Tjenerens omsorg for Herrens gods

1, 2. Hvorledes har den tro tjener varetaget „godset“?

HVORFOR betros Herrens „gods“ i den „tro og kloge tjeners“ varetægt? Fordi han ville være påpasselig med det. Ligesom tjeneren i lignelsen ville sørge for, at alt blev godt vedligeholdt, jorderne dyrket, forrådskamrene fyldt, at der var rigelig af frugt, grønsager og korn, at husstanden var velklædt, således går det også med den godkendte tjenerskares varetægt af Rigets interesser i dag. Herrens husstand får rigelig mad og er godt forsynet. „Tjeneren“ tager vare på, at Guds og Kristi Jesu bud bliver fulgt, blandt andet disse: „Og sig på hin dag: Tak Jehova, påkald hans navn, gør hans gerninger kendt blandt folkene, kundgør, at hans navn er højt!“ (Esajas 12:4) „Derfor skal mit folk kende mit navn på hin dag, at det er mig, som har talet, ja mig. Hvor liflige er på bjergene glædesbudets fodtrin, han, som udråber fred, bringer gode tidender, udråber frelse, som siger til Zion: Din gud har vist, han er konge. Hør, dine vægtere råber, de jubler til hobe, thi de ser for deres øjne Jehova vende hjem til Zion.“ (Esajas 52:6-8) „Mine vidner er I, så lyder det fra Jehova, min tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; jeg, jeg alene er Jehova, uden mig er der ingen frelser.“ (Esajas 43:10, 11) „Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Mattæus 24:14) „Gå derfor hen og gør disciple af alle folkeslagene, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ (Mattæus 28:19; Amer. Stand. Over.) „Menneskesøn! Jeg sætter dig til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den gudløse: Du skal visselig dø! og du ikke advarer ham eller for at bevare hans liv taler til ham om at omvende sig fra sin gudløse vej, så skal samme gudløse dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd.“ — Ezekiel 3:17, 18. Se også Ezekiel 9:1-11; Zefanias 2:1-3.

² Jehovas navn bliver kundgjort i hele verden. Alle vegne forkyndes det gode budskab om Riget. Mange er de, som bliver belært om budene. De onde bliver advaret og verdens ende proklameret. Mærket bliver sat i deres pander, som skal skånes i Harmagedon. Tusinder og atter tusinder vender sig til retfærd og søger ydmyghed. De „andre får“ bliver samlet ind i den ene fold. Rigets signal løftes højt, og der banes vej for de hjemvendende flygtninge. Fårene beskyttes imod aggressive og hensynsløse mennesker og dem, som kan skade deres evige velfærd. De øde steder i verden blomstrer, thi hvor for få år siden kun een eller to priste Jehova, lovsynger nu hundreder eller tusinder hans navn. De blindes øjne åbnes, de døve hører; de stumme får mælet igen, og de halte springer. Disse mirakler finder nu sted i åndelig forstand, men i den nye verden vil de finde sted rent bogstaveligt.

3. Hvilke interesser er der blevet taget vare på?

³ Andre af Rigets interesser bliver også varetaget med megen omhu og eftertanke, for der bliver våget over hele Herrens synlige organisations struktur og de svage punkter udbedret. Selve Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskabs vedtægter er blevet bragt i overensstemmelse med nutidens krav, så at Selskabet er blevet et mere direkte, levende og brugbart redskab. Endvidere sørges der for organisering og ledelse af afdelingskontorer, missionærhjem, Vagttaarnets skole Gilead, radiostationen, gården, zoner, sektioner, alle stævnerne, kredse, pionerer, offentlig aflæggelse af vidnesbyrdet, bibelstudier, teokratisk skole. Der er mange flere af den nye verdens interesser, der er „gods“ eller „ejendomme“, som gives i „tjenerens“ varetægt.

4. Hvem alene er blevet gjort ansvarlig for Herrens „gods“?

⁴ Ja, dette „gods“ er blevet stillet under den salvede rests overopsyn, denne rest, hvis styrende enhed virker gennem Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab. Ingen anden i hele verden har fået skænket eller er blevet gjort ansvarlig for dette gods eller bemyndiget til at lede og varetage disse interesser. Nogle læsere vil måske synes, at det er store ord, men det er sandheden, og den fremholdes til gavn for Herrens „andre får“, for at de kan anerkende denne „tro og kloge tjener“ og vide, at Herren har tillid til, at denne tjener trofast vil varetage det, den har fået betroet. Læg nu derfor mærke til den hjemkomne „herres“ fremadskridende arbejde og den måde, hvorpå han bruger sit trofaste folk. Hvis vi kan indse disse ting, bliver det vor simple pligt at samarbejde med denne tjener for at opnå godkendelse.

Herrens tillid

5. Hvad betyder Herrens tillid for tjeneren?

⁵ Selve denne vidunderlige ordning, at Herren Jesus Kristus har betroet sin tjener hele det enorme ansvar i forbindelse med den nye verdens interesser, overgår al menneskelig forstand. Deres lykke, som ejer Herrens tillid, overstiger alle menneskelige glæder. Det er den indre vished om, at Herren hidtil har godkendt denne loyale og trofaste tjenergerning. Det virker styrkende og er gavnligt for alle at vide, hvorfor Herren har tillid til sit folk nu ved verdens ende. Forståelse heraf vil være en spore til at gøre det samme, dersom man også ønsker at opnå Herrens tillid.

6. Hvad er årsagen til denne tillid til hans tjener?

⁶ Herren ved, at de har fremholdt livets ord og forkyndt det i tide og utide, vejledet hans folk ad de rette stier og aldrig tilladt, at hans ord blev skubbet i baggrunden af menneskelig filosofi og tradition, mennesketilbedelse eller denne verdens propaganda. Tjeneren har holdt Guds hensigter og rige højt over alle menneskelige planer, over al hån, spot og bagvaskelse fra denne onde slægt eller generation. Gud vil bevare sit ord, og ingen kan tilintetgøre det, og hvor han glæder sig over dem, han kan stole på, dem, som har hans ånd, der er mænd efter hans eget hjerte! (1 Samuel 13:14) Herren ved fra deres tidligere tjeneste, at hans „tro og kloge tjener“ vil være en loyal husholder over hans ord, vogte det vel og betragte det som den dyrebareste skat, ophøje det, lide for det og endogså dø for det. Han kender sine og ved, hvem han har givet sin tillid.

7. a) Har den „tro og kloge tjener“ unddraget sig tjeneste? b) I hvilken forstand er tjeneren „blind“?

⁷ Tjeneren har ikke undladt at forkynde hele Guds frelsesråd (Apostlenes Gerninger 20:27), hvad enten de har forkyndt det fredfyldte tusindårsrige eller Harmagedonslagets dødbringende katastrofe, ophøjelsen af Guds navn eller fordømmelsen af Djævelens verden. (Åbenbaringen 20:6; 16:12-16; Esajas 12; Åbenbaringen 18:4, 5) De har bestandig kæmpet imod al overmagt, hvad enten der er blevet talt godt eller dårligt om dem. Under to verdenskrige har de udført deres tjenergerning uden at standse eller lade hænderne synke. Fremad, fremad for at fuldføre deres opgave og til enhver tid varetage Rigets interesser. Advarende proklamationer imod nationerne og hele verden er blevet forkyndt, og de har ikke tøvet med at stille sig for landets højeste domstole for evangeliets skyld, eller for de herskende og magthavende embedsmænd for at vidne om Riget. Hele tiden har denne „tro tjener“ haft den største omsorg for den nye verdens interesser. De har været blinde for alt andet. Ja, blinde for alt, undtagen at gøre Jehovas vilje og adlyde Kongen! Deres ønske har været at tjene og behage den nye verdens konge og ikke mennesker. Dette ene har de gjort. Denne tjenerskare har været absolut pålidelig og stabil. Ingen lejligheder har fået lov til at slippe fra dem, der kunne udnyttes til fremme for Rigets interesser. De har trofast gjort deres pligt. De har ikke alene varetaget dette „gods“, men de har stræbt efter at forøge det. Den nye verdens konge har tillid til, at hans tjener vil forvalte hans „gods“ trofast og vedblive dermed i årene, der kommer. Der er endnu meget at gøre, og ved Jehovas godhed vil denne store gerning blive fuldført.

8. Viser Herren tillid til enkeltpersoner?

⁸ Det er en uigendrivelig sandhed, at Herren har vist denne „tro og kloge tjener“ tillid, men hvordan forholder det sig med alle de enkeltpersoner, der udgør den salvede rest, og de tusinder af „andre får“? Giver denne „herre“ ikke udtryk for sit behag i og tillid til den enkelte, eller betragter og behandler han dem kun som en skare? Det er hævet over enhver tvivl, at han også fordømmer og godkender enkeltpersoner. Det vil ikke sige, at disse handler uafhængigt af den „tro tjener“. Visse træk i forbindelse med dette personlige ansvar kommer frem i lignelsen om de „betroede talenter“.

Lignelsen om talenterne

9, 10. Hvad tilkendegiver lignelsen om talenterne, og hvornår får den sin opfyldelse?

⁹ Denne lignelse er berettet i Mattæus 25:14-30 og handler om Rigets interesser, forrettigheder og muligheder. Da Herren fortalte denne og de foregående lignelser, sagde han: „Med himmeriget er det som . . . .“ Det betyder ikke, at en sådan lignelse først vil få sin opfyldelse, når menigheden eller den sande kirke er optaget i himmelen, og han fortæller heller ikke i disse lignelser, hvordan himmelen er. Nej, det er ikke, hvad han lærer med dem. Læg mærke til Mattæus 25:1: „Da skal det være med himmeriget som . . . .“ Her har vi en tidsangivelse, og tidspunktet er ved Herrens genkomst, men inden han tilintetgør denne onde verden og begynder sin tusindårige regering over menneskene. Det er i „endens tid“ (syntéleia). Sådan er det også med lignelsen om talenterne. En herre rejser udenlands og kalder sine tjenere til sig og betror dem sin formue eller sit gods. En får fem talenter, en anden to og en tredje een, hver efter sin evne, hvilket i virkeligheden vil sige hans hengivenhed.

¹⁰ Herren vender tilbage og gør regnskabet op med dem og får da at vide, at den tjener, der modtog „fem talenter“, har forøget dem til ti, og den, der fik to, til fire, og at den tredje havde skjult sin, og at der derfor ikke var sket noget med den. Den første og anden tjener får ros og belønning. „Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.“ Dette viser ganske tydeligt, at for at kunne være pålidelige, trofaste og dygtige tjenere må vi ikke bare opbevare det, der er blevet os betroet, men vi bør fordoble det. Hengivenhed og pligtopfyldelse kræves af alle, som ønsker at høre et „vel gjort“. (Mattæus 25:23) Herren sagde: „Du har været pålidelig i forvaltningen af lidt, jeg vil sætte dig over meget.“ (Weymouth) Dette er et princip, som Herren følger; det vil sige trofasthed i småting antyder, ja, afgør, om man vil være trofast i større ting. Ved en anden lejlighed sagde Jesus: „Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.“ (Lukas 16:10) „Den, som er pålidelig i det mindste, er også pålidelig i det store.“ — Twentieth Century.

11. a) Hvilket teokratisk princip fremholdes der her? b) Hvorpå er Moses et eksempel? Hvorledes gælder det nu?

¹¹ Der er nogle, som med begejstring vil påtage sig tilsyneladende store opgaver, især hvis det bringer dem frem i rampelyset, men hvorledes med de små, ubetydelige opgaver, der ikke ses af andre? De vil måske forekomme så uvæsentlige, at det er bedre at overlade dem til andre. En tjeners trofasthed og pålidelighed kan måles ved den omhu og iver, han viser i udførelsen af disse små opgaver. Tjeneren må bevise sin pålidelighed. Tænk på de Guds tjenere, der opnåede hans godkendelse. Moses, for eksempel, den synlige leder over henved to millioner mennesker, og det kolossale ansvar, der påhvilede ham, og læg mærke til, med hvilken omsorg han tog sig af hver en enkelthed i forbindelse med opførelsen af tabernaklet og dets udstyr. Beretningen siger: „Moses var tro i hans [Guds] hus som tjener til et vidnesbyrd om de ting, der senere skulle forkyndes.“ (Hebræerne 3:5; Amer. Stand. Overs.) Jehova kunne uden bekymring betro Moses at udføre sine befalinger. Moses beviste, at han var tro i alle ting, og i dag må vi, dersom vi ønsker at opnå Herrens tillid og anerkendelse og forøgede forrettigheder, hver især vise os som pålidelige og troværdige.

12. Hvad lærer Jehovas store omhu os?

¹² Skaberen selv er et mønster for alle sine skabninger. Læg mærke til, med hvilken omsorg han har sørget for alle. Dyrene, fuglene, fiskene, træerne, menneskene — ingen er blevet forbigået. Hver levende ting får sit behov tilfredsstillet. (Salme 104) Bemærk også den omhyggelige forberedelse til den nye verdens styre. Herren Jesus er det fuldkomne eksempel på omhu for de mindste detailler. Lad os huske, at en hvilken som helst tjeneste, vi af Herrens „tro og kloge tjener“ opfordres til at udføre, er vigtig, hvad enten den er stor eller lille, bemærket eller ubemærket. Gør den som for Herren. Alt arbejde er vigtigt og ærefuldt, dersom vi betragter det som sådant. Salmisten sagde ved en lejlighed: „Thi bedre een dag i din forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds hus’s tærskel end dvæle i gudløsheds telte.“ (Salme 83:11) Lad os derfor ikke holde os tilbage fra at udføre en anvist tjeneste, men påtage os ansvaret og ikke søge at slippe lettest muligt fra det, som folk gør det i verden. Nej, vi bør lægge hele vort hjerte i det og være trofaste.

13, 14. Nævn nogle af Rigets interesser, som den enkelte har fået betroet. Hvad bør der gøres med dem nu?

¹³ For at være trofaste i vor tjeneste må vi bruge vore „talenter“ eller forvalte Rigets interesser, så de forøges. Søg at fordoble dem. Hvorledes? På grundlag af det, der allerede er blevet sagt, ved vi, hvori de Rigets interesser består, der er blevet betroet den „tro og kloge tjener“, og det vil derfor være ganske lige til at blive klar over, hvorledes vi hver især kan varetage disse interesser. Alle Guds tjenere har fået betroet en eller anden tjeneste for Riget, enten stor eller lille. Selve kundskaben om sandheden er betroet gods, for Herren har skænket os den, og Herren kan også tage den fra os igen. Vi forbliver ikke i sandheden ved hjælp af menneskelige metoder, for eksempel ved at udvise viljestyrke. Nej, det er Guds kærlige omsorg, der har bevirket, at vi har denne dyrebare kundskab. Gud skubber de stolte fra sig, men de ydmyge viser han sin pagt. Når det nu forholder sig således, hvad skal vi så gøre med disse interesser? Vokser vi i kundskab og forståelse? De vokser ved brug, ikke ved at skjule dem. Vi har interesser som bladarbejdet, genbesøg hos velvillige mennesker, bibelstudier og andet vidnearbejde. Så er der tjenester i kredsen. Enhver tjener, pioner og alle venner, der arbejder i Selskabets institutioner, har „talenter“ eller „interesser“.

¹⁴ Uanset hvor vi er, har vi fået en tjeneste anvist gennem den „tro og kloge tjener“, så er det en tjeneste for Riget, fordi denne tjener er sat „over alt, hvad han ejer“. Passer vi så den tjeneste, vi har fået betroet? Eller arbejder vi rent rutinemæssigt, uden begejstring, nidkærhed, iver og glæde? Er vi hurtige til at yde denne tjeneste? Stræb ikke efter at komme frem i rampelyset, men lad Herren og hans „tro tjener“ anvise dig dit arbejde. Forfremmelse kommer fra Herren. (Salme 75:6-8) Vær taknemmelig og glad for selv den mindste tjeneste, du kan udføre. En anden teokratisk regel, vi bør huske, er den: „Enhver, som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget.“ (Lukas 12:48) „Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.“ (Mattæus 13:12) Der må ske en forøgelse af det, der er blevet os betroet.

Forøgelse

15. a) Hvorledes bør hver enkelt tjener udnytte sine talenter? b) Hvad ville en mand gøre for at forøge sin verdslige forretning og for at forøge Rigets anliggender?

¹⁵ Hvorledes får en mand sin verdslige forretning til at vokse? Først og fremmest sætter han sig godt ind i alt vedrørende det produkt, han skal sælge. Han er måske overbevist om, at det fylder et bestemt behov, og det gør ham optimistisk og begejstret. Så begynder han at avertere og demonstrere artiklen og lærer, hvorledes han skal imødegå indvendinger og klare sig i konkurrencen. Han antager gode, pålidelige hjælpere og giver sine penge ud der, hvor de vil bringe de bedst mulige resultater hjem. Han må arbejde hårdt, være utrættelig i sine anstrengelser og grænseløs tålmodig for at opnå det ønskede resultat. Alle disse ting gøres i det verdslige forretningsliv for goder, der er midlertidige og forgængelige, hvor meget mere skulle vi ikke gøre for Rigets „interesser“, der er evige. Du har personlig interesse i denne nye verden, for venter du ikke at opnå liv i den og nyde dens velsignelser? Så stræb efter at være en af de tjenere, der gør en indsats for den. Gør mere ud af din tjeneste. Prøv ikke på at fortælle den, der er blevet sat over alt godset, hvorledes han skal passe sin forretning, men gør dig flid for at varetage det, du har fået betroet. Hvis alle Herrens tjenere ville lægge for dagen samme omtanke, forudseenhed, begejstring, arbejdslyst, agtpågivenhed i den nye verdens tjeneste, som de gør i deres egne verdslige anliggender, så ville de erfare en 100 pct.s forøgelse i deres tjeneste for Riget. De ville finde flere lejligheder til tjeneste og et langt større virkeområde. Forsømmelighed over for disse interesser kan have skæbnesvangre følger. „Den tjener, som kender sin herres vilje og alligevel ikke har gjort noget rede eller handlet efter hans vilje, han skal have mange hug.“ — Lukas 12:47.

16. Hvorledes kan vi forøge vor indsats for Rigets interesser?

¹⁶ For at blive godkendt af den nye verdens herskere må vi forøge de interesser, vi har, hvad enten de er små eller store. Koncentrer jer derfor om Herrens arbejde og lad ikke jeres personlige forretningsanliggender og andre forhold hindre jer i at forvalte Herrens interesser, men sørg for, at de forøges. Påtag dig beredvilligt det ansvar, der bliver pålagt dig, og vent ikke, at andre skal tilskynde dig til at tage fat, men gå selv i gang. Du er en af Herrens tjenere. Gør Kongens anliggender til de vigtigste for dig, og lad dine egne interesser få anden- eller tredjepladsen. Vær aldrig ligegyldig, upålidelig eller som en, der unddrager sig sin pligt. Efterlign den „tro og kloge tjener“, der nu er sat over alle Herrens synlige interesser.

Anerkendelse og glæde

17. Hvorledes modtager tjeneren nu anerkendelse og erfarer Herrens glæde?

¹⁷ Tragt mere end noget andet efter at opnå den højeste ros og anerkendelse fra Kongernes Konge, herskeren, som Jehova, den Almægtige, har udvalgt. „Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.“ (Mattæus 25:21) Trofast tjeneste får sin belønning, for en tro tjener vil få overdraget større ansvar, og det vil ske, inden den gamle verden tilintetgøres. Disse godkendte går også ind til deres herres glæde. Den største glæde, den nye verdens regent ejer, er at gøre sin himmelske Faders arbejde og at se til, at hans navn, Jehova, bliver lovsunget i al evighed, og at være med til at herliggøre det for hele verden nu. Denne glæde kender ingen grænser. Så er der tilintetgørelsen af denne onde verden, hvorved alle ugerningsmænd for evigt vil blive fjernet. Om denne dag dog måtte blive fremskyndet! Den kan ikke komme hurtigt nok. Da vil Djævelen, hans dæmoner og mørkets åndemagter forsvinde for stedse. Fylder ikke alene tanken herom dit hjerte med glæde? Og det er ikke det hele.

18. Hvorledes kan vi begynde at gå ind til Herrens glæde?

¹⁸ Kan du ikke allerede nu begynde at gå ind til din Herres glæde? Jo, det er muligt, og det i samme udstrækning som du yder tro tjeneste. Denne glæde gives ikke til de forsømmelige, de utilfredse og dovne, men kun til, dem, som er vågne, og som søger at vokse på alle områder. Jo større tjeneste og anerkendelse, desto større glæde. Alle de glæder, tjenesten for Riget rummer, og som Kongen ejer, kan vi gå ind til nu, og den nærmeste fremtid vil skænke endnu mange flere. Denne er fremgangens dag. Lad os juble og glæde os over, at vi nu lever på den. (Salme 118:23-29) Glæd jer i den nye verdens konge. Der har aldrig været en tid som denne i menneskets historie, og den vil aldrig komme igen. Vær delagtige i Kongens tjeneste og vær delagtige i Kongens glæde. Tiden er nu inde til energisk og viljefast arbejde. Arbejdet er en glæde og vil vedblive med at være det og vil få talenterne (Rigets interesser) til at forøges. — Salme 16:11.

19. Hvilken fremtidig belønning venter der dem, som forøger deres talenter?