Hvad er Guds hensigt?

MANGE som tvivler på eksistensen af en kærlig, almægtig Gud, spørger: Hvis der findes en Gud, hvorfor har han så tilladt så megen lidelse og ondskab op gennem historien? Hvorfor tillader han den sørgelige tingenes tilstand vi ser omkring os i dag? Hvorfor gør han ikke noget for at standse krig, kriminalitet, uretfærdighed, fattigdom og andre lidelser som i foruroligende grad breder sig i hele verden?

Nogle mener at Gud skabte universet, anbragte menneskene på planeten Jorden og derefter lod dem passe sig selv. Hvis det er sandt, kan man ikke give Gud skylden for de problemer og lidelser folk påfører sig selv ved deres begærlighed og misrøgt.

Andre afviser imidlertid denne teori. Conyers Herring, der er professor i fysik og vedkender sig troen på en Gud, siger: „Jeg afviser tanken om en Gud som for længe siden satte det store urværk i gang og siden har siddet tilbagelænet som passiv tilskuer, alt imens menneskeheden har kæmpet for at løse problemerne. En af årsagerne til denne afvisning er at min erfaring som forsker ikke giver mig grund til at tro at der findes nogen model af universets ’urværk’ som i sidste instans og definitivt er den rigtige. Vore videnskabelige teorier vil til stadighed kunne forbedres, men jeg er overbevist om at de aldrig bliver fuldkomne. Jeg finder det mere fornuftigt at vi sætter vores lid til den levende kraft som hele tiden gør denne forbedring mulig.“

Gud har en hensigt

Guds oprindelige hensigt med planeten Jorden var at den skulle bebos af fuldkomne mennesker. Profeten Esajas skrev: „Således har Jehova, der har skabt himmelen, sagt, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos.“ — Esajas 45:18.

I stedet for at befolke jorden ved at skabe hvert enkelt menneske var det Guds hensigt at den skulle opfyldes gennem formering. Da Adam og Eva gjorde oprør mod Gud, ændrede dette ikke hans oprindelige hensigt, men det gjorde det nødvendigt at justere visse detaljer for at hans hensigt med mennesket og jorden kunne blive gennemført.

I de forløbne 6000 år af denne periode har Gud stort set tilladt menneskene at handle uafhængigt af hans direkte ledelse. Vore første forældre valgte af egen fri vilje at det skulle være sådan. (1 Mosebog 3:17-19; 5 Mosebog 32:4, 5) Menneskene fik lov til at gøre sig fri af Guds ledelse og indføre deres eget styre, men med tiden ville det vise sig at de hverken formåede at styre deres egne skridt eller på tilfredsstillende vis regere over andre.

Jehova vidste naturligvis i forvejen at det ville gå sådan. Han inspirerede flere bibelskribenter til at skrive det ned. Profeten Jeremias skrev for eksempel: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.

Den vise kong Salomon udtalte sig om de ulykkelige konsekvenser det får når nogle mennesker prøver at herske over andre, sådan som det har været tilfældet i århundredernes løb. „Alt dette har jeg set, idet jeg overgav mit hjerte til at betragte hver en gerning der er gjort under solen, i den tid hvor det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — Prædikeren 8:9.

Men den almægtige Gud har langtfra „siddet tilbagelænet som passiv tilskuer, alt imens menneskeheden har kæmpet for at løse problemerne“. Han har haft gode grunde til at lade disse tusinder af år forløbe uden at gribe direkte ind i menneskenes tilværelse som sådan.

Det har tjent et godt formål

De sidste 6000 år af menneskets historie kan, sammenlignet med vores gennemsnitlige levetid på mindre end 100 år, synes at være en lang periode. Men ifølge Guds tidsplan og tidsopfattelse er disse tusinder af år blot som seks dage — altså mindre end en uge! Apostelen Peter siger: „Lad ikke dette ene undgå jeres opmærksomhed, I elskede, at én dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som én dag.“ — 2 Peter 3:8.

I det følgende imødegår Peter enhver anklage mod Gud for forsømmelighed eller nølen: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ — 2 Peter 3:9.

Når den fastsatte tid er udløbet, vil Skaberen gøre ende på den misrøgt vores smukke planet har været udsat for. Han har givet menneskeheden rigelig tid til at demonstrere dens manglende evne til selv at skabe et tilfredsstillende styre og standse krig, vold, fattigdom, sygdom og andre årsager til lidelser. Nu har menneskene af egen erfaring fået bekræftet hvad Gud lige fra begyndelsen havde fortalt dem — at de må følge hans guddommelige vejledning for at få tingene til at lykkes. — 1 Mosebog 2:15-17.

Opfyldelsen af Bibelens profetier viser at vi nu befinder os i den sidste del af „de sidste dage“ for denne ugudelige tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1-5, 13; Mattæus 24:3-14) Den periode hvori Gud har tolereret ondskab og lidelse og tilladt mennesket selv at styre uafhængigt af ham, er ved at være slut. (Daniel 2:44) Snart vil den største trængsel i menneskehedens historie bryde løs og kulminere i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16) Denne krig, som ledes af Gud, vil ikke udslette den Jord han har skabt, men den vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

Guds tusindårsrige

Der vil være millioner af overlevende tilbage på jorden når Harmagedon er forbi. (Åbenbaringen 7:9-14) Profetien i Ordsprogene 2:21, 22 vil være opfyldt: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“

Efter Harmagedon, Guds retfærdige krig, er det hans hensigt at der skal komme en særlig periode på tusind år. (Åbenbaringen 20:1-3) Det drejer sig om Jesu Kristi, Guds søns, tusindårige styre som konge i Guds himmelske rige. (Mattæus 6:10) I den lykkelige periode hvor dette rige vil udøve sin myndighed over jorden, vil utallige millioner blive vækket af dødens søvn og slutte sig til de millioner der har overlevet Harmagedon. (Apostelgerninger 24:15) Sammen vil de blive ført frem til fuldkommenhed, og til den tid — ved afslutningen på Kristi tusindårsrige — vil jorden endelig være fyldt med fuldkomne mænd og kvinder, som alle stammer fra Adam og Eva. Guds hensigt vil være gennemført på en storslået og vellykket måde.

Ja, det er Guds hensigt at „’tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’ Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’“ (Åbenbaringen 21:4, 5) Denne hensigt vil uden tvivl blive gennemført i meget nær fremtid. — Esajas 14:24, 27.

[Illustration på side 5]

I Guds nye verden vil folk leve lykkeligt til evig tid