Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
September 4-10
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 42-45
“Nglmuut el Mo Meteketek a Bliochel el Omengull!”
“Moterekeklii a Rengum” er a Templo er a Dios!
3 Tia el kmal bleketakl e komakai el ues el etiu el bliongel a klemengetel er a babier er a Esekiel, a milsterir a reblebaol el Chijudea a omelatk el melisiich a klaumerang er tir. A mera el omengull a lmuut el mo meteketek! Betok el dart el rak er uriul, el me lmuut er chelecha el taem er kid, e tia el ues a melemolem el uchul a omelisiich el mo er a rebetik a rengrir er a Jehovah. Ngoeak a ngera el rolel? Ka me bo dorriter aika el ues er a Esekiel el kmo, ngngera mle belkul el kirir a reblebaol el chad er a Israel. Aika el ues a ulebii el mo euang a telengtengil: a templo, me a kleprist, me a merreder, me a beluu.
it-2-E 1082 par. 2
Templo
A ues el lilsa Esekiel el kirel a templo. Ng 14 el rak er a uriul er a telemellel a Jerusalem me a templo er a Salomon er a rak er a 593 B.C.E., e a ues el lilsa Esekiel a ngiluu el mo er a bebul a kmal kedidai el rois el lemla er ngii e mesa templo er a Jehovah. (Ese 40:1, 2) A Esekiel a mle kirel el ouchais a rokui el tekoi el lulemes el mo er a “re chad er a Israel” me tirke el mlo blebaol bo el merur e lobult er a kngterir. Me nguaisei, tia dirrek el mlo uchul a omelatk el mo er tirke el mle blak a rengrir el mlo blebaol. (Ese 40:4; 43:10, 11) Tia el ues a kmal mle komakai a omesodel el kirel a tekoi er a omeluk. Te milluk el ousbech er a “reed” (long reed, el mle 3.11 m; 10.2 ft) me a “cubit” (long cubit, 51.8 cm; 20.4 in.). (Ese 40:5) Tia el ues el kirel a templo a rirelleterir a rebebil el mo omdasu el kmo, tia mle olechotel a templo el blo lomekedechor er ngii a Serubabel er a uriul er a letobed er a klsibai er a Babilon. Me nguaisei, engdi ngdiak a ochotii el kmo tia el tekoi a mlo klemerang.
“Moterekeklii a Rengum” er a Templo er a Dios!
10 Aika locha kmal mlo uchul a klou el deurreng el mo er tirke el mle blebaol! A derta el telungalek a mloterekokl el mo er tir el kmo ngmo er ngii a dikesir er a chutem. (Momekesiu er a Mika 4:4.) Me a mera el omengull a mo ngar er a kot el kedidai el basio el ngar er a delongelir a rechad. Ngdirrek el ngar er a ues er a Esekiel e kede mesa el kmo ngike el mo merreder, a di ua prist, el mo kiei el ngar er a chutem el lullenget er ngii a rechad. (Esekiel 45:16) Ngar tia el mla lmuut el meteketek el beluu, e a rechad a mo olengeseu er tirke el mla metutk el mo omekrael el oeak sel lolengesenges a ulekrael el mla er tir. Me tiang a ochotel a beluu el ungil el kltmokl, e ngar er ngii a klaingeseu er a chelsel me a ulekerreu.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 467 par. 4
Ngakl
A Israel el kilengei el mo ulengakl el chedal a Jehovah engdi ngdimlak el kiei el oltirakl a ngarbab el llechul, a mlo uchul a otuub el mo er a ngklel a Jehovah. (Ese 43:8; Amo 2:7) Malta Jehovah a ulemals er tir e le tir el dimlak el loba blekongesenges engdi tia dirrek el mlo uchul me aike el ngodech el beluu a millekoi a mekngit el kirel a ngklel a Jehovah. (Momekesiu er a Psa 74:10, 18; Isa 52:5.) Me tir el dimlak lutebengii el kmo a Jehovah a ulemals er a rechedal el kirel a kngterir a uchul me te ulemdasu el kmo a Jehovah a dimlak a klisichel el omekerreu er a rechedal. Me nguaisei, a Jehovah a mle kirel el mengikiid er a ngklel me ngmle olluut er a rebebil er a remlo blebaol el mo remei er a belurir.—Ese 36:22-24.
it-2-E 140
Llemalt
A Jehovah a mengerechir er tirke el sorir el nguu a kengei er ngii el kmo, ngkirir el mo medengei a llechul el kirel a llemalt e mo oltirakl. (Isa 1:17, 18; 10:1, 2; Jer 7:5-7; 21:12; 22:3, 4; Ese 45:9, 10; Amo 5:15; Mik 3:9-12; 6:8; Sek 7:9-12)
September 11-17
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | ESEKIEL 46-48
“Klengeltengat el Mo er Tirke el Chijudea el Lmuut el Mo Remei”
“Moterekeklii a Rengum” er a Templo er a Dios!
11 Me a Jehovah ngmo omekngeltengat er a belurir? A ulaoch a onger er tia el ker el oeak a omesodel a kmal klebokel el siasing. Ngar er ngii a kekerei el ralm el omaoch el tuobed er a templo, e di merael el mo klou el mo metengel er a Ulekoad el Daob. Ngmileltii a Ulekoad el Daob el mo ralm me ngmlo betok a charm me a ngikel er ngii me a rechad a mlo er ngii el kirel a omenged. A bek el bedengel a kerrekar el kall a redechel a duubech er a tkul ngii el omoachel. Ngdiak bo lemoalech a llel el diak bo lak a redechel.—Esekiel 47:1-12.
12 Tia el telbiil a kmal millisiich er tirke el mle blebaol e olterekokl a rengrir er aike el ulaoch el meldung er uchei el kirel a beluu el lmuut el mo meteketek. Ngbetok el taem el remlukreng el profet er a Jehovah a mesaod er a beluu el lmuut el mo meteketek el uai a baradis. Te mle blechoel el mesaod el kmo aike el beluu el di mla mo cheloit a lmuut el mo meteketek. (Isaia 35:1, 6, 7; 51:3; Esekiel 36:35; 37:1-14) Me a rechad a mle medengei el kmo aike el klengeltengat el mla er a Jehovah el uchul a klengar a mei el okiu sel liluut el meteketek el templo. Me tia el beluu el mle cheloit e ulekoad er a rolel a tekoi er a klereng a lmuut el mo meteketek. Tirka el chad el liluut el mo remei er a beluu a mo mukngeltengat loeak tirke el chad el mesisiich er a tekoi er a klereng el uai aike el kerrekar el dechor er a bita er a tkul a omoachel. Tirka tirke el mo omekrael er a teketekel tia el mle cheloit el beluu. A Isaia a dirrek el milluches el kirir tirke el “meloseb el ua kerrekar” el tir a mo “lmuut el toketek a ikel beluu el mle meketeket el telerruud.”—Isaia 61:3, 4.
“Moterekeklii a Rengum” er a Templo er a Dios!
10 Aika locha kmal mlo uchul a klou el deurreng el mo er tirke el mle blebaol! A derta el telungalek a mloterekokl el mo er tir el kmo ngmo er ngii a dikesir er a chutem. (Momekesiu er a Mika 4:4.) Me a mera el omengull a mo ngar er a kot el kedidai el basio el ngar er a delongelir a rechad. Ngdirrek el ngar er a ues er a Esekiel e kede mesa el kmo ngike el mo merreder, a di ua prist, el mo kiei el ngar er a chutem el lullenget er ngii a rechad. (Esekiel 45:16) Ngar tia el mla lmuut el meteketek el beluu, e a rechad a mo olengeseu er tirke el mla metutk el mo omekrael el oeak sel lolengesenges a ulekrael el mla er tir. Me tiang a ochotel a beluu el ungil el kltmokl, e ngar er ngii a klaingeseu er a chelsel me a ulekerreu.
Morriter er a Tekingel a Dios
“Moterekeklii a Rengum” er a Templo er a Dios!
14 Ngdi ikaikid el tekoi a otutel a ues er a Esekiel? Ngdiak, ngar er ngii a lmuut el klou el otutel tia el ues. Ka molebedebek er tiang: Ngdimlak el sebechir el omekedechor er a templo el ua sel ngar er a ues a Esekiel. Me nguaisei, ngklemerang el kmo a Rechijudea el kmal mle blak a rengrir a millasem el omekedechor er a templo el mla er a ues, engdi tia el templo a kmal mle klou me ngdimlak el sebechel el rokir el mo dechor er a Rois Moria. Me a dirrek, el sel templo er a Esekiel a dimlak lengar er a chelsel a mats e ngbai mle ngar cheroid el mla er a ngodech el chutem. E sel ongeru el templo a lulekedecherur er a bebul a osisiu el omekedecheraol el ngar er a mats er a Jerusalem. (Esra 1:1, 2) Ngdirrek, el dimlak a mera el omoachel el lomaoch el mo tuobed er a templo er a Jerusalem. Me a Israel er a irechar a di milsa telkib er a otutel a ulochel a Esekiel. Me tiang a olecholt el kmo, ngmo er ngii a lmuut el klou el otutel tia el ues er a Esekiel el oeak a tekoi er a klereng.
it-2-E-1001
Ngelekel a Chad
Ngar er aike el Bades el tekoi er a Hebru, e tia el tekoi a debetik er ngii el betok el taem er a babier er a Esekiel. Ngar tia el babier, e a Dios a kuk betok er a 90 el taem el omekedong er a profet el “ngelekel a chad.” (Ese 2:1, 3, 6, 8) Tia el tekoi a luluusbech er ngii el ochotii el kmo ngika el profet a di chad, me ngklou a klekakerous er ngii el mle melekingel a Jehovah me ngike el Uchul a klemechel, el Ngii a Kot el Ngarbab el Dios. Tia el osisiu el tekoi a luluusbech er ngii el omekedong er a profet el Daniel el ngar er a Daniel 8:17.
September 18-24
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DANIEL 1-3
“A Blakerreng el Mo er a Jehovah a Mo Uchul a Klengeltengat”
Bo Leblak a Rengum el Mo er a Rengedel a Dios
15 Ngkmal soad el mesiou er a Jehovah el klikiid a ukltked. Me a lebebil er a taem e ngmo kired el melilt el mo ngodech er a rechad er a urered me a skuled me a retonari er kid me a dirrek el rechedad. (1 Pe. 2:19) A Jesus a milengelechel er kid el kmo a rebebil a mo ouketui er kid e le kid el ngodech a uldesued er tir. Lak dobes el kmo tirke el omtok er kid a diak lodengelii a Rengedel a Dios. Seikid a uchul me ngdiak lodengelii a uldesued el kirel a klungel a ultutelel a blakerreng er kid el mo er a Renged er a bai kabelment er a klechad.
16 A blakerreng el mo er a Jehovah a belkul a kmo ngkired el mo mesisiich el dechor el outekangel a omelsemai el bo dechelebangel. (Dan. 3:16-18) A dakt el mo er a rechad a chelitecheterir a rokui el chad, engdi a remekekerei el chad a ileakl el meringel er tir el mo ngodech er a rebetok. Me ngungil a omereched el ngosuterir a rengelekem a lsekum te mocha kirir el mo osus er a banderang me a ngii di el tekoi el melisiich a beluu. Mousbech er a temel a omengull el telungalek el ngosuterir el mo medengei a chouaika el tekoi me bo el sebechir el bekeu el dechor e mesaod er a klaumerang er tir el oba omengull. (Rom 1:16) Ngdirrek el ungil el bo mongedecheduch er a resensei er tir a lsekum ngmo kirel.
Bo Bekeu e Le Jehovah a Obengkem!
13 Ngar er aike el rak er a 600 B.C.E., e a retedei el buik er a Israel el milsiou er a Jehovah a mlukngeltengat e le tir el ullecholt a klaumerang me a blekeu. A King el Nebukadnesar a milengudel er a rengarbab el chad er a Babilon e milengelechel er tir el mo mengull er a klou el bleob el chaus el rruul er a kolt. E ngike el chad el diak lekengei el mengull er ngii a mo medul er a ngau. Me tirka el buik a dilu er a Nebukadnesar el kmo: “A Dios el ngikel kimosiou er ngii a sebechel el osebelemam er a ngeuil a stob ma klisichem, me ng mo osebelemam. Ngdi lsekum ng diak losebelemam, e bo modengei kau el kuoll el kmo ng diak ki bo mongull er a chedum, ma ka ki bo mosus er a bleob el kolt el mtileketekii.” (Dan. 3:16-18) A mengasireng el osobelir tirka el buik a bleketakl a omesodel el ngar er a Daniel 3:19-30. Malta e ngdiak bo dechelebangel a tekoi el uai a ulekdakt er a mo medul er a ngau engdi kede medengei el kmo ngmo measem a blakerreng er kid. Engdi ngdirrek el ulterekokl a rengud el kmo a Dios a mo omekngeltengat er kid a dolecholt a klaumerang me a blekeu.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-2-E 382
Mesak
Nglocha ngar er ngii a edei el uchul me te ulemdasu el kmo aike el kall me a ilumel er a blil a King a dimlak el klikiid: (1) A rechad er a Babilon a milenga kall el doltirakl er a llach er a Moses e ngdimlak el klikiid; (2) te dimlak el kerekikl el oltobed a rsechel aike el charm, e a bebil er ngii a locha mle ulebeng a telil; (3) te mle kot e odars a charm el mo er a reklsuul el chedrir, e a uriul e te milenga el ta er a telengtengil a omengull er tir.—Dan 1:8; momekesiu er a 1Ko 10:18-20, 28.
NGERANG A ULDIMUKL ER “A IKEL BEBIL ER A RENGED”?
A ulaoch er a Daniel 2:44 a melekoi el kmo a Rengedel a Dios a “mo okngemed a ikel bebil er a renged el rokui.” Me tia el ulaoch a di melutk el kirel aike el renged el mocholt er sel bleob el chaus.
E kuk mekerang el kirel aike el bebil er a kabelment er a klechad? A ulaoch er a Ocholt a ouchais er a klou el omesodel tia el tekoi. Ngochotii el kmo a re “king ra belulechad el rokir” a mo mechudel e mo omtok er a Jehovah er “sel klaumekemad er sel kloul sils ra Dios, el Cherrengelel a klisiich.” (Ocholt 16:14; 19:19-21) Me ngdiak el di el ike el renged el mocholt el ngar sel bleob el chaus a mo nguemed er a Armakedon e ngbai aike el rokui el kabelment er a klechad.
Rolel e Ngmo er Ngii a Deurreng er a Beluulechad
A nger a ngar er a Daniel 2:44 el kmo: “Me sel taem el lorreder tirkel king [el mengedereder er a taem er a ulebongel], e a Dios el ngara eanged a mo toketekii a rengedel el mo diak a ullebengelel. Misel renged a diak a sebechel mo mesisiich er ngii, e ngbai mo okngemed a ikel bebil ra renged el rokui [el lulruul a rechad] e sola e ngii a mo medechel el mo cherechar.” Ngera uchul me a Rengedel a Dios a mo “okngemed” aike el omerreder er tia el chutem? E le aika el kabelment a melisiich er sel rolel a Satan er a sers er a Eden el le kmal lomtok er ngii a Jehovah. Te meruul a tekoi el ngii a diak el bo luchul a klungiolir a rechad e dirrek el ngii a rulleterir el mo cherrouel ngike el Ulemeob. (Psalm 2:6-12; Ocholt 16:14, 16) Me nguaisei, ngkired el di kid el oker el kmo, ‘Kede kongei me a lechub e kede omtok er a omengederederel a Dios?’
September 25–October 1
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | DANIEL 4-6
“Kau Ke Melemolem er a Omesiungem el Mo er a Jehovah?”
w10 11/1 13 par. 16
Rengeasek—Bo Mukrael er a Tekingel a Dios
16 Ngera uchul me ngsoam el olengesenges er a Jehovah el mo lmuut er a taem el di lekau el tang? Lak mobes el kmo: Ngsebechem el tomellii a rengul a Jehovah me a lechub e ke mo odeuir a rengul. (Genesis 6:5, 6; Osisechakl 27:11) A omerellem a ngar er ngii a lerellii el mo er a Jehovah e le Ngii a ‘omekerreu er kau.’ (1 Petrus 5:7) Ngkmal soal a bo molengesenges er Ngii e le ngmo uchul a klungiolem. (Isaia 48:17, 18) A rebebil er a mesiungel a Jehovah el chad er a Israel er a irechar er sera bo longemikr a llechul, e ngkmal mlo mekngit a rengul. (Psalm 78:40, 41) Me nguaisei, a Jehovah a kmal mlo betik a rengul er a profet el Daniel e le ta er a anghel a millekoi el kirel el kmo “a Dios a betik a rengul er kau.” (Daniel 10:11) E ngera uchul? A Daniel a millemolem el blak a rengul el mo er a Dios el mo lmuut er a taem el di mle ngii el tang.—Monguiu er a Daniel 6:10.
Kau Ke Oba Osengel a Jehovah el Kirel a Chedaol el Tekoi?
12 Ngbetok el tekoi er a klengar er a rengellitel el Kristiano me tirke el obengterir el ngar er a ongdibel a kmal chedaol. A deleongel er kid me a Jehovah a chedaol. (1 Kronika 28:9; Psalm 36:7) Tiang a kmal mekreos me a uchul me ngdiak debecherei a ngii di el chad me a lechub e ngii di lengerang el mo tomellii a delongeled kid me a Dios er kid, el Jehovah. (2 Kronika 15:2; Jakobus 4:7, 8) A nglunguuch a kmal klou a ultutelel a lsekum e ngsoad a lolemolem el kmes a deleuill er kid me a Jehovah. A profet el Daniel a ulemes er a nglunguuch el kmal chedaol me ngmillemolem el meruul er ngii alta ngmle sebechel mo uchul a okodellel. (Daniel 6:7-11) Me a “nglunguchir ar mechedaol,” el tir a rengellitel el Kristiano, a lomekesiu er ngii er a chochod el uluusbech el ngar er a omengull er a templo. (Ocholt 5:8, BT; 8:3, 4; Levitikus 16:12, 13) Tia el okesiu a ochotii a cheledolel a nglunguuch. Me ngmera el ileakl a techall el dobang el sebeched el mengedecheduch er ngike el Merreder er a cherrengelel a eanged me a chutem! Misei a uchul me a nglunguuch a kmal chedaol el tekoi er a klengar er kid!
Ngera Me Ngkired el Blechoel el Meluluuch?
2 Ngmle ua ngerang a osengel a Jehovah el kirel a Daniel? A Gabriel er sera lebo longer er a ta er a nglunguchel a Daniel, e ngmilsaod er ngika el profet el kmo “ngika kmal mekreos” me a lechub e “ngike el betik er a rengul a Dios.” (Daniel 9:20-23; The New English Bible) Ngngar er a ulochel a Esekiel, e a Jehovah a milsaod er a Daniel el kmo ngmelemalt el chad. (Esekiel 14:14, 20) Me a Daniel el mle blechoel el meluluuch el mo er a Jehovah a uchul me ngkmal mlo kmes a deleongel er ngii el obengkel a Dios, e tia el tekoi a ble lungil medengelii a Darius.—Daniel 6:16.
w10 2/1 24 par. 15
“Ma Reng ma Hanayome a Dul Dmu el Kmo, ‘Mei!’”
15 Ta el kesus er uriul er a lobidokl er a blil a laion a Daniel e a king a mlo er ngii e uleldiu el kmo: “Daniel, el mesiungel a di ngar el Dios! A Dios el ngikel blak a rengum el mesiou er ngii ng mlo sebechel el osebelau er a laion?” Me a Daniel a ulenger el kmo, “Kau el kuoll, bo mngar el mo cherechar. A Dios a ulderchii a anghel er ngii me ng mutek a ngerel a laion misei e ng mlo diak el sebechel el tomellak. Tia mlo ua isei ele ngii el medengelkak el diak a telemellek, e dirrek el dimlak kmekngit el kirem, kau el kuoll.” Me a Jehovah a ulemekngeltengat er a Daniel e le ngii el mle ‘blak a rengul el mesiou er Ngii.’—Dan. 6:19-22.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Omesodel a Babier er a Daniel
4:10, 11, 20-22—Ngera okesiul sel kemanget el kerrekar el mla er a berrusel a Nebukadnesar? A uchelel, e tia el kerrekar a ulemtechei er a Nebukadnesar el uleba klisichel a dereder er aike el renged er a beluulechad. Engdi tia locha melutk er a kuk ta er a ngarbab el omengedereder e le ngmelekoi el kmo ngmengedereder er a “beluulchad el rokir.” A Daniel 4:17 a mesaod el kmo omengederederel ngike el “Kot el Ngarbab” a mengedereder er a rokui el chad. Me nguaisei, tia el kerrekar a dirrek el ochotel sel kot el ngarbab el rolel a dereder el ngii a omengederederel a Jehovah. Me tia el berrous el kirel a kerrekar a ngar er ngii a eru el otutel, el ngii a omengederederel a Nebukadnesar me a ngarbab el omengederederel a Jehovah.
w88-E 10/1 30 par. 3-5
A Ker el Mla er a Remenguiu
Sera lenguu a chad er a Hebru el Daniel el mong, e a king a ulemelekl a tekingel el kmo a lsekum e ngmo ochotii a belkul aike el tekoi e ngmo milii er a kemanget el ikrel a bail el smiich el bekerkard, e kobsii er a kolt el olbiungel, e rullii el mo ongedei el chad er a rengedel el rokir. Engdi ngii el profet a dilu el kmo: “Moreked a sengk er kau. Mngai el msa tar a chad. E ngdi ngak a mo menguiu el kirem kau el kuoll, a ikel mla meluches e subedau er a belkul.”—Daniel 5:17.
Me nguaisei, a Daniel a dimlak el mochar me a lechub e longkad er ngii el kirel a belkul a berrous. A king a mle sebechel el lmuut el ngmai ngii el sengk me a lechub e ngmai el msa ta er a chad. Me a Daniel a dimlak bo louchais a belkul ngii el tekoi el sengk a uchul e ngbai mirruul el uaisei e le Jehovah a milsang a klisichel. Ngii ngike el mera el Dios el di kmedu e ngmei a kerrekerilel el kirel a Babilon.
Me ngua donguiu el ngar er a Daniel 5:29, a uriul er a lechuiu e louchais a belkul ngii el tekoi, e a king a ngilai ngii el sengk el rokui el msa Daniel. A Daniel a dimlak el di ble lengii el lotuu ngii el bail me a olbiungel. Te ngilai el lotuu er ngii el loltirakl er a tekingel a King el Belsasar. Me nguaisei, tia el tekoi a diak el ketouch ngii me a tekoi el debetik er a Daniel 5:17, el ngii a meketeklii el kmo ngika el profet a dimlak loruul er tia el tekoi el kirel a sengk el bo lengai.
dp-E 109 par. 22
Eua el Tekoi el Ngildechii a Beluulechad
22 Me nguaisei, ngmlo bleketakl a belkul aika el tekoi. A mesisiich el beluu er a Babilon a mo mechitechut er a resoldau er a Media me a Persia. Me alta Belsasar a ngilai a kmal mekngit el chais, engdi ngultireklii a tekingel. Ngdilu er a remesiungel me te milii a Daniel er a kemanget el ikrel a bail el smiich el bekerkard, e kobsii er a olbiungel el kolt, e rirellii el mo ongedei el chad er a rengedel el rokir. (Daniel 5:29) Me a Daniel a dimlak el loltngakl aika el sengk, e le aika mle olechotel a klebkall el mo er a Jehovah. Me nguaisei, a Belsasar a locha ulemdasu el kmo tia el blekeradel a mo omekbeot er a kerrekerilel a Jehovah. A leuaisei, engdi ngmla moterekokl a tekingel a Jehovah.