De der har kærlighed til Gud vedtager en resolution
Denne resolution blev med begejstring vedtaget af flere hundrede tusind tilstedeværende ved Jehovas Vidners områdestævner „Guds kærlighed“ i sommeren 1980.
1. Hvilket advarselsbudskab forkynder Jehovas vidner, og hvorfor?
I MERE end 100 år har Jehova Gud ved sine vidner forkyndt at den nuværende verden eller tingenes ordning ikke kan bestå. Guds kærlighed og hensynet til vore medmennesker af alle nationer, stammer, folk og tungemål, bevæger os til at gøre alle og enhver opmærksomme på Guds vej som den eneste løsning på menneskehedens problemer.
2. Hvad er der galt med verden?
2 Hvad ser vi nu da vi er gået ind i 1980erne? Hvilke følger har det fået at enkeltpersoner og nationer har tilsidesat og trodset Guds vej og i stedet har valgt at styre selv og at gøre sig uafhængige? Overalt giver ansvarsbevidste mænd og kvinder udtryk for bekymring over de ustadige og forvirrede tilstande i verden. Og det er ikke så mærkeligt når så meget er gået skævt. Inden for områder som samfærdsel, lægekunst, videnskab og teknologi har det alt for ofte vist sig at nyskabelser man hilste velkommen som goder man knyttede håb til, endte med at skuffe, om ikke ligefrem at dræbe. Vor tids menneskesamfund tynges af endeløse problemer — forbrydelser, korruption, perversitet, samfundsuroligheder og terrorhandlinger, for blot at nævne nogle få. Verdensskuepladsen er i sandhed forvirrende. Mange mennesker nærer alvorlig tvivl om at den nuværende verdensordning overhovedet kan bestå. Men hvor mange betragter nøgternt betydningen af disse forhold i lyset af Guds ord, Bibelen?
3. Hvilke bibelprofetiers opfyldelse overbeviser Jehovas vidner om at enden på den nuværende ordning er nær? Hvordan lyder disse profetier?
3 Jesus Kristus beskrev i enkeltheder et mangesidet tegn der skulle markere afslutningen på denne tingenes ordning ved det tidspunkt da han skulle begynde at udøve magten som konge over menneskehedens verden. Hans profeti om vor tid kan læses i Mattæus-evangeliet, kapitlerne 24 og 25; Lukas-evangeliet, kapitel 21, og Markus-evangeliet, kapitel 13. Samstemmende med hans store profeti er der inspirerede beskrivelser af de nuværende sidste dage i Andet Timoteusbrev 3:1-5, i Åbenbaringen, kapitel 6, og i visse profetiske afsnit i De hebraiske Skrifter og De kristne græske Skrifter. Alvorlige bibelstudenter iblandt os har været vidne til opfyldelsen af de fleste af disse profetier i vort århundrede.
4. Hvilke slående vidnesbyrd er der om at ’hele skabningen er i veer’?
4 I alle samfundslag ser vi slående vidnesbyrd om at „hele skabningen fortsat sukker sammen og er i veer sammen indtil nu“. (Rom. 8:22) Vi ser mennesker som plages af en mængde fysiske, mentale og følelsesmæssige lidelser og forstyrrelser trods lægevidenskabens lovpriste fremskridt. Ægteskabelige bånd går i opløsning, og i mange lande ligger skilsmisse og separationstallene på højde med eller over antallet af indgåede ægteskaber. Der er kommet uorden i familielivet, hvilket har fået mange til at spekulere på om denne samfundets grundlæggende enhed kan bestå ret meget længere. Der er byer som tynges af økonomiske byrder i en sådan grad at de er ved at gå fallit. Nationer ængstes fordi de indadtil er splittede af modarbejdende grupper og udadtil trues af fjendtlige og aggressive nabolande. Verden i almindelighed plages af økonomiske kriser, energikriser, forurening og sundhedsfare, overbefolkning og sult. Og over alt dette svæver våbenkapløbets spøgelse med truslen om at menneskeheden bliver ramt af en kernekrigs uoverskuelige katastrofe og udslettes. Ja, menneskehjerter holder op med at slå af frygt for det som kommer over den beboede jord.
5. (a) Hvad sker der med de fleste mennesker i al denne tummel? (b) Hvad kan folk gøre for at overleve den kommende store trængsel, og hvad danner mønster for hvordan Gud sikkert handler?
5 I al denne tummel bliver mange ligeglade, mens andre glider med strømmen og præges mere og mere af tidens fremherskende ånd. Så er der også dem der er fjender af Gud og som er imod hans retfærdige principper og imod hans overherredømme i universet. Som verden har sået, høster den nu — rådden frugt. Dens pludselige og voldsomme udslettelse for Guds hånd nærmer sig. Retfærdigt indstillede mennesker der fornemmer den fare der ligger i menneskenes selviske, materialistiske, fornøjelsessyge og ligeglade adfærd, tilskyndes til at give agt på Guds advarsel før det er for sent. Gør de det, kan de måske — i overensstemmelse med Guds handlemåde i fortiden — blive regnet blandt dem der har udsigt til at overleve den kommende store trængsel. For 4300 år siden skånede Gud Noa og hans familie for at blive udslettet i en verdensomspændende vandflod. Århundreder senere udfriede han Lot og hans to døtre, da Sodoma og Gomorra blev ødelagt. Dette giver os et mønster for hvordan Gud sikkert vil handle med dem der tror på og lever efter den gode nyhed der er blevet forkyndt i vort århundrede.
6. (a) Hvorfor har verden oplevet så mange veer siden 1914? (Åb. 12:7-12) (b) Hvad sker der i den store trængsel, først med al falsk religion og derefter med verdens nationer? (Åb. 18:9, 10, 21-24; 19:11-16)
6 Nogle af nutidens historikere erkender at 1914 var et vendepunkt. Siden dette betydningsfulde år har menneskeheden levet i en urolig periode med kæmpemæssige forandringer. Mange er dog slet ikke klar over at det er den periode der i bibelprofetien omtales med ordene: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åb. 12:7-12) Regnskabets dag nærmer sig hastigt. Den indtræffer for den nulevende generation i det som Jesus kaldte ’en stor trængsel’, der er ensbetydende med at Guds dom eksekveres over Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, hvoraf kristenheden er den mest fremtrædende del. Derpå vil alle nationer der modstår Guds rige, det vil sige Guds tiltrædende verdensregering, blive draget ind i krigen på Guds, den Almægtiges, store dag, der i Bibelen kaldes Harmagedon, hvor de kommer til at lide et nederlag de aldrig kommer over. — Åb. 16:14-16.
7. (a) Hvad sker der med Djævelen og de onde åndemagter efter Harmagedon? (Åb. 20:1-3) (b) Hvad kan menneskeheden derpå glæde sig over som antydet i Bibelens profetier? (Åb. 21:3, 4; Sl. 37:9-11, 29; Es. 11:6-9; 33:24; 65:21-24)
7 Til sidst bliver Djævelen og de onde åndemagter der er med ham, styrtet i uvirksomhedens symbolske afgrund, hvorved vejen banes for at Guds tusindårsrige kan herske uhindret over hele jorden. (Åb. 20:1-3; 21:3, 4) Fylder det os ikke med taknemmelighed at vi ved hvordan Gud fjerner ondskaben her på jorden? Ser vi ikke frem til Guds indgriben med spændt forventning? Jo, med glæde siger vi velkommen til de nye regeringshimle og det rensede nye jordiske samfund som Gud har lovet! — 2 Pet. 3:13.
Lad os derfor beslutte at
8. Med hvilken adfærd vil vi som Guds riges loyale undersåtter efterfølge Jesus Kristus? (Mark. 1:38; Luk. 4:43; Joh. 6:15; 15:19; 17:16; 18:36)
VI, Jehovas vidner, vil forstærke vore bestræbelser for nidkært at forkynde den gode nyhed om Riget og frimodigt fremholde Guds domsbudskab mens han endnu giver tid. Vi vil fortsat vise Guds rige helhjertet troskab og bestræbe os for at være dets loyale undersåtter. Dette er vi besluttede på at gøre ved at efterfølge Jesu Kristi trofaste adfærd, holde os adskilt fra verden, undgå at blive engageret i dens anliggender, afslå at blive indblandet i dens stridigheder og nægte at gå på kompromis. Derved gør vi os måske upopulære og pådrager os verdens had, men trods dette er vi besluttede på at lade os lede af det bibelske princip at den der vil være verdens ven gør sig til Guds fjende. — Jak. 4:4.
9. (a) Hvilken bibelsk advarsel er vi besluttede på at gøre alt for at lade lyde? (b) Hvad indebærer det at holde fast ved beslutningen om at bære Rigets frugter og Guds ånds frugter? (Mark. 13:10; Joh. 13:34, 35; Gal. 5:22, 23; Kol. 3:12-14)
9 Da vi selv er kommet ud af Babylon den Store vil vi gøre alt for at lade den bibelske advarsel lyde: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ (Åb. 18:4) I selvopofrelsens ånd vil vi fortsat hjælpe de mange som måske endnu kan nå at stille sig på sandhedens side før Guds dom rammer den falske religions verdensimperium. Kristenhedens forkastelige adfærd har bragt skændsel over Guds navn, men vi er besluttede på at vise os som oprigtige disciple af Jesus Kristus ved at bære Rigets frugter såvel som åndens frugter, og derved herliggøre vor himmelske Fader, Jehova. — Joh. 15:8.
10. (a) På hvilken måde vil vi fremholde sandheden eftersom vi er besluttede på at yde Gud hellig tjeneste? (Kol. 4:6; 1 Pet. 3:15) (b) Hvordan er vi besluttede på at følge apostlenes eksempel?
10 Uanset hvor vi bor og under hvilke omstændigheder vi lever, vil vi glæde os over at yde Gud hellig tjeneste dag og nat. Vi vil benytte os af enhver lejlighed til at aflægge et grundigt vidnesbyrd om Guds navn og Guds hensigt, idet vi fremholder sandheden på en tiltalende måde, ’lader vor tale være med ynde, krydret med salt’. (Kol. 4:6) Samtidig vil vi søge at være modige og tale Guds ord med al frimodighed, også når vi trues, forfølges eller modstås på anden måde. Ligesom apostlene ’kan vi ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt’. (Apg. 4:19, 20) Vi vil vise de højere myndigheder den rette respekt og give kejseren hvad der er kejserens, men når der opstår stridsspørgsmål angående vor tilbedelse og vor tjeneste for Gud vil vi gøre som apostlene og „adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker“. — Apg. 5:29.
11. (a) Hvilket arbejde er vi besluttede på at gøre færdigt? (Matt. 24:14) (b) Hvis ledelse vil vi se hen til, og er der virkelig grundlag for at forvente hans støtte? (Fil. 4:13)
11 Vi er besluttede på at lade det åndelige komme først i vor tilværelse og at færdiggøre arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Riget og lade advarselen i Guds ord lyde. Med dette for øje vil vi stole på Gud af hele vort hjerte, altid sætte vor lid til at han vil lede os og tage sig af os og give os yderligere beviser på sin kærlighed. I vore oprigtige bønner vil vi bede til at det vi gør må være til behag for vor himmelske Fader, der „kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. (Ef. 3:20) Må hans vilje ske og medføre utallige glæder og velsignelser for os og for alle andre der elsker Gud, nu og i al evighed.