Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
© 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
SEPTEMBER 1-7
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 29
Motngakl a Klaumerang me a Siukang el Diak el Mengai er a Biblia
A Deurreng—A Blekeradel el Denguu er a Dios
A ta er a tekoi el mo uchul e nglmuut el mo klou a deuil a rengul a Jehovah a okiu sel bo demechesang er aike el tekoi el rullii el mo dmeu a rengul. (Psalm 35:27; 112:1) E ngera uchul? A Biblia a mesaod el kmo kede ulebeob el mo ‘meluu er a Dios e moltaut a llechul; tiaikid ia ngerechelel a chad.’ (Olisechakl 12:13) Kid a ulebeob el mo meruul a soal a Dios me sel dosiou er a Jehovah, e ngsebechel el mera el mo oldeu a rengud er a klengar er kid.
Mosebechakl er a Klemerang el Kirel a Kodall
13 A lsekum ngdiak lulterekokl a uldesuem el kirel a siukang me a lechub e ngomeruul, e moluluuch el mora Jehovah el olengit er a llomeserreng. (Monguiu er a Jakobus 1:5.) E bo moruul a research lousbech aike el babilenged. E a lsekum e ngmo kirel, e mouchais er a remechuodel er a ongdibel er kau. Ngdiak bo louchais er kau a kirem el mo meruul, engdi ngsebechir el omekrael er kau me ke mo metik a omellach er a Biblia el sebechel ngosukau. Sel moruul aika el tekoi, e ke mo omeksau er a ‘chomelebedebekem,’ e tiang a ngosukau me ngmo sebechem el “kutukel a ungil ma mekngit.”—Heb. 5:14, BT.
“Bo Kurael er a Klemerang er Kau”
12 A siukang me a omeruul el diak loldeu er a rengul a Dios. A rechedal a telungalek er kid me a rechad er a urered me a resechelid a locha mo melasem el omekedong er kid el mo teloi er tir el mengedaol a bebil tekoi. Me ngera sebechel ngosukid el mo oltngakl a orimel el mo teloi a siukang me a chedaol sils el diak loldeu er a rengul a Jehovah? Ngkmal kirel el mo bleketakl er a rengud aike el uchul me a Jehovah a diak lekengei aika el chedaol sils. Ngsebeched el merriter aika el tekoi lousbech a babilenged e mo melatk er a rolel e a bebil el chedaol sils a ulemuchel. Me sel dolebedebek a Bades el kirel aike el uchul e ngdiak el kired el mengedaol aika el sils, e ngrullid el mo ulterekokl a rengud el kmo kede meruul a tekoi el “odeuir a rengul a Rubak.” (Efesus 5:10) A lsekum kede oumerang er a Jehovah me a Tekingel, e ngmo diak demedakt a uldesuir a rechad el bedulkid.—Osisechakl 29:25.
Morriter er a Tekingel a Dios
“Doba Chomeruul ma Klemerang el Kaubltikerreng”
11 Bo blechoel chemat er a rechad. Mosiik a bek el techall el mo chemat er a rechad. Kede rokui el ungil el medengei el kmo sel dechat er a chad e ngmelisiich er tir. (Efesus 4:29) Engdi ngkired el mo kerekikl me a tekoi el dolekoi bo lungil er a oderengesir, e lak di dolekoi el di mengas a rengrir a rechad. Ngkmal diak el kired el melekoi a tekoi el diak lemera el ngar a rengud, me a lechub e dolasem el oleiub er kid a lsekum e ngmo kired el mellach er a chad. (Osisechakl 29:5) Kede mo cheblad el chad a lsekum kede chemat er a chad er medal e mo ikrii e melekoi a mekngit el kirel. A bltkil a rengul a apostol el Paulus a mera el mle bliochel. Sera loluches el mo er a Rekristiano er a Korinth, e ngchilat er tir el kirel a ungil tekoi el leriruul. (1 Korinth 11:2) Engdi sera bo el kirel el mellach er tir, e ngmle bleketakl e ungil smodii a uchul me ngmellach er tir.—1 Korinth 11:20-22.
SEPTEMBER 8-14
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 30
“Lak Beskak a Chelebuul e Dirrek el Lak Beskak a Ilteet”
Ngua Ngera el Rolel a Bltikerreng a Mo Uchul a Mera el Deurreng?
10 Kid el rokui a ousbech a udoud e le ngomekerreu er kid. (Olisechakl 7:12) Engdi ngsebechel mo dmeu a rengud a lsekum ngdi ngar er ngii a ungil ildisel a ududed el kirel aike el dousbech? Chochoi! (Monguiu er a Olisechakl 5:12.) A ngelekel a Jake el Agur a milluches el kmo: “Lak beskak a chelebuul e dirrek el lak beskak a ilteet. Di beskak a ikel kuusbech el kall.” Ngbeot er kid el mo medengelii a uchul me ngika el chad a dimlak el soal el kmal mo chebuul. Ngmelekoi el kmo ngdimlak el soal el mo mekesuseu el mo merechorech, e le omerechorech a di mo uchul a otuub el mora Dios. Engdi ngera me ngdimlak el soal el mo merau? Ngmilluches el kmo: “Me lak bo kmedinges e kuumededenger er kau el kmo, ‘Ng techa RUBAK?’” (Osisechakl 30:8, 9) Kulterekokl el medengelterir a rechad el di ultuil er a iltetir er a bai lultuil er a Dios.
11 A chad el nguibes er a udoud a kmal diak el sebechel lodeuir a rengul a Dios. A Jesus a dilu el kmo: “Ng diak a chad el sebechel el mo sibrir a re terul mastang; ng mo chetil a tang e mo soal ngikel kuk tang; ng mo blak a rengul er a tang e mo mengemikr er ngikel tang. Ng diak el sebechiu el di tang e mesiou er a Dios ma udoud.” Ngdirrek el dilu el kmo: “Lak mongudel a mekreos el klalo el kiriu er tial beluulchad el le ngar ngii e ng mo chemert e meka er a metmut ma re merechorech a mo soiseb el ruchorech. Bai mongudel er a eanged el sel le ngar ngii e ng diak le meka er a metmut ma diak le chert, el ka re merechorech el mo soiseb el ruchorech.”—Mateus 6:19, 20, 24.
12 Te betok el mesiungel a Jehovah a melasem el omekbeot er a klengar er tir. Te metik el kmo sel loruul el uaisei e ngmo er ngii a klou el temir el mesiou er a Jehovah, e dirrek el rulleterir el mengal mo dmeu a rengrir. A Jack el kiei er a Merikel a ulterur a blil me a siobai er ngii me bo el sebechel ngii me a bechil el mo pioneer. Ngmelekoi el kmo: “Ngkmal mle meringel er kemam el olterau er tia el klebokel el blimam me a chetemam el ngar er a ikrel a beluu.” Engdi ngmle betok el rak el be lrei el di checherd a rengul el mondai er a urerel a uchul. Me ngdmu el kmo: “A bechik el regular pioneer a mle blechoel el dmeu a rengul me ngblechoel melekoi el kmo, ‘A merrederek a kot el ungil!’ Me chelecha el kusiou el pioneer, e ngak me a bechik a dul oureor el di mora Jehovah.”
“A Bltkil a Rengum er Ngak Ng Kuk Ngar Uchei er a Bltkil a Rengrir Tirkang”?
15 A rebetok el chad er chelechang a omdasu el kmo ngkmal kirir el mo er ngii a beches el bilir me a dengua me a computer er tir. Te kmal mla mo mechesang er a tekoi er a kerruul, el ngii a rolel a klengar el di omdasu el kmo a klalo me a udoud a kuk meklou a ultutelel er a ngii di el tekoi. E kid el Kristiano, a kuk ngera el tekoi a meklou a ultutelel er a uldesued? Di lekau el melatk el kmo: ‘Ngak, ak mengoit er a klou el temek el di omdasu el kirel a beches el mlai me a beches el klalo me a bail er a bai kungetmokl er ngak el kirel a miting er a ongdibel? Ak kmal mla mo mechesang er a tekoi er a bek el sils me ngdikea temek el meluluuch me a lechub ak menguiu er a Biblia er ngak?’ A lsekum ngdiak dekerekikl, e a bltkil a rengud el mo er a klalo a kuk mo ngaruchei er a bltkil a rengud el mo er a Kristus. Me ngkmal kired el blechoel el melatk a tekingel a Jesus el kmo: “Mongkar er kemiu er a bek el bedengel a nglemokel.” (Lukas 12:15) Ngera uchul me ngmillekoi er tia el tekoi?
16 A Jesus a dilu el kmo “Ng diak a chad el sebechel el mo sibrir a re terul mastang.” Ngdirrek el dilu el kmo: “Ng diak el sebechiu el di tang e mesiou er a Dios ma udoud.” Me ngkmal diak lsebeched el msang a Jehovah aike el kot lungil er kid e osisiu el taem e di demechesang el kirel a skel a kerruul. A Jesus a milsaod er ngii el kmo “ng mo chetil a tang e mo soal ngikel kuk tang” me a lechub e “ng mo blak a rengul er a tang e mo mengemikr er ngikel tang.” (Mateus 6:24) Me kid el diak demecherrungel a uchul me ngkmal kired el kerekikl me lak di bo demechesang el kirel ‘a ikel rokui el mo soal a rengud ma bedenged’ el ngii a uldimukl er a skel a kerruul.—Efesus 2:3.
17 A rebetok el chad a kmal di mechesang el melemolem a urungulir me a deurreng er tir me ngmla mo diak el tabesul a uldesuir el kirel a kerruul. (Monguiu er a 1 Korinth 2:14.) Me tir el mla mo diak lungil lomdasu a uchul me ngmla mo meringel er tir el mo medengei el kmo ngera melemalt me a ngera diak. (Hebru 5:11-14) E sel urungulir el sorir a klalo a di meleketek er a bek el taem. Me a ildisel a klalo el lengai a di rulleterir el mengal mo sorir a lmuut el betok. (Olisechakl 5:10) Engdi ngar er ngii a tekoi el sebeched el rullii me bo lsebechel el melemolem el tabesul a uldesued el kirel a kerruul. Sel donguiu er a Tekingel a Dios er a bek el sils e ngsmisichid me ngdiak di bo demechesang el kirel a skel a kerruul. (1 Petrus 2:2) A Jesus a mle blechoel el melatk er sel llemesel a rengul a Jehovah, e tiang a ngilsuir el mo sebechel el oltngakl a omengesuseu er a Diabelong. (Mateus 4:8-10) Me kid er chelechang a lsekum ngsoad el mo oltngakl er a skel a kerruul, e ngkmal kired el mo oltirakl a tekingel a Jehovah er a klengar er kid. E a doruul el uaisei, e kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Jesus el kuk ngaruchei er a ngii di el klalo.
Ngmekera Omkiei Loltirakl er Aike el Ngar Ngii er Kau?
Em save er a uchei er a momechar. Alta ngkora ua letekoi er a ngar er a mong a de save er a uchei er a domechar a kmung ngerang, a doruul el uaisei a ta er a mellomes el rolel a doibngid er a mondai er a udoud. Nguchul e ngmo diak deblals e bo lekired el harau er a klou el interest el rullii a cheral a klalo el domechar er ngii el lmuut el mo klou. Ngar er a Biblia, e a chedib a losaod er ngii el “mellomes” e le ngmengudel a “kelir er a belsechel a kleald, el mengedmokl el kirel a belsechel a kelekolt.”—Osisechakl 6:6-8; 30:24, 25.
Molemolem el Guest er a Jehovah el Mo Cherechar!
18 Ngungil a di lekid el merriter er a osenged el kirel a udoud. Di lekau el oker: ‘Ngak, ak blechoel el melatk a udoud me aike el sebechek el mechar? A lsekum ak lmeng a udoud e ak meoud el harau, e le kumdasu el kmo ngike el klileng er ngii a diak lousbech er ngii? Ngak el ngar ngii a ududek ngrullak el mo feel el kmo ngkmal klou a ultutelek engdi ngrullak el mo diak bekururau? Ngak a kumes er a rudam me a rudos er ngak el kmo te sorir a kerruul le tir el ngar ngii a ududir? Ngak, ngsoak el sechelirir tirke el olab a udoud el diak el tirke el mechebuul?’ Kede mla nguu a ileakl el techall el mo guest er a Jehovah. Ngsebeched el mekerreuii tia el ileakl el techall loeak a dongeroid er a klengar er kid a ngibes er a udoud. Sel doruul el uaisei e a Jehovah kmal diak bo lechitid!—Monguiu er a Hebru 13:5.
Morriter er a Tekingel a Dios
w09 4/1 21 par. 11-13
A Llemesel a Jehovah a Mocholt el Ngar er a Blebelel
11 A badger a ta er a kekerei el charm el sebeched el suub a betok el tekoi er ngii. (Monguiu er a Osisechakl 30:26.) Ngkora ua teletelel a klou el usangi engdi ngmekekerei a dingal e mekedeb a ochil. E meruul er a blil er a delongelel a bad. E kmal ungil a osengel me ngsebechel el chemiis el mo er a delul a bad me a chiiechab el omart er ngii er a meklou el charm. Aika el badger a rruul el kirir el dmak el kiei el delebechel el kaukerreu e kakeald er a temel a kelekolt.
12 Me ngngera sebeched el suub er a badger? A kot, e momtab el kmo ngika el charm a kerekikl el di mekar me ngdiak lemodechelakl, e ousbech er a ungil el osengel el chemiis er a meklou el charm, e diak lebo el cheroid er a blil. Kid me kede uaisei el kired el kerekikl el di mekar el kirel aike el kdekudel el tekoi el ngar er tia el beluulechad er a Satan. A apostol el Petrus a milengelechel er a Rekristiano el kmo: “Bo mulserechakl e di mekar. E ngikel cherrouiu el diabelong choua choteb el laion el merael el meliuekl losiik ra bo le dekeueklii.” (1 Petrus 5:8) Sera lengar er tia el chutem a Jesus, e ngdi millemolem el mekar el kirel aike el ongarm er a Satan el mo melemall er a blakerreng er Ngii. (Mateus 4:1-11) A Jesus a milecherei a kmal ungil el kerebai el kired el oltirakl er ngii!
13 A ta er a rolel e ngsebeched el di mekar a oeak sel dousbech aika el ulekerreu er a klereng el lomeskid a Jehovah. Ngkired el blechoel el menguiu er a Biblia e mo er a bek el miting er a Rekristiano. (Lukas 4:4; Hebru 10:24, 25) Me a lmuut el tang, ngdi ua badger el dmak el kiei el delebechel, me kid a kired el mo olekeed er kid er a rekldemed el Kristiano me ngmo sebeched el “dul kasisiich loeak sel dul kloumera” er kid me tir. (Rom 1:12) Me sel doruul aike el kired el meruul me denguu a ulekerreu er a Jehovah, e kede olecholt el kmo kede kongei er a tekingel a David el ngar er a Psalm el kmo: “A [Jehovah] a risois er ngak, e cheuotelek, e osebelek; ng Dios er ngak, e risois er ngak, el ngii a omertelek.”—Psalm 18:2.
SEPTEMBER 15-21
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 31
Klubeled er a Omengelechel er a Betik a Rengul Chedil
Mosisecheklterir a Rengelekem a Ungil me a Mekngit
Molisechakl a rokui el klemerang el kirel a tekoi er a cheliuaiu. Ngusbechall a uleklatk. (1 Korinth 6:18; Jakobus 1:14, 15) Me nguaisei engdi a Biblia ochotii el kmo a tekoi er a cheliuaiu a sengk el mla er a Dios, el diak el bedeklel a Satan. (Osisechakl 5:18, 19; Cheliteklel a Salomon 1:2) A di mouchais er a rengeasek el ngelekem a telemellel a tekoi er a cheliuaiu a rulleterir el mo oba cheleuid el uldasu el kirel el ngii a diak loltirakl er a Biblia. A ngeasek el redil er a France el Corrina a kmo: “A rechad er a blik a di mle blechoel el mesaod el kirel a deleboes me tia rirellak el mo mekngit a uldesuek el kirel a tekoi er a cheliuaiu.”
Make sure el kmo a rengelekem a medengei a rokui el klemerang el kirel a tekoi er a cheliuaiu. A Nadia el chedil er a Mexico a kmo: “Ak blechoel el melekoi er a rengeasek el ngelekek el kmo a tekoi er a cheliuaiu a klebokel el tekoi e natural, e a Jehovah el Dios a ngiluu el mesterir a rechad el mo uchul a deuil a rengrir. Engdi ngdi kirel meketmokl er a chelsel a chebechiil. Ngsebechel mo uchul a deuil me a lechub kngtil a rengud, ngdi mo ultuil er a rolel a dousbech er ngii.”
ijwhf article 4 par. 11-13
Mengedecheduch er a Rengalek el Kirel a Rrom
Msikii a taem el mo mesaod er tia el tekoi. A Mark el chedam er a Britain a kmo: “A usbechel a rrom a tekoi el rrau a rengrir a rengalek el kirel. Ak uleker er a eai a rekil ngelekek el sechal a uldesuel er a kmo ngungil me a lechub e ngmekngit a dolim a rrom. Aki di uluustory me tia ngilsuir el mimokl el louchais a uldesuel.”
Ngklou a lerellii er a ngelekem a lsekum ngmo betok el taem el mosaod a tekoi er a usbechel a rrom. Ngoltirakl er a rekil a ngelekem, e ngsebechem el mesaod er tia el tekoi lobengkel a kuk bebil tekoi er a klechad, el ua bekall er a rael me a tekoi er a cheliuaiu.
Bo mungil kerebai. A rengalek a di ua sponge, te meruul aike el leues el iliuekl er tir, e dirrek a research a mla ochotii el kmo a ruungalek a klou a lerellii er a rengelekir. Tia belkul a kmo a lsekum ke ousbech a rrom el mengelakl er kau me a lechub ngmeruul er kau el mo diak em stress, e a ngelekem a mo omdasu el kmo a rrom a dousbech er ngii el mesmechokl a ringelel a klengar. Make sure el kmo ngungil a usbechem er a rrom.
g17.6 9 par. 5
Mosisecheklterir a Rengalek er a Klengariourreng
Molisiich er a reng er omerous. Mochotii el mora ngelekem el kmo “ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.” (Rellir 20:35) Ngmekera moruul er tiang? Ngsebechiu el dmak el meruul er a list er a rechad el lousbech a ngeso el shopping, me a mo oltak er tir, me a ureor el meruul a telemall el ngar ngii. E mnguu a ngelekem el obengkem sel moruul a bebil er aika el tekoi. Becherei me lesa deuil a rengum el meruul a ureor el olengeseu er a rechad. Seikid e ke osisecheklii el kirel a klengariourreng el okiu a kerebai er kau el ngii a kot el klou a bo lerellii.—Omellach er a Biblia: Lukas 6:38.
Morriter er a Tekingel a Dios
Lolemolem el Kmard a ‘Ngeuil a Jah’
6 A Maria mla er ngii a deleuill er ngii me a Jehovah. A klaumerang er ngii a dimlak lultuil er a tekoi lurruul a Josef. Ngika mle ungil medengei a bades. Ngdirrek el uterekeklii a taem el mo melebedebek. (Lk. 2:19, 51) Ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a deleuill er ngii me a Jehovah a rirellii el mo ungil bechiil el redil. Chelecha el taem a rebetok el bechiil el redil a melasem el mo ua Maria. El ua tiang, a odos el Emiko a kmo: “Sera kmesobil e ngmla er ngii a schedule er ngak er a tekoi er a klereng. Engdi uriul er a bo kbechiil e a bechik a milluluuch el kiram e ulemekrael omengull er kemam me ak mlo mtebengii el kmo, a klaumerang er ngak a mlo ultuil er aika el loruul. Ngmle kirek el di mo ngak loureor el kirel a deleuill er ngak me a Jehovah. Me chelechang ak mla kutmokl a taem el di ngak el tang lobengkel a Dios er ngak el meluluuch, menguiu a Bades, e melebedebek a uldesuel.” (Gal. 6:5) Rebechiil el redil sel molemolem el melisiich er a deleuill er kemiu me a Jehovah e ngmedechel a uchul me a rebechemiu a betik a rengrir er kemiu e oldanges er kemiu.—Osi. 31:30.
SEPTEMBER 22-28
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OLISECHAKL 1-2
Molemolem el Train er a Ongingil el Telecheroll
“Mngai el Oterekokl er Tirkel Blak a Rengrir el Chad”
3 Ngkmal soad el mesiou er a Jehovah, e dirrek lomes er a omesiunged el kmal mekreos. A ruumesingd er kid a kmal dmeu a rengrir el meruul a urerir, e melatk el kmo kede melemolem el meruul er ngii el mo lmuut er a bo lak el sebeched. Engdi ngklengiterreng e le rechad a mo chuodel, me ngmo diak lsebechir el remuul aike el lurruul er sera dirk lemekekerei el chad. (Olisechakl 1:4) Tiaikid el blekeradel a uchul a omelsemai el kirir a rechedal a Jehovah. Chelechang e a ureor er a berkel a klumech a di meleketek, me a cheldebechelel a Jehovah a ousbech a beches el klekedall me bo el sebechel el merkii a klumech er a ungil chais el mo er a rokui el chad. Engdi lebebil e ngmo meringel er a remechudelang er a delongeled el mesuub aika el beches el tekoi. (Lukas 5:39) Kede dirrek lungil medengei el kmo, a remechudelang a mo mechitechut a bedengir me ngmo diak leua klisichel a bedengir er a uchei. (Osisechakl 20:29) Me ngrolel a bltikerreng a lsekum a remechudelang a olisechakl er a remekekerei el mo meruul a lmuut el bebil er a ngerachel er a chelsel a cheldebechelel a Jehovah.—Monguiu er a Psalm 71:18.
4 Ngar er a osengir tirke lolab a ngerachel, e ngdiak lebeot el tekoi el lolterekokl a urerir el mo er a remekekerei el chad. Ngsebechel rulleterir el mo mekngit a rengrir sel lolatk el kmo, ngmo diak loruul er tia el kmal sorir lureor. Ngkmal mo mekngit a rengrir sel lolatk el kmo, ngdikea loruul er tia el ileakl el urerir. Me a lechub e te bekikl el kmo a bo lak lomekrael er tia el ureor, e ngmo diak lungil meketmokl. Te locha dirrek lomdasu el kmo ngdiak a temir el olisechakl er a rebebil. E a osisiu el taem, e a remekekerei el chad a kirir el mo oba kllourreng a lsekum ngdirkak lebo er ngii a ngerechelir.
Morriter er a Tekingel a Dios
Kemiu el Ngeasek, Ngike el Ulemeob er Kemiu a Soal a Bo Ledeu a Rengmiu
14 A Salomon, el ngii a ta er a kot el merau e mesisiich el chad el mla kiei, a millasem er a ta el tekoi. Ngdi mle ngii el melekoi el kmo: “Ak mo chormii a tametereng e oldeu er a renguk” e mo mesa rsel. (Olisechakl 2:1-10) Me ngulemekedechor a meringelchad el blai, e liluches a llecheklel a sers e mirruul aike el rokui el soal. Me ngmle dmeu a rengul? A Salomon er a lolatk el kirel aike el rokui el bla leruul, e ngdilu el kmo: Ak mlo “omtab el kmo ng rokui el di diak a ultutelel.” E dirrek el dilu el kmo: Ngmera el ‘dimlak a ultutelel.’ (Olisechakl 2:11) Me kau, ngar ngii a sebechem el suubii er tia el tekoi el lerirellii a Salomon?
SEPTEMBER 29–OCTOBER 5
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OLISECHAKL 3-4
Msisichii a Chebechiielem
Bo Moba Blakerreng el Terung
A LOLEKOI A BIBLIA: “Lak bo mua re mekebelung el chad, e bai bo mua re mellomes a rengrir el chad.” (Efesus 5:15, 16) Ngllomeserreng a omomes er a chebechiielem el ta er a kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er kau. Ngkirel el mo kot el klou a ultutelel er a rokui el tekoi.
A Jehovah a soal a obo blechoel el melatk er a bechim e “moldeu er a rengum er a klengar er kau” el obengkel. (Olisechakl 9:9) Ngmeketeklii el kmo ngdiak el kirem el mengemikr er a bechim, ngbai kiriu el osiik el kmo ko mo mekerang e ngmo er ngii a deurreng er a delongeliu. (1 Korinth 10:24) Mrellii a bechim el mo melechesuar el kmo, ngkmal usbechall e klou a ultutelel.
SEBECHEM EL MERUUL:
Bo blechoel el mengoit a taem el obengkel a bechim e bo mkerekikl el orrenges er ngii
Momdasu er “kemiu” el terung e lak di momdasu er a di “kau” el tang
Lolemolem el Kmard a ‘Ngeuil a Jah’
12 Ngmekera rubekel e sebechir loukerebai er a Akuila me a Prisila? Molatk aike el betok el tekoi el kirem kau me a bechim el meruul. Ngsebechem el dmak el meruul el terung, er a bai di lekau el tang? El ua tiang, a Akuila me a Prisila dilak lomerk er a klumech. Kemiu, ko mblechoel el melib el dirrek el mo meruul el uaisei? A Akuila me a Prisila dirrek el dilak loureor. Kau me a bechim a locha diak losisiu a ureriu, engdi kemiu ngsebechiu el dmak el meruul a ureor er a blai? (Oli. 4:9) Sel mkaingeseu el meruul a ureor e ko mo feel el one el team e mo er ngii a techelliu el chadecheduch. A Robert me a Linda mla bechiil el betok er a 50 el rak. A Robert a kmo: “Ngdiak el klou a temam el dmak el meruul a rolel a tekoi er omilil. Engdi sel kullib a belatong e a bechik losuld, me a lechub sel kngar rikl el melaml e ngii a me tuobed e oureor lobengkek, e ngmera el mo dmeu a renguk. Sel ki mdak el meruul a tekoi e ngolekeed er kemam el terung. A bltikerreng er a delongelam a melemolem el mukeroul.”
13 Engdi lak mobes el kmo, a obekel el dmak a diak leblechoel el belkul a kmo tia olekeed er tir el terung. A bechiil redil er a Brazil a kmo: “Chelecha el taem el kmal betok a tekoi el sebechel mo mengesang er kid, e ngsebeched el mo omdasu el kmo kede mengoit a taem el dmak le kede kiei er chimo el blai. Ak mla suubii el kmo a mengoit a taem el dmak a di tedobech er ngii. Ngkirek el msa bechik a attention lousbech er ngii.” Molatk er a rolel e a Bruno me a bechil er a Tays a make sure el kmo ngomsa bechil a attention. A Bruno kmo: “Sel lengar ngii a free el temam, e aki mo mechei a dengua er kemam, e mengoit a taem el terung.”
14 Engdi ngmekerang a lsekum kau me a bechim a diak el somiu el mengoit a taem el dmak? Nglocha kakerous a tekoi el somiu me a lechub e ngmo seselk a rengum er ngii. Ngera sebechem el meruul er ngii? Molatk er sel okesiu er a ngau el dulsaod er ngii er a uchei. A ngau diak leklou a ngeuil sel obekerdii. Ngkirem el mekekokau lousbech a meklou el kerrekar lolsiu er ngii. Ngdi osisiu, kemiu ngsebechiu lomuchel loeak omongoit a di sesei el taem er a bek el sils el dmak? Moruul er a tekoi el somiu el terung, el diak el tekoi el sebechel mo uchul a mondai. (Jak. 3:18) Sel momuchel el kekerei, e ngsebechel a bltikerreng er a delongeliu el lmuut el mukeroul.
Lolemolem el Kmard a ‘Ngeuil a Jah’
3 A lolemolem el kmard a ‘ngeuil a Jah’ e a bechiil el sechal me a redil a kirir el meringel loureor me lengar ngii a mesisiich el deleuill er tir me a Jehovah. Ngmekera tia el deleuill e ngosuir a chebechiielir? A obekel sel lomes er a deleuill er tir me a Demerir el ngar er a eanged el kmal klou a ultutelel, e te kltmokl el mo oltaut a ulekrael er ngii, e tia mo ngosuterir el chorideterir er a mondai e dirrek el sumechokl a mondai el ngii a sebechel kolekeltii a bltikerreng er a delongelir. (Monguiu er a Olisechakl 4:12.) A rechad el mesisiich a deleuill er tir me a Jehovah mora tkurrebab el sebechir el oukerebai e omekeroul a blekerdelel, el ua ungilreng, kllourreng, me a klausubes. (Efe. 4:32–5:1) Obekel lolecholt aika el blekeradel a rullii el mo beot er a bltikerreng el meloseb. A odos el Lena el mla bechiil el betok er a 25 el rak a kmo, “Ngbeot er kid a mo betik a rengud e mengull er a chad el mesisiich a deleuill er ngii me a Jehovah.”
Morriter er a Tekingel a Dios
(Olisechakl 3:11, NW) Ngmilenglebokel a rokui el tekoi el ngar er a ulterekokl el temel. Ngmo lmuut er a urungulir el kiei el diak a ulebengelel me ngmla loia er a rengrir me nguaisei engdi rechad a diak el sebechir el mo medengei a urerel a mera el Dios er a uchelel el mora ulebengelel.
Ngsebeched el Kiei el Mo Cherechar
7 A Jehovah a dirrek el lilia er a rengud a urunguled el soad el melemolem el ngar. A Biblia melekoi el kirir a rechad el kmo a Dios a mla loia er a rengrir a “urungulir el kiei el diak a ulebengelel.” (Oli. 3:11, NW) Tiakid a ta er a uchul me kede omes er a kodall el cheraro. (1 Ko. 15:26) Sel desal kmal mo smecher, ngdiak a ngera el doruul e di mo mengiil el mad? Ngdiak. Kede blechoel losiik a ukeruul me a lechub e kede melim a kar. Kede meruul aike el rokui el sebeched me lak demad. E sel lemad a betik er a rengud, el ngalek me a lechub e ngklou el chad, e ngdiak lsal kmal mo mekngit a rengud, e uaisei el kemanget el taem? (Jn. 11:32, 33) Me a Ulemeob er kid a diak bo lebeskid a urunguled me a klisiched el melemolem el ngar a lemlak el moktek er ngii a bo dolemolem el ngar. Me nguaisei engdi ngngar ngii a lmuut el bebil er a uchul me ngsebeched loumerang el kmo a klengar er kid a sebechel melemolem el diak a ulebengelel. Ka me dorriter a bebil tekoi el lurruul a Jehovah er a irechar me chelechang el ngii ochotii el kmo ngdirkak lemengodech a moktek er ngii.
OCTOBER 6-12
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OLISECHAKL 5-6
Rolel a Dochotii a Dmolech el Omengull el Mora Ngarbab el Dios er Kid
w08 8/1 19-20 par. 17-18
Mongebkall er a Jehovah el Okiu a Blekeradel el Rredemelel a Omengull
17 A Biblia a dirrek el olecholt el kmo ngkmal ileakl el kired el mo kerekikl a blekerdeled sel debo er a medal a Jehovah el kirel a omengull. A Olisechakl 5:1 a melekoi el kmo: “Bo mkerekikl sel cho bor a Templo.” A Moses me a Josua a dirrek el mluklatk el mo melubet a oecherir sel lengar er a chedaol el chutem. (Exodus 3:5; Josua 5:15) Tia el tekoi a lurruul er ngii el lolecholt a omengull me a omeluu. A reprist er a Israel a mle kirir el loumatang el melekedek a bedengir. (Exodus 28:42, 43) Tia el tekoi a ulemekerreu er tir me lak bo lecholt a tedebechir er sel losiou er a medal a olengetongel. Me a rokui el chedal a telungalek er a reprist a mle kirir el mengeluolu aika el tekoi el melisiich er a klebkellel me a klengarbab er a Dios.
18 A klebkellel a omengull a uldimukl er ngii a chetengakl me a omeluu. Me a bo derredemelel a omengull, e ngdiak di doruul a ues me a lechub e ngua bail el omart er a mera el blekerdeled. Ngkirel el lmuut el engelakl er a di osengir a rechad, e mo omes er sel lomes er ngii a Dios—el ngii a rengul a chad. (1 Samuel 16:7; Osisechakl 21:2) A omeruul el rredemelel a omengull a kmal kirel el mo telengtengil a klengar er kid, me ngomekrael a blekerdeled me a teleteled me a deleuill er kid me a rebebil, el mo lmuut er a osenged me aike el domelechesiu el tekoi el kirir a rebebil. Ngmera el kirel el mocholt er a bek el taem er a chelsel aike el bek el dolekoi me a doruul el tekoi. El oeak a omerelled me a teleteled me a biled me a omengetmeklel a bedenged, e kede sichedekl er a rengud a tekoi el lullekoi a Paulus el kmo: “Me kid a diak bo dolibesongel ra chad ra ngiidil tekoi, ma chomesiunged lak lochau chotuub, e bai dochotid rar chad el kmo kede mesiungel a Dios ra bek el blekeradel: el kloul telekangel, ma ringel, ma chelebuul, ma de moseked.” (2 Korinth 6:3, 4) Me kede ‘mesichii ra bek el tekoi chosisecheklel a Dios el Osobeled.’—Titus 2:10.
w09 11/1 17 par. 21
Moleketek a Nglunguchem el Okiu a Omesubel a Biblia
21 A Jesus a dirrek el ulechotii a dmolech el omengull me a klaumerang er ngii er a loluluuch. El ua tiang, a uchei er a bo lolekiis er a Lasarus e a “Jesus a mlo dmangesbab e dmu el mo, ‘Chedam, ak uldanges er kau, ele ke rirengesak. Ak ungil medengei el kmo, ke diblechoel remenges a tikingek.’” (Johanes 11:41, 42) A nglunguchem ngdirrek el olecholt a dmolech el omengull me a klaumerang er kau? A dosuub er a nglunguchel a Jesus e ngsebeched el mo melechesuar a meklou a ultutelel el tekoi el kirel a omengedolel a ngklel a Jehovah me a Rengedel sel lemei me a otutel a moktek er ngii. (Mateus 6:9, 10) Ka morriter a nglunguchem e mesa el kmo, ngolecholt er a klemeriarreng er kau el kirel a Rengedel a Jehovah me a otutel a moktek er ngii me a cheledolel a chedaol el ngklel? Ngkmal kirel el mo uaisei.
“Motutii Sel Telbiil el Mtilbir el Mo Meruul er Ngii”
12 Me sera cho bo metecholb, e ke tilbir el mo er a Jehovah el kmo, ke mo ousbech er a klengar er kau el mesiou er Ngii e mo er a tkurrebab el sebechem el oltirakl a llechul. Engdi a techolb a dirk uchelel a tekoi. E a cherengel a taem, e kid el rokui a kired el melemolem el di kid el merriter er kid. Ngsebeched el melatk el kmo: ‘A deleuill er ngak me a Jehovah, ngmla mukeroul er a uriul er ak metecholb el mei er chelechang? Ak dirk mesiou er Ngii loba renguk el rokir? (Kolose 3:23) Ak blechoel el meluluuch? Ak menguiu er a Biblia er ngak er a bek el sils? Ak ngar er a miting er a bek el temel? Ak teloi er a ureor er a berkel a klumech? Me a lechub e ngmla mo mesaul a renguk el meruul aika el tekoi?’ A apostol el Petrus a mengelechel er kid el kirel a kdekudel el tekoi a lsekum e ngmo diak doruul er a omesiunged el mo er a Jehovah. Me a lsekum e ngmo blak a rengud el omekeroul er a klaumerang, me a klemedengei, me a ducherreng, me a omesiunged el mo er a Dios, e ngdiak bo lemechitechut a rengud e melemolem el meruul er a omesiunged.—Monguiu er a 2 Petrus 1:5-8.
Morriter er a Tekingel a Dios
A Ker el Mla er a Remenguiu
A Olisechakl 5:8 a melekoi el kirel a chad el mengedereder el mengebuul er a remechebuul e omcheracheb er tir e melai a llemeltir. Ngika el chad a diak el kirel lobes el kmo, ngar ngii a lmuut el ngarbab a deruchellel me a lechub e ngkuk klou a klisichel er a kabelment el mengkar er ngii. Nguaisei, te locha ngar ngii a relmuut el bebil el kuk ngarbab a deruchellir er ngii. Ngklengiterreng, e le ngngar er a kabelment, e a rokui el mengedereder a locha mengebirukel, e a rechad a chuarm er a mekngit el omengederederir.
Me nguaisei, engdi alta rokui el tekoi a kora diak bo lungil, engdi ngsebechel mo mechelaod a rengud e le Jehovah a ‘mengkar er a re ngarbab’ el chad er a kabelment. Ngsebeched el olengit a ngeso er Ngii e msang a berreded. (Psa. 55:22; Fil. 4:6, 7) Kede medengei el kmo “a osengel a RUBAK a mekelekelii a beluulchad el rokir, me ng omesterir a klisichir tirkel blak a rengrir er ngii.”—2 Kr. 16:9.
Me a Olisechakl 5:8 a omeklatk er kid er a blekeradel er a beluulechad el dekiei er ngii el kmo ngblechoel el ngar ngii a chad el kuk ngarbab er a rebebil. E sel lmuut el klou a ultutelel, a tia el bades a omeklatk el kmo a Jehovah a kot el ngarbab, ngii Ngike el Kot el Kedidai el Merreder. Ngika mengedereder er chelechang lokiu a Ngelekel, el Jesus Kristus, el King er a Renged. E ngika el Olab a Bek el Klisiich el sebechel mes a rokui el tekoi, a cherrungel a llemeltel, ngii me a Ngelekel.
OCTOBER 13-19
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OLISECHAKL 7-8
“Bor a Blai el Ngar Ngii a Kemeldiil er Ngii”
Klubeled er a Lengelel a Jesus
9 Ngkmal sebechem el olengeseu er tirke el ngar er a klengiterreng. A Jesus a dimlak di el llangel lobengkel a Martha me a Maria ngdirrek el ulerrenges er tir el mengedecheduch e milengelaod er tir. Kid me ngdirrek el sebeched el meruul er a osisiu el tekoi el mo er tirke el chuarm er a klengiterreng. A Dan el ta er a remechuodel el kiei er a Australia a melekoi el kmo: “Ak kmal uluusbech a ngeso er a lemad a bechik. Te ngar ngii a rubekel el kmal mle kltmokl el olengeseu er ngak e orrenges er ngak. Te milechikak me a kuuchais a kngtil a renguk e dimlak bo lemerur er a klangel. Te dirrek el ngilsukak er a bebil lureor el ua melatech er a mlik, shopping a kelek, e meruul a kall er aike el taem el dimlak el sebechek el remuul aika el tekoi. Te kmal mle blechoel el meluluuch el obengkek. Tirka mera el sechelei e odam el tir a ‘ta er kid el . . . ngosukid er a chelebuul.’”—Osi. 17:17.
Mngesuterir a Rebebil el Mo Outekangel a Ringelel a Uldesuir
15 A William el mlad a bechil er a sesei el rak er a uchei a kmo: “Ngkmal mo ungil a renguk sel sekum a rechad a mesaod a ungil tekoi el lodengei el kirel a bechik; ngoterekeklii a renguk el kmo a rechad a uleba omengull el bedul ngii e dirrek el mle betik a rengrir er ngii. Tiaikid el rolel a ngeso a kmal klou a lengesuir er ngak. Ngkmal mengelaod er ngak, e le bechik a kmal mle mekreos er a renguk e dirrek el kmal mle klou el tedebechel a klengar er ngak.” A melakl dil el Bianca a mesaod el kmo: “Ngkmal mo mechelaod a renguk sel sekum a rebebil a meluluuch lobengkek e dirrek el menguiu er a tang me a lechub eru el bades lobengkek. Ngkmal ngosukak sel losaod el kirel a bechik me a dirrek sel lorrenges er ngak el mesaod er ngii.”
“Mlangel el Obengterir a re Lmangel”
16 A nglunguched a sebechel el ngosuterir a rudam me a rudos er kid el ngar er a klengiterreng. Me ngsebeched el meluluuch el kirir me a lechub e kede meluluuch el obengterir. Alta e ngmo meringel er kau e le ke melatk el kmo ke locha mo lmangel, engdi a nglunguuch el mera el ngar er a rengum a kmal klou a klisichel el chemolodii a chad. A Dalene a mesaod el kmo: “A lebebil er a taem e a rudos a me mengelaod er ngak, me a kulengit er tir me te meluluuch. Me sel lomuchel el meluluuch e ngmo omritel a ngerir e kora diak lodengei el kmo te kmo ngerang, engdi cherengel a longedecheduch e ngmerael a oto er a ngerir el mo mesisiich, e sola e te rokir a nglunguuch el mera el ngar er a rengrir. Me a mesisiich el klaumerang er tir me a bltkil a rengrir me a ulekerreuir a mera el smisichii a klaumerang er ngak.”
“Mlangel el Obengterir a re Lmangel”
17 Ngdiak lulterekokl a klemengetel a taem el derta el chad a mekngit a rengrir. Sel lemad a betik er a rengrir, e a rebetok el sechelirir me a rechederir a di kldibel er tir el mengelaod er tir. Engdi sel taem el lluut el mo remei a rechad, e tirka el ngar er a klengiterreng a dirk ousbech a ongelaod. Misei e bom kltmokl el olengeseu. “A sechelid a di blechoel el oubltikerreng, e a ta er kid el sechal a ngosukid er a chelebuul.” (Osisechakl 17:17) Ngkmal kired el melemolem el mengelaod er tirke el ngar er a klengiterreng el mo lmuut er a taem el bo lemechelaod a rengrir.—Monguiu er a 1 Thesalonika 3:7.
18 Lak mobes, a chad a sebechel el di mereched el mo mekngit a rengul er a ngii di el taem. Tiang a sebechel el duubech e le ngmocha temel sel taem er a bo lebechiil, me a lechub ngchelitakl el mle sorir, me a lechub a siasing, ngomilil me a lechub e ngbau, me a ongngak me a lechub e ngta el taem er a rak. E a lsekum ngika el ngar er a klengiterreng a ketengel el meruul er a tekoi el di ngii el tang, el ua sel lebo er a klou el ongdibel e nglocha kmal mo metacherbesul. A ta el odam a mesaod el kmo ak millatk el kmo ngkmal mo metacherbesuk sel bo el temel a wedding anniversary er kemam. Engdi a rebebil el rudam me a rudos a rirellii a kekerei el blengur, e ulemekedong er a resechelik el mei me ngsebecham el dmak el milil me ngdiak di lengak el tang.”
19 Lak mobes, tirke ngar er a klengiterreng a ousbech a omelisiich, el diak di el sel taem el lengar er ngii a meklou el blengur me a omilil. A Junia a mesaod el kmo: “A ngeso el mei er a ngii di el taem a kmal mo uchul a klou el klungiaol. Ngkmal mekreos e mera el mo uchul a ongelaod.” Ngmera el tekoi, ngdiak el sebeched el smuld a klengiterreng me a meringel el uldasu, engdi ngsebeched el mengelaod er tirka el mekngit a rengrir el okiu sel dolengeseu er tir. (1 Johanes 3:18) A Gaby a kmo: “Ak kmal mereng a sulel a Jehovah el kirir a rebetik a rengrir el mechuodel er a ongdibel el ngilsukak er sel taem er a chelebulek. Te mera el rirellak el mo melechesuar a chimal a Jehovah el omechull er ngak.”
Morriter er a Tekingel a Dios
“Cho Bo Mkaubltikerreng, e a Rokui el Chad a Mo Medengei el Kmo Kom Obengkek”
18 A lebebil e ngmo kired el mengedecheduch er a chad el mla tomellii a rengud. A kot, e ngungil di lekid loker: ‘A kungil medengelii a tekoi el dilubech?’ (Osi. 18:13) ‘Nglocha dimlak er a rengul a rullii?’ (Oli. 7:20) ‘Ngmla ta el krellii a osisiu el cheleuid?’ (Oli. 7:21, 22) ‘A bo kungedecheduch er ngii, e ngmo rullii a mondai el lmuut el mo klou?’ (Monguiu er a Osisechakl 26:20.) Sel dongoit a taem el merriter chouaika el ker, e kede locha mo mtebengii el kmo a bltkil a rengud el mo er ngii a uchul me kede omes lengelakl er a tekoi el dilubech.
OCTOBER 20-26
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OLISECHAKL 9-10
Bo Lemelemalt Osengem el Kirel a Mondai er Kau
Lak ‘Doltelechakl er a Jehovah’
20 Lak dobes er sel mera el uchul a mondai er kid. Ngkired el kongei el kmo a bebil er a mondai er kid a dilubech el kid a uchul. (Gal. 6:7) Ngdiak el kired el oltelechakl er a Jehovah el kirel. E ngera uchul? Ka di molatk, ngera sebechel el mo duubech a lsekum a chad a omekall er a mlai el kmal bekerurt e meliuekl a kab? Ngsebechel el mo accident. Omomdasu, ngika el chad ngmo oltelechakl er a kombalii el mirruul er a mlai? Ngkmal diak! Me ngdi osisiu, a Jehovah a mla meskid a ilmekled el melilt a tekoi. Engdi ngdirrek el mla osisecheklid el mo meduch el melilt a tekoi. Me ngdiak el kired el oltelechakl er a Jehovah a lsekum kede mo meruul a cheleuid.
21 Engdi ngdiak el rokui el mondai a duubech el cheleuid me a lechub e ngmekngit el omerelled a uchul. A bebil el tekoi a duubech e le “taem ma techall a mor a re bek el chad.” (Oli. 9:11) Ngdirrek el ungil a lak dobes el kmo a Satan a uchul a kmal betok el mekngit el tekoi el ngar er ngii er a beluulechad er chelechang. (1 Jn. 5:19; Och. 12:9) Me a Satan a cherroued el diak el Jehovah!—1 Pe. 5:8.
A Jehovah a Omes er a Rengariou a Rengrir el Mesiungel el Mekreos
10 A klengariourreng a dirrek el rullii a klengar er kid el mo beot. Kede locha mo mes me a lechub e kede mo chelebangel a bebil tekoi er a klengar el kid a omdasu el kmo ngdiak el tabesul. A mellomes a rengul el King Salomon a dilu el kmo: “Ak mla meseterir a re sibai el ngar a uos, e a re ngalek er a ilteet a di merael el ua re sibai.” (Oli. 10:7) A rechad el ngar ngii a duch er tir a diak leblechoel el ngmai odanges. E a lebebil er a taem e tirke el diak a kmal duch er tir a ngmai odanges. Me nguaisei, engdi Salomon a miltebengii el kmo nguchul a llomeserreng a lsekum kede kongei er a rolel a klengar er kid, e bai diak doba ngasecherreng lomdasu el kmo ngkirel a klengar er kid el kuk mo ngodech. (Oli. 6:9) A lsekum ngmo ngariou a rengud, e ngmo beot er kid el kongei er a blekerdelel a klengar er kid el mo lmuut er aike el chetid el tekoi.
A Rolel a Omilil Ngngar er Ngii a Lerellii el Kirem?
NGAR er a chelsel a Biblia, e kede metik a tekoi el olecholt el kmo a Jehovah a soal a dekiei e doldeu a rengud er a klengar. El uai tiang, a Psalm 104:14, 15 a melekoi el kmo a Jehovah a remuul a “dellomel el kirel a chad el ousbech, me ng sebechel el omekeroul a dellemelel, e omekdubech a bilong el meruul er ngii el mo ungil a rengul, ma cheluchul olib el meruul er ngii me ng blekebek a medal ma blauang el omsa klisichel.” Nguaisei, a Jehovah a omekdubech a dellomel el mo meskid a wheat me a cheluch me a bilong el sebeched el ousbech. A bilong a ungil er a bedenged e dirrek el sebechel el mo uchul a deuil a rengud. (Olisechakl 9:7; 10:19) Nguaisei, a Jehovah a soal a bo lemukeek a rengud er a “deourreng.”—Rellir 14:16, 17.
2 Ngdiak el kired el omdasu el kmo ngmekngit a docheuekl a bebil er a temed el “omes a suebek el charm ra milidiul” me a “bung ra ked” me a lechub e kede meruul a bebil er a omilil el smisiich a bedenged el mo uchul a deuil a rengud. (Mateus 6:26, 28; Psalm 8:3, 4) A ungil el klengar el mui er a deurreng a “sengk er a Dios” el mei er kid. (Olisechakl 3:12, 13) A temel a ulengull er kid a telengtengil tia el sengk me ngsebeched el ousbech er ngii er a rolel el odeuir a rengul Ngike el milskid tia el sengk.
Morriter er a Tekingel a Dios
Ngera Duubech el Mo er Kid Sel Demad?
Jesus ulemekesiu er a kodall el mo er sel lemechiuaiu a chad. A chad el kmal imiit a medal a diak lodengei a tekoi el duubech el iliuekl er ngii. Ngmekera kodall e ua sel lebechiuaiu a chad? A chad sel lemad e ngdiak lolechesuar a ringel. Alta ngkmal betik a rengul er a telungalek er ngii me a resechelil engdi ngdiak lolechesuar a ngerang. A Biblia kmo: “Rulekoad a diak a ngeral lodengei.”—Monguiu er a Olisechakl 9:5.
OCTOBER 27–NOVEMBER 2
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OLISECHAKL 11-12
Moldeu a Rengum er a Healthy e Deurreng el Klengar
Mousbech a Blebelel a Jehovah Lolisechakl er a Rengelekem el Kirel
16 A blebelel a Jehovah dirrek el sebechel mesterir a retelungalek a techall el mo olengull e dmak el milil, e tia mo melisiich er a deleongel er a telungalek. A Biblia kmo ngngar ngii a “belsechel a deurreng” me a “belsechel a ngloik.” (Oli. 3:1, 4) A Jehovah a mla meob a betok el klebokel el basio el sebeched el meruul a tekoi el soad. A rebetok el telungalek a sorir el dmak el mo mengedub me a lechub e te milil. A rebebil er a rengalek a sorir el remurt e ousekool er a park, e omes a charm, me a lechub e te mengedub er omoachel me a lechub e ngdaob. Ngmera el betok a techall el sebeched el oldeu a rengud er aike el bla lebeob a Jehovah!
Mkirresii a Klengar el Sengk er a Dios
6 Alta Biblia diak el babier er a health me a diet, engdi ngouchais a uldesuel a Jehovah el kirel aika el tekoi. El ua tiang, Jehovah mengelechel er kid el kmo, “mongeroid er kau er a tekoi el melemall” el sebechel tomellii a bedengem. (Oli. 11:10, NW) A Biblia ouketui a omengur el mo imis me a omelim el mo imis. Aika sebechel mo uchul a klengar er kid. (Osi. 23:20) Jehovah expect er kid el mo oba ulserechakl el reng sel dolilt a ildisel a kall el dongang me a ilumel el dolim.—1 Ko. 6:12; 9:25, NW.
7 Ngsebeched el meruul omelilt el ngii ochotii a dmolech el omereng el saul el kirel a klengar el sengk er a Dios loeak sel bo dungil omdasu. (Psa. 119:99, 100; monguiu er a Osisechakl 2:11.) El ua tiang, kede kerekikl el melatk a kall el dongang. A lsekum e ngkmal soad el menga er a ileakl el kall engdi nguchul a secher, e ngkmal diak bo donga er ngii. Kede dirrek el lochotii el kmo kede ungil omdasu sel lungil a cheliued, blechoel el exercise, e lungil a bedenged, e le clean a blid.
“Bo Mchad er Chotutel a Tekoi”
2 A remesiungel a Jehovah a dmeu a rengrir el chad. E ngerang? Ngkmal betok a uchul engdi ta er a klou a ultutelel el luchul a kid el menguiu er a Tekingel a Dios, e mora tkurrebab el klisiched el oltaut aike el dosuub.—Monguiu er a Jakobus 1:22-25, BT.
3 Ngbetok a klungiaol el dengai sel bo “[dechad] er chotutel a Tekoi.” El ua tiang, sel doltaut aike el dosuub er a Tekingel a Dios, e kede odeuir a rengul a Jehovah, e tiang a meskid a deurreng. (Oli. 12:13) Sel doltaut aike el dosuub er a mlukreng el Tekingel a Dios e ngmo ungil a klengar er a telungalek er kid me kid a toketek a mesisiich el deleuill er kid me a rechedal ongdibel. Tia ulterekokl el mla duubech er a chelsel a klengar er kau. Kede dirrek el mochib er aike el betok el mondai el bo lechebangel tirke el diak loltirakl a llechul a Jehovah. Kede kmal kongei a tekingel a King David, el uriul er a longitakl el mesaod a llechul me a kerrekerilel a Jehovah e ngmilengitakl el kmo: “Ngak a nguu omeksullek a kulengesenges.”—Psa. 19:7-11.
Morriter er a Tekingel a Dios
Ngsebechem el Oumerang er a Biblia?
A Biblia melekoi el kmo a tekoi el lluches er ngii a ‘klemerang.’ (Olisechakl 12:10) Ngouchais a tekoi el mera el dilubech er a reksi el kirir a remera el chad. (Monguiu er a Lukas 1:3; 3:1, 2.) A rebetok el mesuub a reksi me a remengiis a chutem a mla oterekeklii el kmo aike el meklou a ultutelel el date, basio, taem, me a dirrek el rechad el losaod er tir a Biblia a klemerang.