Fra vore læsere
Om at finde lykken
Mange tak for udgaven „Hvad skal der til for at finde lykken?“ (8. juli 1985) Dette blad afspejler den særlige, dybe forståelse der får en artikel til at fremstå som noget helt for sig selv. Lykken hænger afgjort sammen med viljen til at kommunikere og at dele med andre. Denne artikel vil ganske afgjort hjælpe os alle til at søge efter muligheder for at give og at dele vor tid med hinanden.
S. N., England
Unge spørger
Jeg er 10 år gammel og vil gerne takke jer for artiklerne „Unge spørger“. De har lært mig at være mere fornuftig med hensyn til at se TV, læse lektier og hjælpe til derhjemme, og hvordan jeg vinder mine forældres respekt ved at adlyde dem.
M. F., Ohio
Jeg er en moder til fire, og jeg værdsætter virkelig jeres artikler „Unge spørger“. De hjælper os til regelmæssigt at finde samtaleemner, sådan at vi kan have en god kommunikation med alle vore børn lige fra den 3-årige til den 14-årige. Jeg vil gerne takke jer for den hjælp I yder. Vi forældre har brug for den.
L. W., Iowa
Afkald på berømmelse
Da jeg kiggede mine numre af „Vågn op!“ [på portugisisk] for 1984 igennem, slog det mig hvor rige på oplysninger de er. Jeg er især glad for livsberetningerne om den libanesiske basketballspiller (8. juni 1984) og koncertguitaristen fra Uruguay (22. marts 1985). Efter at have ’erhvervet sig hele verden’, var de i stand til at besejre den og foretrak, ligesom Moses, at være en del af Guds folk i stedet for at nyde „Ægyptens værdier“. (Mattæus 16:26; Hebræerne 11:25, 26) Må Gud velsigne og styrke dem der giver afkald på berømmelse og søger Riget først.
S. R. Z., Brasilien
Jobsamtaler
Jeg har for nylig underskrevet en lærekontrakt. Allerede forrige efterår begyndte jeg at skrive ansøgninger. Mange steder fik jeg afslag med det samme, andre steder efter at jeg havde været til samtale. Så kom jeg i tanker om artiklen „Unge spørger: Hvordan klarer jeg en jobsamtale?“ (22. juni 1983) Jeg fulgte rådene, og forestil jer min glæde da jeg blev indbudt til en samtale! Den fik et meget fint udfald. Jeg lagde også mærke til at folk stort set er ret ligeglade med hvordan de selv ser ud; jeg var den eneste blandt fire piger der havde kjole på. Jeg prøvede at anvende alt det der stod anført på side 21, deriblandt det sidste punkt om at skrive et kort takkebrev lige efter samtalen. Jeg tror dette medvirkede til at jeg fik en af de to lærepladser der var ledige.
S. R., Den tyske Forbundsrepublik