Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • w17 June 28-32 el llel
  • Kau Ke Mo Mesmechokl a Chetituokel el Tekoi e Meleketek a Budech?

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Kau Ke Mo Mesmechokl a Chetituokel el Tekoi e Meleketek a Budech?
  • A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2017
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • A MONDAI ME A SEMECHEKLEL A MONDAI
  • A KAKEROUS EL BLEKERADEL A RULLII A ONGDIBEL EL KMAL MO UNGIL
  • LAKO BECHEI A MONDAI ME LOLEMOLEM
  • Budech—Ke Mekera Metik er Ngii?
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (2018)
  • Molemolem el ‘Kateketek er a Delongeliu’
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2022
  • “Melisiich Aike el Ongdibel”
    Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
  • “Mui ra Deourreng ma Chedaol Reng”
    Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
Momes a Lmuut el Betok
A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2017
w17 June 28-32 el llel
A kesib a rengul el odos el ngar er a miting er a ongdibel

Kau Ke Mo Mesmechokl a Chetituokel el Tekoi e Meleketek a Budech?

A JEHOVAH EL DIOS a soal a rokui el mengull er ngii a bo loldeu a rengrir er a budech. Ngsoal tir a bo loleketek a budech er a delongelir. E sel loruul el uaisei, e ngmo er ngii a budech er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano. E tia el rolel a budech a olechau er a rebetok el chad el mei er a ongdibel er kid.

El ua tiang, a ta er a chad er a olai er a beluu er a Madagascar a miltebengii a budech er a delongelir a rechedal a Jehovah, e mlo omdasu el kmo, ‘a lsekum e ngsoak el mo chedal a ta er a klechelid e tiaikid a bo kngiltii.’ Omerollel a taem, e ngmlo diak longull a mekngit el anghel, e mirruul a omelodech er a chelsel a chebechiielel, e ulemuchel el mengull er a Jehovah el Dios er a budech.

Ngdi ua ngike el chad, te betok el telael el chad er a bek el rak a mo chedal a ongdibel er a Rekristiano, e metik er a budech el kot el sorir. Engdi kede menguiu el ngar er a Biblia el kmo, “a chelechei, ma delebsochel,” er a chelsel a ongdibel a sebechel el tomall a klausechelei e mekdebechii a mondai. (Jakobus 3:14-16) Engdi a Biblia a meskid a kmal ungil el kerebai er a rolel a doltngakl aike el mondai, e melisiich a budech el obengterir a rudam me a rudos er kid. Me bo desa a rolel e tia el ulekrael a mla ngosuterir a rebetok el kirel a meringel el blekeradel er a klengar er tir.

A MONDAI ME A SEMECHEKLEL A MONDAI

“Ngmle meringel er ngak el obengkel a ta er a odam el uluureor el obengkek. Sel ta el ki bom kautoketok el terung, e a reteru el chad a mei me te omes er kemam el kautoketok.”​—CHRIS.

A teru el odos el chachisngull

“A odos el ki ble blechoel el dmak el omerk a klumech a mlo diak el obengkek el oldingel. E dirrek el mlo diak el longedecheduch er ngak, engdi ngdimlak kudengelii a uchul.”​—JANET.

“Aki mle tedei el chad el chadecheduch er a dengua. E a ta er kemam el mla er a dengua a milmesumech, me a kulemdasu el kmo ngmla mo diak el teloi er kemam. Me ak millekoi a diak lungil el tekoi el kirel el mo er ngike el ta er a chad, engdi ngike el chad a dirk mla er a dengua.”​—MICHAEL.

“Ngar er a ongdibel er kemam, e a reteru el pioneer a mlo er ngii a mondai er a delongelir. A ta er tir a uluungeroel er ngike el tang, me tia el mondai a mlo melibas er a rebebil.”​—GARY.

Aika locha diak el meklou el mondai, engdi ngar er a chelsel aika el blekeradel e ngsebechel el mo uchul e ngchuarm a uldesuir a rechad el mla er isei, e dirrek el locha sebechel el mo diak a budech er a ongdibel. Engdi ngkmal ungil e le tirke el rudam me a rudos a uleltirakl a ulekrael er a Biblia me ngliluut el mo er ngii a budech er a delongelir. Me a omomdasu, e ngera el ulekrael er a Biblia a ngilsuterir?

“Kele mkautoketok er a rael.” (Genesis 45:24) A Josef a milsterir a rubekul tia el melemalt el ulekrael er sera lluut el mo er a demerir. A lsekum a chad a diak el kerekikl er a uldesuel, e di mereched el ngmasech a rengul e ngsebechel el mo uchul e nglmuut el mo chetituokel a tekoi el dilubech. E a rebebil a locha mo kesib a rengrir. A Chris a miltebengii el kmo a lebebil er a taem e ngmeringel er ngii el mo oba klengariourreng e oltirakl a ulekrael. Ngmle soal el melodech er a klengar er ngii me ngmlo olengit a klausubes er a odam el mla er ngii a mondai er a delongelir el terung. Ngdirrek el kmal mle meringel el oureor el mesmechokl er a ngesechel a rengul. Me ngika el odam er a lesa el kmo a Chris a kmal melasem el melodech er a klengar er ngii, e ngdirrek el mlo meruul er a osisiu el tekoi. Me chelechang e ngar er ngii a budech er a delongelir e dmak el mesiou er a Jehovah el terung.

“A lak a ngesou er a uldasu e ng mecheuid a uldasu.” (Osisechakl 15:22) A sechelil a Janet er a bo lak longedecheduch er ngii, e a Janet a millilt el mo oltirakl er tiaikid el Bades. Ngmlo mengedecheduch er ngika el odos, e uleker er ngii a lsekum e ngar er ngii a bla lerellii el mlo uchul a ngesechel a rengul me a lechub e ngkngtil a rengul. Engdi a kot, e ngdimlak el beot er tir el chadecheduch, engdi sera lolemolem el chadecheduch el oba delemedemek e ngmlo sebechir el mo ungil el chadecheduch. Me ngika el odos a mlo medengei el kmo, ngmle cheleuid a uldesuel el kirel a tekoi el dilubech er a uchei, me a Janet a dirrek el dimlak a ngera el lerirellii el uchul a telemellel a rengul. Me ngullengit a klausubes er a Janet, me chelechang e te mla lmuut el mekur a klausechelei er tir e dirrek el dmak el mesiou er a Jehovah el terung.

“Me sel bochu er olengetongel el mo oldars er a tengetengem el mor a Dios, e a lsekum ke lotkii odam er kau el ngar ngii a mekngit er a rengul el kirem, e ke mechere tengetengem er medal a olengetongel, e mereched el mo rullii a delongelem kau ma odam er kau.” (Mateus 5:23, 24) Ngar er a Cheldecheduch el Ngar er a Rois, e a Jesus a millekoi er tia el ulekrael. A Michael a kmal mlo mekngit a rengul er a uriul er a lolekoi a diak el ungil el tekoi el kirel a ta er a odam. Me ngmillilt el mo meruul a ngii di el ngerang el ngii a meklou a ultutelel el mo sumecheklii tia el tekoi el dilubech. Me ngmlo er ngika el odam e olengit a klausubes. Me ngera dilubech? A Michael a dmu el kmo, “A odam er ngak ak kmal uluusubes er ngak.” Me te liluut el mekur a klausechelei er tir el terung.

“Bo lulserechakl a rengmiu, e bo mkausubes a mlo mekngit er a delongeliu, a le bor ngii a ultutakl el kirel a tar a re chad.” (Kolose 3:12-14) Ke dirk melatk er tirke el teru el pioneer el mla er ngii mondai er a delongelir er a lomerk a klumech? A ta er a remechuodel er a ongdibel a mlo ungil el ngosuterir el mo mesa el kmo te sebechir el mo mengitechut er a rebebil. Ngdirrek el ulemeklatk er tir el kmo ngkirir el mo oba kllourreng er a delongelir, e olengeseu el meleketek a budech er a chelsel a ongdibel. Me tir el terung a kilengei a ulekrael e mlo oltirakl er a omellach el mlo er tir. Me chelechang e te sebechir el dmak el terung el omerk er a ungil chais.

A osisiu el ulekrael a debetik er ngii el ngar er a Kolose 3:12-14 el sebechel el ngosukau el mo oba ngariourreng e ousubes er a chad el mla tomellii a rengum, e dirrek el mo diak momdasu er a tekoi el dilubech. Engdi ngmekerang a lsekum e kede mla melasem el ousubes er a chad engdi ngdiak el sebeched? Ngar er ngii a omellach er a Biblia el ngar er a Mateus 18:15 el sebechel el ngosukid. Alta Jesus a milsaod el kirel a oberaod el klengit, engdi ngdirrek el milsaod er a tekoi el sebeched el meruul er ngii sel lebo er ngii a mondai er a delongeled kid me a rudam me a rudos er kid. Me ngar er a ungil el rolel e dirrek el olechotel a klengariourreng, e ngsebeched el mo er ngike el chad e melasem el mesmechokl er ngii el mondai.

Ngar er ngii a betok el ungil el ulekrael el ngar er a Biblia el betok er ngii a uldimukl er ngii sel bo dultuil er a chedaol reng er a Dios me bo el sebeched el olecholt er a “rodech ra Reng.” Aika el blekeradel a “bltikerreng, ma deourreng, ma budech, ma kllourreng, ma blekokuii, ma ungilreng, ma blakerreng, ma delemedemek, ma chomengerem.” (Galatia 5:22, 23, BT) Ka molatk el kirel tiang, a mesil a ungil merael a lsekum a derta el klekedellel a chelilt er a oil. Me ngdi osisiu, ngmo beot er kid a mesmechokl a klekakerous er a uldesued, e mo ungil a deleongel er kid me a rechad a lsekum kede olecholt aika el ungil el blekeradel el mla er a Jehovah.

A KAKEROUS EL BLEKERADEL A RULLII A ONGDIBEL EL KMAL MO UNGIL

A derta me a derta er kid a kakerous a blekerdeled. Ngkakerous a osenged er a tekoi, me a dirrek rolel a dolecholt a ngar er a uldesued. E tiang a sebechel el mo uchul a ungil, me a dirrek el deurreng el klausechelei er kid me a rebebil el kmal mo ungil. Engdi a klekakerous er a blekerdeled a sebechel el mo uchul a cheleuid el uldasu, me a dirrek el klekakebosech er a mo diak doba ta el uldasu kid me a rebebil. Me a ta er a meketeketa el chuodel er a ongdibel a ouchais er a rolel e tiang a sebechel el mo duubech er a ledu el kmo: “A chad el sekemerur a sebechel el mo meringel er ngii el obengkel a chad el kmal soal el di ouchais a rokui el ngar er a uldesuel. A uai tia el klekakerous el blekerdelir a reteru el chad alta e ngdiak el sal klou a belkul sel dolatk er ngii, engdi ngsebechel el mo uchul a klou el mondai.” Kau ke oumerang el kmo a rechad el kakerous a blekerdelir, a kmal diak el sebechir el mo ta rengrir? Me bo dosaod er a kerebai er a reteru el apostol. Sel doltak er a Petrus, e kede locha mo omdasu er a chad el blechoel el di beches el ouchais aike el ngar er a uldesuel. E sel kuk dolatk er a Johanes, e kede locha mesa betik a rengul el odam el blechoel el omdasu er a uchei er a longedecheduch me a lechub e ngmeruul a tekoi. A Petrus me a Johanes a kmal mle kakerous a blekerdelir, engdi ngmle sebechir el ungil el dmak el oureor el mesiou er a Jehovah. (Rellir 8:14; Galatia 2:9) E tiang a sebechel el mo osisiu el tekoi el mei er kid er chelechang, alta Rekristiano a kakerous a blekerdelir, engdi ngsebechir el dmak el mesiou er a Jehovah.

Engdi ke mekerang a lsekum a ta er a chad el ngar er a ongdibel er kau a dmu tekoi me a lechub e ngrullii a tekoi el mo olengasech er a rengum? Ngkmal mo ungil a lak dobes el kmo a Kristus a mlad el kirel ngike el odam el di uai kau, me ngkmal kirem el mo betik a rengum er a odam er kau. (Johanes 13:34, 35; Rom 5:6-8) Ngkmal diak el ungil a bo molilt el mo diak msechelil ngike el chad me a lechub e ke mo mengeroid er kau er ngii. Ngbai ungil a di lekau el oker el kmo: ‘A odam er ngak, ngmeruul a kmung ngerang el omtok a llechul a Jehovah? Ngmelasem el omekcharm er ngak el mera el ngar er a rengul? Me a lechub engdi kakerous a blekerdelam? Ngar er ngii a blekerdelel el soak a bo el blekerdelek?’

El ua tiang, a lsekum ngsoal el mengedecheduch er kau engdi kau a di lmuk, e ngera me ngdiak moldingel a obliil el obengkel e mesa el kmo ngera sebechem el suub er ngii? Me a lechub, ke mekerang a lsekum e nglmuut el bekururau er kau? Ke mla mtebengii a deurreng sel morous el mo er a rechuodel, me a resmecher, me tirke el mechebuul? Ngsebechem el mesuub er ngike el chad er a rolel e ngsebechem el lmuut el mo bekururau? Me a klou a ultutelel el tekoi a kmo alta kau me a odam er kau a kakerous, engdi ngsebechem el omes aike el kuk ungil el blekerdelel. Me alta e ngdiak bo lekes a deleuill er kemiu el terung, engdi kom kmal mo ungil el kaodengei. E tiang a sebechel el olengeseu el meleketek a budech er a delongelem kau me a ongdibel.

A taem er a rekot el Kristiano, e ngmla er ngii a reteru el odos el ngklir a Euodia me a Sintike. Tirka locha kmal mle kakerous a blekerdelir, engdi a apostol el Paulus a millisiich er tir el mo ‘melasem el mo ta rengrir el ua [reteru el odos] el chedal a Rubak.’ (Filipi 4:2) Me kid me ngdirrek el soad el dmak el mengull er a Jehovah el obengterir a rudam me a rudos, e meleketek a budech er a ongdibel.

LAKO BECHEI A MONDAI ME LOLEMOLEM

Ngera me ngkired el mereched el mengoit a ngii di el mekngit el uldesued el kirir a rebebil? Ngsebeched el omekesiu aika el mekngit el uldasu el mo er a chudel el duubech er a chelsel a klebokel el blil a bung. A lsekum e ngdiak domadel aika el chudel, e ngsebechel el duubech el mo meklou er tia el blil a bung. Me ngdi osisiu, a lsekum a mekngit el uldesued el kirel a rebebil a mukeroul, e ngar er ngii a letemellii er a ongdibel el rokir. Engdi a lsekum e ngbetik a rengud er a Jehovah me a rudam er kid, e kede meruul aike el sebeched el mo mesebechakl a budech er a ongdibel.

A teru el odos el chadecheduch e melisiich er a budech

A lsekum ke melasem el meleketek a budech el obengterir a rebebil, e ke locha mo mechas a rengum er a mo klungiolel

A lsekum e kede melasem el meleketek a budech el obengterir a rebebil, e kede locha mo mechas a rengud er a mo klungiolel er a uriul. A ta el Sioning a mlo chelebangel er tia el tekoi. Tiaikid a chisel a klengar er ngii el kmo: “Ak mlo omdasu el kmo a ta el odos a omes er ngak el ua ngalek, e tiang a kmal mle chetik el tekoi. Me sera loleketek a klsbengel a renguk, e ngliluut el mo mekngit a blekerdelek el bedul ngii. Me a kulemdasu el kmo, ‘Ngika diak el olecholt a omengull er ngii el bedul ngak, me ngdiak bo kulecholt a omengull el bedul ngii.’”

Me ngika el odos a mlo melatk a blekerdelel. “A kulemuchel el omes aika el blekerdelek, e kmal dimlak el ungil a renguk el kirek. Me ak miltebengii el kmo ngkirek el mo melodech a uldesuek. Me a uriul er a kululuuch el mo er a Jehovah el kirel tia el tekoi, e ak milecherar a kekerei el klalo e lilechesii a babier el olengit a klausubes el kirel a mekngit el blekerdelek. Me aki mle kaiuechull e kilengei el obes er tia el mondai. Me seikid el mei er chelechang e ngdirkak lebo er ngii a mondai er a delongelam.”

A rokui el chad a ousbech a budech er a delongelir. Engdi a lsekum e ngdiak ledeu a rengud el kired me a lechub e ngmo kedidai a rengud e ngsebeched el rullii a chad el mo meruul a tekoi el diak el ngar er a budech. Tiang a blekeradel er tia el beluulechad, engdi Jehovah a mengerechir er a remengull er ngii er a kuk ta er a tekoi. Ngkirel el ngar er ngii a budech me a kltarreng er a delongelir a Resioning er a Jehovah. A Jehovah a millisiich er a Paulus el mo meluches el kirir a Rekristiano el kmo: “Momtebechel a klengar er kemiu el oltirakl er sel rolel a klengar el lulterekeklii a Dios el kiriu er ser a lomekedo er kemiu. Di blechoel el oba ngariourreng, ma delemedemekerreng, ma kllourreng. Molecholt a bltikerreng er kemiu el outekangel a rengmiu er a blekerdelel a ta ma tang. Bor sel kot er bab el sebechiu el omtebechel er a kltarreng el loliukes er ngii a Chedaol Reng el okiu a budech el merenged el oldak er kemiu.” (Efesus 4:1-3) Tia el “budech el merenged el oldak er kemiu” el loldeu a rengrir er ngii a rechedal a Jehovah a kmal mekreos. Me a derta me a derta er kid bo doruul aike el sebeched el melisiich er ngii, e dosmechokl a ngii di el mondai el bo dechelebangel el obengterir a rudam me a rudos er kid.

A Paulus me a Barnabas ​—A Rudam el Mle Kakerous a Blekerdelir

Paulus me a Barnabas

A Paulus a mle chad el kmal mle mesisiich a uldesuel. Me a uchei er a lebo el Kristiano, e ngmle “blak a rengul lorrouk e omekoad rar Ubengkel a Rubak.” (Rellir 9:1, BT) A uriul, e ngmilsaod er a mle uldesuel el kirir a Rekristiano el kmo: “Ng mle imis el kesib a renguk er tir.”​—Rellir 26:11.

A Paulus a millodech a blekerdelel er a uriul er a lemetecholb. Engdi a rechad a dimlak lobes aike el mle blekerdelel. Ngmo lmuut er a lebo el Kristiano er a sesei el rak er uriul, me a rebebil el rudam a “dimlak loumerang el kmo ng mla mo tar tir, me te rokui el mle medakt er ngii.”​—Rellir 9:26.

A Paulus er a lebo er a Jerusalem, e a rudam er isei a dimlak loumerang er ngii. Engdi a odam el ngar er a Siprus el ngklel a Josef a ullengeseu er ngii. A Josef a kmal mle ungil a blekerdelel el odam, e a ongdibel a kmal mle betik a rengrir er ngii e ulecholt a omengull el bedul ngii. Me a rudam a ulemekedong er ngii el Barnabas el belkul a kmo, “Ngalek er chongelaod.” (Rellir 4:36, 37, BT) Me ngmilekera Barnabas e ngosuir a Paulus? Ngmelekoi el kmo: “Ma Barnabas a mlo olengeseu er ngii me ng ngiluu el mor a re apostol. Ng uluuchais er tir er a blekerdelel a Saulus er a lesa Rubak er a rael ma Rubak longedecheduch er ngii. Ng dirrek el uluuchais er tir a chisel a Saulus er a le bekeu el olisechakl er a ngklel a Jesus er a Damaskus.” (Rellir 9:26-28) Me a uriul er a lerenges a tekingel a Barnabas tirke el odam, e te mlo oumerang er a Paulus me te mlo ungil er ngii el uai a lodam. A uriul er tiang, e a Paulus me a Barnabas a ulemuchel el oureor el terung el omerk a klumech el missionari.​—Rellir 13:2, 3.

A Barnabas a locha kmal chilat er a blakerreng er a Paulus, e le ngii el mle melemalt e dimlak el medakt el melekoi me a lechub e ngmeruul a tekoi el mle kirel el meketmokl. E a Paulus a locha kmal mle dmeu a rengul el oureor el obengkel a chad el ua Barnabas, el kmal mle ungil a blekerdelel e dirrek el ulemekerreu er a rebebil.

Engdi a Biblia ngkora melekoi el kmo, a Paulus me a Barnabas a mle ta el lebo er ngii “a meringel klaititekangel er a delongelir”? Ngera uchul me te mlo kaititekangel? A Paulus me a Barnabas a dimlak el kaititekangel e le tir el mle kakerous a blekerdelir. Tia el tekoi a dilubech el kirel a kmo a chad el ngklel a John Mark ngrredemelel a mo mesiou el missionari el obengterir me a lechub e ngdiak.​—Rellir 15:36-40.

Alta Paulus me a Barnabas a mle kakerous a blekerdelir, engdi te mle ungil el dmak el oureor. E dirrek el locha silmecheklii sel klaititekangel er a delongelir, e le John Mark a liluut el mo oureor el obengkel a Paulus er a uriul. (Kolose 4:10) Me kid el rokui a di ua Paulus me a Barnabas el kakerous a blekerdeled, engdi ngsebeched el dmak el mesiou er a Jehovah el dmeu a rengud.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share