Hvorfor bevare regnskoven?

TILSKUERNE hepper begejstret på fodboldspillerne. De ønsker at kampen aldrig vil holde op. Men samtidig sidder de med våben fremme og skyder spillerne. En for en bliver de døde båret ud fra banen. Så begynder tilskuerne at rase over at spillet er ved at gå i stå.

Det forholder sig nogenlunde på samme måde med ødelæggelsen af skovene. Folk glæder sig over skovene, ja, de er faktisk afhængige af dem. Ikke desto mindre dræber de ’spillerne’ en for en, nemlig de enkelte plante- og dyrearter, hvis komplicerede samspil holder skoven i live. Men her er tale om langt mere end en fodboldkamp. Ødelæggelsen af regnskovene har betydning for os alle sammen. Den berører vores livskvalitet, også selv om vi aldrig har set en regnskov.

Nogle påpeger at regnskovens største aktiv er den enorme variation af livsformer som forskerne kalder biodiversitet. I den malaysiske regnskov kan der inden for en halv kvadratkilometer vokse omkring 835 træarter — det er flere end der findes i De Forenede Stater og Canada tilsammen.

Men det komplicerede samspil mellem denne mangfoldighed af livsformer er sårbart. En forsker har sammenlignet de enkelte arter med nitterne i et flyskrog. Jo flere nitter der går løs, jo flere af de øvrige vil briste under det øgede pres. Hvis denne sammenligning overføres på Jorden, er den et luftfartøj i alvorlige vanskeligheder. Nogle anslår at der med regnskovenes forsvinden nu bliver udryddet ti tusind plante- og dyrearter om året, og at det går omkring 400 gange hurtigere end på noget tidligere tidspunkt i Jordens historie.

Forskerne beklager dybt det tab af viden som dette fald i biodiversiteten medfører. De sammenligner det med at man brænder et bibliotek før man har læst bøgerne. Men tabslisten rummer også mere håndgribelige poster. For eksempel er omkring 25 procent af den medicin der ordineres i De Forenede Stater fremstillet på basis af planter fra tropeskovene. Et af disse medikamenter har forøget overlevelsesprocenten for børn med leukæmi fra 20 procent i 1960 til 80 procent i 1985. Verdensnaturfonden betegner derfor regnskovene som „et kæmpemæssigt apotek“. Og der findes mange plantearter som endnu ikke er blevet opdaget, endsige undersøgt for eventuelle medicinske anvendelsesmuligheder.

Kun de færreste er klar over hvor mange af vore kulturplanter der er forædlet fra planter som oprindelig blev fundet i regnskoven. (Se rammen side 11.) I dag indsamler forskerne genetisk materiale fra de hårdføre skovlevende varianter og indpoder det i de mere sarte, kultiverede efterkommere. Derved har man forhindret tab af afgrøder for adskillige hundrede millioner kroner.

Desuden aner vi ikke hvilke fødemidler regnskoven endnu gemmer på, måske endda nogle som vil blive yndlingsspiser i hele verden. Tænk for eksempel at man for blot hundrede år siden betragtede bananen som en mærkelig, eksotisk frugt; den blev solgt indpakket enkeltvis og kostede mange penge.

De globale udsigter

I sidste instans vil mennesket selv blive offer for ødelæggelsen af regnskovene. Eftersom de miljømæssige konsekvenser breder sig som ringe i vandet, vil ingen del af jorden gå fri. Lad os som eksempel betragte en typisk regnskov. Som navnet antyder spiller regnen en dominerende rolle i denne skovtype. Der kan falde 200 millimeter regn om dagen og mere end 9000 millimeter om året! Men regnskoven er perfekt indrettet til at trives under disse betingelser.

Trækronerne tager af for slagregnen så den ikke skyller jorden bort. Mange blade er forsynet med lange drypspidser der lader de store regndråber løbe af som små dråber. På den måde bliver styrtregnen reduceret til en stadig dryppen, der falder på jorden nede i skovens dyb uden at gøre skade. Udformningen af bladspidserne bevirker også at bladene hurtigt kan komme af med vandet, sådan at de kan genoptage transpirationen og afgive vanddamp til atmosfæren. Rødderne optager 95 procent af det vand der når ned til skovbunden. Skoven virker som en gigantisk svamp der suger alt vandet til sig og afgiver det langsomt.

Men når skoven er væk, falder regnen direkte og hårdt på den bare jord, som skylles bort i tonsvis. I en regnskov i et let kuperet terræn, som for eksempel i Elfenbenskysten i Vestafrika, forsvinder kun omkring 30 kilo jord pr. hektar om året. Fra et tilsvarende areal der er blevet ryddet og kultiveret forsvinder 90 tons om året, og hvis jorden er helt bar, 138 tons.

En sådan jorderosion ødelægger ikke blot mulighederne for landbrug eller kvægavl. Ironisk nok ødelægger den også de dæmningsanlæg der selv er årsag til at store skovområder går tabt. Dæmningerne mudrer ganske enkelt til og bliver ubrugelige på grund af de store mængder jord som floderne fører med sig fra områder hvor skovene er blevet fældet. Også kystområder og ynglepladser for fisk bliver forurenet på grund af den øgede tilførsel af mudder og slam.

Virkningen på nedbøren og klimaet er endnu mere katastrofal. Floderne der kommer fra de tropiske regnskove er normalt fyldte hele året rundt. Men når skovene ikke længere er der til at regulere vandtilstrømningen til floderne, vil pludselige regnskyl få dem til at gå over deres bredder, for derefter at tørre ud. Der opstår skiftende perioder med oversvømmelse og tørke. Nedbørsmønsteret kan blive påvirket i en omkreds på tusinder af kilometer, eftersom regnskoven lokalt bidrager med op til halvdelen af atmosfærens indhold af vand. Ødelæggelser af skovområder kan derfor have været medvirkende til de oversvømmelser der har ramt Bangladesh og den tørke der har plaget Etiopien i det sidste årti.

Men rydningen af skovene kan også få indflydelse på det globale klima. Regnskovene er blevet kaldt jordens grønne lunger, eftersom vegetationen forbruger luftens kuldioxid og udvinder kulstoffet deraf til blandt andet at danne stammer, bark og grene. Når en skov brændes af bliver alt det kulstof der er bundet i vegetationen, frigjort på én gang i atmosfæren. Problemet er at mennesket slipper så store mængder kuldioxid ud i atmosfæren (både ved afbrænding af fossilt brændsel og ved rydning af skove) at det muligvis allerede har udløst en global opvarmningsproces, også kaldet drivhuseffekten, som truer med at smelte isen ved polerne, hæve vandstanden i havene og forårsage oversvømmelser af jordens kystegne.a

Ingen af jordens beboere kan derfor undgå at blive berørt af denne krise. Hvad gør de ved det? Er der i det hele taget nogen løsning? Hvilket håb er der i denne triste situation?

[Fodnote]

[Ramme på side 11]

Rige gaver fra regnskovene

Har du nogen sinde tænkt på hvor mange fødemidler der oprindelig stammer fra regnskovene rundt om i verden: ris, majs, søde kartofler, maniok (kassava, eller tapioka), rørsukker, bananer, appelsiner, kaffe, tomater, chokolade, ananas, avocado, vanille, grapefrugter, forskellige nødder, krydderier og te? Dette er blot nogle få eksempler. Faktisk stammer halvdelen af alle vegetabilske fødevarer fra planter der har deres oprindelse i regnskovene!

Eller tænk på medicinalprodukter: Alkaloider udvundet af slyngplanter indgives som muskelafslappende midler før kirurgiske indgreb. Kortisonlignende stoffer der anvendes til behandling af forbrændinger, kinin til behandling af malaria, digitalis mod hjertesygdomme, diosgenin i p-piller og ipecacuanarod som brækmiddel — alle disse stoffer kommer fra planter der vokser i regnskoven. Andre planter virker lovende i kampen mod AIDS og kræft, samt mod diarré, febersygdomme, slangebid, bindehindekatar og andre øjensygdomme. Hvilke lægemidler der stadig gemmer sig i regnskoven er uvist. Foreløbig er under én procent af planterne i regnskoven blevet undersøgt af forskere. Som en botaniker beklagende siger: „Vi er i færd med at udslette noget vi ikke engang ved eksisterer.“

Blandt andre produkter der kommer fra de truede skove kan nævnes: Latex, forskellige former for harpiks, voks, syre, alkohol, smagsstoffer, sødemidler, farvestoffer, fibre som dem der bruges i redningsveste, gummi der anvendes i tyggegummi, bambus og spanskrør — der i sig selv danner grundlag for en kæmpemæssig industri over hele jorden.

[Diagram/illustration på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Skovens betydning

[Illustration på side 10]

Skovrydningens konsekvenser

Et fald i atmosfærens indhold af vand vil medføre øget tørke

Regnen eroderer den ubeskyttede jord. Floderne løber over

Afbrænding af træ frigiver kulstof og forstærker drivhuseffekten