Vi drømmer alle
DRØMMER du når du sover? Det gør du sandsynligvis, for det gør vi alle — også selv om vi påstår at vi ikke gør det. Det anslås at 95 procent af alle drømme bliver glemt. Hvilke drømme husker man da? Det er som regel dem man har haft lige inden man er vågnet.
Drømmeforskere har fundet frem til at søvn er en proces der gennemgår et bestemt forløb, fra dyb søvn i de første timer til en gradvis lettere søvn. Drømmene forekommer især i de perioder der kendetegnes af hurtige øjenbevægelser, de såkaldte REM-faser (REM = rapid eye movement). REM-faserne veksler med ikke-REM-faser, sådan at en cyklus med begge disse faser varer omkring 90 minutter, og en sådan cyklus gennemgås fem eller seks gange hver nat. Den sidste foregår lige inden vi vågner.
Det er forkert at tro at hjernen har ’skruet ned’ for aktiviteten når vi sover. Man har påvist at hjernen er mere aktiv når vi sover end den er i visse perioder af den vågne tilstand. Det gælder måske lige med undtagelse af visse neuroner i hjernestammen der har forbindelse med vor opmærksomhed og hukommelse; de synes at hvile under REM-søvnen. Men hjernens nerveceller i almindelighed fortsætter deres indbyrdes kommunikation når vi sover.
Vores hjerne er en utrolig kompliceret legemsdel hvor milliarder af enheder hver især udsender et til tre hundrede signaler hvert sekund. Ét menneskes hjerne indeholder flere elementer end der er mennesker på jorden. Nogle forskere anslår at hjernen har mellem 20 og 50 milliarder elementer. Så kompliceret som hjernen er, bekræfter den bibelskribenten Davids ord om menneskelegemet: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker.“ — Salme 139:14.
Drømmenes verden
Mens vi er vågne, sender vore fem sanser konstant billeder og informationer til hjernen. Men det sker ikke når vi sover. Hjernen danner selv billeder uden „input“ fra sanserne. Derfor kan de indtryk og handlingsforløb vi oplever i drømme, være som hallucinationer. Vi kan gøre ting der strider imod naturlovene, for eksempel flyve ligesom Peter Pan eller falde uden at slå os. Fornemmelsen af tid er forstyrret, sådan at fortid kan føles som nutid. Eller vi prøver at løbe og synes ikke at benene vil lystre. Stærke indtryk som vi har modtaget i vågen tilstand, kan selvfølgelig også indvirke på vore drømme. De som har været ude for grusomheder under krig eller været ofre for en forbrydelse, kan blive plaget af disse voldsomme oplevelser i form af mareridt når de sover. Også dagligdags ting som vi har tænkt på da vi faldt i søvn, kan dukke op i vore drømme.
Det kan endda ske at vi under søvn finder løsningen på et problem vi har spekuleret over mens vi var vågne. Dette tyder på at der, ud over drømme, også foregår en vis tankevirksomhed under søvnen.
Herom siges det i en bog om drømme og hjernevirksomhed: „Den almindeligste hjerneaktivitet mens vi sover, er ikke drøm, men tænkning. Tankevirksomhed under søvn ledsages ikke af sanseillusioner og er ikke fornuftstridig. Den er snarere banal, ofte centreret om gårsdagens eller morgendagens hændelser, og er som regel kedelig, ikkekreativ og præget af gentagelser.“
Nogle mener at drømmene indeholder særlige budskaber til dem. De har en notesblok klar ved sengen, så de kan skrive indholdet ned og få det fortolket. Om bøger hvori man søger at tyde symbolerne i vore drømme, skriver Ann Faraday i sin bog The Dream Game: „Drømmebøger som man slår op i for at finde en mening med temaer og symboler i drømme, er lige nytteløse hvad enten de bygger på traditioner eller på psykologers moderne teorier.“
Da drømme hovedsagelig opstår inde i vores egen hjerne, er det ikke logisk at tro at de giver os et særligt, udefra kommende budskab. Det drejer sig blot om en normal hjernefunktion der medvirker til at holde sindet i sund balance.
Hvad skal man da sige hvis én fortæller at han drømte om en slægtnings død og senere fik at vide at vedkommende døde dagen efter? Viser den slags ikke at drømme kan fortælle os om fremtiden? I den næste artikel vil vi se på begrebet profetiske drømme.