Hvem ødelægger regnskovene?

SVARET lyder ofte: Det gør de fattige. I århundreder har bønder i de tropiske lande dyrket jorden ved svedjebrug. De fælder et stykke skov, brænder det af og sår omgående deres afgrøder i den askefyldte jord. Asken giver næring til planterne.

Denne form for jordbrug har for længst afsløret en overraskende kendsgerning om de tropiske regnskove, nemlig at omkring 95 procent af dem vokser på jord af meget dårlig kvalitet. I regnskoven bliver næringsstofferne omsat og genbrugt så hurtigt at størstedelen findes bundet i vegetationen, hvor de er sikret mod regnen der ellers ville vaske dem ud af jorden. Regnskoven passer derfor perfekt til de miljømæssige betingelser. Men for jordbrugernes vedkommende er dette en yderst ubehagelig kendsgerning.

De fattiges vilkår

Der går ikke lang tid før regnen har bortvasket de næringsstoffer asken fra den afbrændte skov har efterladt. Og dermed bliver jordbruget forvandlet til et mareridt. En fattig boliviansk landmand fortæller: „Det første år fældede jeg træerne og brændte dem. Kornet voksede godt i asken, og vi troede alle sammen at vi endelig havde heldet med os. . . . Men siden da er det gået helt galt. Jorden tørrer mere og mere ud og kan ikke bære andet end ukrudt. . . . Og hvad skadedyr angår har jeg aldrig set så mange forskellige slags. . . . Det er snart sket med os.“

Tidligere ryddede bønderne blot nye arealer i skoven og lod de gamle ligge brak. Når skoven så var vokset op igen kunne de begynde forfra. For at denne metode kan virke må de enkelte rydninger imidlertid være omgivet af gammel regnskov, sådan at insekter, fugle og andre dyr derfra kan virke som frøspredere og blomsterbestøvere — men det tager sin tid.

Også befolkningseksplosionen har ændret forholdene. Efterhånden som afstanden mellem jordbrugene bliver mindre og mindre, bliver de perioder jorden får lov at ligge brak, kortere og kortere. Bønderne udpiner ofte jorden fuldstændigt i løbet af få år, hvorefter de forlader den, og fortsætter med at arbejde sig ind i skoven ved at rydde og afbrænde den over en bred front.

Endnu en faktor der forværrer situationen er at omkring to tredjedele af befolkningen i udviklingslandene er afhængige af træ som brændsel til madlavning og opvarmning. Mere end en milliard mennesker har kun mulighed for at dække deres behov for brændsel ved at fælde flere træer end der i øjeblikket bliver nyplantet.

Dybereliggende årsager

Det er nemt at give de fattige skylden. Men som økologerne James D. Nations og Daniel I. Komer udtrykker det, svarer det til at „give soldaterne skylden for at der udbryder krig, skønt de blot er små brikker i en generals store spil“. „For at forstå nybyggernes rolle i rydningen af skovene,“ siger de videre, „må man huske på hvorfor disse familier oprindelig drog ud i regnskoven. Svaret er ganske enkelt: Fordi der ikke var jord til dem andre steder.“

I ét tropeland ejer blot 2 procent af jordbesidderne cirka 72 procent af jorden. Samtidig har omkring 83 procent af landbofamilierne enten slet ingen jord eller ikke nok til at de kan leve af den. Dette mønster går igen i hele verden. Store udvidelser af de privatejede jorder sker som regel ikke med henblik på dyrkning af fødevarer til lokalbefolkningen, men for at man kan dyrke eksportafgrøder som kan sælges til velstående lande i de tempererede egne.

Dertil kommer tømmerindustrien, som er en af de store skovødelæggere. Foruden den direkte skade som hugsten forårsager på skoven, medfører den også at skoven bliver mere sårbar over for ildebrande — og for menneskelig aktivitet. Tømmerfirmaernes adgangsveje, der bliver anlagt ved at bulldozere maser sig gennem den urørte skov, giver også adgang for hærskarer af omrejsende bønder.

Når landbruget slår fejl, hvilket det ofte gør, står kvægavlere parat til at opkøbe jorden og omdanne den til græsningsarealer. Dette gælder navnlig i Syd- og Mellemamerika. Størstedelen af det kød der produceres bliver eksporteret til mere velstående lande. En almindelig huskat i De Forenede Stater får i løbet af et år mere oksekød at spise end en gennemsnitsborger i et mellemamerikansk land.

I sidste instans er det altså de velstående industrilande der finansierer udryddelsen af de tropiske regnskove — for at tilfredsstille deres egen begærlighed. Deres uhæmmede opkøb af eksotisk træ fra tropeskovene, af landbrugsprodukter og af kød, er alt sammen medvirkende til at regnskovene bliver skamferet eller ryddet. Desuden har amerikanernes og europæernes begær efter kokain medført at hundredtusinder af hektarer regnskov er blevet ryddet i Peru, for at give plads til de indbringende cocabuske.

En dårlig forretning

Mange regeringer fremmer aktivt rydningen af skovene. De giver skattelettelser til kvægavlere, tømmerfirmaer og eksportører af landbrugsprodukter. I nogle lande tilbyder staten jord til de landmænd der selv vil ’forbedre’ den ved at rydde den for skov. I et land i det sydøstlige Asien har man transporteret udflyttere i millionvis ind i landets tidligere urørte regnskove.

En sådan politik forsvares med at man bruger skovene til gavn for de fattige og for at styrke en vaklende økonomi. Men som kritikerne ser det, er fordelene ved disse kortsigtede initiativer illusoriske. For eksempel vil den jord der ikke lod sig dyrke af landmanden, sikkert ikke tage bedre imod kvægavlerens dyr. Kvægfarme bliver ofte opgivet efter ti år.

I mange tilfælde går det ikke meget bedre for tømmerindustrien. Når man fjerner de hårde tropiske træsorter uden at tænke på fremtiden, tynder det hurtigt ud i skovene. Verdensbanken anslår at mere end 20 af de 33 lande der for øjeblikket eksporterer tropisk træ, vil løbe tør for denne indtægtskilde i løbet af det næste årti. I Thailand gik det så hurtigt at man simpelt hen måtte forbyde al tømmerhugst. Det er blevet anslået at Filippinerne i midten af 1990’erne vil være fuldstændig ryddet for skov.

Det mest bitre er imidlertid at undersøgelser har vist at et areal med regnskov er en bedre forretning når skoven forbliver intakt og man høster de produkter den selv frembringer — for eksempel frugter og gummi. Ja, man kan tjene langt flere penge på den måde end ved at drive tømmerhugst, landbrug eller kvægavl i det samme område. Alligevel fortsætter ødelæggelserne.

Naturen kan ikke for bestandig bære en sådan behandling. Som bogen Saving the Tropical Forests udtrykker det: „Hvis vi fortsætter ad samme spor, med samme hastighed, er spørgsmålet ikke om regnskovene vil forsvinde, men hvornår det vil ske.“ Men vil det egentlig betyde så meget hvis regnskovene forsvinder?

[Illustration på side 7]

Årsager til at skoven forsvinder

Oversvømmelse ved opdæmning

Tømmerhugst

Kvægavl

Svedjebrug