Fra vore læsere
Multipel sklerose
Jeg plejer at læse alle numre af Vågn op!, også de ældre udgaver, og her faldt jeg over artiklen: „Multipel sklerose — en gådefuld sygdom.“ (22. juli 1972) Den har faktisk reddet min kære hustrus liv. Hun havde haft denne sygdom i syv år, da jeg læste denne artikel. Vi forsøgte den omtalte behandling med vitaminer, hvilket livede hende helt op. Vi søgte også en specialist der bekræftede at hun havde multipel sklerose. Han ordinerede den samme vitaminkur som vi allerede havde læst om i Vågn op! Selv om det ikke har helbredt min kone, hvis dage før var talte, går det nu den anden vej. Vi ville blive glade for flere oplysninger om denne gådefulde sygdom.
D. K., Uganda
Sindslidelser
Jeg skriver for at sige jer tak for jeres artikler om sindslidelser. (22. maj 1987) Jeg modtager for tiden behandling for en sindslidelse som jeg har haft problemer med i mange år, men da jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre, affandt jeg mig blot med den. I september sidste år fik jeg alvorlige psykiske problemer og kom til undersøgelse på sygehuset, hvor jeg fik medicin. Nu har jeg fået det langt bedre. Jeg er glad for at I understregede at lægemidlerne ikke er vanedannende og at de der tager medicin, ikke gør det af svaghed. Jeg ville ønske at man kunne bortrydde den skam der er forbundet med at modtage behandling.
T. K., Japan
Angst
Hvor var jeg glad for at læse artiklen „Hæmmet af angsten“. (8. februar 1987) Den hjalp mig til at indse at der er nogen der forstår mig! Da jeg var 13 år gammel, led jeg af agorafobi [angst for åbne pladser]. I over et år holdt jeg mig hjemme. Hvor jeg dog hadede min tilværelse! Det tog mig over tre år at komme over det. For nylig var jeg indlagt på sygehuset for at få taget nogle prøver, og dér blev jeg grebet af nøjagtig den samme angst. Jeg kunne ikke holde op med at græde, og jeg var meget nedtrykt. Da jeg kom hjem, satte jeg mig ned og læste artiklen om angst. I aner ikke hvor glad jeg blev. Jeg føler virkelig at artiklen har hjulpet mig.
J. B., England
Bare et uskyldigt sværmeri?
Jeg vil gerne sige jer tak for det I skrev i „Unge spørger“-artiklerne: „Er det bare et uskyldigt sværmeri?“ og „Hvordan kommer jeg over et sværmeri?“ (22. februar og 8. marts 1987) Det var i en årrække mit problem at jeg var forelsket i en pige som er ældre end jeg. Mange havde forgæves prøvet at overtale mig til at glemme hende. Efter at jeg har læst de to artikler og indset at der er nogen der virkelig forstår mig og kan give mig gode forslag, har jeg omsider besluttet at glemme hende og begynde at leve en normal tilværelse igen.
G. T., Italien