Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g82 8/4 s. 21
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1982
  • Underoverskrifter
  • Den ufødtes ven
  • Jordens fremtid
  • Depression
  • Liv i verdensrummet
Vågn op! – 1982
g82 8/4 s. 21

Fra vore læsere

Den ufødtes ven

Det glæder mig at De har bragt artiklen „Er du den ufødtes ven?“ Jeg har tidligere været beskæftiget med studiet af teratogener, det vil sige stoffer der kan skade fosteret, og jeg er meget glad for at De har gjort folk opmærksomme på disse stoffer. Det betaler sig endda at være lidt varsom når det gælder læger. Tidligere i år [1981], under de første stadier af mit svangerskab, fik jeg besked på at barnets tilstand skulle kontrolleres ved ultralydscanning. En time før scanningen sagde lægen at jeg skulle drikke så meget kaffe eller te jeg havde lyst til. Men da jeg vidste at koffein kan skade fosteret, især i de tre første afgørende måneder, drak jeg andre, koffeinfri væsker i stedet.

R. T., New Hampshire

Jordens fremtid

Af medlidenhed har jeg jævnlig købt nogle blade af Jehovas vidner når de har ringet på døren, idet jeg troede at jeg på den måde støttede dem lidt. Når de kom igen og spurgte om jeg havde læst bladene, måtte jeg altid svare nej. Alligevel blev de ved med at komme med bladene. Engang da jeg igen var begyndt at dyrke yoga, bad jeg: ’Gud, hvis du virkelig findes, så vis mig det på en eller anden måde.’ Måske på grund af denne bøn fangedes min opmærksomhed af et Vågn op! med forsidetitlen „Jordens fremtid — losseplads eller paradis?“ Dette blev starten på et grundigt studium af sandheden.

J.v.d.N., Holland

Depression

Tak, mange, mange tak for artiklerne om depression. Jeg er sikker på at dette nummer af bladet helt bogstaveligt vil redde menneskeliv. Hvor var det dejligt at læse at andre kan have det samme ødelæggende tankemønster; og så forstående emnet blev behandlet; ikke noget med bare at sige at vi har mistet troen eller at vi da nemt skulle kunne forandre vores tankegang! Jeg ser virkelig frem til det kommende nummer, der vil omtale forskellige behandlingsmetoder.

F. S., Missouri

Rigtig mange tak for denne glimrende artikelserie om depression. Da jeg selv har lidt af alvorlig depression i de senere år, kunne jeg især påskønne den oplysende, positive og forstående måde emnet blev behandlet på. De mange gode forslag til dem der lider af depression samt til deres venner og familie, er afgjort en hjælp for dem der har dette problem. Jeg var også meget glad for de praktiske forslag til hvordan man forebygger depression.

S. B., Ohio

Jeg er 24 år gammel, og gennem de sidste ti år har jeg ofte lidt af depressioner. Jeg har mange gange tænkt på at begå selvmord. Jeg satte stor pris på afsnittet om hvordan andre kan hjælpe, for når man er deprimeret vil man, som det nævnes, ofte tale og opføre sig på en måde som andre ikke forstår. Og hvis nogen så siger til en at man bare vil have opmærksomhed eller medlidenhed, kan det virkelig få en til at føle sig værdiløs. Det meste af mit liv har jeg kun haft ringe selvagtelse og negative tanker, men nu er det som om mit liv har taget en ny vending og at jeg har en chance for virkelig at føle mig glad og lykkelig.

D. M., Illinois

Liv i verdensrummet

En kort bemærkning om Deres artikelserie „Man søger efter liv i verdensrummet“. Argumentationen var superb. Jeg er imponeret.

K. H. B., Tyskland

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del