Kan drømme fortælle os om fremtiden?

MENNESKER har lige fra oldtiden været dybt fascineret af drømme. Ægypterne havde store bøger med tolkninger af drømme, og babylonierne havde deres drømmetydere. Blandt grækerne havde man den skik at lade de syge sove i et af lægeguden Asklepios’ templer, så de i drømme kunne få råd om helbredelse. I det andet århundrede før vor tidsregning skrev Artemidorus en bog med sin fortolkning af symboler i drømme, og siden er der blevet skrevet mange bøger baseret på denne. Den dag i dag gøres der forsøg på at tyde drømme. Men er det sandt at drømme giver indblik i fremtiden?

Hvis drømme skal kunne sige noget om fremtiden, må de være påvirket af en overordnet, udefra kommende kraft. I Bibelen finder vi en del eksempler på at en sådan kraft kom fra Gud selv. Han gav undertiden profetiske drømme til sine tjenere og endda til nogle som ikke tilbad ham. I Job 33:14-16 læser vi: „Gud taler . . . i en drøm, i et nattesyn, når dyb søvn falder over mennesker, når de slumrer på lejet. Da åbner han menneskenes ører.“

Det gjorde Gud i tilfældet med Ægyptens Farao på Josefs tid, over 1700 år før vor tidsregning. Faraos drøm findes i Første Mosebog 41:1-7, og i versene 25 til 32 læser vi Josefs tydning af den: Der skulle komme syv år „med stor overflod i hele Ægyptens land“, og derefter syv år med hungersnød. Josef erklærede over for Farao: „Hvad den sande Gud gør, har han ladet Farao se.“ (1 Mosebog 41:28) Og drømmen gik i opfyldelse.

En fremtrædende konge af Babylon kom ud for noget lignende. Kong Nebukadnezar havde haft en drøm der gjorde ham dybt urolig — men han havde glemt dens indhold. Han tilkaldte alle sine drømmetydere for at de skulle fortælle ham hvad han havde drømt, og hvad det betød. Men det var umuligt for dem. — Daniel 2:1-11.

Da det imidlertid var Gud selv der havde givet kongen drømmen, var Han i stand til at åbenbare både drømmen og dens tydning for sin profet Daniel. Vi læser i Daniel 2:19: „Da blev hemmeligheden åbenbaret for Daniel i et syn om natten.“ Profeten gav Gud æren for drømmen: „Den hemmelighed som kongen spørger om, kan vismænd, besværgere, magere og astrologer ikke klarlægge for kongen. Der er imidlertid en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder, og han har ladet kong Nebukadnezar vide hvad der skal ske i de sidste dage.“ — Daniel 2:27, 28.

Undertiden gav Gud sine tjenere nogle påbud gennem drømme. Til andre tider gav han dem forsikring om at de havde hans gunst, eller han hjalp dem til at forstå at han var med dem. Jakob fik i en drøm at vide at han var godkendt af Gud. — 1 Mosebog 48:3, 4.

Da Josef, Jesu adoptivfader, blev klar over at Maria ventede et barn, besluttede han at skille sig fra hende. Men i en drøm fik han besked på ikke at gøre det. Der står i Mattæus 1:20: „Efter at han havde tænkt over disse ting, se, da viste Jehovas engel sig for ham i en drøm og sagde: ’Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria, din hustru, til dig, for det der er avlet i hende skyldes hellig ånd.’“ Senere blev han advaret i en drøm: „Da viste Jehovas engel sig i en drøm for Josef og sagde: ’Stå op, tag det lille barn og dets moder med og flygt til Ægypten.’“ — Mattæus 2:13.

Drømme som ikke er fra Gud

Drømmetydning var udbredt i fortiden blandt dem som ikke hørte til Guds folk, hvilket tyder på at drømme i almindelighed ikke kan regnes for at være pålidelige med hensyn til at forudsige fremtiden. På profeten Jeremias’ tid var der falske profeter som erklærede: „Jeg har haft en drøm! Jeg har haft en drøm!“ (Jeremias 23:25) Deres hensigt var at vildlede folk til at tro at Gud talte gennem dem. Om sådanne drømmere blev Jeremias inspireret til at sige: „Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: ’Lad ikke jeres profeter, som er iblandt jer, og jeres spåmænd bedrage jer, og hør ikke efter de drømme som de drømmer. For „det er løgn de profeterer for jer i mit navn . . .,“ lyder Jehovas udsagn.’“ — Jeremias 29:8, 9.

Eftersom de falske profeter var „spåmænd“, kan deres drømme have været påvirket af onde åndemagter som ønskede at føre folk bag lyset. Noget lignende fremgår af ordene i Zakarias 10:2: „Terafimstatuetterne taler ondt, og spåmændene skuer løgn, og de fremholder drømme uden værdi.“

Djævelen er den største af alle bedragere; han har i flere tusind år ladet religiøse ledere erklære med urette at Gud har talt gennem dem i drømme og syner, ganske som de falske profeter gjorde det på Jeremias’ og Zakarias’ tid. Om sådanne advarede den inspirerede bibelskribent Judas de kristne i det første århundrede: „Der har sneget sig nogle mennesker ind som af Skriften for længe siden har fået denne dom: ugudelige, der forvandler vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed og som fornægter vor eneste Ejer og Herre, Jesus Kristus.“ Judas kaldte sådanne folk for „drømmere“. — Judas 4, 8.

Sæt dem på prøve

En person kan hævde at Gud har talt til vedkommende i en drøm, eller at han eller hun har haft drømme der gik i opfyldelse; men dét er ikke i sig selv nogen grund til at tro eller følge denne person i ét og alt. Læg mærke til hvad israelitterne fik at vide, som vi læser i Femte Mosebog 13:1-3, 5: „Såfremt en profet eller en der drømmer en drøm fremstår i din midte og giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel som han talte til dig om går i opfyldelse, og han siger: ’Lad os vandre efter andre guder, som du ikke kender, og lad os dyrke dem,’ må du ikke høre på den profets ord eller på den der har drømt den drøm . . . Og den profet eller den der har drømt drømmen skal lide døden.“ Gud tillod at sådanne folk fremsatte deres løgne, fordi det viste om hans tjenere var ham fuldt loyale.

I stedet for blindt at stole på karismatiske drømmere gør vi klogt i at prøve deres påstande, så vi ikke bliver vildledt af den store, usynlige bedrager, „som vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9) Men hvordan kan man gøre dette?

Bibelen er vor gudgivne vejleder, som viser os vej til sandheden. „Dit ord er sandhed,“ sagde Jesus om Guds skrevne ord. (Johannes 17:17) I Første Johannesbrev 4:1 får vi formaningen: „I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser for at se om de er af Gud, for mange falske profeter er draget ud i verden.“ Når man ser nærmere på disse menneskers påstande, teorier og handlinger, vil man opdage at de strider imod det vi læser i Bibelen. Guds ord er den højeste autoritet med hensyn til hvad der er sandt.

Hævder den drømmende at han har en særlig kundskab? Øver han spådomskunst og andre former for spiritisme? I så fald fordømmes han klart af Guds ord. „Der må ingen findes hos dig som . . . driver spådomskunst, øver magi, tager varsler eller er troldmand, eller som binder andre med en besværgelse eller som spørger et åndemedium eller en spåkyndig til råds eller som henvender sig til de døde. For enhver der øver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova.“ — 5 Mosebog 18:10-12.

Hvis drømmeren hævder at han i sig har en udødelig sjæl, modsiger han Guds ord, som klart siger: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4) Ophøjer han sig selv? Opfordrer han andre til at slutte sig til ham personligt? Da gælder ordene i Mattæus 23:12: „Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget.“ Og i Apostelgerninger 20:30 får de kristne denne advarsel: „Fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“

Hvis man drømmer at en ven eller slægtning dør, kan det meget vel være fordi man i forvejen har været bekymret for den pågældende. At han eller hun dør netop samme nat, betyder ikke i sig selv at drømmen har været profetisk. Hvis man har haft én drøm der syntes at gå i opfyldelse, har man haft hundreder der ikke gjorde det.

Det er rigtigt at Gud i gammel tid — mens Bibelen endnu var ved at blive nedskrevet — gennem drømme gav vejledning og åbenbarede fremtidige begivenheder. Men der er ikke behov for noget sådant i dag. Bibelen indeholder al den vejledning fra Gud som vi mennesker har brug for i vor tid, og vi finder forudsigelser i Bibelen som rækker over tusind år frem i tiden. (2 Timoteus 3:16, 17) Vi kan være sikre på at vore drømme ikke er et budskab fra Gud om vor fremtid. De er et normalt fænomen i hjernen, en funktion der er nødvendig for sindets sunde balance.

[Illustration på side 7]

Farao fik en drøm om fremtidige begivenheder. I dag har vi Guds ord til at kaste lys over fremtiden