Gud — vor Fader og Moder?

„Elsk jeres fjender og bed for dem der forfølger jer, så I kan blive børn af [Gud], jeres [Moder og] Fader som er i himmelen.“ Er du forbavset over denne gengivelse af Jesu ord? Citatet er fra The Inclusive Language Lectionary, en ny engelsk oversættelse af dele af Bibelen, udgivet af USAs nationale Kirkeråd. — Mattæus 5:44, 45.

Der er noget specielt ved denne bibeloversættelse. Ifølge The New York Times har den til hensigt at „eliminere de mandsdominerede udtryk og billeder der har været så fremherskende i andre bibeloversættelser“. Hvorfor? „Jo, hvis Bibelens sprog er udelukkende maskulint, føler kvinder at de bliver glemt,“ svarer dr. theol. Susan B. Thistlethwaite ifølge avisen.

Guds „enestefødte søn“ bliver således til „Guds eneste barn“. Brugen af stedordet „han“ om Gud undgås; i stedet gentages „Gud“. „Menneskesønnen“ bliver til „den menneskelige“. (Johannes 3:13, 16) Jesus helbreder ikke „en mand“, men „en person“ der har været blind fra fødselen. — Johannes 9:1.

Den mest epokegørende ændring er måske at Gud omtales som „Moder og Fader“, som i det indledende citat. Ifølge The New York Times er grunden denne: „Når Gud metaforisk omtales som ’fader’, tilskriver man Gud en kønsidentitet som ikke finder støtte ved nøjere studium af Bibelen. De siger også at dette afføder en mandsorienteret teologi.“ Er dette rigtigt?

Det er klart at Gud ikke er en mand i den forstand at han er et menneske af hankøn. Men ved at kalde ham „Moder og Fader“ giver man ham i stedet dobbelt, tvekønnet identitet. Da Jesus levede på jorden, var han en mand, og dette ændres ikke ved at man undgår at omtale ham som „han“. Da Jesus vendte tilbage til himmelen, var han naturligvis ikke længere en mand i den forstand at han var et menneske. — 1 Korinter 15:50; 1 Peter 3:18.

Bibelskribenterne omtalte imidlertid uden undtagelse Gud som „han“, og med andre hankønsord såsom „Fader“. (Mattæus 6:9) Også Jesus, både på jorden og i himmelen, omtales som „han“ eller i mandsroller som for eksempel ægtemand (for menigheden), eller „Fredsfyrste“ (ikke „Fredsfyrstinde“). — Esajas 9:6; 2 Korinter 11:2.

Apostelen Paulus sagde: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ (2 Timoteus 3:16) Det er således Gud der ved inspiration har ladet Bibelen nedskrive på denne måde. Det var hans ønske at blive omtalt som „vor Fader“, ikke „vor Moder og Fader“. En oversætter har ikke myndighed til at ændre dette for at imødekomme nutidens fordomme.

Fremmer Bibelen en „mandsdomineret teologi“? Nej. Ved studium af Bibelen ser man at kvinder og mænd har lige adgang til frelsen. Kvinder er på ingen måde „glemt“. Paulus sagde for eksempel at der hverken er ’jøde eller græker, træl eller fri, mand eller kvinde’. — Galaterne 3:28.

Ganske rigtigt er manden, ifølge Bibelen, kvindens hoved, specielt i menigheden og i familieordningen. (1 Korinter 11:3) Nogle har måske aversion mod denne lære, som dog er en del af Guds inspirerede ord. Men hellere end at sætte ledelsesprincippet ud af kraft skulle kristne mænd og kvinder studere det grundigt, så de kunne få øjnene op for hvor gavnligt det vil være for begge parter at følge det, i lydighed mod Jesu fuldkomne eksempel. Så vil de undgå den alvorlige overtrædelse det er at forandre Guds ord. (Åbenbaringen 22:18, 19) Det vil være et udtryk for Guds visdom fremfor menneskers visdom. — 1 Korinter 2:6; 3:19.