Gud har en menighed
HAR Herren Jesu Kristi Gud og Fader en synlig menighed der repræsenterer ham på jorden i vor tid? Hvis det er tilfældet hvordan kan man da finde den? Det siger sig selv at han ikke har mange forskellige menigheder hvis læresætninger og dogmer alle afviger fra hinanden. „Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud,“ skrev Kristi apostel Paulus. (1 Kor. 14:33) Hvilken menighed genspejler da ganske tydeligt fredens og sandhedens Gud?
Når vi undersøger de forskellige religiøse samfunds påstande om at være Guds menighed, gør vi vel i at huske Jesu advarsel om at ikke alle som foregav at tilbede Gud som Jesu efterfølgere, ville være sande Guds tjenere. Han sagde: „Mange skal sige til mig på hin dag [dommens dag]: ’Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?’ Og da vil jeg sige dem rent ud: ’Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.’“ — Matt. 7:22, 23.
Hele den imponerende facade som kristenhedens religiøse samfund, store såvel som små, stiller til skue, tager sig i sandhed prægtig ud med dens påstand om at være hellig og at udføre det arbejde Kristus befalede skulle gøres. Men hvad bliver resultatet hvis man undersøger hvad der er bag denne facade? Kan kristenhedens kirkesamfund stå for Guds kravs ransagende lys? Har de mægtige gerninger de har udvirket, været i harmoni med retfærdighedens og sandhedens principper?
Kendetegnet
Kristus Jesus efterlod ikke sine disciple uden en pålidelig rettesnor hvormed man kunne afgøre om en organisation der hævder at være kristen er sand eller falsk. Som omtalt i Johannes 13:35 sagde Jesus hvad der skulle være den sande kristendoms kendetegn, det kendetegn hvorefter man på rette måde kunne bedømme de religiøse organisationer: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“
Her er noget vi kan efterprøve hos alle de religiøse grupper som hævder at følge Jesus Kristus! Mener De at mennesker som går i krig og dræber deres trosfæller fordi disse tilfældigvis er af en anden nationalitet, opfylder dette krav? Viser det at de har indbyrdes kærlighed? Vi må indrømme at det gør det ikke. Spørg derpå Dem selv, om medlemmerne af den kirke De tilhører, har gjort eller gør sig skyldige i dette. Hvis det er tilfældet lever de ikke op til den standard Kristus har sat. De trossamfund der tolererer en sådan mangel på kærlighed repræsenterer ikke fredens Gud.
Og hvordan med de trossamfund hvis medlemmer ignorerer Bibelens vejledning om at undgå venskab med verden og som blander sig i de politiske partiers kappestrid og splid? (Jak. 4:4) Medlemmer af samme religiøse retning tilhører modstridende politiske partier, og ved selve deres medlemskab af et politisk parti billiger de at politikerne strides indbyrdes og skælder hinanden ud. Hvordan forholder det sig med den kirke De tilhører? Deltager dens medlemmer i politik? Hvis de gør det, kan det kirkesamfund de tilhører ikke være Kristi, Fredsfyrstens, menighed, for han sagde til sine sande efterfølgere: „Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.“ — Joh. 15:19.
Nu findes der også andre grupper af såkaldte Kristi efterfølgere, som trækker sig tilbage fra verden og hvis religion består i at de hengiver sig til meditation, måske inden for et klosters mure. Om dem kunne man spørge: Adlyder de det påbud Kristus gav alle sande kristne: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple“? (Matt. 28:19) Hvis de ikke adlyder denne befaling er det tydeligt at de ikke elsker Kristus. (Joh. 14:15) Det følger heraf at de ikke kan være en del af den menighed under Kristus der i dag repræsenterer Gud på jorden.
Hvordan man kan kende Guds menighed
Men findes der en menighed på jorden som opfylder de krav Guds ord, Bibelen, stiller? Findes der en menighed hvis medlemmer holder sammen af kærlighed til hinanden, helt uden hensyn til klasse, race, nationalitet, sprog eller andre forskelle? Og er denne menighed optaget af en verdensomfattende forkyndelse og af et undervisningsarbejde der giver selv de fattigste i samfundet mulighed for at vokse i bibelkundskab? Ja, der findes en sådan menighed, og kun denne ene! Det er Jehovas vidners menighed, som er godt kendt for den forkyndergerning den udfører i 197 lande og områder.
Hvordan kan vi bevise dette? Vi skal her blot nævne nogle få ting. Inden for Jehovas vidners menighed på et hvilket som helst sted på jorden findes der ingen klasseforskel. De mindre velstillede og de mere velhavende medlemmer omgås hinanden frit og tjener sammen som Guds ords forkyndere og lærere. Alle vidner har samme mulighed for at tage del i menighedens bibelske drøftelser. Når vidnerne kommer sammen ved deres store stævner, spiser de sammen, de tilbeder Gud sammen og omgås hinanden som én stor, lykkelig familie — nøjagtig som om de havde kendt hinanden hele deres liv. Udenforstående undrer sig over at de har denne „indbyrdes kærlighed“.
Også i en anden henseende svarer vidnerne til det sande billede Bibelen giver af den menighed der skulle gøre Guds vilje på jorden. De er optaget af at forkynde den gode nyhed om Guds rige overalt i verden, idet de understreger at dette rige — og ikke De forenede Nationer eller nogen anden jordisk organisation — er den lidende menneskeheds eneste håb. Foruden at Jehovas vidner som forudsagt (Matt. 24:14) forkynder dette håb til jordens ender, er de travlt optaget af at undervise lydhøre mennesker i Kristi befalinger og at gøre dem til disciple. Denne offentlige tjeneste blev også forudsagt som en vigtig del af det arbejde Kristi sande efterfølgere skulle udføre. — Matt. 28:19, 20.
Vi kan således forstå at vidnerne ikke udgør en gruppe mennesker der kommer sammen én gang om ugen for at lytte til en kort prædiken og så går hjem og glemmer alt om den. Nej, de er et virksomt folk, idet hver enkelt af dem er en forkynder af den gode nyhed og har en klar erkendelse af sit personlige ansvar for at forkynde og undervise. De overlader det ikke til én i deres menighed at udføre hele forkyndelsen. De ved at det er Guds vilje at enhver der forkyndes for, også selv bør forkynde den gode nyhed for andre. De forstår fuldt ud Paulus’ ord: „Hvad du hørte af mig . . . skal du betro til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre.“ — 2 Tim. 2:2.
Folk er forbavset over hvordan endog unge mænd og kvinder bliver oplært i Jehovas vidners menigheder til at kende deres bibel og bruge den med forstand. Disse unge mennesker har ikke tilbragt mange år på en højere læreanstalt for at studere teologi og menneskelig filosofi. Men de kan forklare folk hvad der er Guds vilje med menneskene og vise dem hvordan de kan gøre praktisk brug af Guds ord i deres liv. De giver Gud æren som deres lærer og skyr al stolthed i forbindelse med menneskelig visdom. — Es. 54:13.
Bør hele menigheden af kristne på jorden i dag ikke være Guds og Kristi vidner? Kristus Jesus viede selv sit liv til at vidne om Gud og hans hensigter, og det gjorde han så helt og fuldt at han blev betegnet som „det trofaste vidne“. (Åb. 1:5, NW) Han sagde desuden til sine disciple: „I skal være mine vidner . . . indtil jordens ende.“ (Ap. G. 1:8) Det er netop dette arbejde som Jehovas vidner, hver især og som et samfund betragtet, har viet sig til at udføre. De har indviet sig til Gud og har dermed påtaget sig at være hans vidner. — Es. 43:10-12.
Ja, Jehovas vidner i deres menigheder rundt om i verden passer til den beskrivelse Bibelen giver af det samfund på jorden der skulle repræsentere Gud og Kristus i disse „sidste dage“ da der skulle komme strenge tider. (2 Tim. 3:1) Det er også muligt for Dem at blive et af Jehovas vidner, men tiden er kort. Det er vigtigt at handle nu og at stille sig på samme side som det folk der i dag tjener Guds riges interesser, for Guds dom vil snart blive eksekveret over de onde og over dem der foregiver at være Guds tjenere. (2 Tim. 3:13) At tøve med at handle kan være skæbnesvangert. Men hvis De handler hurtigt kan De få del i mange lykkelige forrettigheder i den tjeneste Guds jordiske menighed udfører, og desuden få håb om at overleve den katastrofe som venter hele menneskeslægten.