Overvægt — hvor stort er problemet?
„Jeg kan ikke passe mit tøj mere,“ sukker den 35-årige Rosa. „Nu er jeg helt oppe på 86 kilo. Jeg havde aldrig troet at jeg ville blive så stor!“
ROSA er ikke den eneste der er ked af at have taget på. I USA hvor hun bor, er næsten en tredjedel af befolkningen overvægtig.a I løbet af ti år er antallet af overvægtige voksne i England fordoblet. I Japan hvor overvægt ikke før var så almindeligt, er det nu ved at blive et udbredt problem.
Et stigende antal børn vejer mere end de burde. Cirka 4,7 millioner amerikanske børn mellem 6 og 17 år er stærkt overvægtige, og omkring 20 procent af alle canadiske børn vejer for meget. I Singapore er der i de senere år sket en tredobling i antallet af overvægtige børn.
I nogle lande forbinder man det at være stor med velstand og et godt helbred, hvilket er langt mere ønskværdigt end at være fattig og underernæret. I de vestlige lande derimod, hvor der som regel er rigeligt med mad, betragtes det at være overvægtig almindeligvis ikke som noget attråværdigt, men snarere som et problem. Hvorfor?
„De fleste synes at fedme skæmmer ens udseende, men faktisk er overvægt også en alvorlig sygdom,“ siger USA’s forhenværende medicinaldirektør dr. C. Everett Koop. Endokrinologen F. Xavier Pi-Sunyer fra New York forklarer: „[Amerikas fedmeproblem] udsætter endnu flere for risikoen for at få sukkersyge, for højt blodtryk, slagtilfælde, hjertesygdomme og endda visse former for kræft.“
Flere kilo, flere risici
En 16-årig undersøgelse af 115.000 amerikanske kvindelige sygeplejersker viste at selv en vægtstigning på 5-8 kilo hos voksne øger risikoen for at få hjertesygdomme. Undersøgelsen der blev offentliggjort i tidsskriftet The New England Journal of Medicine for 14. september 1995, viste at en tredjedel af alle dødsfald som følge af kræft og halvdelen af alle dødsfald forårsaget af hjerte-kar-sygdomme skyldtes overvægt. Ifølge en rapport der blev bragt i The Journal of the American Medical Association (JAMA) for 22. maj 1996, „kan 78 procent af tilfældene af for højt blodtryk hos mænd og 65 procent af tilfældene hos kvinder tilskrives overvægt“. Den Amerikanske Kræftforening siger at „svært overvægtige“ (de der vejer 40 procent eller mere over deres idealvægt) „har større risiko for at få kræft“.
Faren består imidlertid ikke kun i at man tager på; der er også sammenhæng mellem fordelingen af legemsfedtet og risikoen for sygdomme. De der har for meget fedt på maven, er udsat for større risiko end dem der har det på hofterne og lårene. Fedt i maveregionen er forbundet med en øget risiko for at få sukkersyge, hjertesygdomme samt bryst- eller livmoderkræft.
Overvægtige unge lider ligeledes af for højt blodtryk, forhøjet kolesterolniveau og forstadium til sukkersyge. De bliver desuden ofte overvægtige som voksne. Avisen The New York Times refererer til det britiske lægetidsskrift The Lancet og skriver at „de der var tykke som børn, døde tidligere og led af langt flere sygdomme på et langt tidligere tidspunkt end folk i almindelighed“.
Nye retningslinjer for idealvægt
Bekymring over nationens vægtproblem fik i 1995 den amerikanske regering til at stramme de anbefalede retningslinjer for idealvægt. (Se rammen på den næste side.) De nye retningslinjer bruger betegnelserne „sund vægt“, „moderat overvægt“ og „svær overvægt“. Retningslinjerne gælder både voksne mænd og kvinder uanset alder.
Den officielle vægttabel fra 1990 tog hensyn til at midaldrende ofte lægger sig lidt ud. Det giver de nye tal for idealvægt imidlertid ikke rum for, da der er meget som tyder på at voksne ikke bør tage på med alderen.b Hvis man før hørte til dem hvis vægt blev betegnet som normal, kan man nu risikere at blive henregnet til kategorien ’overvægtige’. Den der for eksempel måler 168 centimeter, er mellem 35 og 65 år og vejer 75 kilo, befandt sig ifølge den gamle tabel inden for rammerne af det der betegnes som „sund vægt“. Ifølge de nye tal vejer han eller hun 5 kilo for meget!
Hvordan er vi blevet så store?
Arvelige forhold kan have indflydelse på en persons tendens til fedme, men det forklarer ikke hvorfor der er så mange overvægtige i de vestlige lande. Problemet skyldes noget andet.
Sundhedseksperter er enige om at man kan blive fed af at spise fed kost. Meget kød og mange mælkeprodukter samt bagværk, fastfood, snacks, stegte retter, dressinger, sovse og olier indeholder store mængder fedt, og hvis man spiser den slags, kan det føre til overvægt. Hvad er forklaringen?
Når man indtager flere kalorier end kroppen forbruger, tager man på. I forhold til proteiner og kulhydrater som indeholder fire kalorier pr. gram, er der ni kalorier i et gram fedt. Man får altså flere kalorier når man spiser fedt. Men der er også en anden vigtig faktor der gør sig gældende, nemlig den måde hvorpå menneskelegemet forbruger energien fra kulhydrater, proteiner og fedt. Kroppen forbrænder først kulhydrater og proteiner, derefter fedt. Ubenyttede fedtkalorier omdannes til kropsfedt. Det er altså vigtigt at skære ned på fede spiser hvis man ønsker at komme ned i vægt.
Nogle som har gjort dette, kan ikke forstå hvorfor de stadig tager på. En af grundene er at de spiser for store portioner. En ernæringsekspert i USA siger: „Vi spiser for meget fordi der serveres for meget. Når maden står der, spiser vi den.“ Mange er også tilbøjelige til at spise for meget af de kalorielette eller fedtfattige produkter. En ekspert der ejer et rådgivningsfirma for fødevareindustrien i USA, bemærker: „Ofte forbedrer man smagen i fedtfattige produkter ved at tilsætte mere [kalorieholdigt] sukker.“ Avisen The New York Times skriver: „To af 90’ernes udviklingstendenser — at få så meget for sine penge som muligt og at spise kalorielette eller fedtfattige fødevarer — er nærmest en opfordring til frådseri,“ hvilket fører til overvægt.
Endnu en faktor der bidrager til vægtproblemer, er en stillesiddende livsform. En undersøgelse i England viste at over en tredjedel af landets voksne får mindre end 20 minutters moderat motion om ugen, og lidt under halvdelen dyrker aldrig sport. I mange vestlige lande vælger man at køre i bil i stedet for at gå, og mange timers fjernsynskiggeri virker befordrende for både dovenskab og frådseri. Man anslår at børn i USA ser fjernsyn 26 timer om ugen, for slet ikke at tale om den tid de bruger på videospil. Men kun omkring 36 procent af skolerne har gymnastikundervisning på skemaet.
Overvægt kan desuden have psykologiske årsager. „At spise har også noget med vore følelsesmæssige behov at gøre,“ siger dr. Lawrence Cheskin fra Johns Hopkins Weight Management Center. „Vi spiser når vi er glade, og vi spiser når vi er kede af det. Vi er vokset op i den tro at mad er en erstatning for mange andre ting.“
Kan man vinde kampen?
Problematikken i forbindelse med overvægt er meget indviklet. Det skønnes at 80 millioner amerikanere årligt går på slankekur. Kort efter at de har tabt sig, vender næsten alle dog tilbage til deres tidligere spisevaner. Inden for fem år tager 95 procent derfor det på som de ellers havde tabt.
Hvis man ønsker at slanke sig og derefter holde sin vægt, må man lave om på sin livsstil. Det kræver en stor indsats, beslutsomhed og hjælp fra familie og venner. I nogle tilfælde kan der være behov for lægehjælp.c Hvis det skal lykkes, må man frem for alt have en stærk motivation. Det er godt at spørge sig selv: ’Hvorfor vil jeg gerne tabe mig?’ Sandsynligheden for at man taber sig, er større hvis ens anstrengelser er ledsaget af et ønske om at undgå sundhedsfarer, føle sig bedre tilpas, se bedre ud og få en bedre livskvalitet.
Der findes et utal af velsmagende og mættende fødevarer som er nærende og har et lavt kalorieindhold. I en af de følgende artikler vil der blive givet forslag til hvilken slags mad man kan spise for at tabe sig. Først vil vi dog undersøge hvordan visse former for kost kan skade helbredet.
[Fodnoter]
a Overvægt defineres ofte som det at veje over 20 procent mere end det der menes at være ens idealvægt.
b Retningslinjerne fra 1995 gælder for de fleste aldersgrupper, men ikke for alle. „Der er almindelig enighed om at de nye retningslinjer for idealvægt nok ikke kan anvendes på folk over 65 år,“ siger dr. Robert M. Russell i JAMA for 19. juni 1996. „Ældre kan endda have fordele af nogle få overflødige kilo. De udgør en reservebeholdning af energi i tilfælde af sygdom og er med til at bevare muskel- og knoglemassen.“
c Forslag til hvordan man kan tabe sig, findes i Vågn op! for 8. maj 1994, side 20-22; 22. januar 1993, side 12-14 og 8. december 1989, side 3-12.
[Oversigt på side 6]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Vægttabel (1995) for både mænd og kvinder
Hører du til kategorien „sund vægt“, „moderat overvægt“ eller „svær overvægt“? Denne vægttabel kan hjælpe dig til at besvare spørgsmålet
Sund vægt
Moderat overvægt
Svær overvægt
Højde*
cm
198
190
180
170
160
150
30 40 50 60 70 80 90 100 110 kilo
Vægt†
*Uden sko.
†Uden tøj. De højere vægtangivelser gælder folk med større muskel- og knoglemasse, som det for eksempel ofte ses hos mænd.
Baseret på statistikker fra USA’s landbrugsministerium, USA’s sundheds- og socialministerium