Det eneste der kan hjælpe byerne

STORBYERNES problemer løses ikke med ekstra bevillinger til sociale nødforanstaltninger. Den slags „hjælp“ har kun fremskyndet byernes ruin. Den løser ikke de fundamentale problemer. Kommunale ledere er alt for ofte kommet til at „betragte slumkvarteret som en lukket enklave man kan kaste nogle penge ind i for at bevare roen dér,“ skriver Sol Linowitz, formand for byrådsforeningen i De forenede Stater. „Den holdning kan kun føre til en katastrofe.“

Hvad kan da hjælpe? De sagkyndige siger at nogle fundamentale ændringer er nødvendige. „[Kommunale] obligationer kan hjælpe os til at undgå et økonomisk sammenbrud,“ siger Linowitz. „Men vi har ikke klaret vore byers centrale problemer før vi har lært at udtænke et ’bånd’ af en anden slags — et der vil binde folk sammen . . . i gensidig tillid og respekt.“ [Ordspil på engelsk; ordet bond betyder både obligation og bånd]. — New York Times, 25. oktober 1975.

Et andet forslag til en fundamental ændring er blevet fremsat for nylig på en konference i Houston i Texas med nogle hundrede deltagere fra forskellige videnskabsgrene. Et antal sagkyndige fremhævede at for at undgå en „dyster, katastrofal fremtid . . . skulle folk opmuntres til at vende tilbage til landdistrikterne fra de kæmpestore byområder og til at beskæftige sig med mere beskedent, legemligt arbejde“. — U.S. News & World Report, 3. november 1975, s. 88.

Men hvor hurtigt mener De at de fleste byboere vil kunne ’udtænke bånd der består i gensidig tillid og respekt’? Eller kan De forestille Dem at de fleste forretningsfolk, folk i industrien eller kommunale funktionærer vil være villige til at vende tilbage til en livsform der er mindre indstillet på produktion og mindre rettet imod bekvemmeligheder? Selv om politikere skulle forsøge at gennemføre sådanne reformer, ville de blive hindret af kræfter som de ikke er herre over. Findes der overhovedet en fremsynet ledelse og magt som den der er nødvendig for at så vidtrækkende ændringer kan føres igennem?

En højere ledelse nødvendig

Betragt engang de vidunderligt afbalancerede og indviklede kredsløb der findes i jordens naturlige miljø. Disse kredsløb fungerer fejlfrit, når mennesker ikke piller ved dem. Er den magt og intelligens der står bag disse øjensynlig vellykkede systemer ikke lige netop den slags ledelse vi mennesker og vore byer har brug for? Denne magt kan også skabe vellykkede forhold i menneskenes verden, for han er den „som dannede jorden . . . ej skabte den øde, men danned den til at bebos“. — Es. 45:18.

Der kan ikke være tvivl om at jordens Skaber har haft til hensigt at jorden skulle være et lykkeligt, behageligt hjem for beboerne. Imidlertid har disse forkastet hans normer og er veget bort fra et livsmønster der harmonerer med hans skaberværks naturlige kredsløb, og er kommet til at leve på en stadig mere kunstig måde. Men hvordan kan det tilsyneladende „fastlåste“ storby-livsmønster nogen sinde blive ændret?

Eftersom storbyens livsform er en del af en verdensorden som ikke fungerer, er den eneste udvej at erstatte den med en verdensorden der virker til gavn for alle. Menneskets Skaber har påtænkt en sådan ny ordning med den langsigtede ledelse og magt der er nødvendig for at den kan lykkes. Bibelen kalder denne ordning for „Guds rige“, og Rigets magt udøves af hans søn Jesus Kristus. — Mark. 1:15.

Men en sådan himmelsk ledelse af jordens anliggender vil ikke blive budt velkommen hverken af de nuværende magtbegærlige statsoverhoveder eller af stolte bystyrelser. Det er grunden til at Bibelen siger at Riget, som vi beder om, ’ikke skal gå over til noget andet folk’, men „skal knuse og tilintetgøre alle hine riger“, før det overtager ledelsen af jordens anliggender. — Dan. 2:44.

En ny livsform

Således vil Guds rige slette alle spor af denne mislykkede ordnings måde at gøre tingene på. Så helt anderledes vil jorden blive ledet at Bibelens profetier skildrer det nye menneskesamfund som en helt „ny jord“. Den siger at „døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet“. — 2 Pet. 3:7, 13; Åb. 21:1-5.

Vi kan være sikre på at de kæmpemæssige byer er blandt de tidligere årsager til skrig og smerte som skal forsvinde. Disse byer har presset folk ind i tætte rækker af betonhuse med lejligheder i mange etager, berøvet dem sollys, frisk luft og privatliv og omgivet dem med støj og andre kilder til irritation. Skønt vi ikke ved i hvilket omfang man skal leve i bysamfund på den „nye jord“, ved vi at bylivet aldrig igen vil få lov til at blive en kilde til undertrykkelse. I fortiden har Gud på forskellige måder givet udtryk for sit syn på dette spørgsmål.

Efter at jorden var blevet renset af Vandfloden på Noas tid, gentog Gud hvad der var hans oprindelige hensigt med menneskene på jorden: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden!“ Senere blev denne hensigt stillet på prøve da mennesker valgte at samle sig i en stor by i stedet for. „Kom, lad os bygge os en by,“ sagde de, og „skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden!“ Gud tilkendegav sin misbilligelse med denne fremgangsmåde ved at gribe ind og sørge for at de der var ved at bygge en stor by blev tvunget til at „spredes ud over hele jorden“. — 1 Mos. 9:1; 11:4, 8.

Det er også interessant at den guddommelige lov der senere kom til at gælde for Israels nation, indeholdt bestemmelser som ikke opmuntrede til at bo i en stor by. Enhver der boede i de små bebyggelser uden mur om og som solgte sit hus, måske på grund af økonomiske vanskeligheder, beholdt den ubestridelige ret til at købe det tilbage. Og hvis han ikke var i stand til at tilbagekøbe sit hjem, vendte det alligevel tilbage til familiens eje når jubelåret kom, hvert halvtredsindstyvende år. De, derimod, som boede i de større byer med mure omkring, beholdt kun tilbagekøbsretten i ét år, hvorefter den nye ejer besad alle rettigheder til ejendommen. På den måde var den mere landlige beliggenhed gjort fordelagtig. — 3 Mos. 25:29-34.

I harmoni med sådanne udtryk for Guds syn på sagen, vil en mere landbrugsmæssig livsform uden tvivl være fremherskende for den „nye jord“ der snart vil være en realitet. Når Bibelens profetier skildrer den tilværelse som er et resultat af Guds ledelse og velsignelse, sker det med ord som disse:

„Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; . . . mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd.“ — Es. 65:17, 21, 22.

Til den tid vil folks hele indstilling genspejle deres nye miljø og den retfærdige måde der styres på når Gud „gør alting nyt“. Gensidig tillid og respekt vil være rådende, for „jorden skal fyldes af kundskab om [Jehovas] herlighed, som vandene dækker havets bund“. Dette er det eneste der virkelig kan hjælpe nutidens plagede storbyer. — Åb. 21:5; Hab. 2:14.

[Illustrationer på side 11]

Guds rige vil rense jorden for det bestående fejlslagne system og forvandle hele kloden til et paradis