Na kristendom nanga na tori foe na troe religie
1, 2. Fa san dem soema e kari „kristendom” joe kan vergelijk nanga na religie foe Jezus Kristus?
’INI na Detroit Free Press foe 24 december 1976 na aksi ben kon na fesi:
DEM KRISTEN FOE NA TEM DISI BEN SA TEKI FESI EFOE, KRISTUS BEN MOE ANGA FOE WAN TWEEDE TRON NA WAN PINA-OEDOE?
Ini na artikel di ben kon na baka, na skrifiman S.J. Harris ben skrifi:
„Efoe na kresneti wan tweede kon-baka ben sa feni presi, dan esesi wan tweede tron foe anga Kristus na wan pina-oedoe no ben sa kon? En na tron disi a no dem Romein ofoe dem Djoe ben sa doe dati, ma dem wan di e meki bigi dati dem de kristen.
Mi e aksi misrefi fa wi ben sa si en handri ini disi tem na man disi nanga hem vreemde, frede nanga „onpraktische” leri tapoe na kontren foe fa libisoema moe tjari demsrefi en libi nanga trawan.
Dem wan di de sroedati na wi mindri no ben sa fadon na hem skin leki wan soema di no habi dekati, foedi a de gi wi tranga foe no kaka foetoe gi ogridoe, ma foe pai ogri nanga doe boen?
Dem wan di de nationalist na wi mindri no ben sa fadon na hem skin leki wan gevaarliki revolutionair, foedi a de taigi wi, dati wi alamala de wan skin? . . . Dem wan na mindri wi, di e meki dem firi tjari dem, no ben sa trowe hem leki wan cynicus, foedi a de warskow wi, dati na pasi foe redding de smara en moeiliki?
Mi de aksi misrefi disi troe troe. Mi de aksi misrefi troe troe efoe na teri foe na kristendom ben bigin kaba.”
2 Na artikel disi en poti krakti boen tapoe soortoe bigi difrenti de mindri dem leri foe Jezus Kristus nanga dem fasi fa foeroe soema e si religie ini disi tem en di e taki dati dem e bribi ini na troe religie, soleki na bijbel e tjari disi kon na fesi.
JEZUS NANGA NA TROE RELIGIE
3, 4. Fa na fasi fa dem soema e si Adam nanga Eva, joe kan vergelijk nanga (a) san Jezus ben bribi? (Gen. 1:26) (b) san hem apostel ben bribi?
3 Soboen, wi ben si dati na bijbelboekoe Genesis e leri dati Jehovah Gado ben meki dem fosi libisoema, Adam nanga Eva. A troe dati foeroe kerki-fesiman nanga kerkiman, di e bribi na evolutie-theorie moro, e si na tori foe Genesis leki wan anansi-tori, ma san wi kan taki foe Jezus Kristus, na Stichter foe na kristendom?
4 A no de wan sani foe wi degedege, dati Jezus ben de seker, dati Gado ben meki Adam nanga Eva, dem papa nanga mama foe na libisoema-famiri. Dem discipel ben bribi disi ooktoe (Gen. 2:21-24; 1 Kor. 6:16; 15:45; Ef. 5:31; Luk. 3:23-38). Di Jezus ben piki wan aksi tapoe na tori foe broko-trow, a ben taki:
„Joe no ben leesi, dati hem di ben meki dem foe sensi bigin, ben meki dem leki man nanga oema en a ben taki: ’Foe datede wan man sa libi hem papa nanga mama en a sa hori nanga hem wefi, en dem toe sa de wan skin’? Sodati dem no de moro langa toe, ma wan skin. San Gado ben tjari kon ondro wan tjatjari, no wan soema moe prati dem . . . Mi e taigi joe, dati ibri wan soema di prati foe hem wefi, boiti tapoe na gron foe hoeroedoe, en a de trow nanga wan trawan, e doe soetadoe.” — Matteus 19:4-9.
5. Te wi e si na bijbel na soortoe fasi meki dati sa jepi wi foe leri sabi na troe religie?
5 Tapoe na gron foe na verklari foe Jezus, wi kan de seker, dati hem nanga hem bakaman ben teki na bijbel leki troe en dati Gado jeje skrifi hem. Na teki disi foe na bijbel tapoe so wan fasi, de wan prenspari marki foe na troe religie. (2 Tim. 3:16, 17). Ibriwan foe wi ben sa kan aksi wisrefi: „Mi religie e teki na bijbel leki troe en dati Gado jeje skrifi hem, en ooktoe dem sani di a de taki foe san Gado ben meki? Mi e bribi misrefi na srefi leki Jezus nanga dem apostel?”
6. (a) Fa Jezus ben prakseri foe trow nanga broko-trow en fa na troe religie e meki joe vergelijk hem nanga dem sani di Genesis e taki foe dem tori disi? (b) Fa dem fositen kristen ben tjari demsrefi tapoe na tori foe seks nanga trow? (Hebr. 13:4)
6 San Jezus ben taki ini Matteus 19:4-6, e sori toe fa na troe religie de hori hemsrefi soifri tapoe na joisti fasi foe libi nanga waka. Jezus ben agri dati na trowlibi de santa en dati na trow-verbontoe ben tai foe alatem; broko-trow nanga trow baka leki fa na bijbel taki kan pasa soso efoe na trowpatna foe wan soema ben gi hemsrefi abra na bigi hoeroedoe. Te trow soema hori demsrefi na dem Gado wet disi, dan na troe religie e gi dem tranga foe wroko meki na trow waka boen. Dem no moe si na trow leki wan verbontoe foe wan pisi tem, di lanti kan broko makriki. Dem fositem kristen ben tan farawe ooktoe foe fri seks libi, foedi dem ben hori demsrefi na a fasi fa na Mekiman e si na trowlibi leki wan verbontoe di santa en di no moe broko. Datra C. J. Cadoux ben skrifi foe disi foe dem kristen ini na tweede eeuw foe wi teri:
„Ala seks-libi dorosee foe dem skotoe foe na trowlibi no ben mag srefi srefi. Dem kristen ben taki tranga tegen dem jajolibi di ben de foe si ini na heiden grontapoe lontoe dem.” — The Early Church and The World, blz. 283.
7, 8. Joe habi na ondrofeni dati na moro bigi pisi foe dem kerkiman de hori demsrefi na dem moreel wet foe bijbel? Ofoe a de now wan sani di no kan?
7 Joe de si dati na moro bigi pisi foe dem kerki de hori demsrefi krakti na dem moreel wetti foe na bijbel? Ofoe a de wan gewoon sani dati soema di taki dati dem de kristen e kisi wan brokotrow en dan dem e trow baka, winsi wan bijbel gron foe doe dati no de? Boiti dati, foeroe religie no e tan erken soema, di e libi wan hoeroe-libi en soema di habi moro leki wan wefi?
8 Foeroe soema sa taki toe, dati aladi dem hee wet foe na bijbel foe wan krin libi de mooi, a de wan sani di no kan foe wi hori wisrefi na dem ini wi tem. Tokoe a de wan sani di kan, gi wan pipel di lobi dini Gado foe hori demsrefi na dem hee moreel wetti, winsi „dem e si dem jajolibi ini na grontapoe di lontoe wi” (Hebr. 13:4). Loekoe san ben taki ini na tori foe na London Daily Telegraph foe hondro hondro doesoen soema ini na werelddeel Afrika:
„Ini heri Afrika Jehovah kotoigi ben sori, dati dem de fatsoenlijke nanga ordelijke borgoe, di e libi akroederi hee moreel wet . . . Na fri seks libi nanga na habi foe moro leki wan oema di de wan gwenti ini na Afrikan libi-makandra, de wan sani di joe no de si kwet-kweti mindri dem kotoigi. Na sekte de poti ini na prakseri (foe dem memre) dem gwenti foe de zuinig, hori joesrefi na joe woortoe, opregtifasi nanga gi jesi.” — 26 oktober 1972.
9. (a) Foe sainde san na bijbel e taki foe seksuele krinlibi nanga foefoeroe habi foe doe nanga makandra? (Deut. 5:19, 21; 1 Thess. 4:4-6) (b) Nanga san di e doe nanga wan soema di e hori doro ini ogridoe, sondro foe habi berouw, na troe religie habi wan marki?
9 Foe sensi na bigin na troe religie e sori soboen, dati a habi na marki foe gi tranga tapoe krin seks libi nanga respeki gi na trowlibi. Dem pisi tori disi habi srefi foe doe nanga na sorgoe di na bijbel e tjari kon na fesi tapoe reti foe goedoe nanga na kroetoe foe foefoeroe. Ini disi de toe na foefoeroe foe na patna foe wan soema ofoe na moreel soifrifasi foe wan tra soema (Gen. 2:24; Ef. 4:28). Boiti dati, na bijbel e taki krin, dati soema di e taki dati dem habi na troe religie, ma di e tan de hoeroedoeman, soetadoeman, foefoeroeman ofoe gridiman di no habi berouw, moe poeroe komoto foe na gemeenschap, foedi na wetti foe Gado de: „Poeroe na goddelosoe man na oen mindri” (1 Kor. 5:11-13; 6:9, 10). Foedi na troe religie e hori krakti na a Gadofasi krinlibi, soema kan leri sabi hem. Wi ben sa kan aksi wisrefi na aksi: Fa wi kan vergelijk wi aanbegi foe Gado nanga disi?
JEZUS NANGA NA SILI
10. Fa joe kan vergelijk Genesis nanga dem kristen Skrifi tapoe na afersi foe na „sili”?
10 Joe sa memre, dati ini na takimakandra foe wi dja na fesi, wi ben taki foe Adam, dati na bijbel no e taki dati Adam ben habi wan sili, ma dati a ben e de wan sili. Wi de feni na srefi prakseri disi ooktoe ini na kristen Skrifi ofoe „Njoen Testament”? Ja, foe troe. Di na apostel Paulus ben taki foe na afersi foe na opobaka, a ben teki poeroe wan pisi ini na tori foe Genesis, di a ben taki: „’Na fosi soema, Adam, ben tron wan libi sili’. Na laatste Adam (Jezus Kristus) ben tron wan geest di e gi libi” (1 Kor. 15:45). Soboen, ini na afersi disi ooktoe wan agri de foe dem punt foe bribi foe na troe religie.
11. Soortoe hoopoe dem discipel foe Jezus ben habi, en fa dem ben kan de seker, dati disi ben de troe en no soso wan dren? (1 Petr. 1:3, 4; Tori foe dem Apostel 10:39, 40; 17:31; 1 Kor. 15:3-8)?
11 Nanga san pasa nanga Jezus, dan Kristus fositen foetoeboi ben kan de seker, dati dem ben moe si na afersi tapoe so wan fasi. Hem, wan libisoema sili, dem ben kiri. A ben tan dede dri dee, en ini a pisi tem dati a no ben de na libi na tra presi. (Tori foe dem Apostel 2:22-27; 1 Kor. 15:3, 4). A ben de ini grebi, te leki Gado ben opo hem baka foe dede tapoe na di foe dri dee nanga jeje skin foe go bakatem na hemel (1 Petr. 3:18). Na fesi, di Jezus ben agersi dede nanga wan sribi pe joe no sabi noti, Jezus ben taki gi dem bribiwan: „Mi de na opobaka nanga na libi. Soema bribi ini mi, sa kon na libi baka, alwasi a dede” (Joh. 11:11-14, 25; 5:28, 29). Dem discipel foe hem no ben habi reden foe bribi wan ofoe tra Griki filosoof, di e taki dati libisoema habi wan sili di no e dede.
12. Foe sainde san wan soema e bribi foe na sili de prenspari tapoe na tori foe religie?
12 Ini na leti foe disi, wi kan loekoe san wi religie e leri. Wi prakseri foe religie ben kon akroederi nanga san na troe religie ben taki alatem, dati libisoema de wan sili en dati ibri libi ini na tem di e kon pas sa kan kon baka wan opobaka? Na afersi disi wi no kan teki so lekti; wi hoopoe de tapoe na punt foe lasi ofoe tan.
KRISTEN SOEMA NANGA DEM KOMANDO FOE NOA
13, 14. Foe sainde na afersi foe broedoe de prenspari tapoe na tori foe troe aanbegi?
13 Wi ben sa kan verwakti dati leki fa dem leri foe Jezus ben akroederi nanga na tori foe Genesis foe Adam, a ben sa akroederi ooktoe nanga san wi e feni ini na bijbel foe Noa. En disi de ooktoe so. Joe kan memre dati ini Genesis na Mekiman ben gi komando (ini Genesis 9:3-6) di ben de gi na heri libisoema-famiri. Drape Gado ben taki tegen na njan foe meti pe broedoe ben de na ini en a ben tapoe libisoema ooktoe foe poeroe na libi foe wan trawan.
14 Sensi na tem dati, ben kon de ini na troe religie na respeki foe broedoe, di Gado srefi ben taki dati disi e teki na presi foe na libi, di komoto foe hem en di de foe hem (Lev. 17:13, 14; Ps. 36:9). Akroederi nanga disi na libibroedoe foe Jezus Kristus ben trowe gi na heri libisoema-famiri leki wan slagti-ofrandi (Ef. 1:17; Hebr. 9:11-14; 1 Petr 1:19). Ma Gado e aksi ooktoe foe kristen soema, dati dem hori demsrefi farawe foe na njan foe broedoe ofoe foe meti pe na broedoe no ben lon komoto na ini? Te wi opo dem kristen Skrifi tapoe na tori disi, dan wi de si dati Tori foe dem Apostel 15 habi wan bosroiti foe dem apostel nanga owroeman foe Jeruzalem, di ben de na centrale tiri skin foe kristen owroeman. Na bijbel e verteri wi, dati nanga jepi foe na santa jeje foe Gado, dem ben taki ete wan tron dati kristen soema moe hori demsrefi farawe foe broedoe, precies soleki disi ben gi leki komando nanga mofo foe Noa. — Tori foe dem Apostel 15:28, 29; 21:25.
15, 16. Fa joe kan agersi na fasi foe waka nanga libi foe dem fositen kristen nanga Jehovah Kotoigi tapoe na afersi foe na santafasi foe broedoe?
15 Dem fositen kristen ben hori demsrefi krakti na a wet disi. Leki fa na Latijn skrifiman Tertullianus ben taki, dan dem kristen soema foe na tweede nanga derde eeuw ben si „srefi na broedoe foe meti no leki njanjan di joe kan njan; so toe dem no ben mag njan meti di ben lasi libi foedi dem stik ofoe dede gewoon”. Srefi dem vervolgoeman ben verstan dati dem wan di ben hori na a troe kristen religie no ben njan meti pe broedoe ben de na ini ete. Foe datede „dem ben tesi kristen soema foe poti broedoe worst gi dem, foedi dem ben habi na vaste overtoigi dati na sani di ben kan poeroe dem foe na reti pasi ben de wan sani di dem no mag doe. — Apologeticum foe Tertullianus, deel 1, kapitel 9.
16 Na marki disi foe na troe religie sensi na tem dati ben libi na wan see? Aladi na moro bigi pisi foe dem kerki no e teki ofoe leri san na bijbel e taki foe disi, tokoe ete a de wan marki foe sabi na troe religie. Ini 1976 ini wan verslag foe wan Afrika naatsi dem verteri foe wan groepoe kotoigi foe Jehovah, di dem ben poti na strafoe-oso leki dem fositen kristen, foedi dem ben hori na dem politiek neutraliteit. Dem waktiman foe dem ben tesi na bribi foe dem foe dwengi dem „foe skrifi wan brifi pe dem e verteri dati dem libi na bribi foe dem, en kenki foe religie, e teki na gronprakseri foe libi nanga moro leki wan oema, ofoe njan meti pe broedoe no ben lon komoto na ini.” Wi prisiri foe verteri dati dem kristen dati ben taki a srefi leki dem apostel: „Wi moe gi jesi na Gado leki rigeriman moro leki libisoema.” — Tori foe dem Apostel 5:29.
17. Soortoe tra marki foe na troe religie kristen soema kan si ini san Gado ben taigi Noa?
17 Ete wan marki foe na troe religie di wi wani poti prakseri na tapoe habi foe doe ooktoe nanga san Gado ben taki gi Noa. Na a tem dati di na heri libisoemafamiri ben de soso aiti sili, Gado ben sori krin, dati dem no ben moe feti nanga makandra en dem no ben moe kiri makandra (Gen. 9:5, 6). Na firi disi foe bradafasi gi na libisoema famiri en respeki gi na libisoema libi, de wan foe dem moro krakti marki foe na troe religie. — Ex. 20:13
18. (a) Leki fa Jezus srefi ben taki, nanga san joe ben sa kon sabi hem discipel? (b) Soortoe fasi dem fositen kristen soema ben teki leki wan bakapisi foe dem woortoe foe Jezus woortoe tapoe na tori foe oorlog? (Matt. 5:43-45; 26:52)
18 Sjatoe bifo hem dede Jezus ben taki: „Mi de gi oenoe wan njoen komando, dati oenoe lobi makandra; soleki mi ben lobi oenoe, dati oenoe moe lobi makandra ooktoe. Nanga disi ala soema sa sabi, dati oenoe de mi discipel, efoe oenoe habi lobi mindri makandra” (Joh. 13:34, 35). Foe datede meki dem fositen kristen ben weegri foe meki dem poti dem ini na Romein legre ofoe ini na legre foe soortoe tra naatsi ini owroetem foe go feti leki sroedati. Ini hem boekoe (Wan ondrosoekoe foe na akroederi foe oorlog nanga dem gronprakseri foe na kristendom) J. Dymond e verteri wi foe hem ondrosoekoewroko disi:
„Dem kristen soema di ben libi moro krosibee foe wi Jepiman, ben bribi nanga wan vertrouw sondro foe degedege, dati hem ben tapoe foe teki prati na oorlog — dem ben taki foe na bribi disi na publiki en foe gi krakti na disi dem ben de klari foe gi dem goedoe en dem libi leki wan ofrandi, san dem ben doe ooktoe troe troe.
Ma bakatem kristen soema ben tron sroedati — En otem? Di na getrouwfasi foe dem gi na kristendom ben kon slap: — di dem, ini tra sani, ben pasa dem gronprakseri; . . . Foe taki hem sjatoe, dem ben tron sroedati, di dem no ben de moro langa kristen soema.” — bladzijde 60, 61.
19. Tapoe soortoe marki foe troe religie na bijbel skrifiman Johannes ben poti krakti?
19 Na apostel Johannes ben poti bigi krakti tapoe lobi leki wan prenspari eegifasi foe na troe religie, di a ben skrifi: „Bikasi disi de na boskopoe, di oenoe ben jere foe sensi na bigin, dati wi moe habi lobi gi makandra; no soleki Kaïn, di ben komoto foe na ogriwan en di ben kiri hem brada . . . Mi pikin, meki wi lobi makandra, no nanga woortoe, no nanga tongo, ma nanga doe en ini waarheid.” — 1 Joh. 3:11, 12, 18.
JEPIMAN FOE NA KOONOEKONDRE DI DE WAN
20. Tapoe sortoe sani foe na Koonoekondre wi ben sa kan sori te wi de jepi wan soema foe sabi na troe religie?
20 Ete wan reden foe wanfasi foe kristen bradafasi na heri grontapoe wi de feni ini na centrale thema foe na preekiwroko foe Jezus: na Koonoekondre foe hemel. Troe kristen soema, winsi pe dem de libi tapoe na grontapoe de gi dem jepi nanga dem libi na a makti foe na Koonoekondre disi. A de troe dati miljoen miljoen kerkiman de taki ini na tem disi na „model-begi” di Jezus ben gi en dem e begi: „Joe Koonoekondre moe kon”, ma dem e verstan dati na koonoekondre de wan troe troe rigeri, di sa rigeri na grontapoe foe na boen foe den soema di e libi na tapoe en di sa tjari retidoe, vreede, gosontoe nanga libi gi na libisoema-famiri? (Openb. 21:3, 4; 2 Petr. 3:11-13). Jezus ben taki na a tem dati foe na koonoekondre, di a ben tanapoe na fesi foe na rigeriman Pontius Pilatus:
„Mi koonoekondre no de wan pisi foe na grontapoe disi. Efoe mi koonoekondre ben de wan pisi foe disi grontapoe, dan mi knegti ben sa feti gi mi, foe mi no ben gi abra na dem djoe. Ma mi koonoekondre no de foe disi presi.” — Joh. 18:36.
21. Na soortoe sani troe kristen soema de loyaal en foe san dem de span demsrefi gi?
21 Na koonoekondre disi komoto foe hemel. Foe datede kristensoema e gi, aladi dem habi respeki gi dem moeiti foe libisoema foe tjari vreede kon, ala dem krakti nanga goedoe na a preeki foe na koonoekondre dati nanga na hoopoe di a de gi na libisoema-famiri ini na tem di e kon (Matt. 24:14; 28:18-20). Bribi ini nanga loyaliteit na a Koonoekondre de foe datede dem moro prenspari sani foe na libi foe Kristus troe foetoeboi.
22. Soortoe standpunt dem fositen kristen ben teki tapoe grontapoe rigeri? (Tit. 3:1; 1 Petr. 2:17)
22 Ini dem tem foe dem apostel dem fositen kristen soema ben sori dem bribi ini dem woortoe foe Kristus nanga dem doe. Dem ben pai dem belasting, dem ben gi jesi na dem wet foe na kondre en ini ala tra normaal sani dem ben de boen eksempel borgoe foe na kondre pe dem ben libi (Matt. 22:17-21; Rom. 13:1-7). Ma dem ben teki na mindri dem politiek partij nanga trobi foe dem tem wan neutraal standpunt. Na historia e verteri wi:
„Dem kristen ben de vreemde soema nanga pelgrim ini na grontapoe lontoe dem; dem borgoeschap ben de ini hemel; na koonoekondre di dem ben loekoe foe kon, no ben de foe disi grontapoe. Na mankeri foe sori belangstelling gi publiki afersi soboen foe sensi na bigin ben de wan marki foe na kristendom di ben de foe si.” — Christianity and the Roman Government, door E. G. Hardy, bladzijde 39.
23. Foe sainde na neutraal standpunt foe Jehovah kotoigi de prenspari gi wan soema di wani kon sabi na joisti religie? (Joh. 15:19)
23 Foe kan sabi now ini disi tem dem wan di habi na troe religie, dan wi moe loekoe foe datede na dem wan, di e teki ini dem afersi foe libisoema rigeri wan neutraal standpunt, no foe reden foe demsrefi, ma foedi dem e verwakti dati Gado koonoekondre sa opo doe wan sani nanga sani di no de reti en meki na pina foe wi tem kon boen baka. Dem soortoe soema disi kan de ini na tem disi? Ini wan boekoe di no langa pasa kaba ben kon na doro, disi e taki foe na kristendom:
„Dati Jehovah kotoigi e poeroe demsrefi foe politiek, sroedati nanga maatschappelijke afersi, dem feejanti foe dem si dati leki bita-ati gi libisoema en disi de na moro prenspari reden foe ogri vervolgoe, di kon foeroe tron tapoe dem.” — American Christianity, An Historical Interpretation.
Ini na boekoe From State Church to Pluralism (1971), di F. H. Littell, ben skrifi, boiti dati e taki:
„O fa na leri foe na koonoekondre foe Jehovah kotoigi kan de wan sani di moeiliki foe bribi en loekoe leki wan law sani, tokoe wi no moe frigiti, dati na kon foe na koonoekondre ini na religie foe na bijbel de wan momenti di na normale lin foe dem verwakti foe libisoema sa koti en boigi.” — Bladzijde 212.
Na leri foe na bijbel foe na koonoekondre kenki troe troe foe na fasi fa grontapoe e si sani, net soleki Jezus di ben kisi kroetoe na fesi na kroetoestoeroe foe Pontius Pilatus. Ma Jezus ben taki toe: „Koni e kisi reti ini hem wroko”. Efoe wi habi gridi foe sabi san de na troe religie, dan a de waarti foe doe moeiti foe ondrosoekoe dem wroko foe dem wan di de waka baka na fasi fa bijbel e loekoe sani. — Matt. 11:19.
SAN DISI WANI TAKI?
24. Leki wan loekoe sjatoe san wi ben leri, san de wan toe prenspari marki foe na troe religie?
24 Dem punt di wi ben loekoe dja, no ben de ala marki foe kon sabi na troe religie. Ma dem e gi wan bradi fundamenti tapoe san wi kan go wegi dem punt foe bribi nanga doe foe wi religie nanga foe wi eegi srefi. Akroederi nanga san wi ben feni ini na bijbel en ini na libi foe dem fositen kristen soema, wi sa kan si makriki, dati na troe religie moe habi dem sani disi: Dati Gado ben meki libisoema wantron wantron foe libi tapoe grontapoe; dati libisoema no habi wan sili di no e dede, ma dati dem dedewan sa kisi wan opobaka ini na tem di de kon; dati wi moe de vaste foe komoto na pasi foe hoeroedoe en hori na santafasi foe na trowlibi hee; dati a de prenspari foe hori vaste na Gado wet tapoe broedoe en sori lobi gi tra soema, en disi sa meki na libi de moro switi; en dati kristen moe meki Gado koonoekondre bekenti foe jepi trawan foe habi na wondroe hoopoe di Gado e gi.
25, 26. Foe sainde ibri wan foe wi moe habi belangstelling gi dem marki foe na troe religie? Nanga soortoe bakapisi?
25 Son soema sa si kande dati na religie foe dem ofoe dem eegi bribi nanga overtoigi nanga dini e kenki nanga san na bijbel e sori leki troe religie. Efoe joe si na joe afersi dati bepaalde kenki de fanoodoe, no drai drai foe doe disi. Teki na rai di santa jeje meki skrifi ini 1 Petrus 3:10-12: „Bikasi soema wani lobi na libi en wani si boen dee, . . . meki a drai libi ogri en meki a doe san boen; meki a soekoe vreede en feti na dati baka. Bikasi dem ai foe Jehovah de tapoe dem regvaardikiwan.’”
26 Fa wi kan feti na baka san boen? No wawan te wi libi dem sani di no de akroederi na troe religie, ma foe doe positief sani foe libi akroederi na wani foe wi Gado. Kari kon ini joe prakseri, dati Noa no ben de soso wan bribi soema. Na bijbel e verteri wi dati Noa ben koiri nanga Gado en „ben de wan preekiman foe retidoe.” So toe Jezus nanga hem apostel no ben poti wawan bribi ini na troe religie, ma dem ben libi toe akroederi dati. Disi ben wani taki toe, dati dem ben prati nanga trawan na boen njoensoe foe Gado koonoekondre en Gado pramisi njoen seti foe vreede (Matt. 4:17; 10:7; 28:19, 20). Te wi e doe disi nanga wi heri ati, dan disi sa gi wi foeroe satisfaksi en tra soema sa kisi wan hoopoe, wan marki ini na libi nanga troe troe kolokoe. Foedi dem kon sabi na troe religie en libi leki fa a taki, dem sa kisi bigi blesi.”