De har taget imod opfordringen til missionærtjeneste

„VI KIGGEDE efter postbudet hver dag,“ fortæller Andrew Reed, „og vi håbede og håbede.“ Andrew og hans hustru Miriam fik det længe ventede brev — invitationen til at være med i den 77. klasse på Gileadskolen, Vagttårnsselskabets missionærskole i Brooklyn, New York. De var parate til at tage af sted.

Paul og Pamela Worcester var også parate til at tage af sted. „Vi var i færd med at flytte ud for at tjene hvor behovet var større,“ siger Paul. De skulle flytte til en lille menighed i Kansas. Pamela tilføjer: „Vi var allerede begyndt på forberedelserne, at sælge og skille os af med forskellige ting. Da vi så modtog invitationen til Gilead, gjorde vi det hele færdigt, men i stedet for at tage til Kansas kom vi hertil.“

Hvad har disse unge mænd og kvinder der for nylig har overværet Gileadskolen, tilfælles? De har på samme måde som deres klassekammerater — 37 elever i alt — været parate til, ja ivrige efter, at rejse til Brooklyn for at blive oplært til missionærtjenesten. „Det er en drøm der er blevet til virkelighed,“ siger en af eleverne. Alle uden undtagelse var villige til at foretage forandringer i deres livsførelse for at kunne tage imod opfordringen.

Sådan var det også for Mark og Patricia Noumair da de havde modtaget deres invitation til Gilead. „Men,“ som Patricia siger, „det var ikke hårdt, eftersom vi hele tiden havde arbejdet hen imod det. Vi havde en enkel livsform, og et rengøringsfirma der lige var stort nok til os begge to. Hvis vi fik nogle tilbud vi ikke selv kunne overkomme, gav vi dem videre til andre.“ I løbet af få uger solgte de deres beboelsesvogn og deres forretning. Som Mark siger: „Vi var parate til at tage af sted.“

Denne ånd har været karakteristisk for de omkring 6100 ordets tjenere der har gennemgået Gileadskolen siden 1943, da skolen blev oprettet. Men hvorfor søge ud som missionærer når de kunne stræbe efter en mere komfortabel karriere, eller endog forkynde på heltidsbasis i nærheden af deres hjem?

„Det er et godt spørgsmål,“ siger Karen Enns, en af de seks ugifte søstre i den 77. klasse. Hun har sagt farvel til sine gode venner i Alma, der ligger i Quebec i Canada. „Jeg kunne godt lide folk i Alma, og jeg holdt af distriktet. Alting var helt fantastisk. Alligevel sagde jeg til mig selv: ’Du kan gøre mere.’ Jeg følte ikke at jeg gjorde nok.“

Terry og Karen Medley var også glade for den tjeneste de havde inden de kom på Gileadskolen. Men de ville gerne have en ny udfordring. Terry siger: „Jeg ønskede ikke at få det alt for komfortabelt.“ Michael og Tracy Berkeley havde det på samme måde. „Vi kunne ikke med god samvittighed sidde med hænderne i skødet,“ siger Michael. Ligesom mange af de trofaste kristne i det første århundrede, ønskede de at stille sig til rådighed for yderligere tjeneste for Gud.

Villige til at tage ud hvor som helst

Alle i klassen kom til Gilead uden at vide hvor de ville blive sendt hen. Hvorfor afskrækkede muligheden for at blive sendt ud til et fjernt land, måske med dårlige sanitære forhold, ikke disse elever? „Folk har brug for at lære sandheden at kende,“ lød det med stor overbevisning fra klassen.

Ganske vist var der også nogle i klassen, som for eksempel Mark og Patricia Noumair, der havde visse betænkeligheder inden de søgte på Gilead. Men de kom til at forstå at der, som Mark siger, „er plusser og minusser ved enhver opgavetildeling“. Mark og Denise Brandon havde også spekuleret over hvilke tilstande de måske ville bliver konfronteret med. „Men vi talte med forskellige missionærer om det,“ siger Mark. De var forbavsede over hvor stærkt disse missionærer stolede på Jehova. Disse fire elever er nu meget glade for at kunne tjene som missionærer i Afrika.

Det er helt sikkert at disse unge mænd og kvinder har tro på at Jehova vil tage sig af dem. Ved at melde sig til tjenesten som missionærer viser de at de ikke først og fremmest søger deres egne interesser, men Guds rige. (Mattæus 6:33) Hvornår opstod dette ønske om missionærtjeneste hos dem?

„Under opvæksten,“ svarede nogle af eleverne. Tag for eksempel Miriam Reed, der fik til opgave at tjene sammen med sin mand i Peru. „Da der kom en serie artikler i Vagttårnet der opmuntrede nogle til at rejse til Mellemamerika,“ fortæller hun, „tog min fader af sted, og hentede senere hele familien.“ Denne familie — der var seks børn — slog sig ned i Nicaragua. Miriam fortæller videre: „Da vi var kommet derned arbejdede jeg ofte sammen med nogle af missionærsøstrene i tjenesten. Og jeg tror at det var det at tjene hvor behovet var større og at arbejde sammen med missionærerne, der gav mig ønsket om selv at blive missionær.“

Det var ikke alle i Gileads 77. klasse der havde den fordel at være opdraget af forældre der opmuntrede dem til at blive heltidsforkyndere, for slet ikke at tale om at blive missionærer. Nogle af dem, som for eksempel Mark Noumair og Mark Brandon, kom til at værdsætte den kristne tjeneste uden at få støtte fra deres familie i de unge år. Begge var enige om at det var Vagttårnsselskabets stævneprogrammer der havde skærpet deres interesse for missionærtjenesten. Andre, som for eksempel Tracy Berkeley og Larisa Krysuik, blev opmuntret af nidkære forkyndere i menigheden. Det er hermed klart at det ikke er en enkelt faktor der ligger til grund for den nidkærhed den 77. klasse viser for missionærtjenesten. Eleverne holder ganske enkelt af tjenesten og har villigheden til at tage hvorhen på jorden det skal være for at hjælpe deres medmennesker.

Som Andrew Reed siger: „Mange ville gerne gøre det som vi gør. Men alder, familieforpligtelser eller andre forståelige årsager gør at de ikke kan blive missionærer.“ Men eleverne i den 77. klasse kunne. De tog imod opfordringen. Når disse 37 elever går i gang med deres opgaver i 13 forskellige lande, har vi tillid til at Jehova vil velsigne deres bestræbelser.

[Ramme på side 19]

KLASSENS BIOGRAFI:

Antal elever i alt: 37

Antal lande repræsenteret: 7

Antal lande udsendt til: 13

Antal ugifte brødre: 7

Antal ugifte søstre: 6

Antal ægtepar: 12

Gennemsnitsalder (år): 30,9

Gennemsnitligt antal år som døbte: 13,9

Gennemsnitligt antal år i heltidstjenesten: 8,7

[Illustration på side 18]

Vagttårnets bibelskole Gilead 77. klasse — september 1984

Fra venstre mod højre: Første række: L. Joe; P. Noumair; M. Simms; R. McCaslin; T. Berkeley; B. Sahuque. Anden række: K. Enns; K. Medley; D. Brandon; M. Reed; S. Sauvageau; M. Näslund; D. Krysuik. Tredje række: J. Porter; D. Deering; K. Magnusson; R. McCaslin; A. Thomas; M. Noumair; H. Pole; L. Krysuik. Fjerde række: P. Worcester; P. Worcester; T. Medley; S. Thompson; A. Woodson; N. Pole; M. Brandon; M. Turner. Femte række: H. van Bussel; C. Sauvageau; M. Berkeley; A. Reed; K. Thompson; J. Deering; S. Rogers; E. Berry.