3. del
Bør rygning forbydes?
„JEG nyder sådan at ryge. Selv om det skulle koste et par år af mit liv, er det prisen værd.“ Sådan forklarede en mand sit barnebarn hvorfor han røg. Senere døde manden af kræft.
Men der er mennesker på 80 eller 90 som har røget i mange år og som glæder sig over et relativt godt helbred. Bør man så nægte rygeren hans fornøjelse, hvis han er klar over hvilken risiko han løber?
Samtidig spørger vi: Har rygeren noget ansvar for hvordan hans tobaksvane virker på andre?
Et moralsk ansvar
Man kan ikke se bort fra at de fleste rygere er begyndt at ryge som unge. Ved et rundspørge i Sovjetunionen, refereret i tidsskriftet World Health, viste det sig at „82,4 procent af de adspurgte rygere begyndte at ryge før de var 19 år“. Ved en anden undersøgelse viste det sig at omkring en tredjedel af vanerygerne begyndte at ryge før de var ni år!
Hvorfor tillægger børn sig en vane som de fleste af dem senere siger de ville ønske de kunne komme af med? De voksnes eksempel er den væsentligste grund. Børn ryger for at se voksne ud. De vil gerne efterligne de voksnes skrappe, forlorne verden. I Sovjetunionen kommer fire af fem rygere fra familier hvor en voksen ryger. Selv om en ryger tror at det han gør, ene og alene angår ham selv, er det altså en kendsgerning at andre smittes af hans eksempel.
Dette gælder især det eksempel der sættes af læger og sygeplejersker. De betragtes generelt som mennesker der sidder inde med de virkelige oplysninger om faren ved rygning. Som det hed i en leder i den amerikanske lægeforenings tidsskrift (JAMA):
„Hver eneste afdeling inden for lægegerningen burde se den kendsgerning i øjnene at dens medlemmers image spiller en vigtig rolle for patienternes adfærd. Hvis vi ryger eller tillader at der ryges ved vore møder og i vore institutioner, siger vi tydeligt: ’Tro ikke hvad vi siger, men se på hvad vi gør.’ I overensstemmelse hermed burde lægelige institutioner afskaffe rygning under udførelsen af alle embedspligter og tilskynde de enkelte medlemmer til at indføre denne praksis på deres egne kontorer og konsultationer og i de institutioner de er knyttet til. Hvis lægerne, der har det bedste kendskab til rygningens sygdomsfremkaldende virkninger og som almindeligvis er disciplinerede mennesker nægter at gøre dette, hvordan kan vi så med rimelighed forvente at den almindelige uoplyste og forholdsvis udisciplinerede lægmand skal være bedre?“
Som en opbakning af lægevidenskabens advarsler mod tobaksfaren skulle man forvente at rygning blev forbudt på hospitalerne. Men efter hvad lægetidsskriftet Medical World News oplyser, er det for eksempel kun 472 af USAs 7200 hospitaler der har specielle opholdsstuer for ikke-rygere, og kun på 491 har man forbudt cigaretsalg. Ét hospital som var holdt op med at sælge cigaretter har ændret taktik „fordi omsætningen gik ned da hospitalets gavekiosk indstillede cigaretsalget“.
Hvad mener du om dem der lader deres egne selviske interesser gå forud for andres velbefindende? Tænker du alvorligt på hvordan dit eksempel virker på andre? Sørgeligt nok er det ofte egenkærligheden der råder blandt mennesker. I 1978 gennemgik Columbia Journalism Review alle større amerikanske aviser og blade der optog cigaretannoncer; man ledte efter en fyldestgørende artikel om tobaksfarerne. Selv om man gik syv årgange tilbage lykkedes det ikke at finde en eneste.
Rygning forbydes mange steder
Der er dog ingen tvivl om tendenserne. Rygning forbydes flere og flere steder. Og når nogle ryger på steder der er forbeholdt ikke-rygere, bliver de ofte bedt om at slukke cigaretten.
Mange lande har indført forskellige rygeforbud. I Frankrig er det forbudt at ryge i alle offentlige bygninger. I Sverige og Finland må man ikke ryge på stationer, i taxier og i fødevareforretninger, og herhjemme er der forbud mod tobaksrygning i salgslokaler med letfordærvelige og ikke færdigpakkede fødevarer. Siden 1974 har det været forbudt at ryge i lokaler hvor der tilberedes levnedsmidler.
I busser, tog og fly regnes det efterhånden for en selvfølge at der er afdelinger for ikke-rygende passagerer.
Mange rygere tager det ilde op at deres frihed til at ryge indskrænkes mere og mere. I december 1980 blev en politibetjent dræbt af en mand som han bad om at slukke cigaretten. Men er det berettiget at forbyde rygning?
Virkningen på ikke-rygere
De færreste er måske opmærksomme på den umådelige skade rygning kan volde andre foruden rygeren selv. For eksempel omkommer der hvert år mange tusind mennesker ved brande som følge af rygning — i USA alene 2000. I Canada spiller rygning direkte ind ved 40 procent af alle brande.
Ydermere giver cigaretrøg en kraftig luftforurening. Under en indendørs fodboldkamp i Michigan’s Pontiac Silverdome tog man en prøve af luften. Prøven afslørede en partikeltæthed der kunne have igangsat en forurenings alarm hvis den var forekommet udenfor. Årsagen var at mange af de 80.000 tilskuere røg.
Hvis man indånder røgfyldt luft kan virkningen blive næsten den samme som hvis man ryger selv. Om nogle nye udenlandske undersøgelser af lungefunktioner hos passive rygere skrev Berlingske Tidende den 2. september 1980: „Funktionsnedsættelsen var af samme størrelsesorden som hos lette rygere og rygere, der ikke inhalerede.“ Og den røg der stiger op fra en cigaret i et askebæger er faktisk endnu mere skadelig, da den indeholder næsten dobbelt så meget tjære og nikotin som den røg rygeren inhalerer.
Det har i nogen tid været erkendt at ikke-rygende voksne med hjerte- og lungesygdomme, samt småbørn, skades af cigaretrøg. Undersøgelser som for nylig er blevet offentliggjort i New England Journal of Medicine afslører at sunde voksne ikke-rygere også lider skade. „Her er de første talmæssige mål for at passivrygning giver fysiske forandringer hos sunde, voksne ikke-rygere,“ skriver lægerne Claude Lenfant og Barbara Liu i en ledende artikel i samme blad.
Især er det farligt for det ufødte barn hvis moderen ryger. Rygning får blodkar og arterier i livmoderen til at trække sig sammen så barnet ikke får ilt og næring nok. Samtidig passerer kulilte gennem moderkagen ind til barnet. „Det er helt klart at rygning øger risikoen for at kvinden aborterer, får et dødfødt barn eller nedkommer for tidligt,“ siger dr. Mary B. Meyer ved Johns Hopkins fakultet for hygiejne og folkesundhed.
Må man ikke sige at der er god grund til at forbyde rygning i betragtning af den skade det volder for rygeren og dem der tvinges til at indånde hans røg? Jehovas vidner har længe gjort opmærksom på at rygning er uforeneligt med de bibelske principper. „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd,“ siger Guds ord. (2 Kor. 7:1) Det er tydeligt at rygning besmitter og ofte fremkalder sygdom såvel hos rygeren som hos dem der opholder sig i nærheden af ham. Hvordan kan nogen så ryge og samtidig elske andre der gerne vil være fri for at blive besmittet af røg? — Matt. 22:39.
Når Guds rige har udslettet den kærlighedskolde gamle tingenes ordning, vil der ikke mere findes nogen som ryger tobak. Rygning er på vej ud. Hvis du gerne vil forblive i live og opnå velsignelserne i Guds nye orden, og du tilfældigvis hører til dem der ryger, da må du aflægge denne besmittende vane. Og det kan du, hvis du oprigtigt ønsker det!
[Illustration på side 10]
Voksnes eksempel er den væsentligste grund til at børn begynder at ryge
[Illustrationer på side 11]
Rygning forbydes flere og flere steder
Den røg der stiger op fra en cigaret i et askebæger er mere skadelig end den der inhaleres
[Illustrationer på side 12]
Rygning øger risikoen for at kvinden aborterer, får et dødfødt barn eller nedkommer for tidligt
Kan man leve efter Bibelens principper og alligevel ryge?