Håb for hadets ofre!
HADET vil blive fjernet overalt i verden. Men før vi kan forstå hvordan det er muligt, må vi for det første vide hvad hadet forårsages af, og for det andet hvad der må gøres for at det kan blive fjernet.
Ordet „had“ bruges naturligvis ofte i en meget bred betydning. En lille dreng skærer måske ansigt og udbryder: „Jeg hader torskelevertran!“ Det vil man sikkert ikke bebrejde ham. Men det siger sig selv at det ikke er denne form for had vi taler om.
Det had der ligger bag vore dages stridigheder og sorger er et intenst — og ofte ondskabsfuldt — fjendskab. Det kan være en vedvarende modvilje mod nogle bestemte mennesker. Denne form for had er som en fortærende ild. Holdes det ikke under kontrol kan det være dødbringende, som vi alt for ofte har set.
Hvad forårsages hadet af?
Den måde børn undervises i historie på, kan farve deres syn på nationer og folkeslag. Påvirkningen fra hjemmet spiller ganske vist også en rolle. Børn kan dårligt overhøre fjendtlige bemærkninger om en anden race eller et andet folkeslag. Se blot hvordan nogle irere ser på englændere, og omvendt!
Propaganda spiller også en rolle. Hvad enten man er ung eller gammel kan ens mening blive påvirket af det man hører. Hvis man lytter til politisk propaganda kan man for eksempel komme til at hade en gruppe mennesker fordi den fremstilles ensidigt og forkert af en eller anden veltalende folkeforfører. Hvor ofte sker dette ikke i krigstid! Angående dette skrev J. A. C. Brown i Techniques of Persuasion [Overtalelsesteknik]: „Ret ofte, for eksempel i krigspropaganda, forsøger man blot at vække nogle stærke, hadefulde følelser . . . mod en anden gruppe.“ Hvordan virker en sådan propaganda? Brown siger at den „ikke blot fører til et overdrevent had til fjenden, men er med til at lindre vor egen skyldfølelse når også vi opfører os brutalt“.
Der kunne sikkert opremses endnu flere årsager til had. Vi er imidlertid langt mere interesseret i hvad der kan gøres for at fjerne hadet, som har forårsaget så mange lidelser. Hvad kan der da gøres?
Hvad kan der gøres?
Vi kan naturligvis ikke forandre verden på egen hånd. Men nogle mener måske at religionen ved at øve en god indflydelse kunne modvirke forskellige former for had. Tænk over det et øjeblik. Har religiøs forstokkethed ikke ofte fremkaldt had? For verdensreligionerne er det i hvert fald ikke lykkedes at fjerne denne sygdomsplet på menneskesamfundet. Tænk for eksempel på de stridende grupper af forskellig religiøs overbevisning i Libanon og Nordirland. Interessant nok sagde forfatteren Jonathan Swift, der levede i det 18. århundrede: „Vi er netop religiøse nok til at hade, men ikke nok til at elske hinanden.“
Det vil ikke sige at religionen skulle lære os ikke at hade noget som helst. I Bibelen står der: „Alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid: . . . tid til at elske og tid til at hade.“ (Prædikeren 3:1, 8) Det had der er tale om her er imidlertid et had der har Guds velbehag. Når denne følelse beherskes på rette måde kan den være en beskyttelse. Der er ingen tvivl om at Gud hader alt hvad der er ondt, og det bør hans tjenere også gøre. Som salmisten udtrykker det: „I, som elsker [Jehova], had det onde.“ — Salme 97:10.
Men ondskabsfuldt had er noget andet. Hvordan kan det undgås eller fjernes? Her følger nogle punkter vi kan tænke over:
Hvorfra stammer hadet? Blindt had er dybest set et produkt af vor ufuldkommenhed. Den kristne apostel Paulus skrev: „Kødets gerninger er tydelige; det er utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber [had, Seidelin], strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse. Om dette siger jeg jer forud, sådan som jeg før har sagt, at de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige.“ (Galaterne 5:19-21) Ja, fjendskaber eller had er, i lighed med stridbarhed og splittelser, „kødets gerninger“, og de der øver kødets gerninger vil ikke komme ind i Guds rige.
Enhver der ønsker Guds godkendelse må altså forjage upassende had fra sit hjerte. Men hvordan kan man gøre det?
Vogt sindet. Man må være opmærksom på hvad man fylder sit sind med hvis man ønsker at beskytte sig mod denne nedbrydende følelse eller at fjerne den fra sit liv. Dette er naturligvis svært hvis man føler at man er i sin gode ret til at være vred, hvis der er blevet begået en himmelråbende uretfærdighed mod en, eller hvis ens rettigheder er blevet krænket. Men husk: Man gør kun det hele værre ved at gå og ruge over den slags og gemme på et uforsonligt had. At være opmærksom på hvad man fylder sit sind med er naturligvis lettere sagt end gjort. Der er dog flere positive skridt man kan tage. Først og fremmest kan man undgå at lægge øre til ensidig påvirkning fra dem der søger at ophidse til had. Men hvad kan man derudover gøre?
Tænk positivt. Dette indbefatter at man må erstatte bitre følelser med opbyggende og konstruktive følelser. Apostelen Paulus udtrykte det på denne måde: „Endelig, brødre, alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ (Filipperne 4:8) En virkelig god vejledning! Men en positiv tankegang er ikke nok i sig selv. Det er også et spørgsmål om at have tillid til Gud, som er den eneste der virkelig kan hjælpe os.
Stol på Guds godhed. Ja, hvis vi nærer tillid til at Gud både kan og vil rette op på forholdene, vil vi ikke forledes af vore følelser til at begå uovervejede handlinger. Vi vil tværtimod kunne tænke klart, rationelt og fornuftigt under alle forhold. Sande kristne finder at bøn er en uvurderlig hjælp i den henseende. Som apostelen Paulus sagde: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil beskytte jeres hjerter og jeres sind ved hjælp af Kristus Jesus.“ — Filipperne 4:6, 7.
Når hadet forsvinder
Man kan ganske vist ikke tillægge sig en sådan tankegang og få en sådan tillid til Gud fra den ene dag til den anden. Men det kan lade sig gøre. Hundredtusinder af mennesker har fulgt Jesu Kristi vise råd: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ — Mattæus 5:43, 44.
I det første århundrede blev mennesker fra hele den dakendte verden Jesu Kristi disciple, og disse blev kendt for at vise en sådan inderlig kærlighed. Da Jesu discipel Stefanus blev stenet af hadefulde mænd, lød hans sidste ord: „Jehova, tilregn dem ikke denne synd.“ Stefanus var rede til at tilgive dem. Han ønskede det bedste for dem der hadede ham. — Apostelgerninger 7:54-60.
Jehovas tjenere i nutiden har også fulgt dette råd om at vise kærlighed — ikke blot mod hinanden, mod deres kristne brødre og søstre, men også mod dem der hader dem. De gør en ihærdig indsats for at fjerne ondsindet had fra deres liv. Da de ved hvilke mægtige kræfter der kan fremkalde had iblandt dem, gør de noget for at forhindre det; de erstatter had med kærlighed. Ja, „had vækker splid, kærlighed skjuler alle synder“. — Ordsprogene 10:12.
Apostelen Johannes sagde: „Enhver der hader sin broder er en manddraber, og I ved at ingen manddraber har evigt liv blivende i sig.“ (1 Johannes 3:15) Jehovas vidner tror fuldt og fast på dette. Som følge deraf bliver de nu forenet i et samfund af mennesker uden had, i et ægte, verdensomspændende broderskab, skønt de kommer fra mange forskellige etniske og kulturelle grupper og deres tidligere religiøse og politiske tilhørsforhold er vidt forskellige.
Hadet vil snart blive fjernet!
’Ja, disse råd er sikkert gode nok når det drejer sig om enkeltpersoner,’ vil du måske indvende, ’men de kan da ikke få hadet til at forsvinde fra jordens overflade.’ Nej, selv om hadet er fjernet fra ens eget hjerte, kan man stadig blive offer for andres had. Derfor må vi se hen til Gud som den eneste der kan tilvejebringe en løsning på problemet.
Men fat mod, for snart vil alle spor af vildledte og ugudelige menneskers had være fjernet fra jorden. Dette vil ske om kort tid, under den himmelske regerings herredømme, som Jesus lærte os at bede til Gud om: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Når denne bøn bliver besvaret fuldt ud, vil de forhold der fremkalder had ikke længere eksistere. Situationer der skyldes had vil være fjernet til den tid. Uvidenhed, løgne og fordomme vil være erstattet af oplysning, sandhed og retfærdighed. Så vil Gud have ’tørret hver tåre bort, og døden vil ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte vil være mere’. — Åbenbaringen 21:1-4.
Den bedste nyhed er dog at den samme generation som så hadet vælde frem i to ødelæggende verdenskrige og som var vidne til andre beviser på at vi lever i „de sidste dage“, vil opleve at det had der ikke har Guds behag bliver fjernet fra jorden. (2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:3-14, 34) I Guds lovede nye ordning vil der herske en ægte broderskabets ånd, for menneskene vil blive fuldkomne igen. Desuden har vi selv mulighed for at være til stede når vort jordiske hjem bliver et paradis og alle dets beboere til fulde genspejler Jehovas vidunderlige egenskaber. (Lukas 23:43; 2 Peter 3:13) Ja, vi har mulighed for at leve når kærligheden hersker over hele jorden og gudfremmed had er noget der hører fortiden til.
Men vi behøver ikke at vente indtil da for at opleve et ægte broderskab. Som den følgende beretning viser kan kristen kærlighed allerede nu findes i hjerter der engang var fyldt med had.
[Tekstcitat på side 5]
Man kan komme til at hade en gruppe mennesker fordi den fremstilles ensidigt og forkert af en veltalende folkeforfører
[Tekstcitat på side 5]
„Vi er netop religiøse nok til at hade, men ikke nok til at elske hinanden“ — Jonathan Swift
[Tekstcitat på side 6]
„Enhver der hader sin broder er en manddraber“
[Illustration på side 7]
Jorden vil snart blive fyldt med kærlighed og enhed