De ville ikke spise blod

● Minucius Felix, en latinsk skribent fra det tredje århundrede, skrev en dialog med titlen „Octavius“. Heri søgte han at gendrive de anklager der blev rejst mod de kristne på hans tid. En af de historier der verserede, var den at de kristne drak blod, at de blev indviet „ved et Barns blodige Mord“. Efter at have påpeget hvordan hedningerne i deres skikke viste den største foragt for livet og for blodets hellighed, viste han at de der dengang bekendte sig til kristendommen havde respekt for Guds lov vedrørende blodet. Han skrev: „Noget Lignende [nemlig fordriver et mindre onde med et større] gjør de [hedninger], der æder Kjødet af de vilde Dyr, der bæres bort fra Skuepladsens Sand, tilsølede med det Blod, som har strømmet over dem og mæskede med menneskelige Lemmer og Indvolde. Vi derimod tør ikke engang se Mennesker myrdes eller høre derom, og saa bange er vi for Menneskeblod, at vi ei engang benytter Blodet af Dyr i vore Spiser.“ (Octavius, Et Forsvarsskrift for Christendommen af Marcus Minucius Felix, kap. 30, i Vidnesbyrd af Kirkefædrene, XII (1885), siderne 87, 88) Det er værd at bemærke at så sent som i det tredje århundrede havde de der bekendte sig til kristendommen en indstilling til blodet som var bibelsk begrundet og ikke ulig den som sande kristne har i dag. — 1 Mos. 9:3, 4; Ap. G. 15:28, 29; 21:25.