a mo medalem er bebul a “ngar bab el rois,” er bebul a Rois el Sion el ngar er a eanged, e ngii a mo “kmal ungil kerrekar el sidar,” el uchul a mera el klengeltengat el kirel a chutem.​—Ocholt 14:1.

w07 7/1 19 par. 8

A Omesodel a Babier er a Esekiel​—I

17:1-24​—Aike el teblo el uasi, ngomtechei er a rua techang, e milekerang e mecham aike el mekereker el rachel, e techa ngike el “melsebang el tiul” el lullalem er ngii a Jehovah? Aike el teblo el uasi a omtechei er a merreder er a Babilon me a Ekipten. Ngike el kot el uasi a me er a chetebtel a kerrekar el sidar, el belkul a kmo ngme er a merreder er a kabelment el okiu a klengelakel er a David. Ngika el uasi a mo sibechii a melsebang el tiul tia el kerrekar er a lenguu a Sedekia el mo mtechir a King er a Juda el Jehoiakin. Malta e a Sedekia a kongei el mo oltirakl er a telbiil, engdi ngmo osiik a ngeso er ngike el kuk ta er a uasi, el merreder er a Ekipten. Ngdi ngdiak el sebechel el mo ngosuir. Ngmo mengai el mo blebaol e mad er a Babilon. A Jehovah a dirrek el mesibech er a “melsebang el tiul,” el Mesias el King. Ngikang a mo medalem er bebul a “ngar bab el rois,” er bebul a Rois el Sion el ngar er a eanged, e ngii a mo “kmal ungil kerrekar el sidar,” el uchul a mera el klengeltengat el kirel a chutem.​—Ocholt 14:1.

w12 10/1 31 par. 11

Moltaut er a Telbilem

11 Ngera uchul me a Jehovah a mle soal a lemeluches aika el tekoi er a Biblia? E ngera belkul a doltaut a telbiled? A Biblia a omeklatk er kid el kmo a rechad el “diak loltaut a tekingir” a uldimukl er tirke el “kirir el mor a kodall.” (Rom 1:31, 32) A Farao er a Ekipten me a King el Sedekia er a Juda me a Ananias me a Safira a mlo metacherbesrir e le ngdimlak loltaut a telbilir. Ngkmal kired el ngmai a klubeled er a omerellir.​—Exo. 9:27, 28, 34, 35; Ese. 17:13-15, 19, 20; Rel. 5:1-10.

w88-E 9/15 17 par. 8

A Jehovah a Oltobed er a Saider er Ngii!

8 A remengedereder er a Babilon me a Ekipten a dirrek el lulemekesiu er tir el ua uasi. A ta er aika el uasi a silbechii a melsebang el tiul a kerrekar el Sidar er a lebtechir a King el Jehoiakin er a Sedekia. Me alta Sedekia a rirellii a telbiil el obengkel a Nebukadnesar engdi dimlak el lotutii e mlo osiik a ngeso er a Ekipten el ngike el kuk ta er a uasi. A lsekum e a Sedekia a mirruul er tia el telbiil el ngar er a ngklel a Jehovah engdi dimlak lotutii a telbilel e ngkmal uchul a klou el otuub el mo er a Jehovah. Me ngkmal diak el soad el mo uchul a otuub el mo er a ngklel a Jehovah a lsekum e ngdiak bo doltaut a tekoi el detilib el mo meruul. Kede kmal oba ileakl el techall el sioning el kirel a ngklel a Jehovah!​—Esekiel 17:1-21.

Morriter er a Tekingel a Dios

w88-E 9/15 17 par. 7

A Jehovah a Oltobed er a Saider er Ngii!

7 A Juda a lulemekesiu er ngii el ua meleksakt el dellomel el diak a klungiolel el kirel el di mo meseseb er a ngau, e le rechad er ngii a kmal dimlak lolengesenges. (Esekiel 15:1-8) Te dirrek el ulemekesiu er ngii el mo er a ngalek el delal me a demal a chilitii e a Dios a ulsebelii er a Ekipten e milekurulii el mo klou. A Jehovah a ngiluu el mo uai a lebechil engdi ngii a ulebult el mo ousechelei a klsuul el chelid el mlo uchul a telemellel. Nguaisei, engdi a Jehovah a mo ‘rullii a beches el telbiil’ el obengterir tirke el blak a rengrir, el ngii sel beches el telbiil el obengkel a Israel er a Dios.​—Esekiel 16:1-63; Jeremia 31:31-34; Galatia 6:16.

w07 7/1 19 par. 8

A Omesodel a Babier er a Esekiel​—I

17:1-24​—Aike el teblo el uasi, ngomtechei er a rua techang, e milekerang e mecham aike el mekereker el rachel, e techa ngike el “melsebang el tiul” el lullalem er ngii a Jehovah? Aike el teblo el uasi a omtechei er a merreder er a Babilon me a Ekipten. Ngike el kot el uasi a me er a chetebtel a kerrekar el sidar, el belkul a kmo ngme er a merreder er a kabelment el okiu a klengelakel er a David. Ngika el uasi a mo sibechii a melsebang el tiul tia el kerrekar er a lenguu a Sedekia el mo mtechir a King er a Juda el Jehoiakin. Malta e a Sedekia a kongei el mo oltirakl er a telbiil, engdi ngmo osiik a ngeso er ngike el kuk ta er a uasi, el merreder er a Ekipten. Ngdi ngdiak el sebechel el mo ngosuir. Ngmo mengai el mo blebaol e mad er a Babilon. A Jehovah a dirrek el mesibech er a “melsebang el tiul,” el Mesias el King. Ngikang a mo medalem er bebul a “ngar bab el rois,” er bebul a Rois el Sion el ngar er a eanged, e ngii a mo “kmal ungil kerrekar el sidar,” el uchul a mera el klengeltengat el kirel a chutem.​—Ocholt 14:1.

July 17-23

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 18-20

“A Jehovah Sel Lousubes, e Ngobes?”

w12-E 7/1 18 par. 2

A Jehovah Sel Lousubes, e Ngobes?

A Jehovah a uluusbech er a Esekiel el mo melekingel el mo ouchais a kerrekerilel el mo er a rechad er a Juda me a Jerusalem el tir a kmal dimlak lolengesenges. Te chilitii a omengull el mo er a Jehovah e milekekii a beluu er a delengerenger. Me a Jehovah a ulemlaoch el kmo a rechad er a Babilon a mo tomellii a beluu. Me nguaisei a Jehovah a dirrek el milsterir a uchul a omeltkir. A Jehovah a mo oukerekeriil er a derta me a derta el chad el kirel a omerellir.​—19 me a 20 el kekerei el bades.

w12-E 7/1 18 par. 3-7

A Jehovah Sel Lousubes, e Ngobes?

Engdi ngkuk mekerang a lsekum a chad a obult er a mekngit el omerellel el mo meruul a llemalt? A Jehovah a dilu el kmo: “A le ngar ngii a mekngit el chad el mereko el meruul a klengit e olab a llechuk, e meruul a melemalt ma ungil tekoi e ng diak bo le mad; ng bai ulterekokl el mo ngar.” (21 el kekerei el bades) Ochoi, a Jehovah a kmal kltmokl el mo ‘ousubes a telemellel’ ngike el mera el mo er a bult e mo cheroid er a mekngit.​—Psalm 86:5.

E mekerang aike el klengit el riruul? A Jehovah a dilu el kmo: “A kngtil el rokui a diak el lluut el mo melatk.” (22 el kekerei el bades, NW) Mutebengii tia el kmo, aike el kngtil ngike el mla er a klengit “el rokui a diak el lluut el mo melatk.” Ngera uchul me tia el tekoi a utebengall?

Ngar er a Biblia, e a tekoi er a Hebru el “melatk” a diak di losaod er a mo melatk a tekoi er a ngar er a mong. A ta er a omesaod el kirel tia el tekoi a melekoi el kmo: “Oumesingd el taem e tia el tekoi a mesaod a omeruul me a lechub e nguldimukl er a tekoi el mirruul.” Me nguaisei, a tekoi el “mo melatk” a dirrek el sebechel el belkul a kmo “mo meruul.” Me a Jehovah sel ledu el kmo a rokui el kngtil ngike el mlo er a klengit “a diak el lluut el mo melatk” e a belkul a tekingel a kmo, ngdiak bo loruul a tekoi el mo er ngii el chad el loukerrekeriil er ngii me a lechub e lomals er ngii el kirel aike el kngtil el bla lousubes er ngii el kirel.

Sel dolatk a tekoi el debetik er a Esekiel 18:21, 22 el kirel a klou el rolel e a Jehovah a ousubes er kid, e ngkmal rutechii a rengud. A Jehovah sel lousubes a kngtid, e ngobes el kmal diak el lluut el mo melatk. (Isaia 38:17) Ngdi ua dedu el kmo, ngmo smuld a kngtid el mo diak.​—Rellir 3:19.

Kid el kmal diak demecherrungel a uchul me kede kmal ousbech er a klechubechub er a Dios. A rokui el chad a di mo er a klengit. (Rom 3:23) Engdi a Jehovah a soal a bo dodengei el kmo, a lsekum e kede mera el mo er a bult, e ngmo ousubes er kid. E sel lousubes e ngobes el diak el lluut el mo melatk me bo loukerrekeriil me a lechub e lomals er kid el kirel. Tia ngdiak el kmal mengelaod a rengud? Tia el klechubechub er a Dios e ngdiak lerellau el mo soam el olekeed er kau er Ngii?

w08-E 4/1 8 par. 4

Armakedon​—Mekemedil a Dios el Mo Olekngemed a Rokui el Mekemad

A Dios a Chad er a Kerrekeriil me ngulterekokl a rengud el kmo a rokui el kerrekerilel el kirir a remekngit el chad a melemalt. A Abraham a uleker el kmo, “Ngikel oukerrekeriil er a beluulechad el rokir ngdiak bo loruul a llemalt?” Me a nger el blo lodengelii a Abraham a kmo a Jehovah a blechoel el meruul a llemalt! (Genesis 18:25, NW) Me nguaisei, a Biblia a olterekokl er a rengud el kmo a Jehovah a kmal diak el soal lolekngemed er a remekngit. Ngbai meruul uaisei e le tir el diak el kengei el mo obult er a mekngit el omerellir.​—Esekiel 18:32; 2 Petrus 3:9.

w07 3/1 25 par. 11

Ngmekerang a Dolecholt a Bltikerreng el Mo er a Rengar er Bita er Kid?

11 Ngungil a doukerebai er a Jehovah sel dolecholt a bltikerreng el mo er a rechad el diak losiou er a Dios. Alta e a Dios a ouketui a chelebirukel, engdi ngolecholt er a diak el mengodech el bltikerreng el mo er a rokui el chad me ngmesterir a techellir el mo obult e mo nguu a diak a ulebengelel el klengar. (Esekiel 18:23) A Jehovah a “soal a rokui el chad a lobult.” (2 Petrus 3:9) Ngmoktek er ngii el “rokui el chad a bo le sobel e bo lodengelii a klemerang.” (1 Timothy 2:4) Tia e a uchul me a Jesus a ulemekngerachel er a rulebengkel el mo omerk er a klumech e olisechakl er a “bek el bedengir a re chad er ker me ker” el mo disaiplo er ngii. (Mateus 28:19, 20) Me sel doruul er tia el ureor, e kede ochotii a bltkil a rengud el mo er a Dios me a rengar er bita er kid, el tir a dirrek el uldimukl er a recherroued!

Morriter er a Tekingel a Dios

w13 8/1 14 par. 9

Lak ‘Doltelechakl er a Jehovah’

9 Ngdiak dodengei a rokui el tekoi el dilubech. A rechad er a Israel er a taem er a Esekiel a dimlak lodengei a rokui el tekoi el dilubech a uchul me te ulemdasu el kmo ngdimlak lemelemalt a omerellel a Jehovah. (Ese. 18:29) Te ulemdasu el kmo ngmla er ngii a llemeltir el oukerrekeriil a omerellel a Dios, alta ngdimlak lungil el medengelii sel uchul me ngmirruul a tekoi. Me kid ngsebechel el mo uaisei a uldesued? Ngar er ngii a cheldecheduch er a Biblia el locha mo meringel er kid el mo medengei a belkul. Me a lechub e ngdiak dodengelii a uchul me a klengar er kid a kmal meringel. Me seikid e ngsebeched el mo omdasu el kmo a Jehovah a “diak le melemalt” a omerellel.​—Job 34:5.

w07 7/1 21 par. 4

A Omesodel a Babier er a Esekiel​—I

20:1, 49. A omelekingir tirke el mechuodel el chad er a Israel a olecholt el kmo ngdimlak loumerang a tekoi el lullekoi a Esekiel. Me kid lak bo doumededenger a uleklatk el ngar er a Dios el mei.

July 24-30

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 21-23

“A Deruchellel a King a Mo er Ngike el Kirel el Oungerachel”

w07 7/1 20 par. 11

A Omesodel a Babier er a Esekiel​—I

Sera ongeuid el rak er a leblebaol, el rak er a 611 B.C.E., e a remengeteklel a Israel a mlo er a Esekiel ‘el mo mengedecheduch er ngii el kirel a soal a Dios.’ Te orrenges er a kemanget el cheldecheduch el kirel a reksi er a utekengel a Israel me a uleklatk el mo er tir el kmo: “Ngak [el Jehovah] a omtok er kemiu mak mo oltobed er a saider er ngak el ome­koad er kemiu.” (Esekiel 20:1; 21:3) Me a lolekoi el mo er a merreder er a Israel (el Sedekia), e a Jehovah a kmo: “Bedobed a lechetel a bdelum ma krone er kau. Ng diak a mo medechel el ua ingii er a ngar a mong. Mongesechekl a ikel ngariou e monganget a ikel ngarbab. Ng omelemall, ng omelemall! Ak mo tomellii a beluu el di mo telemall e cheloit, el dimerkmo le mei ngikel kirel el oungerachel [el Jesus Kristus], e ak mo msang.”​—Esekiel 21:26, 27.

w11 8/1 16 par. 6

Te Milengiil er a Mesias

6 A Mesias a mo mechell er a kebliil er a Juda el chad er a Israel. A Jakob er a lemedkung e ngdilu aika el tekoi el kmo: “Ng orreked er a skersel a king, me ng loia er a delongelel ochil; ng mo orekedii a klisichel el dimerkmo le mei ngikel kirel el mo nguu el ngii a bo lolengesenges er ngii a rokui el chad.” (Genesis 49:10) Me a rebetok el chellimosk el chad er a Judea er a ngar er a mong a mle medengei el kmo aike el tekoi a melutk el kirel a Mesias. Me ngngera mle belkul a tekingel a Jakob? Kede medengei el kmo ngmesaod er a king e le skersel a king a olecholt el kmo ngar er ngii a llemeltel el mengedereder e oltobed a llach er a beluu. Me tia el ulaoch a ochotii el kmo a king, el ngike el ngar er ngii a llemeltel el mengedereder, a mle kirel el chad er a kebliil er a Juda. Me a David a mle kot el king er a Juda, e a Sedekia a ngike el ulebongel el king er a Juda el ngar tia el chutem. Engdi a ulochel a Jakob a milsaod el kirel a kuk ta er a king el mei er a uriul er a Sedekia. E ngikang a mo king el mo cherechar. E a Dios a dilu er a Sedekia el kmo ngkaikid el king a ngike el kirel el mo oungerachel a rokui el tekoi. (Esekiel 21:26, 27) Me a uchei er a lemechell a Jesus e a anghel el Gabriel a dilu er a Maria el kmo: “A [Jehovah] el Dios a mo msa kingall ra demal el David, e ngii a mo mengedereder ra blil a Jakob el mo cherechar; ma chomerrederel a di ngarngii el diak a ullebengelel.” (Lukas 1:32 33) Me a Jesus a mla er a kebliil er a Juda e mle uldidellel a rsechel a David. Ngdi ta el Jesus el uldidellel a rsechel a David a letilbir a Jehovah el mo msang a deruchall er a kleking. Me ngike el king a melutk el kirel a Jesus Kristus.​—Mateus 1:1-3, 6; Lukas 3:23, 31-34.

w14 10/1 13 par. 14

Bo Mesisiich el Oumerang er a Rengedel a Dios

14 Tiang a telbilel a Jehovah el mo er a David, el king er a Israel er a irechar. (Monguiu er a 2 Samuel 7:12 16.) A Jehovah a tilbir el mo er a David el kmo a ta er a chad er a klengelakel er ngii a mo Mesias. (Lk. 1:30-33) Me ngoeak tiang, e a Jehovah a silodii a beches el omesodel a klengelakel er a Mesias. A Jehovah a dilu el kmo, ngika el chad el mei el okiu a klengelakel er a David a “ngikel kirel el oungerachel” er a Rengedel a Mesias. (Ese. 21:25-27) Me a kleking er a David a mo diak a ulebengelel e le Jesus el ngar er a klengelakel er a David a “di mo blechoel el ngar ngii” er a “klteketel el le diich a sils.” (Psa. 89:34-37) Me ngulterekokl a rengud el kmo a Mesias a kmal diak bo lemekngit el mengedereder me a klungiaol el mei el okiu a omengederederel a melemolem el mo cherechar!

Morriter er a Tekingel a Dios

w07 7/1 21 par. 2

A Omesodel a Babier er a Esekiel​—I

21:3​—Ngera sel “saider” el uleltobed er ngii a Jehovah? Sel “saider” el luluusbech er ngii a Jehovah el mo oltaut a kerrekerilel er a Jerusalem me a Juda a mloterekokl el ngike el King er a Babilon el Nebukadnesar me a resoldau er ngii. Ngdirrek el sebechel el uldimukl er a cheldebechelel a Dios el ngar er a eanged el tirke el mesisiich el anghel er ngii.

w07 7/1 21 par. 7

A Omesodel a Babier er a Esekiel​—I

23:5-49. A Israel me a Juda er a lomak a deleuill er tir me a bebil er a renged e ngmlo uchul e te mlo mengull a klsuul el chelid. Me bo dekerekikl me lak domak a klausechelei er kid el obengterir a rechad er a beluulechad el tir a sebechir el mo tomellii a klaumerang er kid.​—Jakobus 4:4.

July 31–August 6

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 24-27

“A Ulaoch el Kirel a Tyre a Smisichii a Klaumerang er Kid er a Tekingel a Jehovah”

si–E 133 par. 4

Number 26 el Babier er a Biblia​—Esekiel

4 A dirrek el ta er a olechotel a kmo tia el babilengel a Esekiel a klemerang a sebeched el mesa er sel taem er a letaut a ulaoch el kirel a Tyre, me a Ekipten, me a Edom. El uai tiang, a Esekiel a ulemlaoch el kmo a Tyre a di mo cheloit. Me a telkib er tia el ulaoch a tilaut er a uriul er a 13 el rak el resoldau er a Nebukadnesar a mle iliuekl er a Tyre e ngii a ngiluu a mats. (Ese. 26:2-21) Engdi tia dimlak el uchul a telemellel a Tyre. Me nguaisei a Jehovah a dilu el kmo a Tyre a kirel el di mo medechel el telemall. Ngokiu a Esekiel e ngulemlaoch el kmo: “Ngak a mo koroker a chetemel el choroid el di mo bad a medechel. . . . A bedul, ma chetemel, ma kerrekerul a bo lolengakt el mo mengoit er a daob.” (26:4, 12) Aika el tekoi a tilaut er a 250 el rak er uriul er sel taem el Alexander the Great a mlo omtok er a beluu er a Tyre. A resoldau er a Alexander a kilort aike el rokui el mle medechel er tia el telemall el mats el ngar er a beluu e ngilai el chemoit er a daob e rirellii a causeway [800 m] el mo mechir er sel mats el ngar er a iungs. E ngar er a 332 B.C.E. e ngtilemall aike el 150 fit [46 m] el cheotelel sel mats el mla er a iungs. Betok el telael el chad a mlad e lmuut el betok a mloterau el mo sibai. Me ngdi uaike el lulemlaoch a Esekiel, a Tyre a mlo “ulechob el bad el lomekngiis er ngii a uuked.” (26:14) Ngar er a kuk bita er a Beluu er a Nglat e a rechad er a Edom a dirrek el mlokngemed el oltirakl er a ulochel a Esekiel. (25:12, 13; 35:2-9) Me nguaisei, a ulochel a Esekiel el kirel a telemellel a Jerusalem me a Israel el lmuut el mo meteketek a dirrek el di mlo tmaut.​—17:12-21; 36:7-14.

ce-E 216 par. 3

A Biblia Ngmera el Mlukrael er a Dios?

3 A Tyre a kmal mle merael a chisel el bdelul a chang er a beluu er a Fenisia. Ngmle mekngit a omerellel el bedul a Israel el ngii a milsiou er a Jehovah. Ngoeak a profet el ngklel a Esekiel, e a Jehovah a ulemlaoch er a 250 el rak er a uchei el kirel a telemellel a Tyre. Ngdilu el kmo: “Ak mo ngma betok el beluu el me omtok er kau . . . Te mo tomall a cheldukl el cheuatel er a Tyre, e ongkangk a tebekebok er ngii. E ngak a mo koroker a chetemel el choroid el di mo bad a medechel. Ng mo bad el ulechob er a daob el lomekngiis a uuked er ngii; ele kmla dmu ngak el Rubak el DIOS.” A Esekiel a dirrek el ulechotii a ngklel sel renged me a ngike el merreder el mo iueklii a Tyre: “Ak mo nguu er a diluches el mer a Tyre a King Nebukadnesar er a Babilonia.”​—Esekiel 26:3-5, 7.

it-1-E 70

Alexander

Alexander a dimlak el bo loldekedek er tirke el chad er a Persia er a uriul er aike el eru el mekemedil er a Asia Minor (a kot a mla er a Omoachel er a Granicus; sel ongeru a ngar er a mededaes el basio er a Issus el betok er a tedobech el miliol el chad er a Persia a mlad), e ngbai mlo oumekemad er a beluu er a Tyre. Ngbetok el dart er rak er a uchei e a ulaoch a milsaod el kmo a cheuatel, me a blai, me a chutem er a Tyre a mechoit er a daob. (Ese 26:4, 12) Ngutebengall tia el tekoi el Alexander a ngilai aike el rokui el mlo medechel er sel mats er a Tyre el letilemellii a Nebukadnesar er aike el oeak el uchei el rak, e rirellii a mle tedobech el mael a klemengetel el causeway el mo er sel mats el ngar er a iungs er a Tyre. Me a Alexander a tilemellii tia el merael a chisel el bdelul a chang er a Tyre er a rak er a July 332 B.C.E.

Morriter er a Tekingel a Dios

w07 7/1 21 par. 3

A Omesodel a Babier er a Esekiel​—I

24:6-14​—Ngerang ngomtechei er ngii a chemert el olekang? Sera bo el iueklii a Jerusalem a resoldau er a Babilon e te omekesiu er ngii el ua olekang. Sel chemert er ngii a ulemtechei er a klikingelel a mats el ua kikiongel el omeruul me a delengerenger me a merserasech el omeruul el lurruul. Ngkmal mle klou a klikingelel el ua ulat el bechachau el olekang er a mekeald el ngau el kmal diak el sebechel el medul el mokngemed a chemert er ngii.

w88-E 9/15 21 par. 24

A Jehovah a Oltobed er a Saider er Ngii!

24 Ongingil e a Esekiel a mle kirel meruul er a ta er a tekoi. (Monguiu er a Esekiel 24:15-18.) Ngera uchul me ngika el profet a dimlak el kirel el mengeiung er a lemad a bechil? Ngmle kirel el meruul el uaisei el olechotel a kmo, a Rechijudea a kmal mo kibetiekl er a telemellel a Jerusalem me a templo me a rechad el kiliei er ngii. A Esekiel a dimlak a ngodech el kirel el melekoi e le ngmla mo merek el ouchais a ulochel a Jehovah. Ngdi mle kirel el mengiil er a chisel a telemellel a Jerusalem. Me ngdi osisiu, a klsuul el klechelid a kmal mo kibetiekl er sel taem el lebo el metemall. E a uriul er a lomuchel a “kloul ringel,” e a rengellitel a mla dmu aike el rokui el kirel a temellel a klsuul el klechelid. (Mateus 24:21, BT) Me sel taem el Dios a mo oltobed er a “saider” er ngii el kirel a klsuul el klechelid, e tirke el rokui el ngar er a klsuul el klechelid a ‘mo medengei el kmo ngngii a RUBAK.’​—Esekiel 24:19-27.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share