Hvad kristne udsættes for i Malawi

I DE seneste måneder har verdenspressen gentagne gange henledt opmærksomheden på at en gruppe kristne forfølges i Malawi. Disse kristne, Jehovas vidner, er ifølge Londonbladet Sunday Telegram blevet ofre for „en af de grusomste religionsforfølgelser i Afrikas omtumlede historie“. — 14. januar 1973.

Læsere af bladet Vågn op! kender mange af detaljerne i denne forfølgelse, som kom til et voldsomt udbrud i sidste halvdel af 1972. Vågn op! for den 22. januar 1973 bragte en fuldstændig rapport under overskriften „Kristne flygter for grusom forfølgelse i Malawi“.

Denne rapport berettede hvad der var sket indtil for nogle få måneder siden. Men hvad er der sket siden da? Hvordan er situationen nu for disse kristne fra Malawi?

Før vi fortæller om de seneste begivenheder vil vi, til gavn for eventuelle læsere der ikke er bekendt med situationen, bringe et kort sammendrag af hvad der er sket.

Bølger af voldsom forfølgelse

I 1967 begyndte en voldsom, landsomfattende forfølgelse af Jehovas vidner i Malawi. På det tidspunkt blev mange Jehovas vidner slået på det grusomste, og adskillige blev myrdet. Hundreder af kvinderne blandt dem blev voldtaget, nogle endda flere gange. Tusinder af deres boliger, forretninger og mødesale blev plyndret og ødelagt. Deres kristne virke, deri indbefattet deres fredelige bibelstudiemøder, blev forbudt, og ligeså alle deres bibelske bøger og blade.

Sidste år, i 1972, udbrød der endnu en bølge af forfølgelser. Denne gang var den endda voldsommere end i 1967. Kristne blev gennempryglet, voldtaget og myrdet, og deres huse blev plyndret og brændt — alt sammen i langt større målestok. Jehovas vidner blev frataget deres levebrød og fyret fra deres arbejde. Der blev ligefrem gjort en landsomfattende indsats for at udslette de cirka 23.000 Jehovas vidner i Malawi. De måtte flygte for livet.

Alt dette var et direkte resultat af en aktion fra Malawis etparti-regerings side. En korrespondent for Londonbladet Financial Times, Matthew White, var i Malawi på det tidspunkt. Han skrev følgende fra Blantyre, som blev offentliggjort i Financial Times den 31. oktober 1972:

„Udrensningen af Jehovas vidner . . . har skabt mere uro i landet end nogen anden begivenhed efter uafhængigheden. Aktionen mod denne kristne sekt . . . fulgte efter en resolution der blev vedtaget på årsmødet for Malawis kongresparti, gående ud på at vidnerne skulle fratages deres levebrød og ’jages bort’ fra deres landsbyer medmindre de meldte sig ind i partiet.“

Ved et folkemøde i byen Zomba den 17. september blev disse resolutioner officielt anerkendt af Malawis præsident, dr. H. Kamuzu Banda. Hvad var resultatet? Korrespondenten Matthew White beretter:

„Forskellige grupper af Malawis Ungdomsforbund og ’Unge Pionerer’ opfattede denne tale som et grønt lys, og de begyndte på hus-til-hus-ransagelser, idet de fordrev og somme tider overfaldt de afrikanere som ikke kunne fremvise eller nægtede at købe et partikort. Det er vanskeligt, ja måske umuligt, at måle det fulde omfang af denne vold . . .

Det der forbavser mange her — også nogle medlemmer af Malawis kongresparti — er at præsident Banda tillader fjendtlighederne at gå i den grad over gevind.“

Overfaldenes grusomhed gav anledning til en bølge af afsky hos mange over hele verden. På samme måde reagerede pressen i adskillige lande. Følgende rapport i Londonbladet Times for 15. december 1972 er typisk:

„Hitler satte dem i koncentrationslejre, de er blevet forfulgt bag jerntæppet, og de er blevet forfulgt i afrikanske etparti-stater. Dr. Banda fra Malawi forbød sekten i 1967, og i år har de grusomme angreb fra hans ’Unge Pionerer’ — vagthundene i Kamusus parti — drevet tusinder af dem over til nabolandene.“

Der blev rettet appeller om at forfølgelsen måtte blive standset. Men de havde ingen virkning. Jehovas vidner måtte derfor, som Times fortalte, flygte for livet, bort fra Malawi.

Hvad striden drejede sig om

San Francisco-bladet Examiner skrev den 17. oktober i en leder om Jehovas vidner: „Man kan betragte dem som mønsterborgere. De betaler omhyggeligt deres skat, plejer de syge, bekæmper analfabetismen. Men på grund af religiøse principper nægter de at købe medlemskort til Malawis eneste politiske parti.“

Den umiddelbare årsag til forfølgelsen er altså at disse kristne har nægtet at tilslutte sig det politiske parti der behersker Malawi, nemlig Malawis kongresparti. De vil ikke købe partikort, sådan som det kræves af dem. Grunden er at de med Bibelen som støtte indtager et neutralt standpunkt i politik.

I denne henseende forholder de sig ganske som Jesus Kristus og de kristne i det første århundrede gjorde. Spørg Dem selv: Hvilken politisk gruppe, den være sig romersk eller jødisk, sluttede Jesus sig til? Hvilken politisk gruppe sluttede apostlene sig til? Bibelen taler tydeligt på dette punkt. De gik ikke ind for nogen som helst politisk retning. De forblev neutrale, idet de fredeligt udførte deres kristne gerning som hæderlige, lovlydige borgere.

Jehovas vidner gjorde ethvert tænkeligt forsøg på at gøre dette klart for myndighederne. Der blev benyttet telegrammer, breve, telefonsamtaler og personlige samtaler. Jehovas vidners styrende råd i Brooklyn i New York anmodede telegrafisk dr. Banda om at gå ind på at mødes med repræsentanter for Jehovas vidners styrende råd. Men regeringen i Malawi svarede blot at alle oplysninger skulle sendes igennem Malawis delegerede ved De forenede Nationer.

Dette skete også. Der blev sendt et memorandum på tretten sider til landets repræsentant ved FN. Deri blev der gjort rede for Jehovas vidners standpunkt og grunden til at ingen regering behøver at frygte dem. I et afsnit med overskriften „Hvorfor Jehovas vidner nægter at købe partikort“ blev følgende anført:

„Jehovas vidners standpunkt i dette anliggende er baseret på Bibelens lære og deres egen samvittighed. Jehovas vidner stiller sig neutralt i alle lande i verden, de hverken tager parti eller deltager i politiske aktiviteter, for således bedre at kunne arbejde upartisk som tjenere for den gode nyhed, der repræsenterer Jehova Guds himmelske rige.“

Angående den politiske involvering som køb af partikort ville føre til, hed det også i dette afsnit:

„Jehovas vidner respekterer og overholder lovene i ethvert land hvor de bor, så længe disse love ikke strider mod Guds lov. Men når det drejer sig om at blive inddraget i politik, hvilket omfatter køb af medlemskort til politiske partier, siger deres samvittighed dem at dette ville stride mod det vor Herre Jesus sagde om sine sande disciple: ’De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.’ (Johannes 17:16) Kristus sagde også, som gengivet i Johannes 18:36: ’Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet.’“

Desuden stod der i det styrende råds brev til Malawis repræsentant ved De forenede Nationer:

„Jehovas vidner indtager samme standpunkt som de første kristne. Bogen ’Christianity and the Roman Government’ [Kristendommen og den romerske regering] fortæller: ’De kristne var fremmede og pilgrimme i den verden der omgav dem; deres borgerskab var i himmelen; det rige de så hen til var ikke af denne verden. Den manglende interesse i offentlige sager der fulgte deraf, blev således fra begyndelsen et bemærkelsesværdigt træk ved kristendommen.’

Lad det imidlertid være sagt at Jehovas vidner ikke har til hensigt eller nærer noget ønske om at blande sig i om andre vælger at deltage i politik. De modarbejder ikke Malawis regering eller det politiske parti. Selv afholder de sig fra at deltage i politik eller købe partikort, skønt det har kostet dem store lidelser; for det er et spørgsmål om deres tro og samvittighed, som de bygger på Bibelen.“

Men indtil nu er der ikke kommet noget svar fra regeringen i Malawi. Ingen delegation har fået lov til at tale Jehovas vidners sag for præsidenten eller andre ledende i landet.

Over 20.000 Jehovas vidner har måttet flygte fra Malawi. De fleste er flygtet til nabolandet Zambia. Adskillige tusind er flygtet til Mozambique.