„Ær din fader og din moder“ — er det gået i glemmebogen?
EN FADER fortæller om sine to sønner: „Når jeg siger dem min mening reagerer de som om det kun er nødtvungent de overhovedet finder sig i mig. Har man helt glemt at ’ære sin fader og moder’?“ Lederen af et center for familierådgivning har iagttaget noget lignende: „Nu til dags svarer unge mennesker ikke blot deres forældre igen — tit handler de ligefrem i trods mod deres myndighed.“
Hvad enten du er ung eller ældre, har du sikkert bemærket at mange børn i dag er ulydige og mangler respekt for deres forældre. Og hvad enten du er søn, datter, fader eller moder, angår dette også dig. Hvorfor?
Fordi det modsætningsforhold mellem forældre og børn som du kan iagttage, er en del af et større mønster, flere begivenheder med indbyrdes sammenhæng, der kendetegner disse tider som de sidste dage. Ifølge Bibelen skulle det tidsrum der kaldes „de sidste dage“ komme lige før den endelige ødelæggelse af hele den verdensomfattende tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1) Der vil dog være nogle som overlever og vil kunne glæde sig over livet på jorden under en himmelsk regerings styre. — Daniel 2:44; Åbenbaringen 21:1-4.
Men hvad har ulydigheden mod forældre at gøre med det Bibelen siger om fortiden og fremtiden?
I de foregående numre af Vagttårnet har vi gennemgået nogle profetier Jesus fremsatte, og som står at læse i Mattæus, kapitel 24, Lukas, kapitel 21, og Markus, kapitel 13. Jesus beskrev her verdensbegivenheder der ville kendetegne „afslutningen på tingenes ordning“: krige, jordskælv og lovløshed, for blot at nævne nogle få. Men lad os nu samle opmærksomheden om en beslægtet profetisk beskrivelse af denne tidsperiode; vi finder den i Andet Timoteusbrev 3:1-5. I stedet for blot at beskæftige sig med de kræfter der udefra påvirker mennesker, henleder Bibelen her opmærksomheden på indstillingen hos dem der oplever disse dramatiske begivenheder. Den siger:
„Dette skal du vide, at i de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale . . . og fra disse skal du vende dig bort.“
Læg mærke til at apostelen Paulus’ udtalelser her drejer sig om hvordan de sidste dage ville påvirke mennesker. Bemærk også at ’ulydighed mod forældre’ skulle være noget fremherskende i det kritiske tidsrum der kaldes de sidste dage.
Opfyldes det i vor tid?
’Men hvordan kan vi vide at Paulus ikke blot talte om forholdene på sin egen tid?’ vil nogle måske spørge. Da apostelen følger sin profeti op med at henvende nogle råd til en kristen ved navn Timoteus, er det forståeligt at nogle spekulerer på om Paulus virkelig skrev om vor tid. (2 Timoteus 3:5, 14, 15) Læg imidlertid mærke til at Paulus siger: „I de sidste dage vil der være kritiske tider.“ Han må altså have henvist til et begivenhedsforløb i fremtiden. Timoteus fik at vide at han skulle ’vende sig bort’ fra nogle der viste uønskværdige træk, da der allerede var nogle i menigheden der handlede sådan. Men Paulus’ ord viser at forholdene i de sidste dage, på et tidspunkt i fremtiden, ville være endnu mere kritiske. — Jævnfør Andet Tessalonikerbrev 2:6-12; 3:6-14.
Men måske har du hørt visse forskere hævde at de fleste unge i dag faktisk kommer ret godt ud af det med deres forældre. Hvad skal man tro om dette, i lyset af Andet Timoteusbrev 3:1-5? Før vi drager nogen slutninger, lad os da betragte Paulus’ profeti på baggrund af den øvrige bibelske beretning.
„Ær din fader og din moder“
Sådan lød det femte af de ti bud. (2 Mosebog 20:12) Disse ord blev indprentet i sindet hos israelitiske børn og unge. (5 Mosebog 5:16; 6:6, 7) Ulydighed mod forældre var noget utænkeligt — det blev i visse tilfælde endda straffet med døden! (5 Mosebog 21:18-21) Fortidens livsform gjorde det muligt for forældre at holde kærligt men fast opsyn med børnene hele tiden. Man levede under den patriarkalske familieordning, hvor forældrenes rolle var klart defineret. Børn blev betragtet som et gode, en velsignelse, og landbrugssamfundets pligter holdt dem travlt beskæftiget. — Jævnfør Salme 127:3.
Men efterhånden som nationen afveg fra Jehovas veje, forfaldt familielivet. Omtrent 800 år efter at de ti bud var givet, iagttog profeten Mika følgende: „Søn agter fader ringe, datter står moder imod . . . en mand har sine husfolk til fjender.“ (Mika 7:6) Ezekiel sagde noget lignende om byen Jerusalem: „Fader og moder ringeagtes.“ (Ezekiel 22:7) En sådan skammelig mangel på respekt for forældre var et typisk kendetegn for moralsk forfald. Derfor tog Gud skridt til at tugte hele nationen alvorligt. — Jeremias 1:15, 16.
Set under denne synsvinkel vil du sikkert medgive at de unges opførsel i det 20. århundrede for en stor del ville have virket rystende på Paulus i det første århundrede. Vor tids frisindede syn på børneopdragelse var noget uhørt dengang. Vi må tænke på at undersøgelser der tegner et rosenrødt billede af nutidens familieliv, ikke tager hensyn til Guds normer for børn. (Efeserne 6:1-3) Når den almindelige indstilling og adfærd hos unge i dag sammenlignes med Guds normer, kan vi forstå hvorfor Bibelen kalder unge af den nulevende generation „ulydige“. Ikke sådan at forstå at alle børn nødvendigvis er oprørske. Men ulydigheden er iøjnefaldende udbredt og udtalt — meget mærkbar.
Men er ’ulydighed mod forældre’ virkelig et verdensfænomen? Har vi tilstrækkelig mange vidnesbyrd om modsætninger mellem forældre og børn til at udpege den tid vi lever på som „de sidste dage“? — 2 Timoteus 3:1, 2.
[Tekstcitat på side 4]
’Ikke alle børn er oprørske. Men ulydigheden er iøjnefaldende udbredt og udtalt’